---

Hvad stod anklagen på?
===================
Ud over den ballade, Jesus lavede i templet, hvad gjorde han, så han
kunne dødsdømmes?
Bortset fra de direkte kriminelle handlinger er 5. mosebog ganske
præcis på det religiøse plan:

"Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og
han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han
har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du
ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den
profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud,
der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud
af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I
følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I
adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.

Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han
har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten
og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den
vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde
det onde af din midte." (5.mos. 13:2-6)

Den mest logiske anklage mod Jesus ville have været den, men ikke
engang den bliver taget alvorligt af evangelierne. Jesus profeterede
ikke ”andre guder”, men ”riget”.

Det, der bebrejdes Jesus, er åbenbart, at han har sagt, at han ville
ødelægge templet og genopbygge det i tre dage. Jesus bliver åbenbart
anklaget for at have ”blasfemeret”. Men hele retssagen virker meget
fiktiv og usandsynlig (se teksten om Jesus' retssag fup eller fakta).

Åbenbart holder Sandhedrin på, at det er blasfemisk, at Jesus kaldte
gjorde sig til Kristus, Messias eller ”menneskesønnen” (som er den, der
skal forudvarsle dommedagen). Problemet er, at ingen af ovennævnte
titler er blasfemi ifølge den jødiske tradition. Man kan højst betragte
dette synspunkt som underligt eller sindssygt, men ikke som blasfemisk.
Dette påpeges tydeligt af Gamaliels syn på det i ApG. 5:38,39, hvor han
opfordrer til, at man ikke skal tage sig af disse mennesker: ”I denne
sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis
dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er
det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker,
der kæmper mod Gud.« ”

Hos Lukas går man langt over gevind, dér bliver Jesus åbenbart anklaget
for at kalde sig ”Guds søn”, hvilket er forbavsende, idet ethvert
menneske er ”Guds søn” ifølge den jødiske tradition, det selv om
Bibelen reserverer dette udtryk, når den taler om de retfærdige,
konger, engle osv. Udtrykket kan også pege på det jødiske folk, det
udvalgte folk. Der er absolut intet blasfemisk i dette.

Hvad skal man tænke om disse fantasifulde anklager?

Vi skal se igennem Jesus og se, at 40 til 50 år efter ham (på det
tidspunkt hvor evangelierne bliver skrevet), er det de første kristne
jøder, der bliver anklaget og forsvarer sig. Det er derfor, at i
Johannes-evangeliet spørger ypperstepræsten Jesus om hans disciple og
hans lære.

Besynderlige spørgsmål i sandhed, da Jesus' disciple tydeligvis ikke er
mere end en håndfuld og ikke på nogen måde kan virke truende, og derfor
kan Jesus nemt svare: ”Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg
har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne
kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.” (Joh. 18:20)

Idet Jesus-jøderne bliver smidt ud af synagogerne af den farisæiske
reform, kan de, der vil genkende sig selv i Johannes-evangeliet, altid
have sikkerhed for, at de er 'ægte jøder' stadig væk, og ved dette
bliver Jesus' lære en parallel til den farisæiske lære, den er ikke
længere ”hemmelig” eller esoterisk, som er det, den bliver anklaget for
at være af bl.a. den gnostiske strøm.

Der er tale om et tveægget sværd, replikken peger tydeligt på, at de
kristne, som er forfulgt af Rom på det tidspunkt i det 1. og 2. årh.,
kan berolige det romerske rige og overbevise dem om, at de ikke er
tilhængere af den ”frygtelige overtro”, som de bliver anklaget for at
være af Tacitus, eller en nyreligiøs bevægelse, som Sueton betragter
dem som.

Man vil med dette påpege over for romerne, at man stadig er knyttet til
jødedommen og derved få status som religio licita.

Jesus' retssag er så en argumentation, der er brugt af disciplene af
marketings-årsager: for at kunne få kristendommen solgt til hedninge og
romerne, skulle det naturligvis ikke være romerne, som har slået Jesus
ihjel, men jøder. Problemet er, at korsfæstelsen er en romersk straf,
og derfor skulle rollerne ændres: Jøderne ville af med Jesus, og
Pontius Pilatus, samt de fleste andre romere, blev fremstillet som
dannede gentlemen, der udførte det, jøderne forlangte for at undgå
ballade.

Havde Jesus været anklaget for blasfemi, hvilket så ikke kunne ske, var
han blevet stenet, hvilket var straffen (som i øvrigt benyttes ved
Stefanus).

Vi behøver blot at læse evangelierne for at indse, at langt de fleste
judæer eller gallilæere ikke kendte til den mand, aldrig havde hørt om
ham. De, som blev rørt af hans udstråling, hans helbredelser og hans
taler, har tydeligvis ikke ventet, at den skæbne skulle overgå ham.

Når man følger teksterne, kan man konstatere, at de, der modtager
mirakler og bliver helbredt eller vækket fra de døde, de, der lytter
til hans taler, som ellers tælles i flere tusinde, forsvinder igen i
takt med Jesus' aktivitet: hans følge bliver ikke større. Alle dem, han
konverterer i Galillæ, alle dem der påstås modtager ham i Jerusalem,
forsvinder uden grund, når de ellers skal støtte ham. Skribenterne
tager tydeligvis fejl her mellem det, de håber, og virkeligheden.

To andre tegn burde tiltrække vores opmærksomhed: I Getsemanne flygter
disciplene, når Jesus bliver arresteret. De er tydeligvis i mindretal.
De kan nemt flygte og undgå at blive korsfæstet med Jesus, som ender
med at blive korsfæstet mellem to banditter, han ikke kendte.

Og for det andet: Hvordan kan det være at Pilatus og romerne ikke har
indset ham som en fare, hvis han vitterligt kunne få så mange mennesker
samlet? Hvordan kan det være, at Pilatus skal vente på at få et praj af
præsterne, før han får øje på Jesus? Retssagen er vendepunktet: De
kristne forfattere skal forklare det uforklarlige: Hvordan kan det
være, at flertallet, som burde have taget imod Jesus, ikke har gjort
det? Hvordan kan det være, at han blot blev forkastet? Hver forfatter,
hver menighed vil gøre sit for at implicere de andre jøder for at gøre
dem ansvarlige, passivt eller aktivt, i Jesus' død.

Hos de tre synoptiske evangelier ser vi den utrolige og umulige samling
af Sandhedrin, hvis eneste mål faktisk er at inkriminere farisæerne.
Farisæerne er godt nok kun en minoritet i Sandhedrin på Jesus' tid, men
de er hele Sandhedrin efter 70. Ved at anklage Sandhedrin, anklager man
konkurrenterne, hvilket i øvrigt anses for at være dårlig markedsføring.

Johannes går over gevind og får Jesus til at blive arresteret af en
fuldstandig usandsynlig blanding af vagtstyrken, ypperstpræsternes
vagtstyrke og farisæiske soldater!

Lukas giver den også en tand: ”Men Jesus udleverede han, så de fik
deres vilje” (Luk. 23:25)

I Peters evangeliet (et apokryf evangelium) er det jøderne, som
korsfæster Jesus.

Fra evangelist til evangelist bliver der føjet til, og fra ”præsterne”
bliver det til, kort og godt, ”jøderne”.

For at fuldende billedet påstås der, at den romerske prefekt, i
anledning af de store jødiske fester, havde for vane at befri en fange.
Ud over den detalje, at man aldrig nogensinde har hørt eller læst om
den vane eller privilegium, kan man dårligt forestille sig, at en
repræsentant for kejseren skulle udføre en sådan alvorlig hændelse, en
benådning, på en måde, så det lignede mest en cirkusforestilling.

Tværtimod ser man tydeligt, at Jesus' alter ego, Barabbas, bliver mere
og mere grusom fra det ene evangelium til det andet (læs stykkerne, der
handler om Barabbas i evangelierne i den orden, evangelierne er
skrevet). Barabbas har intet andet formål end at påpege jødernes
ondskab. Jøderne, som bliver ved med at bede om, at den grusomme morder
skal frigives, og Jesus skal dø.

Barabbas er et kapitel for sig.

