---

Tiger-mødre gider ikke tis-kunstnere
Musæumsgængere med god til vil gå på Charlottenbor og se et rum hvis
parket er dyrt beskyttet mod urin og hvor folk kan pisse på gulvet og
kunstneren ser et genialt kunstværk i det .- uden at ville sætte ord
på hvad budskabet er.
Jeg ku let forklare værdien i at få folk til at genoverveje hvor
ulandsagtigt det er, at vi har tabuer mod, hvad ikke kan smitte
Men her er der tale om egoistisk, asocialt spild af skatteydernes
penge og hovent kejserens ny klær snobberi
Kina ville aldrig nærme sig så syg "æstetik" som den bodegaagtige
finkultur, der her spildes fællesskab på
Tigermødre har derimod kærlighed til det barn, de udvikler til pletvis
perfektion udfra tillid til, at når barnet har fået tæt i tæt med
udfordringer og brugt hjernen maximalt KONSTANT,
så har det fået jernvilje, disciplin, selvkontrol og opofrende
pligtfølelse, så det kan få succes ved at gavne samfundet og øge
lykkesummen, uanset hvordan karrieren udvikler sig
To forsider og dybtgående analyse af snobbefine museumschef-lapser har
Politiken brugt på, at kongemagtens fineste museum pisses til af
ansatte kulier - chefen selv var for fin til at adlyde "kunstnerens"
sære henstilling om, at der sku stinke. Mht at være værre end Hitler
har man overgået lort-på-dåse kunstværket fra Herning.

"Every child is an artist. The problem is how to remain an artist once
he grows up.      Pablo Picasso

Kunstnere er sjældent legebørn, der er kommet sovende til deres
dygtighed. Flid skaber genialitet.
Vi indførte skolepligt, fordi misundelse krævede, at alle børn skulle
gøres lige dumme. Rousseau skabte sunde tyske opdragelses-traditioner
om, at det eneste vigtige er kærlighed og et godt eksempel. Men den
gode afsæt til fri privatiseret opdragelse highjackedes af onde
socialister, der kun tænkte i at få ansat flest mulig lærere og
parkere kloge børn, så da ikke tager job fra kloge voksne