---

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften

Februar

02/07/PM

'Og de hørte en høj røst fra himmelen sige til dem, kom herop.' -
Åbenbaringen 11:12

Uden at betragte disse Ord i deres profetiske forbindelse, så lad os se på
dem som en invitation af vores store forløber til hans helliggjorte folk. I
sin tid skal der blive hørt "en høj røst fra himmelen" til enhver troende,
sigende, "kom herop." Dette skulle være til de hellige et emne af glædelig
forventning. Istedet for at frygte den tid, hvor vi skal forlade denne jord,
for at gå til vor Fader, så skulle vi længes for den time af vores
frigørelse. Vore sang skulle være -

"Mit hjerte er med ham på hans trone,
Og lidelse kan bækken forsinke;
Ethvert øjeblik lyttende efter røsten,
"Rejs dig op og kom med.""

Vi er ikke kaldet ned til vores grave, men op til himmelen. Vores
himmelfødte ånd skulle længes efter højderne. Og alligevel skulle det
himmelske kald være emnet af tålmodighed ventende; vores Gud kender bedst
når han skal byde os "kom herop." Vi må ikke ønske at fremskynde tiden af
vores bortgang. Jeg kender den stærke kærlighed vil få os til at græde,

"O Herrenes Herrem, bølgerne deler,
Og bring os til himlen;"

men tålmodighed må gøre sit fuldkomne værk.

Gud bestemmer med præcis visdom den mest passende tid for de forsonede til
at blive nedenfor. Sandelig, hvis der skulle være fortrydelser i himmelen,
så ville de hellige sørge over at de ikke levede længere her for at gøre
mere godt. Oh, for mere neg til min Herres kornloft! flere juveler for hans
krone! Men hvordan, med mindre der er mere arbejde? Sandt, der er den anden
side af det, som, levende så kort, så er vores synder det færre; men oh! når
vi er fuldt tjenende Gud, og han giver os at udsprede det kostbare såsæd, og
høste hundrefold, skulle vi endda sige "gå," eller "bliv," lad os lad os
være tilfredse så lang tid som han forkæler os med hans nærværelse.