Det er vigtigt at have for øje at:

1.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han kaldte sig Messias.
Mange gjorde det dengang, lige som nu, og der var intet i det, som
kunne have ført til andet end skuldertræk.
2.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han ”talte mod
templet”. En sådan blasfemi findes ganske enkelt ikke.
3.Det eneste Jesus kunne anklages for har været sin opførsel i templet,
som måske har været meget voldsommere, end evangelierne gerne vil
fortælle os, men da man ikke vil kunne få status som religio licita ved
at følge en person, der var korsfæstet for at have været en
ballademager og anti-romer, skulle enkelte detalje ændres vha. en
retssag og dubiøse anklager. Da evangelierne alligevel henvendte sig
til folk, der hverken kendte til jødedom eller jødisk retsvæsen og
samfund, var det en detalje.
4.Jesus retssag er usandsynlig og med stor sandsynlighed blot skrevet
for at fjerne ansvaret fra romerne, der jo havde ødelagt templet og
taget Jerusalem og hylede som de ulve, de var iblandt. (Cyril Malka)


--
Venligst,

Cyril

Det Nye Testamente - Fortæller man alt? => http://www.nytestamente.org

---

Den 07-08-2011 06:25, Cyril Malka skrev:
> Hvad stod anklagen på?
> ===================
> Ud over den ballade, Jesus lavede i templet, hvad gjorde han, så han
> kunne dødsdømmes?
> Bortset fra de direkte kriminelle handlinger er 5. mosebog ganske præcis
> på det religiøse plan:
>
> "Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og
> han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har
> givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke
> før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet
> eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der
> sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af
> hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge,
> ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde,
> ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.
>
> Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han
> har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten
> og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den
> vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde
> det onde af din midte." (5.mos. 13:2-6)
>
> Den mest logiske anklage mod Jesus ville have været den, men ikke engang
> den bliver taget alvorligt af evangelierne. Jesus profeterede ikke
> ”andre guder”, men ”riget”.
>
> Det, der bebrejdes Jesus, er åbenbart, at han har sagt, at han ville
> ødelægge templet og genopbygge det i tre dage. Jesus bliver åbenbart
> anklaget for at have ”blasfemeret”. Men hele retssagen virker meget
> fiktiv og usandsynlig (se teksten om Jesus' retssag fup eller fakta).
>
> Åbenbart holder Sandhedrin på, at det er blasfemisk, at Jesus kaldte
> gjorde sig til Kristus, Messias eller ”menneskesønnen” (som er den, der
> skal forudvarsle dommedagen). Problemet er, at ingen af ovennævnte
> titler er blasfemi ifølge den jødiske tradition. Man kan højst betragte
> dette synspunkt som underligt eller sindssygt, men ikke som blasfemisk.
> Dette påpeges tydeligt af Gamaliels syn på det i ApG. 5:38,39, hvor han
> opfordrer til, at man ikke skal tage sig af disse mennesker: ”I denne
> sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis
> dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er
> det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker,
> der kæmper mod Gud.« ”
>
> Hos Lukas går man langt over gevind, dér bliver Jesus åbenbart anklaget
> for at kalde sig ”Guds søn”, hvilket er forbavsende, idet ethvert
> menneske er ”Guds søn” ifølge den jødiske tradition, det selv om Bibelen
> reserverer dette udtryk, når den taler om de retfærdige, konger, engle
> osv. Udtrykket kan også pege på det jødiske folk, det udvalgte folk. Der
> er absolut intet blasfemisk i dette.
>
> Hvad skal man tænke om disse fantasifulde anklager?
>
> Vi skal se igennem Jesus og se, at 40 til 50 år efter ham (på det
> tidspunkt hvor evangelierne bliver skrevet), er det de første kristne
> jøder, der bliver anklaget og forsvarer sig. Det er derfor, at i
> Johannes-evangeliet spørger ypperstepræsten Jesus om hans disciple og
> hans lære.
>
> Besynderlige spørgsmål i sandhed, da Jesus' disciple tydeligvis ikke er
> mere end en håndfuld og ikke på nogen måde kan virke truende, og derfor
> kan Jesus nemt svare: ”Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg
> har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne
> kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.” (Joh. 18:20)
>
> Idet Jesus-jøderne bliver smidt ud af synagogerne af den farisæiske
> reform, kan de, der vil genkende sig selv i Johannes-evangeliet, altid
> have sikkerhed for, at de er 'ægte jøder' stadig væk, og ved dette
> bliver Jesus' lære en parallel til den farisæiske lære, den er ikke
> længere ”hemmelig” eller esoterisk, som er det, den bliver anklaget for
> at være af bl.a. den gnostiske strøm.
>
> Der er tale om et tveægget sværd, replikken peger tydeligt på, at de
> kristne, som er forfulgt af Rom på det tidspunkt i det 1. og 2. årh.,
> kan berolige det romerske rige og overbevise dem om, at de ikke er
> tilhængere af den ”frygtelige overtro”, som de bliver anklaget for at
> være af Tacitus, eller en nyreligiøs bevægelse, som Sueton betragter dem
> som.
>
> Man vil med dette påpege over for romerne, at man stadig er knyttet til
> jødedommen og derved få status som religio licita.
>
> Jesus' retssag er så en argumentation, der er brugt af disciplene af
> marketings-årsager: for at kunne få kristendommen solgt til hedninge og
> romerne, skulle det naturligvis ikke være romerne, som har slået Jesus
> ihjel, men jøder. Problemet er, at korsfæstelsen er en romersk straf, og
> derfor skulle rollerne ændres: Jøderne ville af med Jesus, og Pontius
> Pilatus, samt de fleste andre romere, blev fremstillet som dannede
> gentlemen, der udførte det, jøderne forlangte for at undgå ballade.
>
> Havde Jesus været anklaget for blasfemi, hvilket så ikke kunne ske, var
> han blevet stenet, hvilket var straffen (som i øvrigt benyttes ved
> Stefanus).
>
> Vi behøver blot at læse evangelierne for at indse, at langt de fleste
> judæer eller gallilæere ikke kendte til den mand, aldrig havde hørt om
> ham. De, som blev rørt af hans udstråling, hans helbredelser og hans
> taler, har tydeligvis ikke ventet, at den skæbne skulle overgå ham.
>
> Når man følger teksterne, kan man konstatere, at de, der modtager
> mirakler og bliver helbredt eller vækket fra de døde, de, der lytter til
> hans taler, som ellers tælles i flere tusinde, forsvinder igen i takt
> med Jesus' aktivitet: hans følge bliver ikke større. Alle dem, han
> konverterer i Galillæ, alle dem der påstås modtager ham i Jerusalem,
> forsvinder uden grund, når de ellers skal støtte ham. Skribenterne tager
> tydeligvis fejl her mellem det, de håber, og virkeligheden.
>
> To andre tegn burde tiltrække vores opmærksomhed: I Getsemanne flygter
> disciplene, når Jesus bliver arresteret. De er tydeligvis i mindretal.
> De kan nemt flygte og undgå at blive korsfæstet med Jesus, som ender med
> at blive korsfæstet mellem to banditter, han ikke kendte.
>
> Og for det andet: Hvordan kan det være at Pilatus og romerne ikke har
> indset ham som en fare, hvis han vitterligt kunne få så mange mennesker
> samlet? Hvordan kan det være, at Pilatus skal vente på at få et praj af
> præsterne, før han får øje på Jesus? Retssagen er vendepunktet: De
> kristne forfattere skal forklare det uforklarlige: Hvordan kan det være,
> at flertallet, som burde have taget imod Jesus, ikke har gjort det?
> Hvordan kan det være, at han blot blev forkastet? Hver forfatter, hver
> menighed vil gøre sit for at implicere de andre jøder for at gøre dem
> ansvarlige, passivt eller aktivt, i Jesus' død.
>
> Hos de tre synoptiske evangelier ser vi den utrolige og umulige samling
> af Sandhedrin, hvis eneste mål faktisk er at inkriminere farisæerne.
> Farisæerne er godt nok kun en minoritet i Sandhedrin på Jesus' tid, men
> de er hele Sandhedrin efter 70. Ved at anklage Sandhedrin, anklager man
> konkurrenterne, hvilket i øvrigt anses for at være dårlig markedsføring.
>
> Johannes går over gevind og får Jesus til at blive arresteret af en
> fuldstandig usandsynlig blanding af vagtstyrken, ypperstpræsternes
> vagtstyrke og farisæiske soldater!
>
> Lukas giver den også en tand: ”Men Jesus udleverede han, så de fik deres
> vilje” (Luk. 23:25)
>
> I Peters evangeliet (et apokryf evangelium) er det jøderne, som
> korsfæster Jesus.
>
> Fra evangelist til evangelist bliver der føjet til, og fra ”præsterne”
> bliver det til, kort og godt, ”jøderne”.
>
> For at fuldende billedet påstås der, at den romerske prefekt, i
> anledning af de store jødiske fester, havde for vane at befri en fange.
> Ud over den detalje, at man aldrig nogensinde har hørt eller læst om den
> vane eller privilegium, kan man dårligt forestille sig, at en
> repræsentant for kejseren skulle udføre en sådan alvorlig hændelse, en
> benådning, på en måde, så det lignede mest en cirkusforestilling.
>
> Tværtimod ser man tydeligt, at Jesus' alter ego, Barabbas, bliver mere
> og mere grusom fra det ene evangelium til det andet (læs stykkerne, der
> handler om Barabbas i evangelierne i den orden, evangelierne er
> skrevet). Barabbas har intet andet formål end at påpege jødernes
> ondskab. Jøderne, som bliver ved med at bede om, at den grusomme morder
> skal frigives, og Jesus skal dø.
>
> Barabbas er et kapitel for sig.
>
> Det er vigtigt at have for øje at:
>
> 1.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han kaldte sig Messias.
> Mange gjorde det dengang, lige som nu, og der var intet i det, som kunne
> have ført til andet end skuldertræk.
> 2.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han ”talte mod templet”.
> En sådan blasfemi findes ganske enkelt ikke.
> 3.Det eneste Jesus kunne anklages for har været sin opførsel i templet,
> som måske har været meget voldsommere, end evangelierne gerne vil
> fortælle os, men da man ikke vil kunne få status som religio licita ved
> at følge en person, der var korsfæstet for at have været en ballademager
> og anti-romer, skulle enkelte detalje ændres vha. en retssag og dubiøse
> anklager. Da evangelierne alligevel henvendte sig til folk, der hverken
> kendte til jødedom eller jødisk retsvæsen og samfund, var det en detalje.
> 4.Jesus retssag er usandsynlig og med stor sandsynlighed blot skrevet
> for at fjerne ansvaret fra romerne, der jo havde ødelagt templet og
> taget Jerusalem og hylede som de ulve, de var iblandt. (Cyril Malka)
>
>


