/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Bag Kristendommen - Paulus og gnosticisme ~
Fra : Cyril Malka


Dato : 14-06-11 06:47

Psykisk (sjælelig) og pneumatisk (åndelig) lære
===================================
Hvordan kan Paulus så blive både gnostikernes og fundamentalisternes
helt?
Gnostikerne lærte, at Jesus' historie virkede på to niveauer på en
gang: Som en introduktionshistorie for psykiske kristne, som blev
initieret i de ydre mysterier, og som en mystisk allegori for de
pneumatiske kristne, som var initierede til de indre mysterier.

Historien forblev den samme, men bliver forstået anderledes afhængigt
af, om man er i den ene eller den anden kreds.

Ifølge gnostikerne skulle Paulus' breve virke på to niveauer på en
gang. Som den gnostiske vismand Theodotus sagde det, Paulus
"underviste på to måder på en gang". (1)

Theodotus fortæller, at Paulus anerkendte, at "hver enkelt kender
Herren på sin egen måde og ikke alle kender Ham på samme måde" (2).

Derfor på den ene side prædiker han frelse "ifølge kødet" som en "der
er født og der har lidt", den korsfæstede Kristus, som bliver
undervist til de psykiske kristne "for de er i stand til at vide".
(1.Kor. 2:2)

På den anden side prædiker han den pneumatiske Kristus, ifølge ånden,
for de pneumatiske kristne. Hvert niveau af initiation vil kunne
udtrække det, de er vise nok til at forstå, eller kan tåle at høre,
fra hans lære. Paulus skriver selv:

"Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd;
det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det,
for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske
derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen" (1. kor.
2:14-15)

Gnostikerne holdte på, at lige som evangeliernes lignelser indeholdt
Paulus' breve hemmelig lære, så den uinitierede læser ville forstå et,
og den initierede noget andet. Kun de, der var blevet oplærte i den
hemmelige mundlige lære af de Indre Mysterier, ville være i stand til
at forstå Paulus' mening. Elaine Pagels skrev om det:

"Valentiniere (3) holdt på, at de fleste kristne begår den fejl kun at
læse skrifterne bogstaveligt. Igennem deres initioation i Gnosen lærte
de at læse Paulus' breve (på samme måde som de andre skrifter), på et
symbolsk niveau, således som de sagde, Paulus havde ment det. Kun
denne pneumatiske læsning førte til sandheden i stedet for blot dens
'billede'" (4)

Valentinus' efterfølger afkodede systematisk Paulus' breve således, så
de kunne forstå den skjulte betydning.

For eksempel i sit brev til Romerne bruger Paulus en enkelt
hverdagssituation - forholdet mellem jøder og folkeslagene (gentile) -
som en lignelse i forholdet mellem psykiske og pneumatiske kristne.

En, som er oplært i de Indre Mysterier, vil forstå, at når Paulus
skriver "jøder", mener han "psykiske kristne", og når han skriver
"folk", mener han "pneumatiske kristne".

Ud over "folkeslag" (gentile) brugte Paulus andre kodeord for at
skrive om de Pneumatiske Kristne. De udtryk var: de uomskårede,
grækerne, indre-jøder og Det sande Israel.(5)

I en ret så slående passage i sit første Korintherbrev skriver Paulus
med skuffelse om, hvordan han ønsker at give sine følgere en
pneumatisk forståelse, men han finder ud af, at de blot er på sarkisk
niveau (synonym for Hylic, som var det laveste niveau af forståelse).
Derfor er han tvunget til at undervise sine elever på det mest
grundlæggende niveau.

"Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige
[pneumatiske] mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige
[sarkiske] mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer
mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I
heller ikke nu; for I er stadig kødelige [sarkiske] mennesker. For når
der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige
[sarkiske] og lever slet og ret som mennesker?" (1. kor. 3:1-4) (6).

Paulus er utålmodig over, at hans følger stadig ikke er parate til at
komme videre. I sit brev til hebræerne skriver han:

Derfor vil vi nu lade begynderundervisningen om Kristus ligge og gå
videre til en undervisning for voksne [faktisk til: en anden niveau af
læren - ten teleioteta på græsk] og ikke én gang til lægge grunden med
omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud, med lære om dåb og
håndspålæggelse, om dødes opstandelse og evig dom. Ja, det vil vi
gøre, dersom Gud giver lov. For det er umuligt at føre dem til ny
omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske
gave, dem som har fået Helligånden og smagt Guds gode ord og den
kommende verdens kræfter, og som så falder fra; for de korsfæster selv
Guds søn igen (Hebr. 6:1-6a).

Denne "begynderundervisning", som Paulus gerne vil have, at hans
disciple skal lade ligge, som enhver gnostiker kunne forvente,
inkluderer så omvendelse fra døde gerninger, tro, dåb, håndspålggelse,
dødes opstandelse og evig dom. Rent faktisk er der tale om alle disse
ritualer og dogmer, som er så vigtige for den litterær-forstående
kirke. Dem vil Paulus lægge bag sig.

For gnostikerne var disse ting kun de yderste mysterier af
kristendommen. Paulus vil have, at hans disciple smagte på den hellige
ånd af pneumatiske initiering, så de kan komme videre til det
pneumatiske niveau og lade disse psykiske bekymringer ligge bag sig.

