---

Der er åbenbart lidt tvivl og uenighed blandt kristne
om emnet.

Jeg håber, I gider at læse og forholde jer til nedenstående.

Mit udgangspunkt i diskussionen er, når man læser NT
vil man se, Jesus var i konflikt med forskellige,
farisæerne og de skriftkloge, saddukærne og herodianerne.
Jesus anklagede dem for hykleri, ubarmhjertig og forstokkethed
i deres forståelse af biblen, der jo dengang var GT, da der
ikke var skrevet noget NT.

Det var en bestandig diskussion, hvilken betydning har det
egentligt, det der står i GT for den kristne? Uenigheden
var klar, Jesus forklarede bestandigt, hvori jøderne tog fejl
med Loven. Han mente, de tog alt for let på det, der var
hovedbudskabet i Loven, og radikaliserede hele GT's budskab til:

Matt 22:37-40
----------
Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele
din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39
Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig
selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
-----------
Som jeg læser det, sætter det hele GT's udspecificeringer
af synden ud af kraft.

Men selv Jesus' disciple opfatter det måske forskelligt.
-----------
Matt 5, 17-20

v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er
ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer:
Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel
forgå af loven, før alt er sket. v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud
og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men
den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
v20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de
skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

-----------
Så hvad betyder det, at Jesus opfylder loven? At jødernes lov
falder bort for kristne eller hvad mener I?
-----------

Lukas 16:17 siger:

Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
----------
Men ofte overser man sammenhængen:
-----------
Lukas 16:16:

v16 *Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes*. Siden da forkyndes
Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det.

Altså begge vers sammen:

v16 Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes
Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det. v17 Men himmel og jord skal
snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.

----------
Modsiger de to vers hinanden? Ikke når man inkludere næstebudet
efter min mening. Lukas mente det åbenbart ikke. Det støtter jo
også, måske ikke overraskende, Paulus udlægning af troen.
---------

For Paulus siger jo i Romerbrevet 7:

v1 Ved I ikke, brødre – jeg taler jo til mennesker, der kender loven – at loven
kun er herre over et menneske, så længe det lever? v2 En gift kvinde er ved lov
bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov,
der bandt hende til ham. v3 Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun
bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven,
så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens.

v4 Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I
skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud.
v5 For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder
frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. v6 Men nu er vi
løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i
Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle.

v7 Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først
til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må
ikke begære!« v8 Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i
mig. For uden lov er synden død. v9 Jeg levede engang uden lov, men da budet
kom, levede synden op, v10 og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv,
viste sig at blive min død. v11 For med budet fik synden et påskud og forledte
mig og dræbte mig med det.

v12 Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. v13 Blev
dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne
fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden
ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser.

v14 Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under
synden. v15 For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg
ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil,
giver jeg loven ret i, at den er god. v17 Men så er det ikke længere mig, der
handler, men synden, som bor i mig.

v18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men
udføre det gode kan jeg ikke. v19 For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,
men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. v20 Men når jeg gør det, jeg ikke
vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

Og Rom 8:

v1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2 For
livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3
Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde
Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og
fordømte dermed synden i kødet, v4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som
ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5 De kødelige vil
det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6 Det, kødet vil, er død, og
det, Ånden vil, er liv og fred. v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud;
det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8 De, som er i
kødet, kan ikke være Gud til behag.

----------
Vi er altså ikke længere under loven, som Paulus kalder
syndens og dødens lov. Vi er i dåben blevet forsonede med
Gud udenom loven.

Hvad siger så Paulus om dem, der stadigt dyrker loven:
----------

Gal 3,10-14:

For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet:
»Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i
lovbogen, og følger det.« v11 Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven,
er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. v12 Loven derimod siger ikke,
at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.«
v13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en
forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der
hænger på et træ« – v14 for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til
hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.
-----
*Loven er en forbandelse!*

Paulus fortsætter, Gal 3,
-----

v23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen
skulle åbenbares, v24 så at *loven var vores opdrager, indtil Kristus kom,* for
at vi kunne *blive gjort retfærdige af tro.* v25 Men efter at troen er kommet,
er vi ikke længere under en opdrager. v26 For I er alle Guds børn ved *troen, i
Kristus Jesus.*

v27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. v28 Her kommer
det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være
mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, v29 og hører I Kristus til,
er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

----
Jeg er meget interesseret i at høre, hvad I mener om det, hvordan
forstår i det, jeg har citeret?

Er mine synspunkter, der bygger på ovenstående, en nedbrydelse af
den sande kirke i Danmark?

