---

Messias ifølge de hebraiske tekster
==========================

Hvem er Messias?
==============
Jøderne venter på Messias. Ifølge de kristne er det Jesus. Vi har set
på det historiske i det, og på hvordan gnosticismen forsøgte at
implantere begrebet Osiris/Dionysos i det davaærende palæstina, og på
hvordan Osiris/Dionysos-begrebet blev til jødernes Messias.
Men hvis vi skal holde os til skrifterne, de hebraiske skrifter, som
trods alt er dem, der spår denne "Messias", må vi kunne se, om den
person, der benævnes Jesus, kan være den Messias, der spås om i de
hebraiske skrifter.

Jøderne har altid benægtet idéen om, at Jesus skulle være Messias. De
kristne (og nu de messianske jøder) forsøger koste hvad det koste vil
at overbevise jøder og anderledestroende om, at Jesus har udfyldt
profetien og er den lovede Messias.

Det bliver nødvendigt at se godt og grundigt på de hebraiske tekster
for at kunne forstå, hvorfor missionærernes påstande er falske.

De hebraiske rødder af ordet "Messias"
=============================
Det hebraiske ord for "Messias" er "mashia'h".

Den ordrette og korrekte oversættelse af dette ord er "salvede",
hvilket henviser til et ritual af salvelse af nogen eller noget med
olie (1.sam. 10:1,2).

Den hebraiske bibel bruger jævnligt dette udtryk i forbindelse med
ting eller personer, som en jødisk konge (1. kong. 1:39), jødiske
præster (3.mos. 4:3), profeter (Es. 61:1), Templet og forskellige
instrumenter derfra (2.mos. 40:9-11), usyret brød (4.mos. 6:15) og
endda en ikke-jødiske konge, Cyrus, Persiens konge (Es. 45:1).

Kriterier
======
I en korrekt oversættelse af de hebraiske tekster bør ordet "mashia'h"
ikke oversættes med "messias", men med "salvede".

Og "den salvede" henviser ikke nødvendigvis til messias, men til en
person, der er salvet, som fx i Daniel 9:24-27, hvor nogle tror, de
forstår, at der er tale om Messias, når der er tale om to "salvede"
adskilte af flere århundreder. Den første er kong Cyrus (Es. 45:1),
som har givet jøderne lov til at komme tilbage til Israel for at
genkonstruere det andet Tempel. Den anden er det salvede præsteskab
(3.mos. 4:3), som sluttede 434 år senere (62 uge-år).

Dog er Messias, eller håbet om en messiansk figur, en del af den
jødiske tradition og forståelse, og hvis vi skal vide lidt om, hvem
denne Messias skal være, er det klart, at vi skal se på de hebraiske
skrifter, hvor vi kan finde referencer til denne Messias og se, om
disse passer med Jesus.

vDe hebraiske skrifter omtaler Messias som et menneske, uden nogen
form for guddommelighed eller som værende en del af en guddom, som vil
fremprovokere nogle ændringer i verden, og som skal svare til visse
kriterier, så han kan genkendes som værende Messias.
De kriterier er:

1) Han skal være jøde (5.mos. 17:15 og 3.mos. 24:17).

2) Han skal komme fra Judas stamme (1.mos. 49:10) og være direkte,
gennem faderens blodlinje, nedarving til kong David (1.kron. 17:11,
Salm. 89:29-38, Jer. 33:17, 2.sam. 7:12-16) og nedkomme fra kong
Salomon (1.kron. 22:10, 2. kron. 7:18).

3) Han skal samle det jødiske folk, som er i eksil, og føre det
tilbage til Israel (Es. 27:12,13, Es. 11:12).

4) Han skal genkonstruere det jødiske Tempel i Jerusalem (Mik. 4:1).

5) Han skal indføre verdensfred (Es. 2:4, Es. 11:6, Mik. 4:3).

6) Han skal opfordre hele verden til at anerkende og til at tjene en
eneste gud (Es. 11:9, Es. 40:5, Sof. 3:9).

Det er i Ezekiel (37:2-28), man kan finde kriterierne bedst beskrevet:

"Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én
hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love.

