---

Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?

Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

---

Den 01-07-2011 06:03, ASKF skrev:
> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?

Der er ikke noget at regne på. Universet er
en realitet, så Big Bang er hændt.

> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?


--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

Den 01-07-2011 10:26, Jørgen Farum Jensen skrev:
> Den 01-07-2011 06:03, ASKF skrev:
>> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er
>> hændt?
>
> Der er ikke noget at regne på. Universet er
> en realitet, så Big Bang er hændt.

Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
skabt af Gud.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hold dit livs drømmeferie i Thailand:
http://rejse-til-thailand.dk

---

Hej Kim

> Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
> visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
> skabt af Gud.


Det er jo netop et resultat af BB.

--
Mvh Max

---

Kim Ludvigsen skrev:

>> Der er ikke noget at regne på. Universet er
>> en realitet, så Big Bang er hændt.

> Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
> visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
> skabt af Gud.

Næ, det vil det ikke. Men det er nok rigtigt at det var lidt
overfladisk ræsonneret af Jørgen.

BB er fysikernes bedste bud på en forklaring på et hav af
fænomener, præcis som tyngdekraften er det for en anden række af
fænomener. Sandsynligheden for at teorierne er rigtige er 1 - når
vi accepterer at der kan forekomme justeringer senere når vi
lærer mere. Men vi vedtager ikke lige pludselig at BB eller
tyngdekraften aldrig har fandtes.

Vi kan ikke slutte fra eksistensen af fysiske forhold til at der
findes en gud. Vi kan derimod godt slutte fra nogle fysiske
forhold til at det hele begyndte med BB. Derfor er det irrelevant
at du introducerer gudsbegrebet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Den 01-07-2011 12:26, Bertel Lund Hansen skrev:
> Kim Ludvigsen skrev:
>
>> Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
>> visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
>> skabt af Gud.

> Derfor er det irrelevant
> at du introducerer gudsbegrebet.

Jeg mener ikke det er irrelevant, for vi har ofte (off
topic) debatter om netop guders rolle i skabelsen. Og jeg
mener, at vi som er tilhængere af den videnskabelige metode
skal stille højere krav til os selv i vores argumenter end
de gør til sig selv. Jeg reagerede her, fordi argumentet til
forveksling mindede om "de andres" argumenter.

Se også mit svar til Jørgen Farum Jensen.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hold dit livs drømmeferie i Thailand:
http://rejse-til-thailand.dk

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Kim Ludvigsen skrev:
>
>>> Der er ikke noget at regne på. Universet er
>>> en realitet, så Big Bang er hændt.
>
>> Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
>> visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
>> skabt af Gud.
>
> Næ, det vil det ikke. Men det er nok rigtigt at det var lidt
> overfladisk ræsonneret af Jørgen.
>
> BB er fysikernes bedste bud på en forklaring på et hav af
> fænomener, præcis som tyngdekraften er det for en anden række af
> fænomener. Sandsynligheden for at teorierne er rigtige er 1 - når
> vi accepterer at der kan forekomme justeringer senere når vi
> lærer mere. Men vi vedtager ikke lige pludselig at BB eller
> tyngdekraften aldrig har fandtes.
[...]

Man må dog sige, at der er alternative teorier, fx den af Fred
Hoyle, som ikke var en letvægt. Han mente at universet bliver
lagt til hele tiden og ekspanderer derved (hvis jeg husker rigtigt).
Han havde mange uortodokse idéer, og nogle af dem viste sig senere
at væøre korrekte.

Hvad enten man tror, big bang eller Hoyles teori, efterlader de
flere ubesvarlige spørgsmål. Her kommer Martin Reese ind i billedet.
Han ræsonerer at en chimpanse ikke er i stand til at forstå
kvantemekanik, og ikke engang at der er noget at forstå. Det kan
altså være, at vi mennesker også er ude af stand til at forstå nogle
ting osv, og det der med universets oprindelse kan være en af dem.

Læg mærke til at jeg på ingen måde invokerer en "gud" her.
--
Dieter Britz (dieterhansbritz<at>gmail.com)

---

Den 01-07-2011 10:45, Kim Ludvigsen skrev:
> Den 01-07-2011 10:26, Jørgen Farum Jensen skrev:
>> Den 01-07-2011 06:03, ASKF skrev:
>>> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er
>>> hændt?
>>
>> Der er ikke noget at regne på. Universet er
>> en realitet, så Big Bang er hændt.
>
> Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
> visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
> skabt af Gud.
>

Hændelsen kan ikke gøres til genstand
for sandsynlighedsberegning i traditionel
forstand. Enten er født, eller også er det
ikke født. Årsagen kan ikke diskuteres,
eftersom kausalitet er meningsløs i en
singularitet, der ikke omfatter et
tidsbegreb.

Selvfølgelig kan man kalde årsagen for gud,
det bliver gudsbebrebet bare ikke mere
meningsfyldt af.

Hvis de "beregninger", der spørges om, vedrører
evidensen for Big Bang, må jeg henvise til
Hawking eller andre kloge hoveder. Det, der
er afgørende for mig er at evidensen er til
stede.


--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

Den 01-07-2011 12:41, Jørgen Farum Jensen skrev:
> Den 01-07-2011 10:45, Kim Ludvigsen skrev:
>
>>> Der er ikke noget at regne på. Universet er
>>> en realitet, så Big Bang er hændt.
>>
>> Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
>> visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
>> skabt af Gud.
>
> Hændelsen kan ikke gøres til genstand
> for sandsynlighedsberegning i traditionel
> forstand. Enten er født, eller også er det
> ikke født. Årsagen kan ikke diskuteres,

Det er jo netop årsagen, det drejer sig om. Er big bang
årsagen til, at vi nu har et ekspanderende univers med alt
hvad det indbefatter, eller er der en anden årsag (en anden
fysisk årsag, en gud eller noget tredje).

Vi kan altså ikke bruge det, at vi har universet, som bevis
på den ene eller anden årsag. Det er netop sådan et argument
de fundamentalistiske troende benytter.

Beviset skal i stedet findes i de utallige målinger, teorier
osv., som vi har. Og her er der helt klart en stor overvægt
af beviser, indicier osv., der peger på big bang som årsagen
til vores nuværende univers.

Hvor stor en overvægt, der er tale om, ved jeg ikke. Det er
sådan set det, som ASKF spørger om, og jeg er da også
nysgerrig. Personligt, og uden at have nogen konkret viden
herom, er mit gæt, at vi er meget tæt på de 100 procent.

Vi (du, jeg m.fl.) er altså ikke uenige om, at big bang er
årsagen til vores nuværende univers, jeg er blot uenig i dit
argument, fordi det ikke adskilte sig fra visse andres
argumenter.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Red slettede filer med PC Inspector:
http://kimludvigsen.dk/programmer-tools-pcinspector.php

---

Den 01-07-2011 13:01, Kim Ludvigsen skrev:
> Den 01-07-2011 12:41, Jørgen Farum Jensen skrev:
>> Den 01-07-2011 10:45, Kim Ludvigsen skrev:
>>
>>>> Der er ikke noget at regne på. Universet er
>>>> en realitet, så Big Bang er hændt.
>>>
>>> Ah, den kommer du lidt for let om. Det vil svare til, at
>>> visse andre siger, at universet er en realitet, så det er
>>> skabt af Gud.
>>
>> Hændelsen kan ikke gøres til genstand
>> for sandsynlighedsberegning i traditionel
>> forstand. Enten er født, eller også er det
>> ikke født. Årsagen kan ikke diskuteres,
>
> Det er jo netop årsagen, det drejer sig om. Er big bang
> årsagen til, at vi nu har et ekspanderende univers med alt
> hvad det indbefatter, eller er der en anden årsag (en anden
> fysisk årsag, en gud eller noget tredje).

Der er ikke nogen tvivl om, at vort univers
er født i et "Big Bang". Evidensen er overvældende.
Men hvilke forhold herskede der i singulariteten,
som udløste ekspansionen? Det er det der er udfordringen,
netop fordi kausalitet ophører. Det vi ved om
singulariteter er, at der ikke er noget "før" og "efter".

Hawking beskæftgiger sig en del med disse
spørgsmål i sin seneste bog. Ifølge de anmeldelser
jeg har læst er han noget vattet i netop det
spørgsmål jeg nævnte ovenfor; og ender med
nærmest at vakle mellem et gudsbegreb og
en kvantemekanisk forklaring, som han ikke
har.

Jeg vakler ikke. Gudsbegrebets værste side
er at det intet forklarer, og anvendt religiøst
vil forhindre os i at søge en forklaring.

> Vi kan altså ikke bruge det, at vi har universet, som bevis
> på den ene eller anden årsag. Det er netop sådan et argument
> de fundamentalistiske troende benytter.

Det er jo ikke et argument, det er en påstand.
Fundamentalister kan defineres ved at at de
kalder deres påstande for argumenter, og andres
argumenter for påstande.

> Beviset skal i stedet findes i de utallige målinger, teorier
> osv., som vi har. Og her er der helt klart en stor overvægt
> af beviser, indicier osv., der peger på big bang som årsagen
> til vores nuværende univers.
>
> Hvor stor en overvægt, der er tale om, ved jeg ikke. Det er
> sådan set det, som ASKF spørger om, og jeg er da også
> nysgerrig. Personligt, og uden at have nogen konkret viden
> herom, er mit gæt, at vi er meget tæt på de 100 procent.
>
> Vi (du, jeg m.fl.) er altså ikke uenige om, at big bang er
> årsagen til vores nuværende univers, jeg er blot uenig i dit
> argument, fordi det ikke adskilte sig fra visse andres
> argumenter.
>
Jeg skrev:

"Selvfølgelig kan man kalde årsagen for gud,
det bliver gudsbebrebet bare ikke mere
meningsfyldt af."

Dermed troede jeg at jeg havde afvist
gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
direkte: gud er ikke en forklaring på noget
som helst, hverken et nældeblad eller
Big Bang.

--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
> som helst, hverken et nældeblad eller
> Big Bang.

I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
(af (en) gud).

Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.

Det er stadig den almindeligste forståelse, alternativet er
multiversopfattelsen, som nok i stigende grad vinder frem blandt
teoretikerne. Altså, universet deler sig, hver gang en mulighed
opstår og der findes følgeligt et uendeligt antal universer
tilsvarende vort, hver blot med en lille twist, der også udvikler
sig til nye versioner, så det er en boblende gryde af mulige verdner.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Den 01.07.2011 23:49, skreiv Vidal:
> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>> som helst, hverken et nældeblad eller
>> Big Bang.
>
> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> (af (en) gud).
>
> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>
> Det er stadig den almindeligste forståelse, alternativet er
> multiversopfattelsen, som nok i stigende grad vinder frem blandt
> teoretikerne. Altså, universet deler sig, hver gang en mulighed
> opstår og der findes følgeligt et uendeligt antal universer
> tilsvarende vort, hver blot med en lille twist, der også udvikler
> sig til nye versioner, så det er en boblende gryde af mulige verdner.

Det er bra å ha en livlig fantasi. Man bør imidlertid aldrig glemme at
man skal ha brød og melk hver dag

---

Den 02-07-2011 02:28, Harald Mossige skrev:
> Den 01.07.2011 23:49, skreiv Vidal:
>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>> Big Bang.
>>
>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>> (af (en) gud).
>>
>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>
>> Det er stadig den almindeligste forståelse, alternativet er
>> multiversopfattelsen, som nok i stigende grad vinder frem blandt
>> teoretikerne. Altså, universet deler sig, hver gang en mulighed
>> opstår og der findes følgeligt et uendeligt antal universer
>> tilsvarende vort, hver blot med en lille twist, der også udvikler
>> sig til nye versioner, så det er en boblende gryde af mulige verdner.
>
> Det er bra å ha en livlig fantasi. Man bør imidlertid aldrig glemme at man skal
> ha brød og melk hver dag
>
Modellerne er ikke bygget på fantasi, men på matematik.