Er det ukristeligt at tro, som jeg tror? De fleste kender jo
mine synspunkter, som jeg ofte lufter i denne gruppe. De er en
konsekvens af min læsning af blandt andet skriften citeret
ovenfor.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On 25 Apr., 10:47, Vidal <vi...@home.invalid> wrote:
> Der er åbenbart lidt tvivl og uenighed blandt kristne
> om emnet.
>
> Jeg håber, I gider at læse og forholde jer til nedenstående.
>
> Mit udgangspunkt i diskussionen er, når man læser NT
> vil man se, Jesus var i konflikt med forskellige,
> farisæerne og de skriftkloge, saddukærne og herodianerne.
> Jesus anklagede dem for hykleri, ubarmhjertig og forstokkethed
> i deres forståelse af biblen, der jo dengang var GT, da der
> ikke var skrevet noget NT.
>
> Det var en bestandig diskussion, hvilken betydning har det
> egentligt, det der står i GT for den kristne? Uenigheden
> var klar, Jesus forklarede bestandigt, hvori jøderne tog fejl
> med Loven. Han mente, de tog alt for let på det, der var
> hovedbudskabet i Loven, og radikaliserede hele GT's budskab til:
>
> Matt 22:37-40
> ----------
> Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele
> din sjæl og af hele dit sind.‹ v38  Det er det største og det første bud. v39
> Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig
> selv.‹ v40  På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
> -----------
> Som jeg læser det, sætter det hele GT's udspecificeringer
> af synden ud af kraft.
>
> Men selv Jesus' disciple opfatter det måske forskelligt.
> -----------
> Matt 5, 17-20
>
> v17  Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er
> ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18  Sandelig siger jeg jer:
> Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel
> forgå af loven, før alt er sket. v19  Den, der bryder blot ét af de mindste bud
> og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men
> den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
> v20  For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de
> skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
>
> -----------
> Så hvad betyder det, at Jesus opfylder loven? At jødernes lov
> falder bort for kristne eller hvad mener I?
> -----------
>
> Lukas 16:17 siger:
>
>   Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
> ----------
> Men ofte overser man sammenhængen:
> -----------
> Lukas 16:16:
>
> v16  *Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes*. Siden da forkyndes
> Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det.
>
> Altså begge vers sammen:
>
> v16  Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes
> Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det. v17  Men himmel og jord skal
> snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
>
> ----------
> Modsiger de to vers hinanden? Ikke når man inkludere næstebudet
> efter min mening. Lukas mente det åbenbart ikke. Det støtter jo
> også, måske ikke overraskende, Paulus udlægning af troen.
> ---------
>
> For Paulus siger jo i Romerbrevet 7:
>
> v1  Ved I ikke, brødre – jeg taler jo til mennesker, der kender loven – at loven
> kun er herre over et menneske, så længe det lever? v2  En gift kvinde er ved lov
> bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov,
> der bandt hende til ham. v3  Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun
> bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven,
> så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens.
>
> v4  Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I
> skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud.
> v5  For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder
> frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. v6  Men nu er vi
> løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i
> Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle.
>
> v7  Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først
> til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må
> ikke begære!« v8  Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i
> mig. For uden lov er synden død. v9  Jeg levede engang uden lov, men da budet
> kom, levede synden op, v10  og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv,
> viste sig at blive min død. v11  For med budet fik synden et påskud og forledte
> mig og dræbte mig med det.
>
> v12  Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. v13  Blev
> dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne
> fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden
> ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser.
>
> v14  Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under
> synden. v15  For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg
> ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16  Men når jeg gør det, jeg ikke vil,
> giver jeg loven ret i, at den er god. v17  Men så er det ikke længere mig, der
> handler, men synden, som bor i mig.
>
> v18  Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men
> udføre det gode kan jeg ikke. v19  For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,
> men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. v20  Men når jeg gør det, jeg ikke
> vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
>
> Og Rom 8:
>
> v1  Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2  For
> livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3
> Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde
> Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og
> fordømte dermed synden i kødet, v4  for at lovens krav skulle opfyldes i os, som
> ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5  De kødelige vil
> det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6  Det, kødet vil, er død, og
> det, Ånden vil, er liv og fred. v7  For det, kødet vil, er fjendskab med Gud;
> det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8  De, som er i
> kødet, kan ikke være Gud til behag.
>
> ----------
> Vi er altså ikke længere under loven, som Paulus kalder
> syndens og dødens lov. Vi er i dåben blevet forsonede med
> Gud udenom loven.
>
> Hvad siger så Paulus om dem, der stadigt dyrker loven:
> ----------
>
> Gal 3,10-14:
>
>   For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet:
> »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i
> lovbogen, og følger det.« v11  Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven,
> er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. v12  Loven derimod siger ikke,
> at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.«
> v13  Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en
> forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der
> hænger på et træ« – v14  for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til
> hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.
> -----
> *Loven er en forbandelse!*
>
> Paulus fortsætter, Gal 3,
> -----
>
> v23  Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen
> skulle åbenbares, v24  så at *loven var vores opdrager, indtil Kristus kom,* for
> at vi kunne *blive gjort retfærdige af tro.* v25  Men efter at troen er kommet,
> er vi ikke længere under en opdrager. v26  For I er alle Guds børn ved *troen, i
> Kristus Jesus.*
>
> v27  Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. v28  Her kommer
> det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være
> mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, v29  og hører I Kristus til,
> er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.
>
> ----
> Jeg er meget interesseret i at høre, hvad I mener om det, hvordan
> forstår i det, jeg har citeret?
>
> Er mine synspunkter, der bygger på ovenstående, en nedbrydelse af
> den sande kirke i Danmark?
>
> Er det ukristeligt at tro, som jeg tror? De fleste kender jo
> mine synspunkter, som jeg ofte lufter i denne gruppe. De er en
> konsekvens af min læsning af blandt andet skriften citeret
> ovenfor.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Forstå nu for en gang skyld det hele!

Kun jøder var under Moselov, fordi de indgik en pagt med Gud.
Alle andre mennesker var udenfor. De havde ingen pagt med Gud.

Men der var en tid før Moselov! Da Abraham ikke havde født sine
efterkommere der indgik Moselovspagten. Dengang gav Abraham religiøs
tiende til Melkisedek, Guds den allerhøjestes præst i det senere
Jerusalem.
På den måde gav de præster der befandt sig Abrahams i nosser som
sædceller, samt disse sædcellers potentielle efterkommere,- tiende til
Melkisedek!
Melkisedeks præsteskab er altså et højere præsteskab end Arons
præsteskab, idet de sidste har givet tiende til den første, so to
speak!
Melkisedeks fødsel, afstamning og død er aldrig afsløret. Det er så at
sige et "evigt præsteskab" som moselovspræsterne er tiende skyldige
til.


