Jeg har en gps-antenne med usb-stik der kan tilsluttes til en alm pc, og 
den er understøttet i Ubuntu.
http://www.proshop.dk/GPS-og-Navigation/GlobalSat-BU-353-GPS-
Modtager-2142051.html
Jeg bruger den sammen med netbook og et opensource navigationsprogram der 
hedder opencpn når jeg sejler. Men nu faldt jeg lige over et andet 
program der hedder foxtrotgps, og her kan man bruge openstreetmap, 
googlemaps m.m., og der er også en funktion så man kan vise hvor man 
befinder sig, man kan se andre brugere, sende beskedder til dem, osv.
Det med at kunne lade andre se hvor man befinder sig, er en funktion jeg 
godt kan bruge når jeg sejler, men det virker vist kun for foxtrotgps's 
brugere, hvilket er lidt for ufleksibelt for mig. 
Jeg har prøvet at kigge på alternativer, og det ser ud til at man med 
openstreetmap og et javascript-api måske kan lave noget i den retning - 
noget med et cron-job der sender gps-data hver 5. minut e.l. Men hvis jeg 
vil vise den rute jeg har sejlet, så skal de positionsdata der sendes, 
gemmes på serveren. Dvs, så skal jeg nok også have gang i noget php... 
Og nu skal man jo ikke genopfinde den dybe tallerken. Findes der ikke 
allerede 'noget' der kan det jeg har brug for? De fleste telefoner har jo 
gps idag, så mon ikke der allerede findes nogle standarder eller noget? 
Og måske finddes der et program til linux der selv kan uploade gps-data i 
rette format til en online-service, så jeg slipper for cron-jobs og ikke 
selv skal til at implementere openstreetmap på min hjemmeside?
-- 
Thomas Jensen, Horsens