C. H. Spurgeon's
  Morgen og aften
 
 Februar
 
 02/09/PM
  02/10/AM
 
 'jeg forstår også at have Overflod.' - Filipperne 4:12
 
 Der er mange, som kender "hvordan det er at være ydmyget", som ikke har lært 
 "hvordan at have overflod." Når de er sat på toppen af en bjergtop, så 
 bliver de svimle, og de er klar til at falde. De kristne er langt oftere 
 kastet fra nåde ved hans bekendelse i velstand end i svære tider. Det er en 
 farlig ting at være velstående. Ildprøven i modgang er en mindre alvor 
 prøvelse til den kristne end velstandsbægeret. Oh, hvilke magre sjæl og 
 forsømt af åndelige ting har været bragt på gennem de store nådesbevisninger 
 og velstand af Gud! Alligevel er dette ikke en nødvendighed, for apostlen 
 fortæller os, at han kendte hvordan at have overflod. Når han havde meget, 
 han kendte hvordan han skulle bruge det.
 
 Stor nåde gjorde det muligt for ham at bære velstand i overflod. Når han 
 havde fuld sejl, var han lastet med så megen balast, og sådan flød han 
 sikkert. Det behøver mere end menneskelig talent at bære det kop der er 
 fyldt til randen af dødelig glæde med en rolig hånd, alligevel havde Paulus 
 lært denne evne, for han erklærer, "i alle ting er jeg lært, både i at være 
 mæt og i at være sulten." Det er en Guddommelig lektie at kende hvordan at 
 være mæt, for Israeliterne var mæt engang, men mens kødet var stadig i deres 
 mund, kom Guds vrede over dem. Mange har spurgt om nåde så de måtte 
 tilfredsstille deres egne hjerters lyst. Mæthed af brød er ofte gjort til 
 mæthed af blod, og det har bragt en ansvarsløs ånd.
 
 Når vi har meget af Guds forsyns nåde, så sker det ofte, at vi har kun lidt 
 af Guds nåde, og kun lidt taknemmelighed for velstanden vi har modtaget. Vi 
 er fuld og vi glemmer Gud: tilfreds med jorden, er vi tilfreds at leve uden 
 himlen. Vær sikker på at det er sværere at kende hvordan du er mæt end det 
 er at kende hvordan det er at være sulten - så desparat er tendensen af den 
 menneskelige natur til stolthed og glemsel af Gud. Tag vare at du beder i 
 din bøn at Gud vil lære dig "hvordan at være mæt."
 
 "Lad ikke gaverne din kærlighed giver
  Gøre vore hjerter fremmede for dig." 
 
  
            
             |