Der var også en tidligere tid, før Abraham blev til.
Der var der ingen præster og ingen lov! Men der var synd alligevel!
Men når der ikke er skrevet en syndens straffelov, så kan man heller
ikke blive dømt!

Man véd slet ikke at det er synd at begære, for det står ingen steder!
Når man så skriver i Moselov at det er en synd af begære, så kan man
blive straffet for det!
Så (Mose)loven vækker straffen og syndens løn til live.
Derfor er idealet for overtrædere=syndere=os alle sammen,-at der ikke
er nogen lov!!! For så bliver vi ikke straffet! Vi synder stadig, men
vi bliver ikke straffet for det! Inden for rimelige grænser, for Gud
har en øvrighedsordning der straffer tyve og mordere alligevel. For at
verden kan afvikles på ordnet vis.

Når man skifter præsteskab, må man skifte lov. Vi ser altså at i GT er
der tre slags LOV. 1. Ingen lov, 2.Melkisedeks lov, 3. Moselov.
Tosserne vil kun vide af nummer 3! De kan ikke rumme 1 og 2!

Ny Testamente refererer til alle tre slags lov og fortæller at som Gud
hvilede på den syvende dag fra sine gerninger, så står der en hvile
tilbage for menneskene. Nemlig at de også skal opnå hvile fra deres
lovgerninger og ikke søge frelse gennem visse gerninger og visse
anstrengelser med at opfylde lovparagraffer.

Derfor er der uden lovparagraffer skabt en frelsesmulighed ved tro på
Jesus Kristus og at Gud opvakte ham fra de døde. Tror du på det er du
frelst uden lovgerninger.

Hvordan fik man fjernet Moseloven? Den var jo i vejen idet den kun
gjaldt jøder.

Farisæerne vrængede at Jesus ville bryde Moseloven!!!

Jesus forsikrede at der ikke blev fjernet et komma FØR DET VAR OPFYLDT
ALT SAMMEN!!! Det sidste indikerer altså at den situation kunne opstå!

Den opstod ved Jesu død. Jøderne havde indgået Moselov som en ægtepagt
med Gud. En kvinde er bundet til sin mand, TIL DØDEN DEM SKILLER!!!
Den underlige lov er ikke lavet for menneskers skyld, men som en
profetisk foranstalting til at skille jøderne fra Moseloven!
For da der ikke er personsanseelse hos Gud, kan han ikke kun have et
menneskefolk som folk! Alle mennesker kan være hans folk. Derfor må
jødernes særstatus ophæves!

Gud døde fra dem da Jesus døde og jøderne blev skilt!

Alle mennesker kan nu gifte sig med den opstandne Kristus! Han er
brudgommen og den kristne menighed er bruden.

Han er præst på Melkisedeks vis, nemlig en evig præst for menneskenes
synder. Han er en præst for en lov der er skrevet på hjerterne og som
har kærlighed som overskrift.
Ganske som profeteret. Jeg vil skrive en lov på deres hjerter og ingen
skal sige: "Kend herren" for kundskaben om ham skal være som vandet
der dækker havets bund.