Du begynder gerne dine indlæg med ordene: "Hvis det var sandt, at Jesus
havde eksisteret, ..."
Det indikerer jo at du ikke tror på at han har eksisteret. Hvorfor i
alverden gider du så at beskæftige dig med ham???

Har du et traumatiseret forhold til kristendom og spec. til personen
Jesus? (Det tyder stærk på det!) Burde du ikke tale med en præst eller
en psykiater?

Jeg googlede lige dit navn og minsandten om ikke du ikke du gir den som
psykolog. Din stærke idiosynkrasi tyder på noget sjæleligt uforløst.

---

Den 11.08.2011 14:47, skreiv Dybbøl:
> Den 07-08-2011 06:25, Cyril Malka skrev:
>> Hvad stod anklagen på?
>> ===================
>> Ud over den ballade, Jesus lavede i templet, hvad gjorde han, så han
>> kunne dødsdømmes?
>> Bortset fra de direkte kriminelle handlinger er 5. mosebog ganske præcis
>> på det religiøse plan:
>>
>> "Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og
>> han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har
>> givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke
>> før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet
>> eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der
>> sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af
>> hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge,
>> ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde,
>> ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.
>>
>> Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han
>> har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten
>> og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den
>> vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde
>> det onde af din midte." (5.mos. 13:2-6)
>>
>> Den mest logiske anklage mod Jesus ville have været den, men ikke engang
>> den bliver taget alvorligt af evangelierne. Jesus profeterede ikke
>> ”andre guder”, men ”riget”.
>>
>> Det, der bebrejdes Jesus, er åbenbart, at han har sagt, at han ville
>> ødelægge templet og genopbygge det i tre dage. Jesus bliver åbenbart
>> anklaget for at have ”blasfemeret”. Men hele retssagen virker meget
>> fiktiv og usandsynlig (se teksten om Jesus' retssag fup eller fakta).
>>
>> Åbenbart holder Sandhedrin på, at det er blasfemisk, at Jesus kaldte
>> gjorde sig til Kristus, Messias eller ”menneskesønnen” (som er den, der
>> skal forudvarsle dommedagen). Problemet er, at ingen af ovennævnte
>> titler er blasfemi ifølge den jødiske tradition. Man kan højst betragte
>> dette synspunkt som underligt eller sindssygt, men ikke som blasfemisk.
>> Dette påpeges tydeligt af Gamaliels syn på det i ApG. 5:38,39, hvor han
>> opfordrer til, at man ikke skal tage sig af disse mennesker: ”I denne
>> sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis
>> dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er
>> det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker,
>> der kæmper mod Gud.« ”
>>
>> Hos Lukas går man langt over gevind, dér bliver Jesus åbenbart anklaget
>> for at kalde sig ”Guds søn”, hvilket er forbavsende, idet ethvert
>> menneske er ”Guds søn” ifølge den jødiske tradition, det selv om Bibelen
>> reserverer dette udtryk, når den taler om de retfærdige, konger, engle
>> osv. Udtrykket kan også pege på det jødiske folk, det udvalgte folk. Der
>> er absolut intet blasfemisk i dette.
>>
>> Hvad skal man tænke om disse fantasifulde anklager?
>>
>> Vi skal se igennem Jesus og se, at 40 til 50 år efter ham (på det
>> tidspunkt hvor evangelierne bliver skrevet), er det de første kristne
>> jøder, der bliver anklaget og forsvarer sig. Det er derfor, at i
>> Johannes-evangeliet spørger ypperstepræsten Jesus om hans disciple og
>> hans lære.
>>
>> Besynderlige spørgsmål i sandhed, da Jesus' disciple tydeligvis ikke er
>> mere end en håndfuld og ikke på nogen måde kan virke truende, og derfor
>> kan Jesus nemt svare: ”Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg
>> har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne
>> kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.” (Joh. 18:20)
>>
>> Idet Jesus-jøderne bliver smidt ud af synagogerne af den farisæiske
>> reform, kan de, der vil genkende sig selv i Johannes-evangeliet, altid
>> have sikkerhed for, at de er 'ægte jøder' stadig væk, og ved dette
>> bliver Jesus' lære en parallel til den farisæiske lære, den er ikke
>> længere ”hemmelig” eller esoterisk, som er det, den bliver anklaget for
>> at være af bl.a. den gnostiske strøm.
>>
>> Der er tale om et tveægget sværd, replikken peger tydeligt på, at de
>> kristne, som er forfulgt af Rom på det tidspunkt i det 1. og 2. årh.,
>> kan berolige det romerske rige og overbevise dem om, at de ikke er
>> tilhængere af den ”frygtelige overtro”, som de bliver anklaget for at
>> være af Tacitus, eller en nyreligiøs bevægelse, som Sueton betragter dem
>> som.
>>
>> Man vil med dette påpege over for romerne, at man stadig er knyttet til
>> jødedommen og derved få status som religio licita.
>>
>> Jesus' retssag er så en argumentation, der er brugt af disciplene af
>> marketings-årsager: for at kunne få kristendommen solgt til hedninge og
>> romerne, skulle det naturligvis ikke være romerne, som har slået Jesus
>> ihjel, men jøder. Problemet er, at korsfæstelsen er en romersk straf, og
>> derfor skulle rollerne ændres: Jøderne ville af med Jesus, og Pontius
>> Pilatus, samt de fleste andre romere, blev fremstillet som dannede
>> gentlemen, der udførte det, jøderne forlangte for at undgå ballade.
>>
>> Havde Jesus været anklaget for blasfemi, hvilket så ikke kunne ske, var
>> han blevet stenet, hvilket var straffen (som i øvrigt benyttes ved
>> Stefanus).
>>
>> Vi behøver blot at læse evangelierne for at indse, at langt de fleste
>> judæer eller gallilæere ikke kendte til den mand, aldrig havde hørt om
>> ham. De, som blev rørt af hans udstråling, hans helbredelser og hans
>> taler, har tydeligvis ikke ventet, at den skæbne skulle overgå ham.
>>
>> Når man følger teksterne, kan man konstatere, at de, der modtager
>> mirakler og bliver helbredt eller vækket fra de døde, de, der lytter til
>> hans taler, som ellers tælles i flere tusinde, forsvinder igen i takt
>> med Jesus' aktivitet: hans følge bliver ikke større. Alle dem, han
>> konverterer i Galillæ, alle dem der påstås modtager ham i Jerusalem,
>> forsvinder uden grund, når de ellers skal støtte ham. Skribenterne tager
>> tydeligvis fejl her mellem det, de håber, og virkeligheden.
>>
>> To andre tegn burde tiltrække vores opmærksomhed: I Getsemanne flygter
>> disciplene, når Jesus bliver arresteret. De er tydeligvis i mindretal.
>> De kan nemt flygte og undgå at blive korsfæstet med Jesus, som ender med
>> at blive korsfæstet mellem to banditter, han ikke kendte.
>>
>> Og for det andet: Hvordan kan det være at Pilatus og romerne ikke har
>> indset ham som en fare, hvis han vitterligt kunne få så mange mennesker
>> samlet? Hvordan kan det være, at Pilatus skal vente på at få et praj af
>> præsterne, før han får øje på Jesus? Retssagen er vendepunktet: De
>> kristne forfattere skal forklare det uforklarlige: Hvordan kan det være,
>> at flertallet, som burde have taget imod Jesus, ikke har gjort det?
>> Hvordan kan det være, at han blot blev forkastet? Hver forfatter, hver
>> menighed vil gøre sit for at implicere de andre jøder for at gøre dem
>> ansvarlige, passivt eller aktivt, i Jesus' død.
>>
>> Hos de tre synoptiske evangelier ser vi den utrolige og umulige samling
>> af Sandhedrin, hvis eneste mål faktisk er at inkriminere farisæerne.
>> Farisæerne er godt nok kun en minoritet i Sandhedrin på Jesus' tid, men
>> de er hele Sandhedrin efter 70. Ved at anklage Sandhedrin, anklager man
>> konkurrenterne, hvilket i øvrigt anses for at være dårlig markedsføring.
>>
>> Johannes går over gevind og får Jesus til at blive arresteret af en
>> fuldstandig usandsynlig blanding af vagtstyrken, ypperstpræsternes
>> vagtstyrke og farisæiske soldater!
>>
>> Lukas giver den også en tand: ”Men Jesus udleverede han, så de fik deres
>> vilje” (Luk. 23:25)
>>
>> I Peters evangeliet (et apokryf evangelium) er det jøderne, som
>> korsfæster Jesus.
>>
>> Fra evangelist til evangelist bliver der føjet til, og fra ”præsterne”
>> bliver det til, kort og godt, ”jøderne”.
>>
>> For at fuldende billedet påstås der, at den romerske prefekt, i
>> anledning af de store jødiske fester, havde for vane at befri en fange.
>> Ud over den detalje, at man aldrig nogensinde har hørt eller læst om den
>> vane eller privilegium, kan man dårligt forestille sig, at en
>> repræsentant for kejseren skulle udføre en sådan alvorlig hændelse, en
>> benådning, på en måde, så det lignede mest en cirkusforestilling.
>>
>> Tværtimod ser man tydeligt, at Jesus' alter ego, Barabbas, bliver mere
>> og mere grusom fra det ene evangelium til det andet (læs stykkerne, der
>> handler om Barabbas i evangelierne i den orden, evangelierne er
>> skrevet). Barabbas har intet andet formål end at påpege jødernes
>> ondskab. Jøderne, som bliver ved med at bede om, at den grusomme morder
>> skal frigives, og Jesus skal dø.
>>
>> Barabbas er et kapitel for sig.
>>
>> Det er vigtigt at have for øje at:
>>
>> 1.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han kaldte sig Messias.
>> Mange gjorde det dengang, lige som nu, og der var intet i det, som kunne
>> have ført til andet end skuldertræk.
>> 2.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han ”talte mod templet”.
>> En sådan blasfemi findes ganske enkelt ikke.
>> 3.Det eneste Jesus kunne anklages for har været sin opførsel i templet,
>> som måske har været meget voldsommere, end evangelierne gerne vil
>> fortælle os, men da man ikke vil kunne få status som religio licita ved
>> at følge en person, der var korsfæstet for at have været en ballademager
>> og anti-romer, skulle enkelte detalje ændres vha. en retssag og dubiøse
>> anklager. Da evangelierne alligevel henvendte sig til folk, der hverken
>> kendte til jødedom eller jødisk retsvæsen og samfund, var det en detalje.
>> 4.Jesus retssag er usandsynlig og med stor sandsynlighed blot skrevet
>> for at fjerne ansvaret fra romerne, der jo havde ødelagt templet og
>> taget Jerusalem og hylede som de ulve, de var iblandt. (Cyril Malka)
>>
>>
>
>
> Du begynder gerne dine indlæg med ordene: "Hvis det var sandt, at Jesus
> havde eksisteret, ..."
> Det indikerer jo at du ikke tror på at han har eksisteret. Hvorfor i
> alverden gider du så at beskæftige dig med ham???
>
> Har du et traumatiseret forhold til kristendom og spec. til personen
> Jesus? (Det tyder stærk på det!) Burde du ikke tale med en præst eller
> en psykiater?
>
> Jeg googlede lige dit navn og minsandten om ikke du ikke du gir den som
> psykolog. Din stærke idiosynkrasi tyder på noget sjæleligt uforløst.