De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre
boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min
tjener David skal være deres fyrste til evig tid.

Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør
dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt.

Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være
mit folk.

Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel,
for min helligdom er hos dem til evig tid.".

Hvis en person ikke opfylder blot ét af disse kriterier, kan
vedkommende umuligt være Messias.

Jesus
=====
Det er klart og tydeligt, når man ser på kriterierne og det, de græske
skrifter fortæller om Jesus (og de betingelser verden lever under i
dag), at ud over det første kriterium (forudsat Jesus har eksisteret),
har Jesus ikke udfyldt nogen af kriterierne.

For det første: Når man ser på hans (i øvrigt modstridsfyldte)
genealogi, er der en del problemer.

Der påstås, at han ikke har nogen fysisk far, og de hebraiske skrifter
slår klart og tydeligt fast, at en persons tilhørsforhold til en
stamme er slået fast gennem en fysisk far: (4.mos. 1:18, Jer. 33:17).


Altså er det fuldstændigt umuligt, at Jesus skulle nedkomme hverken
fra Juda-stammen eller fra kong David eller Salomon.

Andre vanskeligheder viser sig, når evangelierne forsøger at fiffle
med de hebraiske skrifter for at få genealogien til at passe sammen.

Enten følger de Josefs genealogi alligevel (selv om han påstås ikke at
være den kødelige far, men lad da gå). Og de påstår at Josef er en
nedkommer af kong Jekonjah.

Og denne konge var forbandet i de hebraiske skrifter, og der blev ham
annonceret at ingen af hans efterkommere nogensinde ville kunne sætte
sig på Davids trone:

"Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv
mislykkes; for det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage
sæde på Davids trone og på ny herske over Juda." (Jer. 22:30)

Derfor, selv om man, mod de hebraiske skrifters principper, antog
Josefs genealogi som værende Jesus', ville denne blot slå endnu mere
fast, at han ikke kan være Messias.

Tilbage er der, at der findes to modsætningsfyldte genealogier i
evangelierne. Den ene i Matthæusevangelium kapitel 1 og den anden i
Lukasevangelium, kapitel 3.

Det mest almindelige svar på dette er, at Lukas' genealogi faktisk er
Marias.

Dette hjælper dog ikke meget. For det første, fordi, som vi lige har
set, er det faderens linje, der er vigtig, og selv om man kunne bruge
moderens, og i dette tilfælde, Maria, så får man her igen et andet
problem: Lukas 3:31 præsenterer (altså her Maria, men den vil også
virke, hvis man sagde, det var Josefs), som værende nedkommer af David
gennem Natan, som var Salomons bror, og altså ikke af Salomon selv,
som profetien kræver (1.kron. 22:10).

Du kan læse en mere dybdegående analyse af genealogien her:
<http://www.nytestamente.org/tekst/Jesus_og_hans_genealogi>

Det tredje, fjerde, femte og sjette kriterium er naturligvis ej heller
blevet respekterede, hverken mens Jesus levede eller siden.

Hele det kristne argument, ifølge hvilket disse vil blive respekteret
ved en "genkomst" er uden underbygning, da der ikke står noget i de
hebraiske skrifter, at der skal være flere komme.

For at resumere kan man sige, at man ikke kan erkende nogen som
Messias, så længe vedkommende ikke har udført de ovenstående
profetier. Og ud over at være jøde, udfylder Jesus ingen af disse.

Messias, sådan som han beskrives i de hebraiske tekster, og Jesus er
to vidt forskellige begreber og personer.

Disse forskelle er blevet endnu større efter kirkens indflydelse på
kejser Konstantin samt Nikæas koncilium, som har redigere credo'en i
325.

Messias har aldrig været betragtet som en person, der skulle tilbedes
eller bedes til.

Hans hovedmission er at indføre verdensfreden og få verden til at
kende og forstå begrebet af én eneste gud. (Cyril Malka)

(<http://www.nytestamente.org/tekst/Messias_if
%F8lge_de_hebraiske_tekster>)

--
Venligst,

Cyril

Det Nye Testamente - Fortæller man alt? => http://www.nytestamente.org