Og det var den så

Jens

---

Den 25-04-2011 18:01, Lyrik skrev:
> On 25 Apr., 10:47, Vidal<vi...@home.invalid> wrote:
>> Der er åbenbart lidt tvivl og uenighed blandt kristne
>> om emnet.
>>
>> Jeg håber, I gider at læse og forholde jer til nedenstående.
>>
>> Mit udgangspunkt i diskussionen er, når man læser NT
>> vil man se, Jesus var i konflikt med forskellige,
>> farisæerne og de skriftkloge, saddukærne og herodianerne.
>> Jesus anklagede dem for hykleri, ubarmhjertig og forstokkethed
>> i deres forståelse af biblen, der jo dengang var GT, da der
>> ikke var skrevet noget NT.
>>
>> Det var en bestandig diskussion, hvilken betydning har det
>> egentligt, det der står i GT for den kristne? Uenigheden
>> var klar, Jesus forklarede bestandigt, hvori jøderne tog fejl
>> med Loven. Han mente, de tog alt for let på det, der var
>> hovedbudskabet i Loven, og radikaliserede hele GT's budskab til:
>>
>> Matt 22:37-40
>> ----------
>> Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele
>> din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39
>> Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig
>> selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
>> -----------
>> Som jeg læser det, sætter det hele GT's udspecificeringer
>> af synden ud af kraft.
>>
>> Men selv Jesus' disciple opfatter det måske forskelligt.
>> -----------
>> Matt 5, 17-20
>>
>> v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er
>> ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer:
>> Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel
>> forgå af loven, før alt er sket. v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud
>> og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men
>> den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
>> v20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de
>> skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
>>
>> -----------
>> Så hvad betyder det, at Jesus opfylder loven? At jødernes lov
>> falder bort for kristne eller hvad mener I?
>> -----------
>>
>> Lukas 16:17 siger:
>>
>> Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
>> ----------
>> Men ofte overser man sammenhængen:
>> -----------
>> Lukas 16:16:
>>
>> v16 *Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes*. Siden da forkyndes
>> Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det.
>>
>> Altså begge vers sammen:
>>
>> v16 Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes
>> Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det. v17 Men himmel og jord skal
>> snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
>>
>> ----------
>> Modsiger de to vers hinanden? Ikke når man inkludere næstebudet
>> efter min mening. Lukas mente det åbenbart ikke. Det støtter jo
>> også, måske ikke overraskende, Paulus udlægning af troen.
>> ---------
>>
>> For Paulus siger jo i Romerbrevet 7:
>>
>> v1 Ved I ikke, brødre – jeg taler jo til mennesker, der kender loven – at loven
>> kun er herre over et menneske, så længe det lever? v2 En gift kvinde er ved lov
>> bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov,
>> der bandt hende til ham. v3 Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun
>> bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven,
>> så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens.
>>
>> v4 Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I
>> skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud.
>> v5 For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder
>> frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. v6 Men nu er vi
>> løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i
>> Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle.
>>
>> v7 Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først
>> til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må
>> ikke begære!« v8 Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i
>> mig. For uden lov er synden død. v9 Jeg levede engang uden lov, men da budet
>> kom, levede synden op, v10 og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv,
>> viste sig at blive min død. v11 For med budet fik synden et påskud og forledte
>> mig og dræbte mig med det.
>>
>> v12 Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. v13 Blev
>> dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne
>> fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden
>> ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser.
>>
>> v14 Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under
>> synden. v15 For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg
>> ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil,
>> giver jeg loven ret i, at den er god. v17 Men så er det ikke længere mig, der
>> handler, men synden, som bor i mig.
>>
>> v18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men
>> udføre det gode kan jeg ikke. v19 For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,
>> men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. v20 Men når jeg gør det, jeg ikke
>> vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
>>
>> Og Rom 8:
>>
>> v1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2 For
>> livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3
>> Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde
>> Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og
>> fordømte dermed synden i kødet, v4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som
>> ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5 De kødelige vil
>> det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6 Det, kødet vil, er død, og
>> det, Ånden vil, er liv og fred. v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud;
>> det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8 De, som er i
>> kødet, kan ikke være Gud til behag.
>>
>> ----------
>> Vi er altså ikke længere under loven, som Paulus kalder
>> syndens og dødens lov. Vi er i dåben blevet forsonede med
>> Gud udenom loven.
>>
>> Hvad siger så Paulus om dem, der stadigt dyrker loven:
>> ----------
>>
>> Gal 3,10-14:
>>
>> For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet:
>> »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i
>> lovbogen, og følger det.« v11 Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven,
>> er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. v12 Loven derimod siger ikke,
>> at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.«
>> v13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en
>> forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der
>> hænger på et træ« – v14 for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til
>> hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.
>> -----
>> *Loven er en forbandelse!*
>>
>> Paulus fortsætter, Gal 3,
>> -----
>>
>> v23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen
>> skulle åbenbares, v24 så at *loven var vores opdrager, indtil Kristus kom,* for
>> at vi kunne *blive gjort retfærdige af tro.* v25 Men efter at troen er kommet,
>> er vi ikke længere under en opdrager. v26 For I er alle Guds børn ved *troen, i
>> Kristus Jesus.*
>>
>> v27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. v28 Her kommer
>> det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være
>> mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, v29 og hører I Kristus til,
>> er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.
>>
>> ----
>> Jeg er meget interesseret i at høre, hvad I mener om det, hvordan
>> forstår i det, jeg har citeret?
>>
>> Er mine synspunkter, der bygger på ovenstående, en nedbrydelse af
>> den sande kirke i Danmark?
>>
>> Er det ukristeligt at tro, som jeg tror? De fleste kender jo
>> mine synspunkter, som jeg ofte lufter i denne gruppe. De er en
>> konsekvens af min læsning af blandt andet skriften citeret
>> ovenfor.
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> Forstå nu for en gang skyld det hele!
>
> Kun jøder var under Moselov, fordi de indgik en pagt med Gud.
> Alle andre mennesker var udenfor. De havde ingen pagt med Gud.
>
> Men der var en tid før Moselov! Da Abraham ikke havde født sine
> efterkommere der indgik Moselovspagten. Dengang gav Abraham religiøs
> tiende til Melkisedek, Guds den allerhøjestes præst i det senere
> Jerusalem.
> På den måde gav de præster der befandt sig Abrahams i nosser som
> sædceller, samt disse sædcellers potentielle efterkommere,- tiende til
> Melkisedek!
> Melkisedeks præsteskab er altså et højere præsteskab end Arons
> præsteskab, idet de sidste har givet tiende til den første, so to
> speak!
> Melkisedeks fødsel, afstamning og død er aldrig afsløret. Det er så at
> sige et "evigt præsteskab" som moselovspræsterne er tiende skyldige
> til.
>
>
> Der var også en tidligere tid, før Abraham blev til.
> Der var der ingen præster og ingen lov! Men der var synd alligevel!
> Men når der ikke er skrevet en syndens straffelov, så kan man heller
> ikke blive dømt!
>
> Man véd slet ikke at det er synd at begære, for det står ingen steder!
> Når man så skriver i Moselov at det er en synd af begære, så kan man
> blive straffet for det!
> Så (Mose)loven vækker straffen og syndens løn til live.
> Derfor er idealet for overtrædere=syndere=os alle sammen,-at der ikke
> er nogen lov!!! For så bliver vi ikke straffet! Vi synder stadig, men
> vi bliver ikke straffet for det! Inden for rimelige grænser, for Gud
> har en øvrighedsordning der straffer tyve og mordere alligevel. For at
> verden kan afvikles på ordnet vis.
>
> Når man skifter præsteskab, må man skifte lov. Vi ser altså at i GT er
> der tre slags LOV. 1. Ingen lov, 2.Melkisedeks lov, 3. Moselov.
> Tosserne vil kun vide af nummer 3! De kan ikke rumme 1 og 2!
>
> Ny Testamente refererer til alle tre slags lov og fortæller at som Gud
> hvilede på den syvende dag fra sine gerninger, så står der en hvile
> tilbage for menneskene. Nemlig at de også skal opnå hvile fra deres
> lovgerninger og ikke søge frelse gennem visse gerninger og visse
> anstrengelser med at opfylde lovparagraffer.
>
> Derfor er der uden lovparagraffer skabt en frelsesmulighed ved tro på
> Jesus Kristus og at Gud opvakte ham fra de døde. Tror du på det er du
> frelst uden lovgerninger.
>
> Hvordan fik man fjernet Moseloven? Den var jo i vejen idet den kun
> gjaldt jøder.
>
> Farisæerne vrængede at Jesus ville bryde Moseloven!!!
>
> Jesus forsikrede at der ikke blev fjernet et komma FØR DET VAR OPFYLDT
> ALT SAMMEN!!! Det sidste indikerer altså at den situation kunne opstå!
>
> Den opstod ved Jesu død. Jøderne havde indgået Moselov som en ægtepagt
> med Gud. En kvinde er bundet til sin mand, TIL DØDEN DEM SKILLER!!!
> Den underlige lov er ikke lavet for menneskers skyld, men som en
> profetisk foranstalting til at skille jøderne fra Moseloven!
> For da der ikke er personsanseelse hos Gud, kan han ikke kun have et
> menneskefolk som folk! Alle mennesker kan være hans folk. Derfor må
> jødernes særstatus ophæves!
>
> Gud døde fra dem da Jesus døde og jøderne blev skilt!
>
> Alle mennesker kan nu gifte sig med den opstandne Kristus! Han er
> brudgommen og den kristne menighed er bruden.
>
> Han er præst på Melkisedeks vis, nemlig en evig præst for menneskenes
> synder. Han er en præst for en lov der er skrevet på hjerterne og som
> har kærlighed som overskrift.
> Ganske som profeteret. Jeg vil skrive en lov på deres hjerter og ingen
> skal sige: "Kend herren" for kundskaben om ham skal være som vandet
> der dækker havets bund.
>
> Og det var den så

