Det hysteriske Vestens "OliverTwist-myter"
Talrige eventyr handler om forbyttede børn, og et er 1800-tallets
Oliver Twist i det fattige industrielle London.
Han er fundet som forældreløs og placeres på en arbejds-anstalt hos en
ligkiste snedker, hvor tyendet må sove i ligkisterne om natten.
Når der skal spises står de i kø og får øst op af den store
grød-gryde, og de får aldrig nok.
En dag de er særlig sultne, trækker de lod om hvem der skal spørge om
de må få mere, og det bliver Oliver og chefen bliver voldsomt vred og
Oliver mister status.
Han supplerer input ved at blive hjælper i en lommetyvebande hos
mafia-boss Fagin.
Mirakuløst finder Olivers biologiske far frem til ham og er rig , så
vort offer og helt får happy end - og de rige er lige så moralsk
overlegne som de fattige er presset ud i asocialle uvaner af deres
uheld.
Det er en bog om godt og ondt med moralen, at vi bør bedre
underklassens kår og det kan løse alle problemer
Charles Dickens, som skrev den detaljemættede betseller-bog er nok
stadig Englands populæreste skønlitterære forfatter.
Både folkelige eventyr og andre store romaner har det "romantiske"
tema, at du går en masse ondt igennem og fordi du viser dig at have
adeligt "blåt blod" i årerne, får du pludselig fortjent rigdom og
lykke, delvis hjulpet af at vor helt ikke blev bitter og ond, men
levede kristent og godt.
Fiktionen har skabt dagdrømme hos millioner af unge i århundreder -
biologisk arv er vigtig og kan måske redde dig.
Ægtemænds forfængelighed cirkler om, at deres sønners succes skyldes
gode gener og barnet vil være loyalt og taknemligt, fordi det er et
kærlighedsbarn, undfanget i troskab, og fælles DNA gør det
klogt/musikalsk/sundt.
At være hanrej og blive socialfar til et gøgeunge barn. der vil svigte
dig, blev et mareridt….
Når der er barselsstue vil besøgende kvinder smigre faderen med at
barnet s ansigt og krop ligner ham, og selv ibevægelser og vaner vil
man finde sikre tegn på, at det har han fra dig.
Kineserne og japanerne erlykkelig fri for denne tradition for overtro
og for fornægtelse af den sociale arvs betydning.
I alle lande er "Vildandens" scenarie udbredt - idet rige mænd og
smukke kvinder har udbredt "serielt monogami" - gentagne
partnerskifter og sammenbragte familier.
Henrik Ibsens drama er om dagdrømmeren Hjalmar Ekberg, der har være
kæreste med sin arbejdsgivers kæreste og fået barnet Hedvig med hende.
Arbejdsgiveren Grosser Verle har en søn Gregers Verle, der er
Hjalmars bedste ven og forguder ham og stimulerer hans
virkelighedsflugt. Ved snak med Hjalmar kommer det frem at Hedvig har
samme snigende genetiske øjensygdom, som Grosser Verle er ved at blive
blind af.
Gregers stiller krav til sin ven om at han skal se virkeligheden i
øjnene, men en kynisk læge fraråder det, for tager man livsløgnen fra
gennemsnitsmennesket tager man lykken fra det.
Hjalmar bliver selvretfærdig, da han forstår han næppe er biofar til
Hedvig og betvivler, om hun kan blive boende hos ham, så hun begår
selvmord og det bygger Hjalmar en ny selvmedlidende livsløgn op om.
Konfuzianernes overlegne respekt for den sociale arv er blandt det som
vi hellere bør kopiere fra dem i dag end i morgen.
DN A-arv kan man jo ikke gøre noget ved, så snart mor har valgt
sæddonor. Social arv er, hvad de asiatiske "tigermødre" udfører
mirakler med. Og det gir ikke selvmord. Pæsede børn kan skifte væk fra
den moder-befalede karriere, men at de intenst har trænet deres
potential og opnået resultater gør dem vindere for livet - selvom
visse mødre kan lære LIDT af Vesten.
n
|