Det er bra det. Som "kristen" *skall* du angripe personen og ikke berøre
saken.

---

Den 11-08-2011 15:13, Harald Mossige skrev:
> Den 11.08.2011 14:47, skreiv Dybbøl:
>> Den 07-08-2011 06:25, Cyril Malka skrev:
>>> Hvad stod anklagen på?
>>> ===================
>>> Ud over den ballade, Jesus lavede i templet, hvad gjorde han, så han
>>> kunne dødsdømmes?
>>> Bortset fra de direkte kriminelle handlinger er 5. mosebog ganske præcis
>>> på det religiøse plan:
>>>
>>> "Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og
>>> han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har
>>> givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke
>>> før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet
>>> eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der
>>> sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af
>>> hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge,
>>> ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde,
>>> ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.
>>>
>>> Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han
>>> har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten
>>> og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den
>>> vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde
>>> det onde af din midte." (5.mos. 13:2-6)
>>>
>>> Den mest logiske anklage mod Jesus ville have været den, men ikke engang
>>> den bliver taget alvorligt af evangelierne. Jesus profeterede ikke
>>> ”andre guder”, men ”riget”.
>>>
>>> Det, der bebrejdes Jesus, er åbenbart, at han har sagt, at han ville
>>> ødelægge templet og genopbygge det i tre dage. Jesus bliver åbenbart
>>> anklaget for at have ”blasfemeret”. Men hele retssagen virker meget
>>> fiktiv og usandsynlig (se teksten om Jesus' retssag fup eller fakta).
>>>
>>> Åbenbart holder Sandhedrin på, at det er blasfemisk, at Jesus kaldte
>>> gjorde sig til Kristus, Messias eller ”menneskesønnen” (som er den, der
>>> skal forudvarsle dommedagen). Problemet er, at ingen af ovennævnte
>>> titler er blasfemi ifølge den jødiske tradition. Man kan højst betragte
>>> dette synspunkt som underligt eller sindssygt, men ikke som blasfemisk.
>>> Dette påpeges tydeligt af Gamaliels syn på det i ApG. 5:38,39, hvor han
>>> opfordrer til, at man ikke skal tage sig af disse mennesker: ”I denne
>>> sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis
>>> dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er
>>> det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker,
>>> der kæmper mod Gud.« ”
>>>
>>> Hos Lukas går man langt over gevind, dér bliver Jesus åbenbart anklaget
>>> for at kalde sig ”Guds søn”, hvilket er forbavsende, idet ethvert
>>> menneske er ”Guds søn” ifølge den jødiske tradition, det selv om Bibelen
>>> reserverer dette udtryk, når den taler om de retfærdige, konger, engle
>>> osv. Udtrykket kan også pege på det jødiske folk, det udvalgte folk. Der
>>> er absolut intet blasfemisk i dette.
>>>
>>> Hvad skal man tænke om disse fantasifulde anklager?
>>>
>>> Vi skal se igennem Jesus og se, at 40 til 50 år efter ham (på det
>>> tidspunkt hvor evangelierne bliver skrevet), er det de første kristne
>>> jøder, der bliver anklaget og forsvarer sig. Det er derfor, at i
>>> Johannes-evangeliet spørger ypperstepræsten Jesus om hans disciple og
>>> hans lære.
>>>
>>> Besynderlige spørgsmål i sandhed, da Jesus' disciple tydeligvis ikke er
>>> mere end en håndfuld og ikke på nogen måde kan virke truende, og derfor
>>> kan Jesus nemt svare: ”Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg
>>> har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne
>>> kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.” (Joh. 18:20)
>>>
>>> Idet Jesus-jøderne bliver smidt ud af synagogerne af den farisæiske
>>> reform, kan de, der vil genkende sig selv i Johannes-evangeliet, altid
>>> have sikkerhed for, at de er 'ægte jøder' stadig væk, og ved dette
>>> bliver Jesus' lære en parallel til den farisæiske lære, den er ikke
>>> længere ”hemmelig” eller esoterisk, som er det, den bliver anklaget for
>>> at være af bl.a. den gnostiske strøm.
>>>
>>> Der er tale om et tveægget sværd, replikken peger tydeligt på, at de
>>> kristne, som er forfulgt af Rom på det tidspunkt i det 1. og 2. årh.,
>>> kan berolige det romerske rige og overbevise dem om, at de ikke er
>>> tilhængere af den ”frygtelige overtro”, som de bliver anklaget for at
>>> være af Tacitus, eller en nyreligiøs bevægelse, som Sueton betragter dem
>>> som.
>>>
>>> Man vil med dette påpege over for romerne, at man stadig er knyttet til
>>> jødedommen og derved få status som religio licita.
>>>
>>> Jesus' retssag er så en argumentation, der er brugt af disciplene af
>>> marketings-årsager: for at kunne få kristendommen solgt til hedninge og
>>> romerne, skulle det naturligvis ikke være romerne, som har slået Jesus
>>> ihjel, men jøder. Problemet er, at korsfæstelsen er en romersk straf, og
>>> derfor skulle rollerne ændres: Jøderne ville af med Jesus, og Pontius
>>> Pilatus, samt de fleste andre romere, blev fremstillet som dannede
>>> gentlemen, der udførte det, jøderne forlangte for at undgå ballade.
>>>
>>> Havde Jesus været anklaget for blasfemi, hvilket så ikke kunne ske, var
>>> han blevet stenet, hvilket var straffen (som i øvrigt benyttes ved
>>> Stefanus).
>>>
>>> Vi behøver blot at læse evangelierne for at indse, at langt de fleste
>>> judæer eller gallilæere ikke kendte til den mand, aldrig havde hørt om
>>> ham. De, som blev rørt af hans udstråling, hans helbredelser og hans
>>> taler, har tydeligvis ikke ventet, at den skæbne skulle overgå ham.
>>>
>>> Når man følger teksterne, kan man konstatere, at de, der modtager
>>> mirakler og bliver helbredt eller vækket fra de døde, de, der lytter til
>>> hans taler, som ellers tælles i flere tusinde, forsvinder igen i takt
>>> med Jesus' aktivitet: hans følge bliver ikke større. Alle dem, han
>>> konverterer i Galillæ, alle dem der påstås modtager ham i Jerusalem,
>>> forsvinder uden grund, når de ellers skal støtte ham. Skribenterne tager
>>> tydeligvis fejl her mellem det, de håber, og virkeligheden.
>>>
>>> To andre tegn burde tiltrække vores opmærksomhed: I Getsemanne flygter
>>> disciplene, når Jesus bliver arresteret. De er tydeligvis i mindretal.
>>> De kan nemt flygte og undgå at blive korsfæstet med Jesus, som ender med
>>> at blive korsfæstet mellem to banditter, han ikke kendte.
>>>
>>> Og for det andet: Hvordan kan det være at Pilatus og romerne ikke har
>>> indset ham som en fare, hvis han vitterligt kunne få så mange mennesker
>>> samlet? Hvordan kan det være, at Pilatus skal vente på at få et praj af
>>> præsterne, før han får øje på Jesus? Retssagen er vendepunktet: De
>>> kristne forfattere skal forklare det uforklarlige: Hvordan kan det være,
>>> at flertallet, som burde have taget imod Jesus, ikke har gjort det?
>>> Hvordan kan det være, at han blot blev forkastet? Hver forfatter, hver
>>> menighed vil gøre sit for at implicere de andre jøder for at gøre dem
>>> ansvarlige, passivt eller aktivt, i Jesus' død.
>>>
>>> Hos de tre synoptiske evangelier ser vi den utrolige og umulige samling
>>> af Sandhedrin, hvis eneste mål faktisk er at inkriminere farisæerne.
>>> Farisæerne er godt nok kun en minoritet i Sandhedrin på Jesus' tid, men
>>> de er hele Sandhedrin efter 70. Ved at anklage Sandhedrin, anklager man
>>> konkurrenterne, hvilket i øvrigt anses for at være dårlig markedsføring.
>>>
>>> Johannes går over gevind og får Jesus til at blive arresteret af en
>>> fuldstandig usandsynlig blanding af vagtstyrken, ypperstpræsternes
>>> vagtstyrke og farisæiske soldater!
>>>
>>> Lukas giver den også en tand: ”Men Jesus udleverede han, så de fik deres
>>> vilje” (Luk. 23:25)
>>>
>>> I Peters evangeliet (et apokryf evangelium) er det jøderne, som
>>> korsfæster Jesus.
>>>
>>> Fra evangelist til evangelist bliver der føjet til, og fra ”præsterne”
>>> bliver det til, kort og godt, ”jøderne”.
>>>
>>> For at fuldende billedet påstås der, at den romerske prefekt, i
>>> anledning af de store jødiske fester, havde for vane at befri en fange.
>>> Ud over den detalje, at man aldrig nogensinde har hørt eller læst om den
>>> vane eller privilegium, kan man dårligt forestille sig, at en
>>> repræsentant for kejseren skulle udføre en sådan alvorlig hændelse, en
>>> benådning, på en måde, så det lignede mest en cirkusforestilling.
>>>
>>> Tværtimod ser man tydeligt, at Jesus' alter ego, Barabbas, bliver mere
>>> og mere grusom fra det ene evangelium til det andet (læs stykkerne, der
>>> handler om Barabbas i evangelierne i den orden, evangelierne er
>>> skrevet). Barabbas har intet andet formål end at påpege jødernes
>>> ondskab. Jøderne, som bliver ved med at bede om, at den grusomme morder
>>> skal frigives, og Jesus skal dø.
>>>
>>> Barabbas er et kapitel for sig.
>>>
>>> Det er vigtigt at have for øje at:
>>>
>>> 1.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han kaldte sig Messias.
>>> Mange gjorde det dengang, lige som nu, og der var intet i det, som kunne
>>> have ført til andet end skuldertræk.
>>> 2.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han ”talte mod templet”.
>>> En sådan blasfemi findes ganske enkelt ikke.
>>> 3.Det eneste Jesus kunne anklages for har været sin opførsel i templet,
>>> som måske har været meget voldsommere, end evangelierne gerne vil
>>> fortælle os, men da man ikke vil kunne få status som religio licita ved
>>> at følge en person, der var korsfæstet for at have været en ballademager
>>> og anti-romer, skulle enkelte detalje ændres vha. en retssag og dubiøse
>>> anklager. Da evangelierne alligevel henvendte sig til folk, der hverken
>>> kendte til jødedom eller jødisk retsvæsen og samfund, var det en
>>> detalje.
>>> 4.Jesus retssag er usandsynlig og med stor sandsynlighed blot skrevet
>>> for at fjerne ansvaret fra romerne, der jo havde ødelagt templet og
>>> taget Jerusalem og hylede som de ulve, de var iblandt. (Cyril Malka)
>>>
>>>
>>
>>
>> Du begynder gerne dine indlæg med ordene: "Hvis det var sandt, at Jesus
>> havde eksisteret, ..."
>> Det indikerer jo at du ikke tror på at han har eksisteret. Hvorfor i
>> alverden gider du så at beskæftige dig med ham???
>>
>> Har du et traumatiseret forhold til kristendom og spec. til personen
>> Jesus? (Det tyder stærk på det!) Burde du ikke tale med en præst eller
>> en psykiater?
>>
>> Jeg googlede lige dit navn og minsandten om ikke du ikke du gir den som
>> psykolog. Din stærke idiosynkrasi tyder på noget sjæleligt uforløst.
>
> Det er bra det. Som "kristen" *skall* du angripe personen og ikke berøre
> saken.

