Dengang ANSVARLIGE Japan var som Somalia mht sultedød
Rishøst slår let fejl og jordskælv, tsunami , vulkaner og tyfoner er
anden hyppig Fjernøstlig højdramatik som halverer høst, og når optræk
til sult, gik landsbyøversten hen til de fattigste, der evt havde
megen arvelig sygdom i deres slægt og meddelte fællesskabet at de
desværre bør aflive den eller de yngste barn/børn
Jo yngre barn, jo mindre social arv er investeret, og madspild til
hvad for fællesskabet er en klods om benet, er usolidarisk.
Menneskerettigheder er noget man optjener ved at være blandt de bedste
i klassen
Fordi man var realister og ikke selvbedragere, spildte man ikke
resourcer og torturpinsler på at sætte børn ud, som Hans og Grete,
Romulus og Remus , Moses og Kong Skjold. Kinesisk etbarnspolitik
stikker en fenolsprøjte ind i den nyfødtes bløde punkt i kraniet i
samme sekund hvor navlestrengen overskæres
Dette er arvehygiejne der vil noget - fostervandsundersøgelser er jo
pjat, hvis man kan se på den nyfødte om Down Syndrom
At somalier har megen sygdom, hvor konfuzianerne brillerer ved sundhed
har meget at gøre med udlugning af arvelig sygdom tidligt
Når somalier lever med alvorlige hjerneskader pga sult, der endnu ikke
er "hungersnød", så er det ren onskab mod de børn, der gøres dumme per
direkte, sultskabt, kemisk forgiftning af hjernen.
Negre fra Somalia til Zululand er gode løbere fordi kongerne i
soldaternes teenageår lod dem løbe til en bakketop i den fjerneste
horisont og de 10%, der kom sidst aflivedes.
Når man er til elektronik og et træningssprog med ti gange så stort
ordforråd som de vestlige, er det klogt at landsbyøverstens kliniske
øje udvælger, hvem skal dø på en mere sofistikeret måde end vedr
zuluhærens løbefærdigheder.
Fjernøst-skriftsprog, der er svært at lære, er måske skabt for at give
en tidlig træning i abstrakt symbolik, så et relevant og konstruktivt
sorteringskriterie var ved hånden, og for meget længe siden begik
skolebørn harikiri, når eksamenspræstationer skuffede - hvilket også
er mere tidssvarende end Zulukongers aflivning af dårlige løbere.
Rotter er utrolig snu, har jeg i de sidste dage erfaret.
At jeg med en bulgarsk lejers hjælp og god strategi fik bugt med
skadedyret hos mig , skyldtes at artens frasortering af tabere har
været uansvarligt sjusket. Havde den været bedre, havde den modstået
de to EU-borgere i dag. At den slap ind, var sort uheld og sammenfald
af usandsynlige forhold bl.a. skybrud. Når en gammel rotte i dag kan
være svær at dræbe med warfarin, gift, skyldes det ikke genetisk
resistens. Det skyldes, at den erfarne aristokrat lader sig fodre af
under-adelsmænd med mundskænk-funktion, dvs. de har prøvesmagt al ny
mad og overlevet et par dage,
At warfarin-giften ikke dræber før efter nogle dage, har
socialarvskabte "instinkter" altså fundet en beskyttende vej imod.
Japaneres tarm er længere end vesterlændinges fordi storstilet
dræbende hungersnød forekom så sent som i 1700-tallet. At få al energi
ud af lorten, så ikke der var noget til rest til kloakrotterne, var
vigtigt for artens overlevelse.
"Hellig grusomhed; En mand gik med et nyfødt barn i sine hænder hen
til en hellig mand og spurgte: Hvad skal jeg gøre med dette barn? Det
er sølle og misdannet og har ikke nok liv i sig til at dø af". "Slå
det ihjel" råbte den hellige med en skrækkelig stemme, "Slå det ihjel
og hold det derpå gennem tre dage og tre nætter i dine arme , så at du
gør dig et minde derom, da skal du aldrig igen avle et barn, hvis ikke
tiden er inde for dig til at avle". Da manden havde hørt dette, gik
han skuffet bort, men mange bebrejdede den hellige, at han havde rådet
til en grusomhed, for han havde rådet til at slå barnet ihjel! "Men er
det ikke mere grusomt at lade det leve?" sagde den hellige." Nietzsche
|