---

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften

Januar

02/06/AM

'Altid bedende.' - Efeserne 6:18

Hvor mange bønner vi har lagt op fra det første øjeblik da vi lærte at bede.
Vor første bøn var en bøn for os selv; vi bad at Gud ville have nåde til os,
og udvidske vores synd. Han hørte os. Men da han havde udslettet vor synd
som en sky, da havde vi mere bøn for os selv. Vi var nødt til at bede om
helliggørende nåde, for indskrænkende og tilbageholdende nåde; vi blev ledt
til at længes for en fornyet erkendelse af tro, for den trøstefulde
anvendelse af løftet, for udfrielse af fristelsens time, for hjælp i
arbejdets pligt, og for hjælp i prøvelse.

Vi har været tvunget til at gå til Gud for vores sjæle, lige så konstant
bedende om alle ting. Vær vidne, Guds børn, at du har aldirg kunnet få alt
for din sjæl andre steder. Alt brødet din sjæl har spist, har kommet ned fra
himlen, og alt vandet af hvilke du drak, har flydt fra den levende klippe -
Kristus Jesus Herren. Din sjæl har aldrig blevet rig ved den selv; det har
altid været forsørget ved den daglige velstand af Gud; og på den måde er
dine bønner nået op til himlen for et udvalg af åndelig nåde er uendelige.

Dine behov var utallige, og derfor har leveringen været uendelig stor, og
dine bønner har været lige så varieret som nåden har været utallig. Har du
da ikke grund til at sige, "Jeg elsker Herren, fordi han har hørt stemmen af
min bøn"? For lige som dine bønner har været mange, så også har været Guds
svar til dem. Han har hørt dig i prøvelsens time, har styrket dig, hjulpet
dig, selv når du vanærede ham ved at ryste og ikke have tillid ved
nådestolen. Husk dette, og lad det fylde dit hjerte med taknemmelighed til
Gud, som har indtil nu nådigt hørt dine fattige svage bønner. "Velsignet
være Herren, O min sjæl, og glem ikke alle hans fordele."