---

   Empati flyder ud i misundelse

Nietzsche og HC Andersen tænkte paralelt at der er faretruende stort
overlap mellem medlidenhed og misundelsens nag-følelse
Det fremgår af de første to citater nedenfor
Vi har medlidenhed for at kunne se ned på den svage og idet vi giver,
øges vor status og det bliver klart at vi misundte den såkaldt svage
og vi ynkede for at legitimere vort nag

Blaise Pascal er den store tænker bag eksistentialismen (og meget
Søren Kierkegaard og Nietzsche)

Af hans her afsluttende citat fremgår, at vi helst har medlidenhed med
egosvage mennesker, der ikke tror de er noget.
Hvis janteloven ikke overholdes og den svage ikke vil anerkende sig
som svag, så er det ikke sjovt længere at udvise empati. Måske vi
misunder den kværulantiske tosse sin selvsikkerhed og derfor ikke vil
vise medlidenhed
Kan vi få ham banket på plads og spille rollen som svag, så nyder vi
at have medynk og empati:


1. Medlidenhedens forgyldte skede dækker over misundelsens dolk,
Friedrich Nietsche

2. "Uforskammet!", sagde den portugisiske and, "ligner De mig med
katten, det rovdyr! Ikke en ond blodsdråbe er der i mig; jeg har taget
mig af Dem og god omgang skal jeg lære Dem". Og så bed hun hovedet af
sangfuglen, den lå død. "Hvad er nu det!", sagde hun, "kunne han ikke
tåle det Ja, så var han såmænd ikke for denne verden. Jeg har været
som en moder mod ham, det ved jeg! For hjerte har jeg! Og alle ænderne
samlede sig om den lille døde sangfugl; ænderne har stærke passioner,
enten har de det med misundelse eller med medlidenhed, og da der her
ikke var noget at misunde, så var de medlidende." H.C.
Andersen

3. vordan kan det være, at vi fyldes med medlidenhed, når vi ser en
haltende mand på gaden, mens en haltende ånd fylder os med raseri?Joh
- det kommer af, at den haltende mand godt ved, at det er ham der går
skævt og os andre, der går lige, mens den haltende ånd derimod
hårdnakket påstår, at det er ham der tænker lige, og vi andre skævt..
Pascal