C. H. Spurgeon's
  Morgen og aften
 
 Januar
 
 01/16/PM
 
 'Messias skal afskåres, men ikke for ham selv.'-Daniels bog 9:26
 
 Velsignet være hans navn, der er ingen årsag til død i ham. Ej heller 
 oprindelig eller egentlig synd har smudset ham til, og derfor har synd ingen 
 krav på ham. Intet menneske kunne have taget hans liv fra ham retfærdigt, 
 for han havde gjort intet forkert, og intet menneske kunne have givet ham 
 nådestødet med magt uden at han var indstillet til at give sig selv til 
 døden. Men se, en synder, en anden lider. Retfærdighed var ramt for os, men 
 fandt sin tilfredsstillelse i ham. Flode af tårer, bjerge af ofringer, have 
 af blod fra tyre, og bakke af røgelse, kunne ikke have gjort noget for at 
 fjerne synden; men Jesus var afskåret for os, og årsagen til vrede var 
 afskåret med det samme, for synd var sat fjernet for evigt.
 
 Heri er visdom, hvorved han i vort sted, den sikre hurtige vej til 
 forsoning, var brugt! Heri er nedladenhed, som bragte Messias, prinsen, til 
 at bære en krone af torne, og dø på korset! Heri er kærlighed, som ledte 
 forsoneren til at lægge ned sit liv for hans fjender!
 
 Det er ikke nok, alligevel, at beundre situationen af den blødende uskyldige 
 for den skyldige, vi må blive sikre på vores interesse deri. Den specielle 
 situation omkring Messias' død var frelsen for hans kirke; har vi en del 
 eller meget blandt disse for hvem han gav sit liv som løsesum? Stod Herren 
 Jesus som vores repræsentant? Er vi helbredt ved hans sår? Det vil være en 
 forfærdigelig ting hvis vi skulle komme til kort for vor del af hans offer; 
 det er bedre for os at vi aldrig havde været blevet født. Hvor højtideligt 
 spørgsmålet end er, så er den en frydefuld omstændighed, at det er en som må 
 blive svaret klart og uden fejl. Til alle som har troet på ham, er Herren 
 Jesus Kristus nærværende som frelser, og på dem alle er blodet af 
 forsoningen stænket. Lad alle som stoler på hvad Messias' død har gjort, 
 være frydefulde ved hver en ihukommelse af ham, og lad deres hellige 
 taknemmelighed lede dem til den fuldeste indvielse til hans sag. 
 
  
            
             |