--
Venlig hilsen,

Villy

---

Den 02.07.2011 09:45, skreiv Vidal:
> Den 02-07-2011 02:28, Harald Mossige skrev:
>> Den 01.07.2011 23:49, skreiv Vidal:
>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>>> Big Bang.
>>>
>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>> (af (en) gud).
>>>
>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>>
>>> Det er stadig den almindeligste forståelse, alternativet er
>>> multiversopfattelsen, som nok i stigende grad vinder frem blandt
>>> teoretikerne. Altså, universet deler sig, hver gang en mulighed
>>> opstår og der findes følgeligt et uendeligt antal universer
>>> tilsvarende vort, hver blot med en lille twist, der også udvikler
>>> sig til nye versioner, så det er en boblende gryde af mulige verdner.
>>
>> Det er bra å ha en livlig fantasi. Man bør imidlertid aldrig glemme at
>> man skal
>> ha brød og melk hver dag
>>
> Modellerne er ikke bygget på fantasi, men på matematik.

Og dette påstår *du* at du skjønner? Og selvsakt er folkekirkens teologi
justert i henhold til det nye "verdensbildet"?

Alikevell interesanne tanker. En ny gud ig himmel for hver t nytt
univers. Det blir nok vanskelig å finne den rette guden å tro på ;-(

---

Den 02-07-2011 10:09, Harald Mossige skrev:
> Den 02.07.2011 09:45, skreiv Vidal:
>> Den 02-07-2011 02:28, Harald Mossige skrev:
>>> Den 01.07.2011 23:49, skreiv Vidal:
>>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>>>> Big Bang.
>>>>
>>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>>> (af (en) gud).
>>>>
>>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>>>
>>>> Det er stadig den almindeligste forståelse, alternativet er
>>>> multiversopfattelsen, som nok i stigende grad vinder frem blandt
>>>> teoretikerne. Altså, universet deler sig, hver gang en mulighed
>>>> opstår og der findes følgeligt et uendeligt antal universer
>>>> tilsvarende vort, hver blot med en lille twist, der også udvikler
>>>> sig til nye versioner, så det er en boblende gryde af mulige verdner.
>>>
>>> Det er bra å ha en livlig fantasi. Man bør imidlertid aldrig glemme at
>>> man skal
>>> ha brød og melk hver dag
>>>
>> Modellerne er ikke bygget på fantasi, men på matematik.
>
> Og dette påstår *du* at du skjønner?

Hehe, en norsk Bo Warming.

Hvor har jeg påstået det? Man kan da godt referere
københavnerskolens resultater, som de selv fortæller
dem.

> Og selvsakt er folkekirkens teologi justert
> i henhold til det nye "verdensbildet"?

Hvad fabler du om?

> Alikevell interesanne tanker. En ny gud ig himmel for hver t nytt univers. Det
> blir nok vanskelig å finne den rette guden å tro på ;-(

Jo, men ingen har endnu kunnet bygge bro til de påståede universer,
så i praksis må vi holde os til det univers, vi lever i. Så det
bliver ikke så vanskeligt for dig alligevel. Gem din forvirring til
senere.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Hej Harald

> Alikevell interesanne tanker. En ny gud ig himmel for hver t nytt
> univers. Det blir nok vanskelig å finne den rette guden å tro på ;-(

Eftersom guder kun findes i folks fantasi, ja så kan det da være
komplet ligegyldig hvilken en man vælger.

--
Mvh
Max

---

On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>> som helst, hverken et nældeblad eller
>> Big Bang.
>
> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> (af (en) gud).
>
> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.

Nej, det en misforståelse på flere planer.

Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen.
Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
have en observatør. Man behøver ikke at være en gud for at observere.

---

Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>> Big Bang.
>>
>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>> (af (en) gud).
>>
>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>
> Nej, det en misforståelse på flere planer.
>
> Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen.

Det var faktisk diskussionen, som Københavnerskolen førte.
Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
der sidder en mus og kigger på dem.

> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
> have en observatør. Man behøver ikke at være en gud for at observere.

HVis man kan observere hele universet på engang, så er man
ikke helt uden evner, vil jeg sige.

Det er en udløber af diskussionen om Schrødingers kat. Eugene
Wigner skrev i den forbindelse: “it was not possible to formulate
the laws of quantum mechanics in a fully consistent way, without
reference to the consciousness [of the observer] . . . the very
study of the external world led to the conclusion that the content
of the consciousness is the ultimate reality.”

Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.

Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
bevidsthed.

X-posr dk.livssyn.kristendom

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On Wed, 06 Jul 2011 14:12:06 +0200, Vidal <vidal@webspeed.dk> wrote:

>
>Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
>den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
>bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.
>

Nemlig.


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>>> Big Bang.
>>>
>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>> (af (en) gud).
>>>
>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>
>> Nej, det en misforståelse på flere planer.
>>
>> Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen.
>
> Det var faktisk diskussionen, som Københavnerskolen førte.

Nej, det kan jeg ikke tro.
Har du noget at dokumentere den påstand med? Eller i det mindste
præcisere? - For du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?

> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
> der sidder en mus og kigger på dem.

Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
diverse tanker omkring.

>> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
>> have en observatør. Man behøver ikke at være en gud for at observere.
>
> HVis man kan observere hele universet på engang, så er man
> ikke helt uden evner, vil jeg sige.

Hvis du ikke kigger på månen, er der nok en anden, der gør det.
Vi behøver ingen til at kigge på det hele på en gang.

> Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
> den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
> bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.

Eller noget.
F.eks. kunne vi jo blot sætte et videokamera op.
Vi behøver derefter ikke engang kigge på det båndede materiale.
"Skaden" er sket.

> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
> bevidsthed.

Når først noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
intetheden helt spontant. Og de fleste fødsler har mindst 1 vidne...

---

Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
>> der sidder en mus og kigger på dem.
> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
> diverse tanker omkring.

Hvor er det dog sjovt, at et par fritids-nørder vil diskutere Einstein,
hvorefter du, Thomas, kommer med "lyset fra månen"...

Der kommer ikke spor lys fra månen. Det er, om noget, lyset fra solen
der "genspejles", og ses her på jorden.

ROTFLMAO.

--
Med venlig hilsen
Henrik V Blunck
Følg bloggen Kristendommens Mangler
http://www.blunck.dk/kristendommens_mangler

---

"Henrik V Blunck"
> Der kommer ikke spor lys fra månen. Det er, om noget, lyset fra solen der
> "genspejles", og ses her på jorden.

Lyset kommer da stadigvæk fra månen!!! Lyset kommer fra den
genspejlede overflade - nemlig Månen.
At lyset har en oprindelse et andet sted fra er uvedkommende!

Mvh Eyvind

---

Den 07-07-2011 17:28, Eyvind Dk skrev:
> "Henrik V Blunck"
>> Der kommer ikke spor lys fra månen. Det er, om noget, lyset fra solen
>> der "genspejles", og ses her på jorden.
> Lyset kommer da stadigvæk fra månen!!! Lyset kommer fra den
> genspejlede overflade - nemlig Månen.
> At lyset har en oprindelse et andet sted fra er uvedkommende!
> Mvh Eyvind

Javel, lyset kommer altså fra klinkerne på væggen i badeværelset, og
ikke fra pæren....

Med den slags logik er der vist ingen grund til at deltage. I rest my
case... :'-(

--
Med venlig hilsen
Henrik V Blunck
Følg bloggen Kristendommens Mangler
http://www.blunck.dk/kristendommens_mangler

---

"Henrik V Blunck" <
> Javel, lyset kommer altså fra klinkerne på væggen i badeværelset, og ikke
> fra pæren....

Ja, lysets retning - af lyset fra klinkerne - er FRA klinkerne!
Ellers kunne du ikke se dem.
(Eller månen for den sags skyld)

> Med den slags logik er der vist ingen grund til at deltage. I rest my
> case... :'-(

Ditto!

Mvh Eyvind

---

Henrik V Blunck <henrik@NOSPAMblunck.dk> skrev i meddelelsen
4e15da46$0$36572$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

>> Lyset kommer da stadigvæk fra månen!!! Lyset kommer fra den
>> genspejlede overflade - nemlig Månen.
>> At lyset har en oprindelse et andet sted fra er uvedkommende!
>
> Javel, lyset kommer altså fra klinkerne på væggen i badeværelset, og
> ikke fra pæren....

For fanden, Henrik Vestergaard Blunck. Nu må du op på den store klinge. Du
ved da godt, hvad "lys" er for noget - ikke?

> Med den slags logik er der vist ingen grund til at deltage. I rest my
> case... :'-(

Hahahahaha.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Henrik V Blunck <henrik@NOSPAMblunck.dk> skrev i meddelelsen
4e15b9f8$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

>> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
>> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege
>> med diverse tanker omkring.
>
> Hvor er det dog sjovt, at et par fritids-nørder vil diskutere
> Einstein, hvorefter du, Thomas, kommer med "lyset fra månen"...
>
> Der kommer ikke spor lys fra månen. Det er, om noget, lyset fra solen
> der "genspejles", og ses her på jorden.

Fuck, du er godt nok snothamrende dum, Henrik Vestergaard Blunck. Hold du
dig nu bare til din taxi og dine jødestudier.

> ROTFLMAO.

Selverkendelse. Flot.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

On 07-07-2011 15:51, Henrik V Blunck uttered:
> Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
>>> der sidder en mus og kigger på dem.
>> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
>> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
>> diverse tanker omkring.
>
> Hvor er det dog sjovt, at et par fritids-nørder vil diskutere Einstein,
> hvorefter du, Thomas, kommer med "lyset fra månen"...
>
> Der kommer ikke spor lys fra månen. Det er, om noget, lyset fra solen
> der "genspejles", og ses her på jorden.
>
> ROTFLMAO.

Jeg refererede udelukkende til lysets retning, ikke dets oprindelse.

Men hvis du virkeligt vil være så pernittengryn, er du så helt sikker
på at det ikke netop ER atomerne i månens overflademateriale, der
udsender lys, pga. de påvirkninger solens lys har herpå?

---

Den 07-07-2011 15:51, Henrik V Blunck skrev:
> Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
>>> der sidder en mus og kigger på dem.
>> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
>> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
>> diverse tanker omkring.
>
> Hvor er det dog sjovt, at et par fritids-nørder vil diskutere Einstein,
> hvorefter du, Thomas, kommer med "lyset fra månen"...
>
> Der kommer ikke spor lys fra månen. Det er, om noget, lyset fra solen der
> "genspejles", og ses her på jorden.
>
> ROTFLMAO.
>
Hehe, Blunck. Giv endeligt din mening til kende.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
>> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
>>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>>>> Big Bang.
>>>>
>>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>>> (af (en) gud).
>>>>
>>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>>
>>> Nej, det en misforståelse på flere planer.
>>>
>>> Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen.
>>
>> Det var faktisk diskussionen, som Københavnerskolen førte.
>
> Nej, det kan jeg ikke tro.
> Har du noget at dokumentere den påstand med? Eller i det mindste
> præcisere?

Det handler jo om Heisenbergs usikkerhedsprincip, som fik
Schrödinger til at formulere sit tankeeksperiment, kaldet
'Schrödingers kat', som jeg formoder, du er bekendt med.

http://da.wikipedia.org/wiki/Schr%C3%B6dingers_kat

Konsekvensen er, at enten kræves der en observatør for at
bringe verden i en definitiv tilstand eller også deler
universet sig ved hver ikke-definerede tilstand. Altså begge
muligheder bliver realiseret, universet deler sig i to
verdner, én hvor katten er levende, én hvor katten er død.