Tak, jeg har ikke set Melkisedek i det perspektiv før.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On Mon, 25 Apr 2011 10:47:01 +0200, Vidal <vidal@home.invalid> wrote:

>----------
>Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele
>din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39
>Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig
>selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
>-----------
>Som jeg læser det, sætter det hele GT's udspecificeringer
>af synden ud af kraft.


sådan VIL du læse,

der findes intet belæg for at Jesus har sat lovene i GT ud af kraft,
tværtimod -

og hvis du gennemtænker de to bud denne Jesus fremhæver så kan de jo
fint harmonere med de reste´rende ca. 630 bud fra GT -

at loven og profeterne efter Jesu mening bør hvile på to vigtige bud
viser da intet om at de andre bud dermeder ophævet -

læg mærke til

<<På de to bud hviler hele loven og profeterne<<


hvis denne Jesus havde ment som du fantaserer om havde afslutningen jo
retteligt skulle have været

<<og de to bud ophæver resten af lovene<<<

---

On 25 Apr., 10:47, Vidal <vi...@home.invalid> wrote:
> Der er åbenbart lidt tvivl og uenighed blandt kristne
> om emnet.
>
> Jeg håber, I gider at læse og forholde jer til nedenstående.
>
> Mit udgangspunkt i diskussionen er, når man læser NT
> vil man se, Jesus var i konflikt med forskellige,
> farisæerne og de skriftkloge, saddukærne og herodianerne.
> Jesus anklagede dem for hykleri, ubarmhjertig og forstokkethed
> i deres forståelse af biblen, der jo dengang var GT, da der
> ikke var skrevet noget NT.
>
> Det var en bestandig diskussion, hvilken betydning har det
> egentligt, det der står i GT for den kristne? Uenigheden
> var klar, Jesus forklarede bestandigt, hvori jøderne tog fejl
> med Loven. Han mente, de tog alt for let på det, der var
> hovedbudskabet i Loven, og radikaliserede hele GT's budskab til:
>
> Matt 22:37-40
> ----------
> Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele
> din sjæl og af hele dit sind.‹ v38  Det er det største og det første bud. v39
> Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig
> selv.‹ v40  På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
> -----------
> Som jeg læser det, sætter det hele GT's udspecificeringer
> af synden ud af kraft.
>
> Men selv Jesus' disciple opfatter det måske forskelligt.
> -----------
> Matt 5, 17-20
>
> v17  Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er
> ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18  Sandelig siger jeg jer:
> Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel
> forgå af loven, før alt er sket. v19  Den, der bryder blot ét af de mindste bud
> og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men
> den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
> v20  For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de
> skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
>
> -----------
> Så hvad betyder det, at Jesus opfylder loven? At jødernes lov
> falder bort for kristne eller hvad mener I?
> -----------
>
> Lukas 16:17 siger:
>
>   Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
> ----------
> Men ofte overser man sammenhængen:
> -----------
> Lukas 16:16:
>
> v16  *Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes*. Siden da forkyndes
> Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det.
>
> Altså begge vers sammen:
>
> v16  Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes
> Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det. v17  Men himmel og jord skal
> snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
>
> ----------
> Modsiger de to vers hinanden? Ikke når man inkludere næstebudet
> efter min mening. Lukas mente det åbenbart ikke. Det støtter jo
> også, måske ikke overraskende, Paulus udlægning af troen.
> ---------
>
> For Paulus siger jo i Romerbrevet 7:
>
> v1  Ved I ikke, brødre – jeg taler jo til mennesker, der kender loven – at loven
> kun er herre over et menneske, så længe det lever? v2  En gift kvinde er ved lov
> bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov,
> der bandt hende til ham. v3  Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun
> bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven,
> så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens.
>
> v4  Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I
> skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud.
> v5  For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder
> frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. v6  Men nu er vi
> løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i
> Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle.
>
> v7  Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først
> til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må
> ikke begære!« v8  Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i
> mig. For uden lov er synden død. v9  Jeg levede engang uden lov, men da budet
> kom, levede synden op, v10  og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv,
> viste sig at blive min død. v11  For med budet fik synden et påskud og forledte
> mig og dræbte mig med det.
>
> v12  Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. v13  Blev
> dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne
> fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden
> ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser.
>
> v14  Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under
> synden. v15  For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg
> ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16  Men når jeg gør det, jeg ikke vil,
> giver jeg loven ret i, at den er god. v17  Men så er det ikke længere mig, der
> handler, men synden, som bor i mig.
>
> v18  Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men
> udføre det gode kan jeg ikke. v19  For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,
> men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. v20  Men når jeg gør det, jeg ikke
> vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
>
> Og Rom 8:
>
> v1  Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2  For
> livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3
> Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde
> Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og
> fordømte dermed synden i kødet, v4  for at lovens krav skulle opfyldes i os, som
> ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5  De kødelige vil
> det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6  Det, kødet vil, er død, og
> det, Ånden vil, er liv og fred. v7  For det, kødet vil, er fjendskab med Gud;
> det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8  De, som er i
> kødet, kan ikke være Gud til behag.
>
> ----------
> Vi er altså ikke længere under loven, som Paulus kalder
> syndens og dødens lov. Vi er i dåben blevet forsonede med
> Gud udenom loven.
>
> Hvad siger så Paulus om dem, der stadigt dyrker loven:
> ----------
>
> Gal 3,10-14:
>
>   For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet:
> »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i
> lovbogen, og følger det.« v11  Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven,
> er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. v12  Loven derimod siger ikke,
> at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.«
> v13  Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en
> forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der
> hænger på et træ« – v14  for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til
> hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.
> -----
> *Loven er en forbandelse!*
>
> Paulus fortsætter, Gal 3,
> -----
>
> v23  Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen
> skulle åbenbares, v24  så at *loven var vores opdrager, indtil Kristus kom,* for
> at vi kunne *blive gjort retfærdige af tro.* v25  Men efter at troen er kommet,
> er vi ikke længere under en opdrager. v26  For I er alle Guds børn ved *troen, i
> Kristus Jesus.*
>
> v27  Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. v28  Her kommer
> det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være
> mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, v29  og hører I Kristus til,
> er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.
>
> ----
> Jeg er meget interesseret i at høre, hvad I mener om det, hvordan
> forstår i det, jeg har citeret?
>
> Er mine synspunkter, der bygger på ovenstående, en nedbrydelse af
> den sande kirke i Danmark?
>
> Er det ukristeligt at tro, som jeg tror? De fleste kender jo
> mine synspunkter, som jeg ofte lufter i denne gruppe. De er en
> konsekvens af min læsning af blandt andet skriften citeret
> ovenfor.
>
> --
> Venlig hilsen,
>
> Vidal

Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte
og af hele
din sjæl og af hele dit sind.
mangler der ikke legeme
der mangler også en anbefaling til dem som ikke elsker
er det bæst for dig at gå og hade dit liv
eller kan de tage din rygrad op og dyrke kærligheden med hele legemet
ordet skal jo fokusere på kærligheden trods hadet
og ham som hader sit liv kan føle forskellen
og han vil virkelig dyrke sin gud den ene med hele hans hjerte og
hele
hans sjæl
det er vigtigt at du fremhæver denne forskel
det er ikke så vigtigt at du fremhæver dine evner til latinske ord
uden at komme nær det som det handler om

---

Vidal skrev i
news:4db534ff$0$36585$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Der er åbenbart lidt tvivl og uenighed blandt kristne
> om emnet.
>
> Jeg håber, I gider at læse og forholde jer til nedenstående.

Jeg synes egentlig slet ikke emnet er så vanskeligt endda.

Tager vi Jesu egne udsagn viser disse jo at loven er eviggyldig.

Tager vi f.eks. udsagn fra Paulus, Peter, Johannes og Jakob, viser disse
udsagn os tydeligt at loven ifølge dem er lige så eviggyldige.

Det er så den ene side af sagen. Den anden side af sagen er, at hverken i GT
eller NT har loven nogen sinde haft en frelsesvirkning og ej heller en
frelsesopgave.

Loven viser alene hvad der er synd, hvad der er forkert. Loven kan ikke
ændre på hvad der er ret og hvad der er forkert, hvad der er synd og hvad
der ikke er synd.

Loven, som jo både GT og NT kalder for hellig og evig, er det spejl der
viser os at vi er syndere og at vi har behov for Guds nåde, og igennem Guds
nåde formidles tilgivelse og frelse. Loven viser os Guds vilje og Guds egen
karakter.

Dette kan ilustreres på denne måde:
Når vi synder vi bliver vi snavsede. Loven, illustreret ved et spejl, viser
os at vi er snavsede, men spejlet kan ikke gøre os rene igen. Vand, der
symboliserer Guds frelsende nåde, kan gøre os rene igen, kan vaske snavset
af os.

"Af nåde er I frelst ved tro. Det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven", som
Paulus udtrykker det. Vi kan ikke frelse os selv ved at forsøge at holde
loven.

Men som Johannes udtrykker det i sine breve, så vil den der har modtaget
Guds nåde, blive fyldt af Guds kærlighed som bevirker at vi ikke har lyst
til synden. Ja nåden bevirker at vi vil tage afstand fra synden. Vi er
blevet omvendte - hvilket jo betyder at vi er vendt om og begyndt et nyt liv
hvor vi tager afstand fra det syndige. Vi ændrer kurs i vort liv og ønsker
derfor kun at gøre hvad der er Guds vilje og hvad Gud ønsker vi skal gøre
med vort liv.