Sagen er: DER ER INGEN SAG! men Harald Modsige og Malka har samme
idiosynkrasi så I kunne passende tage hinanden i hånden på vej hen til
præsten/psykiateren

---

Den 11.08.2011 15:27, skreiv Dybbøl:
> Den 11-08-2011 15:13, Harald Mossige skrev:
>> Den 11.08.2011 14:47, skreiv Dybbøl:
>>> Den 07-08-2011 06:25, Cyril Malka skrev:
>>>> Hvad stod anklagen på?
>>>> ===================
>>>> Ud over den ballade, Jesus lavede i templet, hvad gjorde han, så han
>>>> kunne dødsdømmes?
>>>> Bortset fra de direkte kriminelle handlinger er 5. mosebog ganske
>>>> præcis
>>>> på det religiøse plan:
>>>>
>>>> "Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og
>>>> han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han
>>>> har
>>>> givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke
>>>> før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den
>>>> profet
>>>> eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der
>>>> sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af
>>>> hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge,
>>>> ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde,
>>>> ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.
>>>>
>>>> Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han
>>>> har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten
>>>> og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den
>>>> vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde
>>>> det onde af din midte." (5.mos. 13:2-6)
>>>>
>>>> Den mest logiske anklage mod Jesus ville have været den, men ikke
>>>> engang
>>>> den bliver taget alvorligt af evangelierne. Jesus profeterede ikke
>>>> ”andre guder”, men ”riget”.
>>>>
>>>> Det, der bebrejdes Jesus, er åbenbart, at han har sagt, at han ville
>>>> ødelægge templet og genopbygge det i tre dage. Jesus bliver åbenbart
>>>> anklaget for at have ”blasfemeret”. Men hele retssagen virker meget
>>>> fiktiv og usandsynlig (se teksten om Jesus' retssag fup eller fakta).
>>>>
>>>> Åbenbart holder Sandhedrin på, at det er blasfemisk, at Jesus kaldte
>>>> gjorde sig til Kristus, Messias eller ”menneskesønnen” (som er den, der
>>>> skal forudvarsle dommedagen). Problemet er, at ingen af ovennævnte
>>>> titler er blasfemi ifølge den jødiske tradition. Man kan højst betragte
>>>> dette synspunkt som underligt eller sindssygt, men ikke som blasfemisk.
>>>> Dette påpeges tydeligt af Gamaliels syn på det i ApG. 5:38,39, hvor han
>>>> opfordrer til, at man ikke skal tage sig af disse mennesker: ”I denne
>>>> sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis
>>>> dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er
>>>> det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker,
>>>> der kæmper mod Gud.« ”
>>>>
>>>> Hos Lukas går man langt over gevind, dér bliver Jesus åbenbart anklaget
>>>> for at kalde sig ”Guds søn”, hvilket er forbavsende, idet ethvert
>>>> menneske er ”Guds søn” ifølge den jødiske tradition, det selv om
>>>> Bibelen
>>>> reserverer dette udtryk, når den taler om de retfærdige, konger, engle
>>>> osv. Udtrykket kan også pege på det jødiske folk, det udvalgte folk.
>>>> Der
>>>> er absolut intet blasfemisk i dette.
>>>>
>>>> Hvad skal man tænke om disse fantasifulde anklager?
>>>>
>>>> Vi skal se igennem Jesus og se, at 40 til 50 år efter ham (på det
>>>> tidspunkt hvor evangelierne bliver skrevet), er det de første kristne
>>>> jøder, der bliver anklaget og forsvarer sig. Det er derfor, at i
>>>> Johannes-evangeliet spørger ypperstepræsten Jesus om hans disciple og
>>>> hans lære.
>>>>
>>>> Besynderlige spørgsmål i sandhed, da Jesus' disciple tydeligvis ikke er
>>>> mere end en håndfuld og ikke på nogen måde kan virke truende, og derfor
>>>> kan Jesus nemt svare: ”Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg
>>>> har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne
>>>> kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.” (Joh. 18:20)
>>>>
>>>> Idet Jesus-jøderne bliver smidt ud af synagogerne af den farisæiske
>>>> reform, kan de, der vil genkende sig selv i Johannes-evangeliet, altid
>>>> have sikkerhed for, at de er 'ægte jøder' stadig væk, og ved dette
>>>> bliver Jesus' lære en parallel til den farisæiske lære, den er ikke
>>>> længere ”hemmelig” eller esoterisk, som er det, den bliver anklaget for
>>>> at være af bl.a. den gnostiske strøm.
>>>>
>>>> Der er tale om et tveægget sværd, replikken peger tydeligt på, at de
>>>> kristne, som er forfulgt af Rom på det tidspunkt i det 1. og 2. årh.,
>>>> kan berolige det romerske rige og overbevise dem om, at de ikke er
>>>> tilhængere af den ”frygtelige overtro”, som de bliver anklaget for at
>>>> være af Tacitus, eller en nyreligiøs bevægelse, som Sueton betragter
>>>> dem
>>>> som.
>>>>
>>>> Man vil med dette påpege over for romerne, at man stadig er knyttet til
>>>> jødedommen og derved få status som religio licita.
>>>>
>>>> Jesus' retssag er så en argumentation, der er brugt af disciplene af
>>>> marketings-årsager: for at kunne få kristendommen solgt til hedninge og
>>>> romerne, skulle det naturligvis ikke være romerne, som har slået Jesus
>>>> ihjel, men jøder. Problemet er, at korsfæstelsen er en romersk
>>>> straf, og
>>>> derfor skulle rollerne ændres: Jøderne ville af med Jesus, og Pontius
>>>> Pilatus, samt de fleste andre romere, blev fremstillet som dannede
>>>> gentlemen, der udførte det, jøderne forlangte for at undgå ballade.
>>>>
>>>> Havde Jesus været anklaget for blasfemi, hvilket så ikke kunne ske, var
>>>> han blevet stenet, hvilket var straffen (som i øvrigt benyttes ved
>>>> Stefanus).
>>>>