Denne deling skal finde sted ved hver eneste "usikkerheds"tilstand
overalt i universet, det vil sige uendeligt, så i hvert sekund
opstår der et uendeligt antal nye universer, hvis det sidste synspunkt
skal forsvares.

Der bliver vist også problemer med Occam.

> - For du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
>> der sidder en mus og kigger på dem.
>
> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
> diverse tanker omkring.

Ikke i dette tilfælde. Det handler om at kollapse usikkerhedsrelationen.
Månens lys har som sådan ikke noget med det at gøre.


>>> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
>>> have en observatør. Man behøver ikke at være en gud for at observere.

Njah, det er nok min gudstro, der manifesterer sig.

Men hvilket væsen, kan du forestille dig, vil kunne observere
hele universet i et hug/ at bringe universet ud af dets
usikkerhedsrelation.

Der kommer jo også Hawking ind med sit syn på universets væsen.

>> HVis man kan observere hele universet på engang, så er man
>> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>
> Hvis du ikke kigger på månen, er der nok en anden, der gør det.
> Vi behøver ingen til at kigge på det hele på en gang.

Så du mener, universet befinder sig i en ikke-defineret tilstand,
indtil Hubble tager et foto? Eller accepterer du ikke Heisenbergs
usikkerheds princip, eller mener du Schrödingers eksempel er
overdrevet eller simpelthen fejlagtigt.

>> Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
>> den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
>> bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.
>
> Eller noget.
> F.eks. kunne vi jo blot sætte et videokamera op.
> Vi behøver derefter ikke engang kigge på det båndede materiale.
> "Skaden" er sket.

Det vil sige, du er enig i, at der kræves en observation for
at bringe verden/et givet objekt i en definitiv tilstand?

>> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
>> bevidsthed.
>
> Når først noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
> intetheden helt spontant.

Jo, men nu taler vi jo f.eks. om en galakse mia af lysår borte. Hvilken
iagttager forestiller du dig der?

> Og de fleste fødsler har mindst 1 vidne...

Nu taler vi jo om andet og mere end fødsler.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On 08-07-2011 20:11, Vidal uttered:
> Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>> On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
>>> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>>> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
>>>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>>>>> Big Bang.
>>>>>
>>>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>>>> (af (en) gud).
>>>>>
>>>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>>>
>>>> Nej, det en misforståelse på flere planer.
>>>>
>>>> Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til
>>>> makroverdenen.
>>>
>>> Det var faktisk diskussionen, som Københavnerskolen førte.
>>
>> Nej, det kan jeg ikke tro.
>> Har du noget at dokumentere den påstand med? Eller i det mindste
>> præcisere?
>
> Det handler jo om Heisenbergs usikkerhedsprincip, som fik
> Schrödinger til at formulere sit tankeeksperiment, kaldet
> 'Schrödingers kat', som jeg formoder, du er bekendt med.

Selvfølgelig.
Men jeg bad om dokumentation for at Københavnerskolen påstod
at en konklusion om mikroverdenen kunne overføres til
makroverdenen.
Ikke om et link til et tankeeksperiment, der er udført af en
kritiker af Københavnerskolen, som valgte at kritisere deres
fortolkninger af mikroverdenen ved selv at overføre dem til
makroverdenen.

Jeg angav selv et eksempel på absurditeten i at gøre dette,
som du tilsyneladende valgte at ignorere, da du citerede mig.
Jeg var ellers nysgerrig på at høre dit svar:

Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?

Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
form for praktisk konsekvens i makroverdenen.

>>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
>>> der sidder en mus og kigger på dem.
>>
>> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
>> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
>> diverse tanker omkring.
>
> Ikke i dette tilfælde. Det handler om at kollapse usikkerhedsrelationen.
> Månens lys har som sådan ikke noget med det at gøre.

Ikke forstået.
Er du enig, eller uenig med Einstein's pointe?
Eksisterer månen, uanset om nogen måler på den?
Kan makroverdenens objekter, der en gang er målt på, ophøre med at
eksistere, hvis folk stopper med at observere dem?

>>>> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
>>>> have en observatør. Man behøver ikke at være en gud for at observere.
>
> Njah, det er nok min gudstro, der manifesterer sig.
>
> Men hvilket væsen, kan du forestille dig, vil kunne observere
> hele universet i et hug/ at bringe universet ud af dets
> usikkerhedsrelation.

Hvorfor skal det være i ét hug?

Usikkerhedsrelationen gælder, så vidt jeg har forstået det, lige som
resten af kvantemekanikken kun for partikler.

Hvor forskelligt forestiller du dig overhovedet et observeret
og et uobserveret univers kan være?

>>> HVis man kan observere hele universet på engang, så er man
>>> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>>
>> Hvis du ikke kigger på månen, er der nok en anden, der gør det.
>> Vi behøver ingen til at kigge på det hele på en gang.
>
> Så du mener, universet befinder sig i en ikke-defineret tilstand,
> indtil Hubble tager et foto?

Når Hubble tager et foto, er det en form for måling af lyset, der
kommer fra den retning af universet, ja.
Men der er meget andet i universet, som det samme lys kunne have
ramt - interageret med - og dermed være blevet "målt" af.
Og det gælder alt lys i universet, i alle retninger.

> Eller accepterer du ikke Heisenbergs
> usikkerheds princip, eller mener du Schrödingers eksempel er
> overdrevet eller simpelthen fejlagtigt.

Jeg mener det er et glimrende argument for at princippet udelukkende
har en praktisk effekt i mikroverdenen. Hvilket stemmer overens med
den fuldstændigt fraværende samling observationer, der viser effekt
på makroverdenen.

>>> Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
>>> den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
>>> bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.
>>
>> Eller noget.
>> F.eks. kunne vi jo blot sætte et videokamera op.
>> Vi behøver derefter ikke engang kigge på det båndede materiale.
>> "Skaden" er sket.
>
> Det vil sige, du er enig i, at der kræves en observation for
> at bringe verden/et givet objekt i en definitiv tilstand?

Nej, jeg mener at selv HVIS det var et krav, er det et krav, der
er MEGET let at opfylde i makroverdenen. Der er meget "noget" i
makroverdenen.

>>> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
>>> bevidsthed.
>>
>> Når først noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
>> intetheden helt spontant.
>
> Jo, men nu taler vi jo f.eks. om en galakse mia af lysår borte. Hvilken
> iagttager forestiller du dig der?

Stof.

>> Og de fleste fødsler har mindst 1 vidne...
>
> Nu taler vi jo om andet og mere end fødsler.

En ting ad gangen. Du præsenterede en påstand ovenfor, som kunne afvises
med argumentet jeg gav her om tilstedeværelsen af mindst ét vidne ved
min fødsel.

---

Thomas Hejl Pilgaard wrote:
> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?

Vi ta'r et billede af en porsche der drøner forbi, med ultrakort lukkertid.
Det billede bliver skarpt og giver et præcist indtryk af hvor bilen befinder
sig, men giver til gengæld nærmest ingen indtryk af hvor hurtigt den kører.
Så ta'r vi et billede til med lang lukkertid. Det bliver udtværet så man
ikke rigtig kan se præcis hvor bilen er, men til gengæld giver et godt
billede af farten.

Er det en god makro-analogi til 'det der med usikkerheden'?

--
Ulrik Smed
Aarhus

---

"Ulrik Smed"
> Thomas Hejl Pilgaard wrote:
>> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
>> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
> Vi ta'r et billede af en porsche der drøner forbi, med ultrakort
> lukkertid. Det billede bliver skarpt og giver et præcist indtryk af hvor
> bilen befinder sig, men giver til gengæld nærmest ingen indtryk af hvor
> hurtigt den kører. Så ta'r vi et billede til med lang lukkertid. Det
> bliver udtværet så man ikke rigtig kan se præcis hvor bilen er, men til
> gengæld giver et godt billede af farten.
> Er det en god makro-analogi til 'det der med usikkerheden'?

Ja, det var da et meget godt bud på, at det kan være svært
at få begge oplysningerne om Porschen med på EET billed.
Den analogi vil jeg huske!

Mvh Eyvind

---

Den 12-07-2011 22:40, Ulrik Smed skrev:
> Thomas Hejl Pilgaard wrote:
>> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
>> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
> Vi ta'r et billede af en porsche der drøner forbi, med ultrakort lukkertid.
> Det billede bliver skarpt og giver et præcist indtryk af hvor bilen befinder
> sig, men giver til gengæld nærmest ingen indtryk af hvor hurtigt den kører.
> Så ta'r vi et billede til med lang lukkertid. Det bliver udtværet så man
> ikke rigtig kan se præcis hvor bilen er, men til gengæld giver et godt
> billede af farten.
>
> Er det en god makro-analogi til 'det der med usikkerheden'?
>
Nej. Et foto af bilen tjener alene
som dokumentation af hvilken bil det
er. Fartmåleren kan objektiv fortælle
såvel position som fart i det øjeblik,
der måles.

Heisenbergs usikkerhedsprincip har
ingen mening i makro-verdenen.

--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote in message news:4e1cb145$0$312$14726298@news.sunsite.dk...
> Thomas Hejl Pilgaard wrote:
>> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
>> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
> Vi ta'r et billede af en porsche der drøner forbi, med ultrakort lukkertid. Det billede bliver skarpt og giver et præcist
> indtryk af hvor bilen befinder sig, men giver til gengæld nærmest ingen indtryk af hvor hurtigt den kører. Så ta'r vi et billede
> til med lang lukkertid. Det bliver udtværet så man ikke rigtig kan se præcis hvor bilen er, men til gengæld giver et godt
> billede af farten.
>
> Er det en god makro-analogi til 'det der med usikkerheden'?
>
> --
> Ulrik Smed
> Aarhus
>
>

Ja, Ulrik, jeg synes det er en fortræffelig analogi, tak for den!

En perfekt analogi er naturligvis vanskelig,
aspektet med at 'en måling forstyrrer objektet'
er ikke åbenlyst med i første omgang.

Hvordan kom vi fra Big Bang eller Urknall som det hedder på tysk, til Porsche ?

Hans T.

---

On 12-07-2011 22:40, Ulrik Smed uttered:
> Thomas Hejl Pilgaard wrote:
>> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
>> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
> Vi ta'r et billede af en porsche der drøner forbi, med ultrakort lukkertid.
> Det billede bliver skarpt og giver et præcist indtryk af hvor bilen befinder
> sig, men giver til gengæld nærmest ingen indtryk af hvor hurtigt den kører.
> Så ta'r vi et billede til med lang lukkertid. Det bliver udtværet så man
> ikke rigtig kan se præcis hvor bilen er, men til gengæld giver et godt
> billede af farten.
>
> Er det en god makro-analogi til 'det der med usikkerheden'?

Nej.
Ultrahurtige objekter vil have en udstrækning på fotoet, der kan
fortælle os deres hastighed og position.
Det er dermed ikke en metode, der lever op til det umulige ønske,
om at overføre usikkerhedsprincippet til makroverdenen.

---

Den 12-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> On 08-07-2011 20:11, Vidal uttered:
>> Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>> On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
>>>> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>>>> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
>>>>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>>>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>>>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>>>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>>>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>>>>>> Big Bang.
>>>>>>
>>>>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>>>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>>>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>>>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>>>>> (af (en) gud).
>>>>>>
>>>>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>>>>
>>>>> Nej, det en misforståelse på flere planer.
>>>>>
>>>>> Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til
>>>>> makroverdenen.
>>>>
>>>> Det var faktisk diskussionen, som Københavnerskolen førte.
>>>
>>> Nej, det kan jeg ikke tro.
>>> Har du noget at dokumentere den påstand med? Eller i det mindste
>>> præcisere?
>>
>> Det handler jo om Heisenbergs usikkerhedsprincip, som fik
>> Schrödinger til at formulere sit tankeeksperiment, kaldet
>> 'Schrödingers kat', som jeg formoder, du er bekendt med.
>
> Selvfølgelig.
> Men jeg bad om dokumentation for at Københavnerskolen påstod
> at en konklusion om mikroverdenen kunne overføres til
> makroverdenen.