Paulus og Gud
===========
Lige som alle gnostikere underviser Paulus i, at Jesus' mysterier er
over moseloven og jødernes Gud. Ifølge ham har Jesus givet jøderne en
ny pagt med Gud, og Paulus skjuler ikke sin lave agtelse for den
traditionnelle jødedom. Han skriver:

Ved at tale om en ny pagt har han gjort den tidligere forældet; men
det, som er gjort forældet og er gammelt, er nær ved at forsvinde
(Hebr. 8:13).

Som alle gnostikerne underviser Paulus ikke underkastelse for loven,
men spirituelle frihed gennem Gnosis. Han erklærer: Hvor Herrens ånd
er, dér er der frihed (2.kor. 3:17).

For Paulus er intet urent i sig selv (rom. 14:1-15).

Senere gnostikere, som fx. Carpocrates, citerede Paulus for at
forsvare deres egne læresætninger om naturlig moral mod dem, der
anklagede dem for at være ummoralske.

Hvis man tænker over det, så var det Paulus og ikke en eller anden
ukendt bizar gnostiker, som havde udtalt det så berømte: Alt er
tilladt mig (1. Kor. 6:12).

Paulus går så langt, så at han erklærer Guds ellers per tradition
hellige lov, grundlaget for jødedommen, for at være en forbandelse:
For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse (Gal. 3:10) og
Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse (Gal. 3:13).

For Paulus, som for gnostikerne, er det at dele Kristus lidelse og
genopstandelse en initiering, som kan befri en fra loven og gøre en
fri: Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget
i (Rom. 7:6a)



Paulus fortæller, at Loven er en vare lavet af en "mediator", en
"formidler".

Ifølge gnostikerne var Gud, YHWH, ikke øverste myndighed, men han var
en slags undergud, en mediator. Hans visdom var ikke så stor, at Han
kunne skabe mennesket. Tværtimod. Han "samlede sig" med andre guder
for at skabe mennesket i "sit billede" (deraf den "i vores billede").
Da guderne så "splittedes ad" bagefter, vidste YHWH godt, at han ikke
kunne styre mennesket, som var i billedet af et større væsen. Derfor
forbød han dem at spise af visdommens frugt (for så blev mennesket
klogere end Ham), derfor lavede han en Lov, for at underkaste sig
mennesket. Derfor var Han en "jaloux Gud" osv. (7)

Og derfor betragtede Paulus, som en god gnostiker, "Loven" som en
forbandelse.

Paulus betragter bestemt ikke YHWH som værende den ægte gud, for
ifølge ham er "formidleren ikke ét; Gud er ét"):

Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld,
men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået
løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler. En
formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én. (Gal.
3:19-20).

Derfor, ifølge Paulus, de, som ikke forstår den sandhed, han prædiker,
er deres tanker blindet af Gud: "for dem, der ikke tror; deres tanker
har denne verdens gud blindet" (2.kor. 4:4).

Rent faktisk står der: Guden fra denne forbigåede tid.

I mange oversættelser tilføjes der gerne et notat, som fortæller
læseren, hvordan dette skal forstås. Det skal naturligvis forstås som
"Djævelen".

Hvorfor Paulus nu skulle omtale en engel (Satan) som "en gud" er
stadig uforklaret.

Naturligvis er det klart og tydeligt for enhver gnostiker, hvad Paulus
mente: Han mente YHWH, jødernes mindre Gud, som i årevis har
kontrolleret jøderne, og som derfor skulle forlades til fordel for
Jesus' og Platos ægte, dybdegående Gud.

Paulus var gnostiker og ønskede at få folk til at blive befriet fra
forbindelser til den konkrete verden, så de kunne nå de højere
åndelige niveauer.

Det, der skete, var, at de mere konkrete forstående, de, som ikke
kunne hævde sig, konkretiserede alt dette og faktisk endte med at
bekæmpe det, Paulus ville undervise i.

Disciplene forblev i de ydre cirkler og har lige siden bekæmpet
gnosticismen, for den befrier mennesket fra menneskets kontrol.

I dag viser det sig, at den katolske kirke udvikler sig mere og mere i
en gnostiske retning, som rent faktisk var meningen med kristendommen,
hvorfor mere og mere radikale grupper bekæmper den og ser den som "det
onde".

Krigen mellem den psykiske og den pneumatiske forståelse er stadig i
gang ... (Cyril Malka)

(<http://www.nytestamente.org/tekst/Paulus_og_gnosticisme_(2)>)


(1) E. Pagels - The Gnostic Paul - 1975 s. 7.
(2) E. Pagels - The Gnostic Paul - 1975 s. 5.
(3) Fra Valentinus: 100 - 180 evt. en gnostisk digter fra Alexandra,
forfatter til Sandhedens Evangelie (The Gospel of Truth) fundet i nag
Hammadi. Han grundlagde en skole i Rom i ca. 140 evt.
(4) E. Pagels - The Gnostic Paul - 1975 s. 7.
(5) E. Pagels - The Gnostic Paul - 1975 s.7.
(6) Se de græske transkribering her => <http://www.nytestamente.org/
images/sarki.png>
(7) On the Origin of the World (Gnostic) - Fra The Other Bible (1984)
- side 62-75.

--
Venligst,

Cyril

Det Nye Testamente - Fortæller man alt? => http://www.nytestamente.org


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste