Vi VIL tro at DNA gør klog
Shakespeare skrev klogt at "Hvis elskerinden siger hun elsker og så
vil vi tro de, selvom vi ved at hun lyver meget og måske også her er
opportunist og løgner."
Samfundet er fuldt af myter om at søn bliver som far og det må være
hjernearv.
Skolelærere har modsat fordom og trorpå social arv.
Kompromissøgende og konfliktsky lander vi på 50:50 eller 30:70 - men
vi sætter tal på noget usammenligneligt.!
Vi bør se på, hvad vi kan gøre noget ved - og pigen, der vakler mellem
to sæddonorer, som hun er lidt forelsket i, kan gøre noget ved sit
barns arv. Fx vælge den med charmerende udseende hvis nedarvning vil
gøre barnet populært og dermed klogt.
Når graviditet er indtrådt kan ingen gøre noget, heller ikke de
fremmeste genetik-forskere
Og følgende er gentagelse af min pro-socialarv som hidtil kun har fået
grundskud vedr detaljen om at store hunde er mest aggressive
Vekselvirkning mellem adfærd og ændringer skabt af krops-DNA
Når du klør dig i nakken , fordi der er et problem du ikke kan løse,
så er det en såkaldt overspringsbevægelse - ligesom når to dyrerivaler
ikke tør angribe hinanden og derfor stiller sig i skræmme og
bluff-positur og udviser handlekraftig aktivitet ved at sparke i
jorden. Der er ikke tale om en enkel målrettet årsag-virkning
sammenhæng men en gejlen sig op til den ideelle handling ved at få
hjernen "i de rette folder"
En tilsvarende kompliceret vekselvirkning har vi ofte når DNA, der
primært styrer kroppens udvikling indvirker på handlemønster, fx at
store mennesker og store hunde er mere aggressive end små.
Hvis stenalderkvinder har ubevidst fundet det fordelagtigt at
hemmeligholde, hvornår de kan blive gravide, for at gøre sig kostbare
og blive kurtiseret altid og ikke kun når ægløsning, så kan tænkning
have influeret på ægstokkenes hormonudskillelse.
Når risdyrkning gjorde asiater mere minded for oplyst enevælde end
vestligere folk, så kan det have influeret på kvinders valg af
partnere.
For hvis konger og generaler , som kvinderne allerhelst ville have
børn med, gerne så lydige , underdanige undersåtter, så har det været
nærliggende for kvinder at få børn med mænd, der udstrålede respekt
og underkastelse, og derfor har de nok i mindre grad end europæere
valgt kæmper med store næser og individuelle markante karakteristika
såsom vilter hårpragt i forskellige farver for forskellige mænd.
De har haft lav profil og det kan have betydet, at skæve
sammenknebne øjne udvikledes.
Det virker tilbage på folks forventninger og får du et adoptivbarn fra
Korea, vil omgivelserne tidligt se de østasiatiske kendetegn og
forvente en lydig hårdtarbejdende artig asiat, og barnet vil rette ind
efter det ønskede, for det giver pote.
Man kunne sikkert lave en tvilling-undersøgelse der viste ens tendens
til lydighed nr ens DNA, men det betyder ikke at hjernen har et
lydighedscenter , der er skabt af DNA, der giver hjernevæv , der
fremmer denne personlighed. Alt kan forklares ved selvopfyldende
profetier og de forventninger til adfærd, som går i selvsving fordi
kropsligt udseende DNA er en fjer der bliver til fem høns . "Kulturelt
DNA" er en forvirrende metafor.
Descartes førte oplysningstiden på vildspor med sine enkle opfattelser
af at hjernen er noget sjæleligt og menneskeligt, som står over
kroppens biologi, som en hovedstad står over provinsen.
Alt er indvævet i alt, og måske skulle der blot få og små
kropsåndringer til, for at dyr blev menneske, fx anatomi til løb og
kast, strube og pubertet samt pels-løs hud . Vi ser i
manga-tegneserier a japanere drømmer om store runde øjne og "drømme"
af den art virker nok tilbage og kvinder vælger sæddonorer med store
øjne, som nu er på mode.
Mange kropsændringer har bidraget til at vi blev et abstrakt tænkende
og dermed lyvende dyr mere end andre , og Vestens førerstilling kan
forklares ved at vi pga mange krige er blevet ferme til diplomati og
bedrag på et højt niveau, og det gav og giver os daglig mere
hjernegymnasik end et dagligt kreativt 8-22 job med raketvidenskab
eller computerscience.
Ingen forsker kan udpege anatomi, fysiologi eller biokemi der gør
menneskehjerne dygtigere end abers.
I stigende grad evner abeforskere at lære menneskeaber abstraktionseve
med symbolik via computerskærmens ikoner eller døvepædagogikens
tegnsprog.
Hvis eller når det bliver muligt for forskere således at kommunikere
nuancerigt med nyfødte menneskeaber, vil man måske ku opdrage dem, så
de overgår Einstein - intet biologisk er til hinder for det.
|