En kristen kæmper derfor ikke for at blive frelst ved at holde loven, for
"alle har jo syndet" og er dermed hjemfalden til fortabelse.

Men fordi Gud har vist den angrende synder nåde og tilgivelse ønsker den
omvendte kristne af kærlighed til Gud, at leve efter Guds vilje og ønske. -
Her er faktorernes orden *IKKE* ligegyldig. For forsøger vi at frelse os
selv via loven er vi allerede på forhånd fortabte. Men elsker vi Gud af hele
vor hjerte, hele vor sjæl og hele vort sind, da har vi ikke noget større
ønske end at leve efter Guds vilje i taknemmelighed over den frelse og nåde
Gud har givet os.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck
http://bibeltro.dk/ + *DebatForum*
http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://SDAsyd.dk/ *SDA i Synnejylland*

---

Den 26-04-2011 11:52, Andreas Falck skrev:

> "Af nåde er I frelst ved tro. Det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven", som
> Paulus udtrykker det. Vi kan ikke frelse os selv ved at forsøge at holde loven.
>
> Men som Johannes udtrykker det i sine breve, så vil den der har modtaget Guds
> nåde, blive fyldt af Guds kærlighed som bevirker at vi ikke har lyst til synden.
> Ja nåden bevirker at vi vil tage afstand fra synden. Vi er blevet omvendte -
> hvilket jo betyder at vi er vendt om og begyndt et nyt liv hvor vi tager afstand
> fra det syndige. Vi ændrer kurs i vort liv og ønsker derfor kun at gøre hvad der
> er Guds vilje og hvad Gud ønsker vi skal gøre med vort liv.

Det lyder jo fint.

> En kristen kæmper derfor ikke for at blive frelst ved at holde loven, for "alle
> har jo syndet" og er dermed hjemfalden til fortabelse.

Ok.

> Men fordi Gud har vist den angrende synder nåde og tilgivelse ønsker den
> omvendte kristne af kærlighed til Gud, at leve efter Guds vilje og ønske. - Her
> er faktorernes orden *IKKE* ligegyldig. For forsøger vi at frelse os selv via
> loven er vi allerede på forhånd fortabte. Men elsker vi Gud af hele vor hjerte,
> hele vor sjæl og hele vort sind, da har vi ikke noget større ønske end at leve
> efter Guds vilje i taknemmelighed over den frelse og nåde Gud har givet os.

Det er jo en dejlig erkendelse for den enkelte. Men når
vi er døbte og derved overgivet til troen ved Jesus, har vi
vel ikke noget andet valg, end at leve efter Guds vilje?

Som Luther konkluderer det: "Gode gerninger gør ikke en god
mand, men en god mand gør gode gerninger". Og videre fra
"Om gode Gerninger":

"For det første skal man vide, at der ikke gives andre gode gerninger end dem,
som Gud har påbudt, ligesom der ikke er anden synd, end den, som Gud har forbudt
- - - Derfor må vi lære gode gerninger at kende ud fra Guds bud og ikke efter
gerningernes udseende, størrelse eller mængde i sig selv, heller ikke efter
menneskers skøn eller menneskelig lov eller måde, således som vi ser, at det er
sket og stadig sker ved vor blindhed med stor foragt for guddommelige bud".

Mao, menneskets gerninger, gode såvel som onde, er en sag
mellem Gud og det enkelte menneske.

Luther hadede og bespottede "gode handlinger", fordi den, der
*forsøger* at være god kun handler for at gøre sig fortjent over
for Gud. Og intet vi gør, evner det. Det er blot synd oveni synden.
Fromme mennesker anstrenger sig gennem bønner, almisser og andagt
og gode handlinger for at blive bedre mennesker. Men i det
lutherske perspektiv er alt dette forgæves og tjener kun
det modsatte, fordi i det handler vi kun til vort eget bedste
overfor Gud, og altså ikke overfor næsten.

Jeg tror godt, vi ud fra Luthers konklusioner kan sige, at kun
ved at være os selv, tjener vi Gud. Det eneste, vi kan give Gud,
er os selv, som vi virkeligt er og ikke sætte en from facade op,
for at folk skal tro, vi er bedre, end vi i virkeligheden er.

Det er det bl.a., ateister her i gruppen ikke forstår ved den
kristne tro.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Vidal skrev i
news:4db824f0$0$36572$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

[ ... ]
> Jeg tror godt, vi ud fra Luthers konklusioner kan sige, at kun
> ved at være os selv, tjener vi Gud. Det eneste, vi kan give Gud,
> er os selv, som vi virkeligt er og ikke sætte en from facade op,
> for at folk skal tro, vi er bedre, end vi i virkeligheden er.

Kun ved at overgive os fuldstændig til Kristus, tjener vi Gud.

Uden Jesus i vort liv er vi ude af stand til at gøre Guds vilje.

Det er rigtigt at vi ikke skal sætte en from facade op, men vi skal på den
anden side lægge os fuldt ud ind under Guds vilje og lade Gud (Jesus) være
den styrende i vort liv.

> Det er det bl.a., ateister her i gruppen ikke forstår ved den
> kristne tro.