>>>> Vi behøver blot at læse evangelierne for at indse, at langt de fleste
>>>> judæer eller gallilæere ikke kendte til den mand, aldrig havde hørt om
>>>> ham. De, som blev rørt af hans udstråling, hans helbredelser og hans
>>>> taler, har tydeligvis ikke ventet, at den skæbne skulle overgå ham.
>>>>
>>>> Når man følger teksterne, kan man konstatere, at de, der modtager
>>>> mirakler og bliver helbredt eller vækket fra de døde, de, der lytter
>>>> til
>>>> hans taler, som ellers tælles i flere tusinde, forsvinder igen i takt
>>>> med Jesus' aktivitet: hans følge bliver ikke større. Alle dem, han
>>>> konverterer i Galillæ, alle dem der påstås modtager ham i Jerusalem,
>>>> forsvinder uden grund, når de ellers skal støtte ham. Skribenterne
>>>> tager
>>>> tydeligvis fejl her mellem det, de håber, og virkeligheden.
>>>>
>>>> To andre tegn burde tiltrække vores opmærksomhed: I Getsemanne flygter
>>>> disciplene, når Jesus bliver arresteret. De er tydeligvis i mindretal.
>>>> De kan nemt flygte og undgå at blive korsfæstet med Jesus, som ender
>>>> med
>>>> at blive korsfæstet mellem to banditter, han ikke kendte.
>>>>
>>>> Og for det andet: Hvordan kan det være at Pilatus og romerne ikke har
>>>> indset ham som en fare, hvis han vitterligt kunne få så mange mennesker
>>>> samlet? Hvordan kan det være, at Pilatus skal vente på at få et praj af
>>>> præsterne, før han får øje på Jesus? Retssagen er vendepunktet: De
>>>> kristne forfattere skal forklare det uforklarlige: Hvordan kan det
>>>> være,
>>>> at flertallet, som burde have taget imod Jesus, ikke har gjort det?
>>>> Hvordan kan det være, at han blot blev forkastet? Hver forfatter, hver
>>>> menighed vil gøre sit for at implicere de andre jøder for at gøre dem
>>>> ansvarlige, passivt eller aktivt, i Jesus' død.
>>>>
>>>> Hos de tre synoptiske evangelier ser vi den utrolige og umulige samling
>>>> af Sandhedrin, hvis eneste mål faktisk er at inkriminere farisæerne.
>>>> Farisæerne er godt nok kun en minoritet i Sandhedrin på Jesus' tid, men
>>>> de er hele Sandhedrin efter 70. Ved at anklage Sandhedrin, anklager man
>>>> konkurrenterne, hvilket i øvrigt anses for at være dårlig
>>>> markedsføring.
>>>>
>>>> Johannes går over gevind og får Jesus til at blive arresteret af en
>>>> fuldstandig usandsynlig blanding af vagtstyrken, ypperstpræsternes
>>>> vagtstyrke og farisæiske soldater!
>>>>
>>>> Lukas giver den også en tand: ”Men Jesus udleverede han, så de fik
>>>> deres
>>>> vilje” (Luk. 23:25)
>>>>
>>>> I Peters evangeliet (et apokryf evangelium) er det jøderne, som
>>>> korsfæster Jesus.
>>>>
>>>> Fra evangelist til evangelist bliver der føjet til, og fra ”præsterne”
>>>> bliver det til, kort og godt, ”jøderne”.
>>>>
>>>> For at fuldende billedet påstås der, at den romerske prefekt, i
>>>> anledning af de store jødiske fester, havde for vane at befri en fange.
>>>> Ud over den detalje, at man aldrig nogensinde har hørt eller læst om
>>>> den
>>>> vane eller privilegium, kan man dårligt forestille sig, at en
>>>> repræsentant for kejseren skulle udføre en sådan alvorlig hændelse, en
>>>> benådning, på en måde, så det lignede mest en cirkusforestilling.
>>>>
>>>> Tværtimod ser man tydeligt, at Jesus' alter ego, Barabbas, bliver mere
>>>> og mere grusom fra det ene evangelium til det andet (læs stykkerne, der
>>>> handler om Barabbas i evangelierne i den orden, evangelierne er
>>>> skrevet). Barabbas har intet andet formål end at påpege jødernes
>>>> ondskab. Jøderne, som bliver ved med at bede om, at den grusomme morder
>>>> skal frigives, og Jesus skal dø.
>>>>
>>>> Barabbas er et kapitel for sig.
>>>>
>>>> Det er vigtigt at have for øje at:
>>>>
>>>> 1.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han kaldte sig Messias.
>>>> Mange gjorde det dengang, lige som nu, og der var intet i det, som
>>>> kunne
>>>> have ført til andet end skuldertræk.
>>>> 2.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han ”talte mod
>>>> templet”.
>>>> En sådan blasfemi findes ganske enkelt ikke.
>>>> 3.Det eneste Jesus kunne anklages for har været sin opførsel i templet,
>>>> som måske har været meget voldsommere, end evangelierne gerne vil
>>>> fortælle os, men da man ikke vil kunne få status som religio licita ved
>>>> at følge en person, der var korsfæstet for at have været en
>>>> ballademager
>>>> og anti-romer, skulle enkelte detalje ændres vha. en retssag og dubiøse
>>>> anklager. Da evangelierne alligevel henvendte sig til folk, der hverken
>>>> kendte til jødedom eller jødisk retsvæsen og samfund, var det en
>>>> detalje.
>>>> 4.Jesus retssag er usandsynlig og med stor sandsynlighed blot skrevet
>>>> for at fjerne ansvaret fra romerne, der jo havde ødelagt templet og
>>>> taget Jerusalem og hylede som de ulve, de var iblandt. (Cyril Malka)
>>>>
>>>>
>>>
>>>
>>> Du begynder gerne dine indlæg med ordene: "Hvis det var sandt, at Jesus
>>> havde eksisteret, ..."
>>> Det indikerer jo at du ikke tror på at han har eksisteret. Hvorfor i
>>> alverden gider du så at beskæftige dig med ham???
>>>
>>> Har du et traumatiseret forhold til kristendom og spec. til personen
>>> Jesus? (Det tyder stærk på det!) Burde du ikke tale med en præst eller
>>> en psykiater?
>>>
>>> Jeg googlede lige dit navn og minsandten om ikke du ikke du gir den som
>>> psykolog. Din stærke idiosynkrasi tyder på noget sjæleligt uforløst.
>>
>> Det er bra det. Som "kristen" *skall* du angripe personen og ikke berøre
>> saken.
>
> Sagen er: DER ER INGEN SAG! men Harald Modsige og Malka har samme
> idiosynkrasi så I kunne passende tage hinanden i hånden på vej hen til
> præsten/psykiateren

Det er på den måten noen forsøker å utbre kristendommen. Muligens ville
det fungere bedre å implementere nestekjærlighet som del av kristendommen?

---

Den 11-08-2011 15:55, Harald Mossige skrev:
> Den 11.08.2011 15:27, skreiv Dybbøl:
>> Den 11-08-2011 15:13, Harald Mossige skrev:
>>> Den 11.08.2011 14:47, skreiv Dybbøl:
>>>> Den 07-08-2011 06:25, Cyril Malka skrev:
>>>>> Hvad stod anklagen på?
>>>>> ===================
>>>>> Ud over den ballade, Jesus lavede i templet, hvad gjorde han, så han
>>>>> kunne dødsdømmes?
>>>>> Bortset fra de direkte kriminelle handlinger er 5. mosebog ganske
>>>>> præcis
>>>>> på det religiøse plan:
>>>>>
>>>>> "Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos
>>>>> dig, og
>>>>> han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han
>>>>> har
>>>>> givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du
>>>>> ikke
>>>>> før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den
>>>>> profet
>>>>> eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der
>>>>> sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af
>>>>> hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I
>>>>> følge,
>>>>> ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde,
>>>>> ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.
>>>>>
>>>>> Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for
>>>>> han
>>>>> har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten
>>>>> og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den
>>>>> vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde
>>>>> det onde af din midte." (5.mos. 13:2-6)
>>>>>
>>>>> Den mest logiske anklage mod Jesus ville have været den, men ikke
>>>>> engang
>>>>> den bliver taget alvorligt af evangelierne. Jesus profeterede ikke
>>>>> ”andre guder”, men ”riget”.
>>>>>
>>>>> Det, der bebrejdes Jesus, er åbenbart, at han har sagt, at han ville
>>>>> ødelægge templet og genopbygge det i tre dage. Jesus bliver åbenbart
>>>>> anklaget for at have ”blasfemeret”. Men hele retssagen virker meget
>>>>> fiktiv og usandsynlig (se teksten om Jesus' retssag fup eller fakta).
>>>>>
>>>>> Åbenbart holder Sandhedrin på, at det er blasfemisk, at Jesus kaldte
>>>>> gjorde sig til Kristus, Messias eller ”menneskesønnen” (som er den,
>>>>> der
>>>>> skal forudvarsle dommedagen). Problemet er, at ingen af ovennævnte
>>>>> titler er blasfemi ifølge den jødiske tradition. Man kan højst
>>>>> betragte
>>>>> dette synspunkt som underligt eller sindssygt, men ikke som
>>>>> blasfemisk.
>>>>> Dette påpeges tydeligt af Gamaliels syn på det i ApG. 5:38,39, hvor
>>>>> han
>>>>> opfordrer til, at man ikke skal tage sig af disse mennesker: ”I denne
>>>>> sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For
>>>>> hvis
>>>>> dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er
>>>>> det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker,
>>>>> der kæmper mod Gud.« ”
>>>>>
>>>>> Hos Lukas går man langt over gevind, dér bliver Jesus åbenbart
>>>>> anklaget
>>>>> for at kalde sig ”Guds søn”, hvilket er forbavsende, idet ethvert
>>>>> menneske er ”Guds søn” ifølge den jødiske tradition, det selv om
>>>>> Bibelen
>>>>> reserverer dette udtryk, når den taler om de retfærdige, konger, engle
>>>>> osv. Udtrykket kan også pege på det jødiske folk, det udvalgte folk.
>>>>> Der
>>>>> er absolut intet blasfemisk i dette.
>>>>>
>>>>> Hvad skal man tænke om disse fantasifulde anklager?
>>>>>
>>>>> Vi skal se igennem Jesus og se, at 40 til 50 år efter ham (på det
>>>>> tidspunkt hvor evangelierne bliver skrevet), er det de første kristne
>>>>> jøder, der bliver anklaget og forsvarer sig. Det er derfor, at i
>>>>> Johannes-evangeliet spørger ypperstepræsten Jesus om hans disciple og
>>>>> hans lære.
>>>>>
>>>>> Besynderlige spørgsmål i sandhed, da Jesus' disciple tydeligvis
>>>>> ikke er
>>>>> mere end en håndfuld og ikke på nogen måde kan virke truende, og
>>>>> derfor
>>>>> kan Jesus nemt svare: ”Jeg har talt til verden i fuld offentlighed;
>>>>> jeg
>>>>> har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne
>>>>> kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt.” (Joh. 18:20)
>>>>>
>>>>> Idet Jesus-jøderne bliver smidt ud af synagogerne af den farisæiske
>>>>> reform, kan de, der vil genkende sig selv i Johannes-evangeliet, altid
>>>>> have sikkerhed for, at de er 'ægte jøder' stadig væk, og ved dette
>>>>> bliver Jesus' lære en parallel til den farisæiske lære, den er ikke
>>>>> længere ”hemmelig” eller esoterisk, som er det, den bliver anklaget
>>>>> for
>>>>> at være af bl.a. den gnostiske strøm.
>>>>>
>>>>> Der er tale om et tveægget sværd, replikken peger tydeligt på, at de
>>>>> kristne, som er forfulgt af Rom på det tidspunkt i det 1. og 2. årh.,
>>>>> kan berolige det romerske rige og overbevise dem om, at de ikke er
>>>>> tilhængere af den ”frygtelige overtro”, som de bliver anklaget for at
>>>>> være af Tacitus, eller en nyreligiøs bevægelse, som Sueton betragter
>>>>> dem
>>>>> som.
>>>>>
>>>>> Man vil med dette påpege over for romerne, at man stadig er knyttet
>>>>> til
>>>>> jødedommen og derved få status som religio licita.
>>>>>
>>>>> Jesus' retssag er så en argumentation, der er brugt af disciplene af
>>>>> marketings-årsager: for at kunne få kristendommen solgt til
>>>>> hedninge og
>>>>> romerne, skulle det naturligvis ikke være romerne, som har slået Jesus
>>>>> ihjel, men jøder. Problemet er, at korsfæstelsen er en romersk
>>>>> straf, og
>>>>> derfor skulle rollerne ændres: Jøderne ville af med Jesus, og Pontius
>>>>> Pilatus, samt de fleste andre romere, blev fremstillet som dannede
>>>>> gentlemen, der udførte det, jøderne forlangte for at undgå ballade.
>>>>>
>>>>> Havde Jesus været anklaget for blasfemi, hvilket så ikke kunne ske,
>>>>> var
>>>>> han blevet stenet, hvilket var straffen (som i øvrigt benyttes ved
>>>>> Stefanus).
>>>>>
>>>>> Vi behøver blot at læse evangelierne for at indse, at langt de fleste
>>>>> judæer eller gallilæere ikke kendte til den mand, aldrig havde hørt om
>>>>> ham. De, som blev rørt af hans udstråling, hans helbredelser og hans
>>>>> taler, har tydeligvis ikke ventet, at den skæbne skulle overgå ham.
>>>>>
>>>>> Når man følger teksterne, kan man konstatere, at de, der modtager
>>>>> mirakler og bliver helbredt eller vækket fra de døde, de, der lytter
>>>>> til
>>>>> hans taler, som ellers tælles i flere tusinde, forsvinder igen i takt
>>>>> med Jesus' aktivitet: hans følge bliver ikke større. Alle dem, han
>>>>> konverterer i Galillæ, alle dem der påstås modtager ham i Jerusalem,
>>>>> forsvinder uden grund, når de ellers skal støtte ham. Skribenterne
>>>>> tager
>>>>> tydeligvis fejl her mellem det, de håber, og virkeligheden.
>>>>>
>>>>> To andre tegn burde tiltrække vores opmærksomhed: I Getsemanne flygter
>>>>> disciplene, når Jesus bliver arresteret. De er tydeligvis i mindretal.
>>>>> De kan nemt flygte og undgå at blive korsfæstet med Jesus, som ender
>>>>> med
>>>>> at blive korsfæstet mellem to banditter, han ikke kendte.
>>>>>
>>>>> Og for det andet: Hvordan kan det være at Pilatus og romerne ikke har
>>>>> indset ham som en fare, hvis han vitterligt kunne få så mange
>>>>> mennesker
>>>>> samlet? Hvordan kan det være, at Pilatus skal vente på at få et
>>>>> praj af
>>>>> præsterne, før han får øje på Jesus? Retssagen er vendepunktet: De
>>>>> kristne forfattere skal forklare det uforklarlige: Hvordan kan det
>>>>> være,
>>>>> at flertallet, som burde have taget imod Jesus, ikke har gjort det?
>>>>> Hvordan kan det være, at han blot blev forkastet? Hver forfatter, hver
>>>>> menighed vil gøre sit for at implicere de andre jøder for at gøre dem
>>>>> ansvarlige, passivt eller aktivt, i Jesus' død.
>>>>>
>>>>> Hos de tre synoptiske evangelier ser vi den utrolige og umulige
>>>>> samling
>>>>> af Sandhedrin, hvis eneste mål faktisk er at inkriminere farisæerne.
>>>>> Farisæerne er godt nok kun en minoritet i Sandhedrin på Jesus' tid,
>>>>> men
>>>>> de er hele Sandhedrin efter 70. Ved at anklage Sandhedrin, anklager
>>>>> man
>>>>> konkurrenterne, hvilket i øvrigt anses for at være dårlig
>>>>> markedsføring.
>>>>>
>>>>> Johannes går over gevind og får Jesus til at blive arresteret af en
>>>>> fuldstandig usandsynlig blanding af vagtstyrken, ypperstpræsternes
>>>>> vagtstyrke og farisæiske soldater!
>>>>>
>>>>> Lukas giver den også en tand: ”Men Jesus udleverede han, så de fik
>>>>> deres
>>>>> vilje” (Luk. 23:25)
>>>>>
>>>>> I Peters evangeliet (et apokryf evangelium) er det jøderne, som
>>>>> korsfæster Jesus.
>>>>>
>>>>> Fra evangelist til evangelist bliver der føjet til, og fra ”præsterne”
>>>>> bliver det til, kort og godt, ”jøderne”.
>>>>>
>>>>> For at fuldende billedet påstås der, at den romerske prefekt, i
>>>>> anledning af de store jødiske fester, havde for vane at befri en
>>>>> fange.
>>>>> Ud over den detalje, at man aldrig nogensinde har hørt eller læst om
>>>>> den
>>>>> vane eller privilegium, kan man dårligt forestille sig, at en
>>>>> repræsentant for kejseren skulle udføre en sådan alvorlig hændelse, en
>>>>> benådning, på en måde, så det lignede mest en cirkusforestilling.
>>>>>
>>>>> Tværtimod ser man tydeligt, at Jesus' alter ego, Barabbas, bliver mere
>>>>> og mere grusom fra det ene evangelium til det andet (læs stykkerne,
>>>>> der
>>>>> handler om Barabbas i evangelierne i den orden, evangelierne er
>>>>> skrevet). Barabbas har intet andet formål end at påpege jødernes
>>>>> ondskab. Jøderne, som bliver ved med at bede om, at den grusomme
>>>>> morder
>>>>> skal frigives, og Jesus skal dø.
>>>>>
>>>>> Barabbas er et kapitel for sig.
>>>>>
>>>>> Det er vigtigt at have for øje at:
>>>>>
>>>>> 1.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han kaldte sig
>>>>> Messias.
>>>>> Mange gjorde det dengang, lige som nu, og der var intet i det, som
>>>>> kunne
>>>>> have ført til andet end skuldertræk.
>>>>> 2.Jesus kunne ikke anklages for blasfemi, fordi han ”talte mod
>>>>> templet”.
>>>>> En sådan blasfemi findes ganske enkelt ikke.
>>>>> 3.Det eneste Jesus kunne anklages for har været sin opførsel i
>>>>> templet,
>>>>> som måske har været meget voldsommere, end evangelierne gerne vil
>>>>> fortælle os, men da man ikke vil kunne få status som religio licita
>>>>> ved
>>>>> at følge en person, der var korsfæstet for at have været en
>>>>> ballademager
>>>>> og anti-romer, skulle enkelte detalje ændres vha. en retssag og
>>>>> dubiøse
>>>>> anklager. Da evangelierne alligevel henvendte sig til folk, der
>>>>> hverken
>>>>> kendte til jødedom eller jødisk retsvæsen og samfund, var det en
>>>>> detalje.
>>>>> 4.Jesus retssag er usandsynlig og med stor sandsynlighed blot skrevet
>>>>> for at fjerne ansvaret fra romerne, der jo havde ødelagt templet og
>>>>> taget Jerusalem og hylede som de ulve, de var iblandt. (Cyril Malka)
>>>>>
>>>>>
>>>>
>>>>
>>>> Du begynder gerne dine indlæg med ordene: "Hvis det var sandt, at Jesus
>>>> havde eksisteret, ..."
>>>> Det indikerer jo at du ikke tror på at han har eksisteret. Hvorfor i
>>>> alverden gider du så at beskæftige dig med ham???
>>>>
>>>> Har du et traumatiseret forhold til kristendom og spec. til personen
>>>> Jesus? (Det tyder stærk på det!) Burde du ikke tale med en præst eller
>>>> en psykiater?
>>>>
>>>> Jeg googlede lige dit navn og minsandten om ikke du ikke du gir den som
>>>> psykolog. Din stærke idiosynkrasi tyder på noget sjæleligt uforløst.
>>>
>>> Det er bra det. Som "kristen" *skall* du angripe personen og ikke berøre
>>> saken.
>>
>> Sagen er: DER ER INGEN SAG! men Harald Modsige og Malka har samme
>> idiosynkrasi så I kunne passende tage hinanden i hånden på vej hen til
>> præsten/psykiateren
>
> Det er på den måten noen forsøker å utbre kristendommen. Muligens ville
> det fungere bedre å implementere nestekjærlighet som del av kristendommen?
>


Nej nej, totalt misforstået! Kristendommen udbredes ved at afsløre!
Afsløre det slørede - fx. dit hykleri!