Da vi rejste os på to og stenkastede, blev vi mennesker
Der er ikke basis for at tro at springet fra dyr til menneske skete
ved ændring af vor biologiske arv vedr hjernen.
Det afgørende der gjorde os et over-dyr var måske at vi slæbte småsten
med os i armene og lærte os at ramme præcist og hårdt med dem, når vi
mødte en fjende. Sammenlignet med tand-og-klo krigsførsel mellem
stammerne førte det os op i en liga med avanceret abstraktionsevne og
sophisticerede løgne, der udviklede vor intelligens.
I de 99% af vore menneskeforfædres historie, som vi ikke har
skriftlige kilder om, skete også en forlængelse af barndommen og en
udvikling af strubehovedet, så vi kunne veksle mellem titusinder af
ord og derved lyve effektivt (menneskeaber har kun et par hundrede
ord). Da den nøgne (hårløse, menneskelige) abe begyndte at lade
"klæder skabe folk" lærte vi ny måder at skabe uretfærdig status, og
hele den finkulturelle overbygning i menneskesindet kan således være
langt mere tillært end nedarvet
Kinesiske risdyrkere og deres kejsere og mandariner var mere
jordbundne end de langt mere slaveejende og dagdrømmende faraoer og
udviklede derfor enguderi, der lagde op til store bedrag og løfter om
paradis efter døden. Den løgnagtige investering i en Kina-kejsers
terakottakrigere i grav-mausolæet, var ikke nær så stor som
millioner af slavers slæben sten til nytteløse pyramider. Kineserne
blev mere ærlige end os, og det gør, at de i dag lader det fri marked
vinde handelskrige for dem
Hockey mødres magt er troens ynk-magt
Risdyrkningen i Fjernøsten skabte en anden kultur end vor - de levede
nærmere eksistensminimum og blev hårdføre hvor vor overklasse skabte
religion ud af luksus-dagdrømme.
Mænd så at mødre fik stor magt over deres børn pr moderbinding og
efterlignede mødres ynk og sådan medlidenhed foregiver mere goded end
hvad der kan leveres. Så vi blev den lyvende abe og socialismen opstod
med del og hersk politik der driver en kile id mellem svage der burde
samarbejde. At tage fra de rige og give forskelligt til de fattige
blev "magtmidlet over alle".
I de årtitusinder hvor jægerstenalder gradvis blev krigerjernalder
med landbrug blev vi dygtige til at lyve høj status uden at have den
synskhed som konger tiltros.
Mødre gjorde deres børn officersegnede ved at klæde dem moderigtigt og
selvom bleen startede som en klud der sku beskytte høvdingfar mod
svineri når han tog sin søn på skødet, så blev ble hurtigt - som alt
tøj - et signal om at vi ikke er nøgne fattige men vinder-spradebasser
Afbildning, musik og ordkunst der opløfter sindet er ukendt hos aber
men voksede frem hos det primitive menneske udfra bort tøj som blev
roden til al æstetik
"Slips på og vis respekt", lyder det fra EB til Sass 29. "Det er så
morfar på den ufede facon" "lidt for politisk på den infantile facon"
og sådan hetzer de mod, at Sass indtil for nylig ikke købte modetøj så
dyrt som Helle gør - og nu har tvunget Sass til også at gøre .
"Klæder skaber folk" men Glistrup signalerede ærlighed ved at
kompromisse med dovenskab og kun rette ind når strengt nødvendigt.
Efter at politi måtte droppe hetz mod usoignerthed mod mig, og trak
bødeforlæg tilbage i erkendelse af, at penis VAR dækket så de havde
ikke noget at komme efter - håber jeg at skabe semi-nudistisk mode
blandt berømtheder - dårlig reklame er bedre end ingen, sagde Simon
Spies. Blebukser uden fyld er perfekte overalt hvor ikke kulde.
Har jeg åbnet munden ved et møde i Den Danske Forening , så siges det,
at folk snakker om, at jeg ikke har respekt for mig selv, når der er
hul i min vindjakke. Men snakken kommer så også ind på, hvad jeg
sagde, og det er målet i politik at sætte tanker i gang: bold ej mand
Medier, ikke vælgere, afviser Sarah Palin
Kun fordi TV bruger mange Jan Stewart programmer på at latterliggøre
Sarah Palin, kan hun udskriges som helt umulig som præsident-kandidat.
Hun er ikke så veldresseret af medierne som Barack Obama var. Han var
sort, hun er kvinde. Begge dele er brud med tradionen.
Det minder om dengang man afviste Pia Kjærsgaard som "ikke stueren"
Medierne foranstalter vælgerundersøgelser, der snart har mere at sige
end selv valgene.
Ved journalisternes undersøgelser stilles ledende spørgsmål, så der
fås de svar, som findes bekvemme for den udvikling, som medierne
ønsker.
"Ingen ved, hvad "folk" helst vil have, hvis de satte sig ind i
sagerne i
alle deres sammenhænge." Mogens Glistrup 1994-bog
|