Der er ikke meget de hverken forstå eller vil forstå. Men vi er jo også
forud blevet fortalt hvordan spottere vil agere over for troende. Så det er
der ikke noget overraskende i.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck
http://bibeltro.dk/ + *DebatForum*
http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://SDAsyd.dk/ *SDA i Synnejylland*

---

On 27 Apr., 16:15, Vidal <vi...@home.invalid> wrote:
> Den 26-04-2011 11:52, Andreas Falck skrev:
>
> > "Af nåde er I frelst ved tro. Det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven", som
> > Paulus udtrykker det. Vi kan ikke frelse os selv ved at forsøge at holde loven.
>
> > Men som Johannes udtrykker det i sine breve, så vil den der har modtaget Guds
> > nåde, blive fyldt af Guds kærlighed som bevirker at vi ikke har lyst til synden.
> > Ja nåden bevirker at vi vil tage afstand fra synden. Vi er blevet omvendte -
> > hvilket jo betyder at vi er vendt om og begyndt et nyt liv hvor vi tager afstand
> > fra det syndige. Vi ændrer kurs i vort liv og ønsker derfor kun at gøre hvad der
> > er Guds vilje og hvad Gud ønsker vi skal gøre med vort liv.
>
> Det lyder jo fint.
>
> > En kristen kæmper derfor ikke for at blive frelst ved at holde loven, for "alle
> > har jo syndet" og er dermed hjemfalden til fortabelse.
>
> Ok.
>
> > Men fordi Gud har vist den angrende synder nåde og tilgivelse ønsker den
> > omvendte kristne af kærlighed til Gud, at leve efter Guds vilje og ønske. - Her
> > er faktorernes orden *IKKE* ligegyldig. For forsøger vi at frelse os selv via
> > loven er vi allerede på forhånd fortabte. Men elsker vi Gud af hele vor hjerte,
> > hele vor sjæl og hele vort sind, da har vi ikke noget større ønske end at leve
> > efter Guds vilje i taknemmelighed over den frelse og nåde Gud har givet os.
>
> Det er jo en dejlig erkendelse for den enkelte. Men når
> vi er døbte og derved overgivet til troen ved Jesus, har vi
> vel ikke noget andet valg, end at leve efter Guds vilje?
>
> Som Luther konkluderer det: "Gode gerninger gør ikke en god
> mand, men en god mand gør gode gerninger". Og videre fra
> "Om gode Gerninger":
>
> "For det første skal man vide, at der ikke gives andre gode gerninger end dem,
> som Gud har påbudt, ligesom der ikke er anden synd, end den, som Gud har forbudt
> - - - Derfor må vi lære gode gerninger at kende ud fra Guds bud og ikke efter
> gerningernes udseende, størrelse eller mængde i sig selv, heller ikke efter
> menneskers skøn eller menneskelig lov eller måde, således som vi ser, at det er
> sket og stadig sker ved vor blindhed med stor foragt for guddommelige bud".
>
> Mao, menneskets gerninger, gode såvel som onde, er en sag
> mellem Gud og det enkelte menneske.
>
> Luther hadede og bespottede "gode handlinger", fordi den, der
> *forsøger* at være god kun handler for at gøre sig fortjent over
> for Gud. Og intet vi gør, evner det. Det er blot synd oveni synden.
> Fromme mennesker anstrenger sig gennem bønner, almisser og andagt
> og gode handlinger for at blive bedre mennesker.  Men i det
> lutherske perspektiv er alt dette forgæves og tjener kun
> det modsatte, fordi i det handler vi kun til vort eget bedste
> overfor Gud, og altså ikke overfor næsten.
>
> Jeg tror godt, vi ud fra Luthers konklusioner kan sige, at kun
> ved at være os selv, tjener vi Gud. Det eneste, vi kan give Gud,
> er os selv, som vi virkeligt er og ikke sætte en from facade op,
> for at folk skal tro, vi er bedre, end vi i virkeligheden er.
>
> Det er det bl.a., ateister her i gruppen ikke forstår ved den
> kristne tro.
>
> --
> Venlig hilsen,
>
> Vidal

vis du føler dig tom og kedelig,,så kender du det fader vor som kan
omvende din kedsomhed til glæde og som solen gør godt,,så gør du
automatisk godt
jeg opdagede engang at jeg kunne få en hel togkupe af mennesker til at
blive selvskabelige og more sig
og det er fordi at alle er som været er når det er gråt
men i bøn gør du det omvendt af det grå og triste
og det strømmer ud til de gråvejrs ramte mennesker og de more sig,,og
ved ikke hvorfor

---

On 25 Apr., 10:47, Vidal <vi...@home.invalid> wrote:
> Der er åbenbart lidt tvivl og uenighed blandt kristne
> om emnet.
>
> Jeg håber, I gider at læse og forholde jer til nedenstående.
>
> Mit udgangspunkt i diskussionen er, når man læser NT
> vil man se, Jesus var i konflikt med forskellige,
> farisæerne og de skriftkloge, saddukærne og herodianerne.
> Jesus anklagede dem for hykleri, ubarmhjertig og forstokkethed
> i deres forståelse af biblen, der jo dengang var GT, da der
> ikke var skrevet noget NT.
>
> Det var en bestandig diskussion, hvilken betydning har det
> egentligt, det der står i GT for den kristne? Uenigheden
> var klar, Jesus forklarede bestandigt, hvori jøderne tog fejl
> med Loven. Han mente, de tog alt for let på det, der var
> hovedbudskabet i Loven, og radikaliserede hele GT's budskab til:

Hebrews 4:3 3 Thi vi gå ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen,
efter hvad han har sagt: "Så svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle
ikke gå ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra
Verdens Grundlæggelse.

hele loven har sin opfyldelse i Jesus

hvilen er vi gået ind til ved Jesu død på korset, og vi med ham, altså
at holde hviledagen hellig er ikke nødvendigt, da den kun er en
profeti om det fuldkomne der skulle komme, Jesu død på korset, og
opstandelse og indgåelse i himmelen til hvilen

Jesus siger jo også at hviledagen er til for menneskene, og ikke
omvendt

sådan ser jeg det

KH

Ole