---

Oswald Chambers
Alt for ham

Maj 14

VANEN AT FINDE GLÆDE I DET UBEHAGELIGE
"... for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme." (2. Kor. 4,10)

Vi må danne os vaner, der kan udtrykke, hvad Guds nåde har virket i os. Det
er ikke et spørgsmål om at blive frelst fra helvede, men om at blive frelst
for at åbenbare Guds Søns liv i vores dødelige krop, og det er de
ubehagelige ting, der afslører, om det er hans liv, vi giver udtryk for.
Udtrykker jeg Guds Søns inderlige mildhed eller mit eget jegs absolutte
irritation?

Det eneste, der vil gøre det muligt for mig at fi nde glæde i det
ubehagelige, er en levende begejstring for at lade Guds Søns liv komme til
udtryk i mig. Lige meget hvor ubehagelig en ting kan være, så sig: "Herre,
jeg fryder mig ved at adlyde dig i denne sag," - så vil Guds Søn
øjeblikkelig træde i forgrunden, og gennem mit liv vil der blive udtrykt
noget, som herliggør Jesus.

Der må ikke være nogen diskussion. I samme øjeblik du adlyder lyset, trænger
Guds Søn igennem dig på det særlige område; men hvis du giver dig til at
diskutere, bedrøver du Guds Ånd. Du må holde dig selv skikket til at lade
Guds Søns liv komme til udtryk, og det kan du ikke, hvis du giver plads for
selvmedlidenhed. Det er igennem vores omstændigheder, at Guds Søns
vidunderlige fuldkommenhed og renhed kommer til udtryk. Det, som skulle give
os hjertebanken, er bare en ny måde, hvorpå vi kan åbenbare Guds Søn. Ét er
at vælge det ubehagelige, et andet at gå ind i det ubehagelige, fordi Gud
lægger det tilrette. Hvis det er Gud, der stiller dig der, vil du opleve, at
han fuldt ud magter situationen.

Hold din sjæl i beredskab til at åbenbare Guds Søns liv. Lev ikke på
minderne; lad Guds ord altid være levende og virksomt i dig.

---

On 14 Maj, 10:53, "Ole Madsen" <o-mad...@privat.dk> wrote:
> Oswald Chambers
>  Alt for ham
>
>  Maj 14
>
> VANEN AT FINDE GLÆDE I DET UBEHAGELIGE
> "... for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme." (2. Kor. 4,10)
>
> Vi må danne os vaner, der kan udtrykke, hvad Guds nåde har virket i os. Det
> er ikke et spørgsmål om at blive frelst fra helvede, men om at blive frelst
> for at åbenbare Guds Søns liv i vores dødelige krop, og det er de
> ubehagelige ting, der afslører, om det er hans liv, vi giver udtryk for..
> Udtrykker jeg Guds Søns inderlige mildhed eller mit eget jegs absolutte
> irritation?
>
> Det eneste, der vil gøre det muligt for mig at fi nde glæde i det
> ubehagelige, er en levende begejstring for at lade Guds Søns liv komme til
> udtryk i mig. Lige meget hvor ubehagelig en ting kan være, så sig: "Herre,
> jeg fryder mig ved at adlyde dig i denne sag," - så vil Guds Søn
> øjeblikkelig træde i forgrunden, og gennem mit liv vil der blive udtrykt
> noget, som herliggør Jesus.
>
> Der må ikke være nogen diskussion. I samme øjeblik du adlyder lyset, trænger
> Guds Søn igennem dig på det særlige område; men hvis du giver dig til at
> diskutere, bedrøver du Guds Ånd. Du må holde dig selv skikket til at lade
> Guds Søns liv komme til udtryk, og det kan du ikke, hvis du giver plads for
> selvmedlidenhed. Det er igennem vores omstændigheder, at Guds Søns
> vidunderlige fuldkommenhed og renhed kommer til udtryk. Det, som skulle give
> os hjertebanken, er bare en ny måde, hvorpå vi kan åbenbare Guds Søn. Ét er
> at vælge det ubehagelige, et andet at gå ind i det ubehagelige, fordi Gud
> lægger det tilrette. Hvis det er Gud, der stiller dig der, vil du opleve, at
> han fuldt ud magter situationen.
>
> Hold din sjæl i beredskab til at åbenbare Guds Søns liv. Lev ikke på
> minderne; lad Guds ord altid være levende og virksomt i dig.

hvis du kun velsigner
så må du jo gradvist kende ham som siger velsign kun
Jesus gik på korset men vilje med den styrke
og han sagde til dem som græd
græd ikke over mig ,men græd over jer selv, for min gud er med mig
men det så ud til at kikse,,hans velsignelse var ikke stærk nok over
for smerten og pinen
men det kiksede ikke alligevel
så velsign smerte og sygdom og livslede bort
og vælt den tunge sten bort
men har du ikke noget at velsigne med
så prøv at spis en syltetøjsmad med hele hjertet
og se så om stenen ikke rokker sig
på samme måde gøres vand til vin
du må kende den gode smag af vin før vandet vil lade sig rokke
og det er netop der hvor du hader dig selv mest at du kender
syltetøjsmadens styrke
hvad har en syltetøjsmad med forbandelse at gøre
når du kender den styrke
så kan du velsigne med hukommelsen af hvordan god vin skal smage
og det vand du holder i hånden er ikke længer det samme
og vis Adam bor i dig
så husk at Adam kender paradiset
og med den hukommelse skal du velsigne
og overdøve skammen
og så er du blevet en decibel af ham som siger velsign kun
og du kender ham gradvist ved at gøre som han siger
og skulle han komme til syne i dig
så må vi prise det med hele vores hjerte
for så er drivkræften til det herlige kommet til verden
og nu flere vi er nu bedre bliver det for verden
en strøm af velsignelse er nu det som gør vores liv værd at leve