Så bastant har jeg ikke formuleret det. Som jeg har forstået
det, sagde københavnerskolen, at virkeligheden er det, der
bliver målt. Principielt er intet virkeligt, før det er målt.

Jeg har også henvist til Eugene Wigner, som i øvrigt var
uenig med københavnerskolen på nogle punkter:

“it was not possible to formulate the laws of quantum mechanics
in a fully consistent way, without reference to the consciousness
[of the observer] . . . the very study of the external world led
to the conclusion that the content of the consciousness is the
ultimate reality.”

> Ikke om et link til et tankeeksperiment, der er udført af en
> kritiker af Københavnerskolen, som valgte at kritisere deres
> fortolkninger af mikroverdenen ved selv at overføre dem til
> makroverdenen.

> Jeg angav selv et eksempel på absurditeten i at gøre dette,
> som du tilsyneladende valgte at ignorere, da du citerede mig.
> Jeg var ellers nysgerrig på at høre dit svar:
>
> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?

Det kan jeg ikke sige noget konkret om. Jeg ved ikke, hvordan
det fungerer.

> Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
> Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
> form for praktisk konsekvens i makroverdenen.

Det kan man jo netop ikke vide noget om.

>>>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
>>>> der sidder en mus og kigger på dem.
>>>
>>> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
>>> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
>>> diverse tanker omkring.
>>
>> Ikke i dette tilfælde. Det handler om at kollapse usikkerhedsrelationen.
>> Månens lys har som sådan ikke noget med det at gøre.
>
> Ikke forstået.

Hvad? Månens lys har principielt ikke noget med månens eksistens
at gøre.

> Er du enig, eller uenig med Einstein's pointe?
> Eksisterer månen, uanset om nogen måler på den?

Hvordan skulle jeg kunne vide det. Det er vel karakteristisk,
når københavnerskolen bliver kritiseret, så bliver der valgt
eksempler, der bygger på, at en konklusion om mikroverdenen kan
overføres til makroverdenen.

> Kan makroverdenens objekter, der en gang er målt på, ophøre med at
> eksistere, hvis folk stopper med at observere dem?

Hvis det er Gud, der er den endegyldige observatør, er det jo
ligegyldigt om et menneske gør samme observation.

>>>>> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
>>>>> have en observatør. Man behøver ikke at være en gud for at observere.
>>
>> Njah, det er nok min gudstro, der manifesterer sig.
>>
>> Men hvilket væsen, kan du forestille dig, vil kunne observere
>> hele universet i et hug/ at bringe universet ud af dets
>> usikkerhedsrelation.

Den Gud, der har skabt universet, for eksempel.

> Hvorfor skal det være i ét hug?

> Usikkerhedsrelationen gælder, så vidt jeg har forstået det, lige som
> resten af kvantemekanikken kun for partikler.

Ikke nødvendigvis. Det har Hawking jo udvidet meget på.

> Hvor forskelligt forestiller du dig overhovedet et observeret
> og et uobserveret univers kan være?

Det kan jeg jo ikke godt vide. Hvor er der et uobserveret univers?

>>>> HVis man kan observere hele universet på engang, så er man
>>>> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>>>
>>> Hvis du ikke kigger på månen, er der nok en anden, der gør det.
>>> Vi behøver ingen til at kigge på det hele på en gang.
>>
>> Så du mener, universet befinder sig i en ikke-defineret tilstand,
>> indtil Hubble tager et foto?
>
> Når Hubble tager et foto, er det en form for måling af lyset, der
> kommer fra den retning af universet, ja.
> Men der er meget andet i universet, som det samme lys kunne have
> ramt - interageret med - og dermed være blevet "målt" af.
> Og det gælder alt lys i universet, i alle retninger.

Ok??

>> Eller accepterer du ikke Heisenbergs
>> usikkerheds princip, eller mener du Schrödingers eksempel er
>> overdrevet eller simpelthen fejlagtigt.
>
> Jeg mener det er et glimrende argument for at princippet udelukkende
> har en praktisk effekt i mikroverdenen. Hvilket stemmer overens med
> den fuldstændigt fraværende samling observationer, der viser effekt
> på makroverdenen.

Schrødingers eksempel, som bygger på, at mikroverdens-eksemplet
kan ´bruges på en makro-verden begivenhed, viser at mikro-verden-
eksemplet ikke kan bruges på makroverden, fordi eksemplet er
absurd. Men ikke desto mindre er det jo en af baggrundene for
teorien om multiverser, hvor netop usikkerhedsrelationen hele
tiden afstedkommer nye universer, hvilket da vel om noget er
et eksempel på, at en mikrobegivenhed bliver en makro ...

Men den teori afviser du måske også af samme grund?

>>>> Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
>>>> den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
>>>> bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.
>>>
>>> Eller noget.
>>> F.eks. kunne vi jo blot sætte et videokamera op.
>>> Vi behøver derefter ikke engang kigge på det båndede materiale.
>>> "Skaden" er sket.
>>
>> Det vil sige, du er enig i, at der kræves en observation for
>> at bringe verden/et givet objekt i en definitiv tilstand?
>
> Nej, jeg mener at selv HVIS det var et krav, er det et krav, der
> er MEGET let at opfylde i makroverdenen. Der er meget "noget" i
> makroverdenen.

Noget der ...?

>>>> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
>>>> bevidsthed.
>>>
>>> Når først noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
>>> intetheden helt spontant.
>>
>> Jo, men nu taler vi jo f.eks. om en galakse mia af lysår borte. Hvilken
>> iagttager forestiller du dig der?
>
> Stof.

Iagtagende stof, målende stof?

>>> Og de fleste fødsler har mindst 1 vidne...
>>
>> Nu taler vi jo om andet og mere end fødsler.
>
> En ting ad gangen. Du præsenterede en påstand ovenfor, som kunne afvises
> med argumentet jeg gav her om tilstedeværelsen af mindst ét vidne ved
> min fødsel.

Jeg fatter ikke, hvor jeg kommer ind på din fødsel.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On Tue, 12 Jul 2011 23:51:50 +0200, Vidal <vidal@webspeed.dk> wrote:

>Jeg har også henvist til Eugene Wigner, som i øvrigt var
>uenig med københavnerskolen på nogle punkter:
>
>“it was not possible to formulate the laws of quantum mechanics
>in a fully consistent way, without reference to the consciousness
>[of the observer] . . . the very study of the external world led
>to the conclusion that the content of the consciousness is the
>ultimate reality.”

"Mind and matter are inseparable, in the sense that everything is
permeated with meaning. The whole idea of the somasignificant or
signasomatic is that at no stage are mind and matter ever separated.
There are differelt levels of mind. Even the electron is informed with
a certain level of mind". - David Bohm, "Quantum Implications" p. 443


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

On 14-07-2011 12:53, Rado uttered:
> On Tue, 12 Jul 2011 23:51:50 +0200, Vidal<vidal@webspeed.dk> wrote:
>
>> Jeg har også henvist til Eugene Wigner, som i øvrigt var
>> uenig med københavnerskolen på nogle punkter:
>>
>> “it was not possible to formulate the laws of quantum mechanics
>> in a fully consistent way, without reference to the consciousness
>> [of the observer] . . . the very study of the external world led
>> to the conclusion that the content of the consciousness is the
>> ultimate reality.”
>
> "Mind and matter are inseparable, in the sense that everything is
> permeated with meaning. The whole idea of the somasignificant or
> signasomatic is that at no stage are mind and matter ever separated.
> There are differelt levels of mind. Even the electron is informed with
> a certain level of mind". - David Bohm, "Quantum Implications" p. 443

Smuk filosofi, men uden konsekvens for virkeligheden.

---

On 12-07-2011 23:51, Vidal uttered:
> Den 12-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>> On 08-07-2011 20:11, Vidal uttered:
>>> Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>>> On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
>>>>> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>>>>> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
>>>>>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>>>>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>>>>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>>>>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>>>>>> (af (en) gud).
>>>>>>>
>>>>>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>>>>>>
>>>>>> Nej, det en misforståelse på flere planer.
>>>>>>
>>>>>> Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til
>>>>>> makroverdenen.
>>>>>
>>>>> Det var faktisk diskussionen, som Københavnerskolen førte.
>>>>
>>>> Nej, det kan jeg ikke tro.
>>>> Har du noget at dokumentere den påstand med? Eller i det mindste
>>>> præcisere?
>>>
>>> Det handler jo om Heisenbergs usikkerhedsprincip, som fik
>>> Schrödinger til at formulere sit tankeeksperiment, kaldet
>>> 'Schrödingers kat', som jeg formoder, du er bekendt med.
>>
>> Selvfølgelig.
>> Men jeg bad om dokumentation for at Københavnerskolen påstod
>> at en konklusion om mikroverdenen kunne overføres til
>> makroverdenen.
>
> Så bastant har jeg ikke formuleret det. Som jeg har forstået
> det, sagde københavnerskolen, at virkeligheden er det, der
> bliver målt. Principielt er intet virkeligt, før det er målt.

Fysikerne mener ikke det samme med "virkelighed", som du gør.
Københavnerskolen taler svjv aldrig om andre eksempler end
elementarpartikler som elektronen.

> Jeg har også henvist til Eugene Wigner

Han taler også kun om en bevidsthed som krav i forbindelse med
mikroverdenen (kvantemekaniske forsøg). Ikke makroverdenen.

>> Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
>> Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
>> form for praktisk konsekvens i makroverdenen.
>
> Det kan man jo netop ikke vide noget om.

Joda.
Vi har masser af muligheder for at måle makroverdenens objekter
på en sådan måde, at både position og hastighed af samme objekt
kan indhentes på én måling.
Og vi har ingen observationer, der indikerer at det skulle være
på nogen måde problematisk.

>>>>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
>>>>> der sidder en mus og kigger på dem.
>>>>
>>>> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
>>>> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
>>>> diverse tanker omkring.
>>>
>>> Ikke i dette tilfælde. Det handler om at kollapse usikkerhedsrelationen.
>>> Månens lys har som sådan ikke noget med det at gøre.
>>
>> Ikke forstået.
>
> Hvad? Månens lys har principielt ikke noget med månens eksistens
> at gøre.

Præcis.
Lyset fra månen ligger under for kvantemekanikkens love.
Månen gør ikke.

>> Er du enig, eller uenig med Einstein's pointe?
>> Eksisterer månen, uanset om nogen måler på den?
>
> Hvordan skulle jeg kunne vide det. Det er vel karakteristisk,
> når københavnerskolen bliver kritiseret, så bliver der valgt
> eksempler, der bygger på, at en konklusion om mikroverdenen kan
> overføres til makroverdenen.

Og det går altid galt.

>> Kan makroverdenens objekter, der en gang er målt på, ophøre med at
>> eksistere, hvis folk stopper med at observere dem?
>
> Hvis det er Gud, der er den endegyldige observatør, er det jo
> ligegyldigt om et menneske gør samme observation.

Hvis gud (magi) eksisterer, er alle videnskabelige love smidt ud af
vinduet. Er du interesseret i at diskutere de videnskabelige love,
skal hun derfor holdes udenfor diskussionen.

>> Usikkerhedsrelationen gælder, så vidt jeg har forstået det, lige som
>> resten af kvantemekanikken kun for partikler.
>
> Ikke nødvendigvis. Det har Hawking jo udvidet meget på.

Hvor?

>> Hvor forskelligt forestiller du dig overhovedet et observeret
>> og et uobserveret univers kan være?
>
> Det kan jeg jo ikke godt vide. Hvor er der et uobserveret univers?

http://en.wikipedia.org/wiki/Gedanken_experiment

>>> Eller accepterer du ikke Heisenbergs
>>> usikkerheds princip, eller mener du Schrödingers eksempel er
>>> overdrevet eller simpelthen fejlagtigt.
>>
>> Jeg mener det er et glimrende argument for at princippet udelukkende
>> har en praktisk effekt i mikroverdenen. Hvilket stemmer overens med
>> den fuldstændigt fraværende samling observationer, der viser effekt
>> på makroverdenen.
>
> Schrødingers eksempel, som bygger på, at mikroverdens-eksemplet
> kan ´bruges på en makro-verden begivenhed, viser at mikro-verden-
> eksemplet ikke kan bruges på makroverden, fordi eksemplet er
> absurd. Men ikke desto mindre er det jo en af baggrundene for
> teorien om multiverser, hvor netop usikkerhedsrelationen hele
> tiden afstedkommer nye universer, hvilket da vel om noget er
> et eksempel på, at en mikrobegivenhed bliver en makro ...
>
> Men den teori afviser du måske også af samme grund?

Jeg er skeptisk overfor den, men ikke afvisende.
Uanset, så har det nye univers ingen som helst konsekvens for os i
dette univers. Altså stadig ingen erkendelig makro-effekt.

>>>>> Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
>>>>> den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
>>>>> bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.
>>>>
>>>> Eller noget.
>>>> F.eks. kunne vi jo blot sætte et videokamera op.
>>>> Vi behøver derefter ikke engang kigge på det båndede materiale.
>>>> "Skaden" er sket.
>>>
>>> Det vil sige, du er enig i, at der kræves en observation for
>>> at bringe verden/et givet objekt i en definitiv tilstand?
>>
>> Nej, jeg mener at selv HVIS det var et krav, er det et krav, der
>> er MEGET let at opfylde i makroverdenen. Der er meget "noget" i
>> makroverdenen.
>
> Noget der ...?

Interagerer med bølgefunktionen. Tvinger den til at kollapse.
Det er kun os, der ikke ved hvordan den gjorde det.

.... I virkeligheden er jeg nok mere til Feynman og Einsten, end Bohr og
Heisenberg.

>>>>> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
>>>>> bevidsthed.
>>>>
>>>> Når først noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
>>>> intetheden helt spontant.
>>>
>>> Jo, men nu taler vi jo f.eks. om en galakse mia af lysår borte. Hvilken
>>> iagttager forestiller du dig der?
>>
>> Stof.
>
> Iagtagende stof, målende stof?

Nu skal du lige huske på, galaksen eksisterer da den har udsendt lyset.
Præcis som månen ovenfor. Det eneste spørgsmål er hvordan lyset
reagerer når det mødet noget. AT det reagerer er der vist ikke tvivl
om. Hvordan det reagerer, er noget kvantemekanikken så taler om. Da
det er en reaktion på dét niveau. Mikroverdenens.

>>>> Og de fleste fødsler har mindst 1 vidne...
>>>
>>> Nu taler vi jo om andet og mere end fødsler.
>>
>> En ting ad gangen. Du præsenterede en påstand ovenfor, som kunne afvises
>> med argumentet jeg gav her om tilstedeværelsen af mindst ét vidne ved
>> min fødsel.
>
> Jeg fatter ikke, hvor jeg kommer ind på din fødsel.

Nuvel, jeg har nok mistolket dit ovenstående udsagn:
"Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
bevidsthed."

Så med mindre du vil påstå, at man pludselig kan forsvinde ud i den blå
luft efter man nu engang ER kommet til verden, så er det nok at man
bliver observeret én gang. - Hvis selv DET overhovedet skulle være et
krav, hvilket jeg netop argumenterer for, at det ikke er i
makroverdenen.

---

On Wed, 20 Jul 2011 07:11:45 +0200, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:


>> Jeg har også henvist til Eugene Wigner
>
>Han taler også kun om en bevidsthed som krav i forbindelse med
>mikroverdenen (kvantemekaniske forsøg). Ikke makroverdenen.

Man kan ikke dele virkeligheden op i to forskellige, uafhængige
systemer, der ikke påvirker hinanden. Så hvis der er noget der har
indflydelse på den såkaldte mikroverden. vil det også have indflydelse
på den såkaldte makroverden.

Ideen om at der findes en mikro- og en makroverden er iøvrigt som
tidligere sagt en misforståelse. Der et blot tale om to forskellige,
ukorrekte fortolkninger af den samme virkelighed. Hvis man fortolker
virkeligheden korrekt, dvs. på basis af de fundamentale lovmæssigheder
og principper der styrer den, er der ingen uoverensstemmelse mellem de
to verdener.


>>> Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
>>> Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
>>> form for praktisk konsekvens i makroverdenen.
>>
>> Det kan man jo netop ikke vide noget om.
>
>Joda.
>Vi har masser af muligheder for at måle makroverdenens objekter
>på en sådan måde, at både position og hastighed af samme objekt
>kan indhentes på én måling.

Position er noget statisk. Bevægelse er ikke statisk. Hvis noget er
statisk bevæger det sig ikke, derfor er der ingen hastighed at måle.
Hvis noget bevæger sig, er det ikke statisk og har derfor ikke nogen
præcis position der kan måles.

Sagt på en anden måde, position og hastighed er to modsætninger der
ikke kan eksistere på samme tid, og derfor heller ikke kan måles på
samme tid.


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

Den 20-07-2011 15:19, Rado skrev:

> Ideen om at der findes en mikro- og en makroverden er iøvrigt som
> tidligere sagt en misforståelse. Der et blot tale om to forskellige,
> ukorrekte fortolkninger af den samme virkelighed. Hvis man fortolker
> virkeligheden korrekt, dvs. på basis af de fundamentale lovmæssigheder
> og principper der styrer den, er der ingen uoverensstemmelse mellem de
> to verdener.

Misfoståelse? Det er jo blot nogle ord vi bruger
mellem noget vi kan sanse umiddelbart og noget
vi kun kan sanse med instrumenters hjælp.

Ukorrekte fortolkninger? Nej, det ord du
søger er ufuldstændige. De fundamentale
lovmæssigheder og principper du skriver om
kender vi (endnu?) ikke tilfulde.

>
>>>> Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
>>>> Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
>>>> form for praktisk konsekvens i makroverdenen.
>>>
>>> Det kan man jo netop ikke vide noget om.
>>
>> Joda.
>> Vi har masser af muligheder for at måle makroverdenens objekter
>> på en sådan måde, at både position og hastighed af samme objekt
>> kan indhentes på én måling.
>
> Position er noget statisk. Bevægelse er ikke statisk. Hvis noget er
> statisk bevæger det sig ikke, derfor er der ingen hastighed at måle.
> Hvis noget bevæger sig, er det ikke statisk og har derfor ikke nogen
> præcis position der kan måles.
>
> Sagt på en anden måde, position og hastighed er to modsætninger der
> ikke kan eksistere på samme tid, og derfor heller ikke kan måles på
> samme tid.

Uanset hvilken hastighed et legeme bevæger
sig med har legemet i et givet øjeblik en
position.

Jeg vil meget meget gerne have et eksempel på noget der
ikke bevæger sig.

--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

On Wed, 20 Jul 2011 16:13:47 +0200, Jørgen Farum Jensen
<jfjenzen@yahoo.dk> wrote:

>Den 20-07-2011 15:19, Rado skrev:
>
>> Ideen om at der findes en mikro- og en makroverden er iøvrigt som
>> tidligere sagt en misforståelse. Der et blot tale om to forskellige,
>> ukorrekte fortolkninger af den samme virkelighed. Hvis man fortolker
>> virkeligheden korrekt, dvs. på basis af de fundamentale lovmæssigheder
>> og principper der styrer den, er der ingen uoverensstemmelse mellem de
>> to verdener.
>
>Misfoståelse? Det er jo blot nogle ord vi bruger
>mellem noget vi kan sanse umiddelbart og noget
>vi kun kan sanse med instrumenters hjælp.
>
>Ukorrekte fortolkninger? Nej, det ord du
>søger er ufuldstændige.

Det er det samme. Man kan ikke lave en korrekt fortolkning på basis af
ufuldstændige data/mangelfuld viden.


>De fundamentale
>lovmæssigheder og principper du skriver om
>kender vi (endnu?) ikke tilfulde.

Jeg ved ikke hvem "vi" er men jeg og mange andre kender dem da.


>>>>> Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
>>>>> Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
>>>>> form for praktisk konsekvens i makroverdenen.
>>>>
>>>> Det kan man jo netop ikke vide noget om.
>>>
>>> Joda.
>>> Vi har masser af muligheder for at måle makroverdenens objekter
>>> på en sådan måde, at både position og hastighed af samme objekt
>>> kan indhentes på én måling.
>>
>> Position er noget statisk. Bevægelse er ikke statisk. Hvis noget er
>> statisk bevæger det sig ikke, derfor er der ingen hastighed at måle.
>> Hvis noget bevæger sig, er det ikke statisk og har derfor ikke nogen
>> præcis position der kan måles.
>>
>> Sagt på en anden måde, position og hastighed er to modsætninger der
>> ikke kan eksistere på samme tid, og derfor heller ikke kan måles på
>> samme tid.
>
>Uanset hvilken hastighed et legeme bevæger
>sig med har legemet i et givet øjeblik en
>position.

Ikke hvis position betyder absolut stilstand - det er jo umuligt når
objektet bevæger sig. Og absoliut stilstand er jo den eneste måde at
definere begrebet position på der ikke indebærer en vis usikkerhed.

Analogien med bilen er en ganske fin måde at illustrere det på.

>
>Jeg vil meget meget gerne have et eksempel på noget der
>ikke bevæger sig.

Det der befinder sig uden for tid og rum. Tid og rum (det relative,
den fysiske verden) skabes gennem bevægelse der udgår fra det der
befinder sig uden for tid og rum (det absolutte, også kaldet Zero
Point).


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

Den 20-07-2011 22:27, Rado skrev:
> On Wed, 20 Jul 2011 16:13:47 +0200, Jørgen Farum Jensen
> <jfjenzen@yahoo.dk> wrote:
>
>> Den 20-07-2011 15:19, Rado skrev:
>>
>>> Ideen om at der findes en mikro- og en makroverden er iøvrigt som
>>> tidligere sagt en misforståelse. Der et blot tale om to forskellige,
>>> ukorrekte fortolkninger af den samme virkelighed. Hvis man fortolker
>>> virkeligheden korrekt, dvs. på basis af de fundamentale lovmæssigheder
>>> og principper der styrer den, er der ingen uoverensstemmelse mellem de
>>> to verdener.
>>
>> Misfoståelse? Det er jo blot nogle ord vi bruger
>> mellem noget vi kan sanse umiddelbart og noget
>> vi kun kan sanse med instrumenters hjælp.
>>
>> Ukorrekte fortolkninger? Nej, det ord du
>> søger er ufuldstændige.
>
> Det er det samme. Man kan ikke lave en korrekt fortolkning på basis af
> ufuldstændige data/mangelfuld viden.
>
>
>> De fundamentale
>> lovmæssigheder og principper du skriver om
>> kender vi (endnu?) ikke tilfulde.
>
> Jeg ved ikke hvem "vi" er men jeg og mange andre kender dem da.
>
>
>>>>>> Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
>>>>>> Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
>>>>>> form for praktisk konsekvens i makroverdenen.
>>>>>
>>>>> Det kan man jo netop ikke vide noget om.
>>>>
>>>> Joda.
>>>> Vi har masser af muligheder for at måle makroverdenens objekter
>>>> på en sådan måde, at både position og hastighed af samme objekt
>>>> kan indhentes på én måling.
>>>
>>> Position er noget statisk. Bevægelse er ikke statisk. Hvis noget er
>>> statisk bevæger det sig ikke, derfor er der ingen hastighed at måle.
>>> Hvis noget bevæger sig, er det ikke statisk og har derfor ikke nogen
>>> præcis position der kan måles.
>>>
>>> Sagt på en anden måde, position og hastighed er to modsætninger der
>>> ikke kan eksistere på samme tid, og derfor heller ikke kan måles på
>>> samme tid.
>>
>> Uanset hvilken hastighed et legeme bevæger
>> sig med har legemet i et givet øjeblik en
>> position.
>
> Ikke hvis position betyder absolut stilstand - det er jo umuligt når
> objektet bevæger sig. Og absoliut stilstand er jo den eneste måde at
> definere begrebet position på der ikke indebærer en vis usikkerhed.

Position er betyder ikke absolut stilstand. Det
betyder bare position. Uanset hvilken hastighed et
legeme bevæger sig med har legemet i et givet øjeblik en
position.

> Analogien med bilen er en ganske fin måde at illustrere det på.
>
>>
>> Jeg vil meget meget gerne have et eksempel på noget der
>> ikke bevæger sig.
>
> Det der befinder sig uden for tid og rum. Tid og rum (det relative,
> den fysiske verden) skabes gennem bevægelse der udgår fra det der
> befinder sig uden for tid og rum (det absolutte, også kaldet Zero
> Point).

Den fysiske rumtid er den vi kan beskrive. Den fungerer
på sine egne præmisser, Der er ikke udefra kommende
kræfter, der for galakser og solsystemer og måner
og asteroider til at bevæge sig som de gør i forhold til
hinanden. Relativitetsteorien fortæller os den nøjagtige
position af ethvert synligt legeme der er i bevægelse. Og
alt er i bevægelse i forhold til alt andet.


--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

On Thu, 21 Jul 2011 00:02:57 +0200, Jørgen Farum Jensen
<jfjenzen@yahoo.dk> wrote:

>Den 20-07-2011 22:27, Rado skrev:
>> On Wed, 20 Jul 2011 16:13:47 +0200, Jørgen Farum Jensen
>> <jfjenzen@yahoo.dk> wrote:
>
>>> Uanset hvilken hastighed et legeme bevæger
>>> sig med har legemet i et givet øjeblik en
>>> position.
>>
>> Ikke hvis position betyder absolut stilstand - det er jo umuligt når
>> objektet bevæger sig. Og absoliut stilstand er jo den eneste måde at
>> definere begrebet position på der ikke indebærer en vis usikkerhed.
>
>Position er betyder ikke absolut stilstand. Det
>betyder bare position.

Altså er position lig med bevægelse. Hvis ikke position er lig med
stilstand, må den være lig med bevægelse. Der findes ikke noget tredje
alternativ.



>> Analogien med bilen er en ganske fin måde at illustrere det på.
>>
>>>
>>> Jeg vil meget meget gerne have et eksempel på noget der
>>> ikke bevæger sig.
>>
>> Det der befinder sig uden for tid og rum. Tid og rum (det relative,
>> den fysiske verden) skabes gennem bevægelse der udgår fra det der
>> befinder sig uden for tid og rum (det absolutte, også kaldet Zero
>> Point).
>
>Den fysiske rumtid er den vi kan beskrive. Den fungerer
>på sine egne præmisser, Der er ikke udefra kommende
>kræfter, der for galakser og solsystemer og måner
>og asteroider til at bevæge sig som de gør i forhold til
>hinanden.

Så du mener at galakser og solsystemer osv. producerer deres egen
energi? Hvis det var tilfældet, ville solen jo kunne brænde for evigt.
At den ikke kan det, skyldes at den har fået sin energi andetsteds
fra, og at denne energi kun varer indtil den er brugt op.


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

Den 21-07-2011 18:52, Rado skrev:
> On Thu, 21 Jul 2011 00:02:57 +0200, Jørgen Farum Jensen
> <jfjenzen@yahoo.dk> wrote:
>
>> Den 20-07-2011 22:27, Rado skrev:
>>> On Wed, 20 Jul 2011 16:13:47 +0200, Jørgen Farum Jensen
>>> <jfjenzen@yahoo.dk> wrote:
>>
>>>> Uanset hvilken hastighed et legeme bevæger
>>>> sig med har legemet i et givet øjeblik en
>>>> position.
>>>
>>> Ikke hvis position betyder absolut stilstand - det er jo umuligt når
>>> objektet bevæger sig. Og absoliut stilstand er jo den eneste måde at
>>> definere begrebet position på der ikke indebærer en vis usikkerhed.
>>
>> Position er betyder ikke absolut stilstand. Det
>> betyder bare position.
>
> Altså er position lig med bevægelse. Hvis ikke position er lig med
> stilstand, må den være lig med bevægelse. Der findes ikke noget tredje
> alternativ.

Jeg har ikke skrevet at postion er stilstand,
Jeg påpeger det åbenbare at ethvert legeme i
bevægelse indtager en uendelighed af positioner
under bevægelsen, og at fysikkens love fortæller
os præcis hvor legemet befindert sig i ethvert
givet øjenblik, så kort du end måtte definere det,
>
>
>>> Analogien med bilen er en ganske fin måde at illustrere det på.
>>>
>>>>
>>>> Jeg vil meget meget gerne have et eksempel på noget der
>>>> ikke bevæger sig.
>>>
>>> Det der befinder sig uden for tid og rum. Tid og rum (det relative,
>>> den fysiske verden) skabes gennem bevægelse der udgår fra det der
>>> befinder sig uden for tid og rum (det absolutte, også kaldet Zero
>>> Point).
>>
>> Den fysiske rumtid er den vi kan beskrive. Den fungerer
>> på sine egne præmisser, Der er ikke udefra kommende
>> kræfter, der for galakser og solsystemer og måner
>> og asteroider til at bevæge sig som de gør i forhold til
>> hinanden.
>
> Så du mener at galakser og solsystemer osv. producerer deres egen
> energi? Hvis det var tilfældet, ville solen jo kunne brænde for evigt.
> At den ikke kan det, skyldes at den har fået sin energi andetsteds
> fra, og at denne energi kun varer indtil den er brugt op.

Stjernernes energi kommer fra nukleare processer
i stjernens indre, der ender som stråling fra stjernens
oveerflade. Når det hat stået på i nogle miliiarder af
år dør stjernen spektakulært og kaster sin masse ude i
univerfset, hvr det bliver til nye stjerner.

Uinversets masser i for af stjerner, planeter og andet
skrald styres af den stadige eksploson som blev igangsat
ved universet førdsel for ca. 13 mia år siden. Samtidig
påvirkes disse masser af den gensidige tyngdekraft.


--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

On Fri, 22 Jul 2011 00:39:18 +0200, Jørgen Farum Jensen
<jfjenzen@yahoo.dk> wrote:

>Den 21-07-2011 18:52, Rado skrev:
>> On Thu, 21 Jul 2011 00:02:57 +0200, Jørgen Farum Jensen
>> <jfjenzen@yahoo.dk> wrote:
>>
>>> Den 20-07-2011 22:27, Rado skrev:
>>>> On Wed, 20 Jul 2011 16:13:47 +0200, Jørgen Farum Jensen
>>>> <jfjenzen@yahoo.dk> wrote:
>>>
>>>>> Uanset hvilken hastighed et legeme bevæger
>>>>> sig med har legemet i et givet øjeblik en
>>>>> position.
>>>>
>>>> Ikke hvis position betyder absolut stilstand - det er jo umuligt når
>>>> objektet bevæger sig. Og absoliut stilstand er jo den eneste måde at
>>>> definere begrebet position på der ikke indebærer en vis usikkerhed.
>>>
>>> Position er betyder ikke absolut stilstand. Det
>>> betyder bare position.
>>
>> Altså er position lig med bevægelse. Hvis ikke position er lig med
>> stilstand, må den være lig med bevægelse. Der findes ikke noget tredje
>> alternativ.
>
>Jeg har ikke skrevet at postion er stilstand,
>Jeg påpeger det åbenbare at ethvert legeme i
>bevægelse indtager en uendelighed af positioner
>under bevægelsen, og at fysikkens love fortæller
>os præcis hvor legemet befindert sig i ethvert
>givet øjenblik, så kort du end måtte definere det,

Hvis du stryger ordet "præcis" kan jeg acceptere din forklaring.


>>
>>>> Analogien med bilen er en ganske fin måde at illustrere det på.
>>>>
>>>>>
>>>>> Jeg vil meget meget gerne have et eksempel på noget der
>>>>> ikke bevæger sig.
>>>>
>>>> Det der befinder sig uden for tid og rum. Tid og rum (det relative,
>>>> den fysiske verden) skabes gennem bevægelse der udgår fra det der
>>>> befinder sig uden for tid og rum (det absolutte, også kaldet Zero
>>>> Point).
>>>
>>> Den fysiske rumtid er den vi kan beskrive. Den fungerer
>>> på sine egne præmisser, Der er ikke udefra kommende
>>> kræfter, der for galakser og solsystemer og måner
>>> og asteroider til at bevæge sig som de gør i forhold til
>>> hinanden.
>>
>> Så du mener at galakser og solsystemer osv. producerer deres egen
>> energi? Hvis det var tilfældet, ville solen jo kunne brænde for evigt.
>> At den ikke kan det, skyldes at den har fået sin energi andetsteds
>> fra, og at denne energi kun varer indtil den er brugt op.
>
>Stjernernes energi kommer fra nukleare processer
>i stjernens indre, der ender som stråling fra stjernens
>oveerflade. Når det hat stået på i nogle miliiarder af
>år dør stjernen spektakulært og kaster sin masse ude i
>univerfset, hvr det bliver til nye stjerner.

Men hvor kommer energien fra i første omgang, hvis ikke fra stoffet
selv?


>
>Uinversets masser i for af stjerner, planeter og andet
>skrald styres af den stadige eksploson som blev igangsat
>ved universet førdsel for ca. 13 mia år siden. Samtidig
>påvirkes disse masser af den gensidige tyngdekraft.

Og hvor kom den energi fra som forårsagede det såkaldte big bang?



--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

On 28 Jul., 14:22, Rado <r...@fjernpost1.tele.dk> wrote:
> On Thu, 21 Jul 2011 17:35:17 -0700 (PDT), tkruse <tkru...@gmail.com>
> wrote:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> >On 21 Jul., 18:52, Rado <r...@fjernpost1.tele.dk> wrote:
>
> >> Så du mener at galakser og solsystemer osv. producerer deres egen
> >> energi? Hvis det var tilfældet, ville solen jo kunne brænde for evigt.
> >> At den ikke kan det, skyldes at den har fået sin energi andetsteds
> >> fra, og at denne energi kun varer indtil den er brugt op.
>
> >> --
> >> Rado
>
> >> "Materialism is the philosophy of the subject that forgets
> >> to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
>
> >hvad med din egen position,,du føler et eller andet der hvor du sider
> >kan du manipulere med dine følelser
> >er det du føler din tro
> >er summen af hele dig tro
> >du tror ikke på solen og selv skal du dø
> >hvor er din tro på vej hen når den er påvirket af den viden at solen
> >skal dø
> >kan du manipulere med dine følelser
> >kalde på de gode følelser når du kan se at dit sind er på vej til det
> >sure
> >det er jo Kristen videnskab at kunne gøre det
> >og bruger du den videnskab
> >så har ordet om det sure  ikke så meget magt over dig
> >for du er blevet til en energi skaber
>
> Energiens kilde er uendelig og den er dig og mig. Alt i den fysiske
> verden inklusive solen er blot temporære objekter vi skaber med vores
> energi.
>
> --
> Rado
>
> "Materialism is the philosophy of the subject that forgets
> to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

Ja ,,jeg er bange for at det er sandheden ,,og sandhede er ikke altid
sjov når verden er noget møg at være i nu
for dit ord siger vi altid har været
og alligevel er vi ikke noget længere
vi burde være frelst for et evindeligt antal af verdner siden

---

On 21 Jul., 18:52, Rado <r...@fjernpost1.tele.dk> wrote:
> On Thu, 21 Jul 2011 00:02:57 +0200, Jørgen Farum Jensen
>
> <jfjen...@yahoo.dk> wrote:
> >Den 20-07-2011 22:27, Rado skrev:
> >> On Wed, 20 Jul 2011 16:13:47 +0200, Jørgen Farum Jensen
> >> <jfjen...@yahoo.dk>  wrote:
>
> >>> Uanset hvilken hastighed et legeme bevæger
> >>> sig med har legemet i et givet øjeblik en
> >>> position.
>
> >> Ikke hvis position betyder absolut stilstand - det er jo umuligt når
> >> objektet bevæger sig. Og absoliut stilstand er jo den eneste måde at
> >> definere begrebet position på der ikke indebærer en vis usikkerhed..
>
> >Position er betyder ikke absolut stilstand. Det
> >betyder bare position.
>
> Altså er position lig med bevægelse. Hvis ikke position er lig med
> stilstand, må den være lig med bevægelse. Der findes ikke noget tredje
> alternativ.
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> >> Analogien med bilen er en ganske fin måde at illustrere det på.
>
> >>> Jeg vil meget meget gerne have et eksempel på noget der
> >>> ikke bevæger sig.
>
> >> Det der befinder sig uden for tid og rum. Tid og rum (det relative,
> >> den fysiske verden) skabes gennem bevægelse der udgår fra det der
> >> befinder sig uden for tid og rum (det absolutte, også kaldet Zero
> >> Point).
>
> >Den fysiske rumtid er den vi kan beskrive. Den fungerer
> >på sine egne præmisser, Der er ikke udefra kommende
> >kræfter, der for galakser og solsystemer og måner
> >og asteroider til at bevæge sig som de gør i forhold til
> >hinanden.
>
> Så du mener at galakser og solsystemer osv. producerer deres egen
> energi? Hvis det var tilfældet, ville solen jo kunne brænde for evigt..
> At den ikke kan det, skyldes at den har fået sin energi andetsteds
> fra, og at denne energi kun varer indtil den er brugt op.
>
> --
> Rado
>
> "Materialism is the philosophy of the subject that forgets
> to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

hvad med din egen position,,du føler et eller andet der hvor du sider
kan du manipulere med dine følelser
er det du føler din tro
er summen af hele dig tro
du tror ikke på solen og selv skal du dø
hvor er din tro på vej hen når den er påvirket af den viden at solen
skal dø
kan du manipulere med dine følelser
kalde på de gode følelser når du kan se at dit sind er på vej til det
sure
det er jo Kristen videnskab at kunne gøre det
og bruger du den videnskab
så har ordet om det sure ikke så meget magt over dig
for du er blevet til en energi skaber

---

On Thu, 21 Jul 2011 17:35:17 -0700 (PDT), tkruse <tkrusej@gmail.com>
wrote:

>On 21 Jul., 18:52, Rado <r...@fjernpost1.tele.dk> wrote:

>>
>> Så du mener at galakser og solsystemer osv. producerer deres egen
>> energi? Hvis det var tilfældet, ville solen jo kunne brænde for evigt.
>> At den ikke kan det, skyldes at den har fået sin energi andetsteds
>> fra, og at denne energi kun varer indtil den er brugt op.
>>
>> --
>> Rado
>>
>> "Materialism is the philosophy of the subject that forgets
>> to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
>
>hvad med din egen position,,du føler et eller andet der hvor du sider
>kan du manipulere med dine følelser
>er det du føler din tro
>er summen af hele dig tro
>du tror ikke på solen og selv skal du dø
>hvor er din tro på vej hen når den er påvirket af den viden at solen
>skal dø
>kan du manipulere med dine følelser
>kalde på de gode følelser når du kan se at dit sind er på vej til det
>sure
>det er jo Kristen videnskab at kunne gøre det
>og bruger du den videnskab
>så har ordet om det sure ikke så meget magt over dig
>for du er blevet til en energi skaber

Energiens kilde er uendelig og den er dig og mig. Alt i den fysiske
verden inklusive solen er blot temporære objekter vi skaber med vores
energi.


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

On Wed, 06 Jul 2011 11:45:56 +0200, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:

>On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>> Big Bang.
>>
>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>> (af (en) gud).
>>
>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>
>Nej, det en misforståelse på flere planer.
>
>Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen.

Jo. Der findes kun eet sæt fundamentale lovmæssigheder og principper,
så den såkaldte mikroverden fungerer ikke anderledes end den såkaldte
makroverden. At man antager dette skyldes fejlfortolkninger af det
observerede.


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

On 01-07-2011 23:49, Vidal wrote:
> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>> som helst, hverken et nældeblad eller
>> Big Bang.
>
> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> (af (en) gud).
>
Nej.

En observation inden for fysikken er ikke en fysiker eller anden anden
bevidsthed, der sidder og kigger på en måling, men selve målingen.

Målingen gør at hvad før eksisterede i en superposition (f.eks. fotoner
der opfører sig som bølger der kan interferere med sig selv i et
dobbeltspalte eksperiment) bliver deterministisk (f.eks. når en detektor
bliver placeret ved en af spalterne i et dobbeltspalte eksperiment og
fotonernes interferens elimineres).

Denne forskel grundet observation (læs: måling) er fuldstændig uafhængig
af om der sidder en "iagttager" i lokalet mens eksperimentet finder sted.

Hvis en foton detektor blev brugt interfererer lyset ikke, hvis
fotonerne uhindret passerer de to spalter interfererer de.

---

Den 06-07-2011 12:49, Martin Andersen skrev:
> On 01-07-2011 23:49, Vidal wrote:
>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>> Big Bang.
>>
>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>> (af (en) gud).
>>
> Nej.
>
> En observation inden for fysikken er ikke en fysiker eller anden anden
> bevidsthed, der sidder og kigger på en måling, men selve målingen.
>
> Målingen gør at hvad før eksisterede i en superposition (f.eks. fotoner der
> opfører sig som bølger der kan interferere med sig selv i et dobbeltspalte
> eksperiment) bliver deterministisk (f.eks. når en detektor bliver placeret ved
> en af spalterne i et dobbeltspalte eksperiment og fotonernes interferens
> elimineres).
>
> Denne forskel grundet observation (læs: måling) er fuldstændig uafhængig af om
> der sidder en "iagttager" i lokalet mens eksperimentet finder sted.
>
> Hvis en foton detektor blev brugt interfererer lyset ikke, hvis fotonerne
> uhindret passerer de to spalter interfererer de.

Vedrørende det, skrev Andrei Linde, som var en af dem, der udviklede
inflationsteorien:

For me as a human being, I do not know any sense in which I could
claim that the universe is here in the absence of observers. We are together,
the universe and us. The moment you say that the universe exists
without any observers, I cannot make any sense out of that. I
cannot imagine a consistent theory of everything that ignores consciousness.

A recording device cannot play the role of an observer, because
who will read what is written on this recording device. In order
for us to see that something happens, and say to one another that
something happens, you need to have a universe, you need to have a
recording device, and you need to have us . . . In the absence of observers,
our universe is dead.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On 06-07-2011 14:11, Vidal wrote:
> Den 06-07-2011 12:49, Martin Andersen skrev:
>> On 01-07-2011 23:49, Vidal wrote:
>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
>>>> Big Bang.
>>>
>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
>>> (af (en) gud).
>>>
>> Nej.
>>
>> En observation inden for fysikken er ikke en fysiker eller anden anden
>> bevidsthed, der sidder og kigger på en måling, men selve målingen.
>>
>> Målingen gør at hvad før eksisterede i en superposition (f.eks.
>> fotoner der
>> opfører sig som bølger der kan interferere med sig selv i et
>> dobbeltspalte
>> eksperiment) bliver deterministisk (f.eks. når en detektor bliver
>> placeret ved
>> en af spalterne i et dobbeltspalte eksperiment og fotonernes interferens
>> elimineres).
>>
>> Denne forskel grundet observation (læs: måling) er fuldstændig
>> uafhængig af om
>> der sidder en "iagttager" i lokalet mens eksperimentet finder sted.
>>
>> Hvis en foton detektor blev brugt interfererer lyset ikke, hvis fotonerne
>> uhindret passerer de to spalter interfererer de.
>
> Vedrørende det, skrev Andrei Linde, som var en af dem, der udviklede
> inflationsteorien:
>
> For me as a human being, I do not know any sense in which I could
> claim that the universe is here in the absence of observers. We are
> together,
> the universe and us. The moment you say that the universe exists
> without any observers, I cannot make any sense out of that. I
> cannot imagine a consistent theory of everything that ignores
> consciousness.
>
> A recording device cannot play the role of an observer, because
> who will read what is written on this recording device. In order
> for us to see that something happens, and say to one another that
> something happens, you need to have a universe, you need to have a
> recording device, and you need to have us . . . In the absence of
> observers,
> our universe is dead.
>
What is the sound of one hand clapping?

---

On Wed, 06 Jul 2011 14:11:38 +0200, Vidal <vidal@webspeed.dk> wrote:


>For me as a human being, I do not know any sense in which I could
>claim that the universe is here in the absence of observers. We are together,
>the universe and us. The moment you say that the universe exists
>without any observers, I cannot make any sense out of that. I
>cannot imagine a consistent theory of everything that ignores consciousness.

Bevidsthed er en egenskab hos selve eksistensen, helheden, Gud.
Helheden deler/mangfoldiggør sig selv for derved at kunne iagttage og
interagere med sig selv.

Hvis man ser helheden som en kugle der har evnen til at observere (et
øje der kan se i alle retninger på samme tid), kan denne kugle hverken
se sig selv noget andet, for der er ikke andet end kuglen selv.

Men i det øjeblik kuglen/helheden deler sig i flere dele (skabelse),
kan alle delene se og interagere med hinanden.


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

"Martin Andersen" <dur@ikke.nu> skrev i en meddelelse
news:4e143db8$0$306$14726298@news.sunsite.dk...

> En observation inden for fysikken er ikke en fysiker eller anden anden bevidsthed, der sidder og
> kigger på en måling, men selve målingen.
>
> Målingen gør at hvad før eksisterede i en superposition (f.eks. fotoner der opfører sig som bølger
> der kan interferere med sig selv i et dobbeltspalte eksperiment) bliver deterministisk (f.eks. når
> en detektor bliver placeret ved en af spalterne i et dobbeltspalte eksperiment og fotonernes
> interferens elimineres).
>
> Denne forskel grundet observation (læs: måling) er fuldstændig uafhængig af om der sidder en
> "iagttager" i lokalet mens eksperimentet finder sted.
>
> Hvis en foton detektor blev brugt interfererer lyset ikke, hvis fotonerne uhindret passerer de to
> spalter interfererer de.

Der er noget jeg ikke har fattet omkring dobbeltspalte eksperimentet.
Dette med at bølgeformen kollapser, er det ikke fordi at man ikke kan bygge
en foton eller elektron detektor på nuværende tidspunkt, der ikke influere på partiklen.

For man kan vel ikke måle på en elektron uden at bruge en anden elektron eller.lig.
Kunne man ikke forstille sig at i fremtiden ville man være i stand til at bygge en
detektor der virker uden at kollapse bølgefunktionen. ?

Men øhmm, hvad ville sådan en detektor så vise, ok nu begynder paradokset
at dimmre For hvordan i hede hule, laver en enlig partikel interferens med sig selv.


Jan Rasmussen

---

On Wed, 6 Jul 2011 19:09:14 +0200, "Jan Rasmussen" <nomail@nomail.com>
wrote:

>"Martin Andersen" <dur@ikke.nu> skrev i en meddelelse
>news:4e143db8$0$306$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> En observation inden for fysikken er ikke en fysiker eller anden anden bevidsthed, der sidder og
>> kigger på en måling, men selve målingen.
>>
>> Målingen gør at hvad før eksisterede i en superposition (f.eks. fotoner der opfører sig som bølger
>> der kan interferere med sig selv i et dobbeltspalte eksperiment) bliver deterministisk (f.eks. når
>> en detektor bliver placeret ved en af spalterne i et dobbeltspalte eksperiment og fotonernes
>> interferens elimineres).
>>
>> Denne forskel grundet observation (læs: måling) er fuldstændig uafhængig af om der sidder en
>> "iagttager" i lokalet mens eksperimentet finder sted.
>>
>> Hvis en foton detektor blev brugt interfererer lyset ikke, hvis fotonerne uhindret passerer de to
>> spalter interfererer de.
>
>Der er noget jeg ikke har fattet omkring dobbeltspalte eksperimentet.
>Dette med at bølgeformen kollapser, er det ikke fordi at man ikke kan bygge
>en foton eller elektron detektor på nuværende tidspunkt, der ikke influere på partiklen.
>
>For man kan vel ikke måle på en elektron uden at bruge en anden elektron eller.lig.
>Kunne man ikke forstille sig at i fremtiden ville man være i stand til at bygge en
>detektor der virker uden at kollapse bølgefunktionen. ?
>
>Men øhmm, hvad ville sådan en detektor så vise, ok nu begynder paradokset
>at dimmre For hvordan i hede hule, laver en enlig partikel interferens med sig selv.

Der er ikke noget paradoks - det er bølgen der er den korrekte
fortolkning i et 3D univers. Partiklen repræsenterer blot en
alternativ fortolkning af bølgefænomenet. Den samme ting, blot
beskrevet på en anden måde - ligesom geometriske forhold kan reduceres
til matematiske formler.


--
Rado

"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer

---

On 06-07-2011 19:09, Jan Rasmussen wrote:
> "Martin Andersen"<dur@ikke.nu> skrev i en meddelelse
> news:4e143db8$0$306$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> En observation inden for fysikken er ikke en fysiker eller anden anden bevidsthed, der sidder og
>> kigger på en måling, men selve målingen.
>>
>> Målingen gør at hvad før eksisterede i en superposition (f.eks. fotoner der opfører sig som bølger
>> der kan interferere med sig selv i et dobbeltspalte eksperiment) bliver deterministisk (f.eks. når
>> en detektor bliver placeret ved en af spalterne i et dobbeltspalte eksperiment og fotonernes
>> interferens elimineres).
>>
>> Denne forskel grundet observation (læs: måling) er fuldstændig uafhængig af om der sidder en
>> "iagttager" i lokalet mens eksperimentet finder sted.
>>
>> Hvis en foton detektor blev brugt interfererer lyset ikke, hvis fotonerne uhindret passerer de to
>> spalter interfererer de.
>
> Der er noget jeg ikke har fattet omkring dobbeltspalte eksperimentet.
> Dette med at bølgeformen kollapser, er det ikke fordi at man ikke kan bygge
> en foton eller elektron detektor på nuværende tidspunkt, der ikke influere på partiklen.
>
Ja.

> For man kan vel ikke måle på en elektron uden at bruge en anden elektron eller.lig.
> Kunne man ikke forstille sig at i fremtiden ville man være i stand til at bygge en
> detektor der virker uden at kollapse bølgefunktionen. ?
>
Ikke så vidt vides. Tænk på hvordan du vil måle noget ved et fænomen du
på ingen måde er blevet påvirket af?

> Men øhmm, hvad ville sådan en detektor så vise, ok nu begynder paradokset
> at dimmre For hvordan i hede hule, laver en enlig partikel interferens med sig selv.
>
:)

---

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
news:F-OdnYxEJbGHNJDTnZ2dnUVZ8qednZ2d@giganews.com...
> Hvor stor en overvægt, der er tale om, ved jeg ikke. Det er sådan set det,
> som ASKF spørger om, og jeg er da også nysgerrig. Personligt, og uden at
> have nogen konkret viden herom, er mit gæt, at vi er meget tæt på de 100
> procent.

Det er et problem at definere, hvad der skal divideres med.
Er det
BB_teorien / (alle kendte teorier, der giver det nuværende univers)

eller

BB_teorien / (alle nuværende og fremtidige teorier, der giver det nuværende
univers )

"alle" data stemmer for BB, men det er muligt, at der kommer observationer,
der fremprovokerer en ny teori, der også taler for disse og eksisterende
observationer.




> --
> Mvh. Kim Ludvigsen
> Red slettede filer med PC Inspector:
> http://kimludvigsen.dk/programmer-tools-pcinspector.php

---

Den 01-07-2011 16:10, Leif Neland skrev:
> "Kim Ludvigsen"<usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse

>> Hvor stor en overvægt, der er tale om, ved jeg ikke. Det er sådan set det,
>> som ASKF spørger om, og jeg er da også nysgerrig. Personligt, og uden at
>> have nogen konkret viden herom, er mit gæt, at vi er meget tæt på de 100
>> procent.
>
> Det er et problem at definere, hvad der skal divideres med.
> Er det
> BB_teorien / (alle kendte teorier, der giver det nuværende univers)

Det må jo nødvendigvis være BB kontra alle kendte teorier,
når det handler om, hvor stor enighed der i øjeblikket er om BB.

> BB_teorien / (alle nuværende og fremtidige teorier, der giver det nuværende
> univers )

Og så må man jo revidere regnestykket, hvis en fremtidig
teori vinder frem på bekostning af BB.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær at vælge sikre adgangskoder, der samtidig er nemme at huske:
http://kimludvigsen.dk/tips-sikkerhed-kodeord.php

---

Den 01-07-2011 16:33, Kim Ludvigsen skrev:
> Den 01-07-2011 16:10, Leif Neland skrev:
>> "Kim Ludvigsen"<usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
>
>>> Hvor stor en overvægt, der er tale om, ved jeg ikke. Det
>>> er sådan set det,
>>> som ASKF spørger om, og jeg er da også nysgerrig.
>>> Personligt, og uden at
>>> have nogen konkret viden herom, er mit gæt, at vi er
>>> meget tæt på de 100
>>> procent.
>>
>> Det er et problem at definere, hvad der skal divideres med.
>> Er det
>> BB_teorien / (alle kendte teorier, der giver det nuværende
>> univers)
>
> Det må jo nødvendigvis være BB kontra alle kendte teorier,
> når det handler om, hvor stor enighed der i øjeblikket er om
> BB.
>
>> BB_teorien / (alle nuværende og fremtidige teorier, der
>> giver det nuværende
>> univers )
>
> Og så må man jo revidere regnestykket, hvis en fremtidig
> teori vinder frem på bekostning af BB.
>
Jeg synes der er forskellige ting i spil her:

1)
Big Bang er en videnskabelig teori om
det nuværende univers' fødsel for ca.
13,7 mia år siden. En videnskabelig teori
kan ikke være "rigtig", så det er meningsløst
at sætte procenter på hvor rigtig den er.

En videnskabelig teori kan kun falsificeres,
det vil sige der gøres observationer, som
er i /modstrid/ med den forklaringsmodel,
teorien fremsætter.

Observationer, der /ikke/ er i modstrid med
modellen, men heller ikke er forklaret i
modellen, giver anledning til revision
af teorien.

I de sidste 40-50 år er der ikke fortaget
observationer, der er i modstrid med modellen,
men derimod observationer der bekræfter
modellens validitet. Den seneste af disse
er observationen af Hawking stråling omkring
sorte huller, et fænomen Hawking har forudsagt
er en konsekvens af modellen, men altså
først observeret for ganske nylig.

2)
Teorien omfatter så vidt jeg ved intet
om tilstanden i singulariteten før
ekspansionen og derfor heller intet
om hvad der igangsatte ekspansionen.

Og dette sidste er noget helt andet end
tilstanden efter ekspansionen gik i gang,
som man ved en hel del om fra et par milli-
sekunder efter.

PS: Det er ikke område jeg følger vældig
meget med i, så korreks mig gerne hvis
min viden om sagerne er forældet

--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

---

Den 01-07-2011 18:03, Jørgen Farum Jensen skrev:
> Den 01-07-2011 16:33, Kim Ludvigsen skrev:

> Big Bang er en videnskabelig teori om
> det nuværende univers' fødsel for ca.
> 13,7 mia år siden. En videnskabelig teori
> kan ikke være "rigtig", så det er meningsløst
> at sætte procenter på hvor rigtig den er.

Der er vist heller ingen, der har brugt ordet "rigtig".
Procenterne går ikke på rigtigheden, men på hvor enige man
(videnskaben) er om teorien.

> Observationer, der /ikke/ er i modstrid med
> modellen, men heller ikke er forklaret i
> modellen, giver anledning til revision
> af teorien.

Indimellem kan observationer fortolkes på flere forskellige
måder.

> PS: Det er ikke område jeg følger vældig
> meget med i, så korreks mig gerne hvis
> min viden om sagerne er forældet

Ditto. Jeg er enig med dig i konklusionerne, det var
udelukkende dit argument i dit første svar, som jeg fandt
lidt for nemt. Det kan være, jeg er overfølsom, men jeg
syntes, det mindede en hel del om visse andres argumenter.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær at bruge Google som lommeregner:
http://kimludvigsen.dk/tips-internet-googleregn.php

---

Jørgen Farum Jensen wrote:

> PS: Det er ikke område jeg følger vældig
> meget med i, så korreks mig gerne hvis
> min viden om sagerne er forældet

Din 'viden' er sikkert ikke forældet, men tænk over følgende:

Hele BB teorien er ene og alene baseret på antagelsen om, at rødforskydning
_alene_ kan ske som følge af hastighed.

Antager man at rødforskydning _også_ kan ske som følge af afstand, ser
regnestykket helt anderledes ud.

(Jo, rødforskydning kan sagtens ske uden energitab, så undlad venligst at
bruge det argument).

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

On 05-07-2011 13:53, Stig Johansen wrote:
> Jørgen Farum Jensen wrote:
>
>> PS: Det er ikke område jeg følger vældig
>> meget med i, så korreks mig gerne hvis
>> min viden om sagerne er forældet
>
> Din 'viden' er sikkert ikke forældet, men tænk over følgende:
>
> Hele BB teorien er ene og alene baseret på antagelsen om, at rødforskydning
> _alene_ kan ske som følge af hastighed.
>
Nej. Det er baseret på antagelsen at fysikkens love er universelle og at
universet er ensartet og isotropisk. Antagelser som observationer ikke
sidenhen har modbevist.

> Antager man at rødforskydning _også_ kan ske som følge af afstand, ser
> regnestykket helt anderledes ud.
>
> (Jo, rødforskydning kan sagtens ske uden energitab, så undlad venligst at
> bruge det argument).
>
Sådan fungerer det ikke. Byrden er hos dig, for at finde på et
eksperiment (eller observation man kan gøre) der vil bekræfte din tired
light model. Dvs. komme med en forudsigelse der er forskellig fra den
standard modellen gør og som kan verificeres af anden vej og er
konsistent med alle andre observationer.

Man kan måle rødforskydning så nøjagtigt at selv den minimale
hastighedsforskel i retning jorden, en exoplanet påfører den stjerne den
kredser omkring, kan måles. Hastighedsforskelle målt helt ned i meter i
sekundet.

Med så følsomme instrumenter burde det være en smal sag at falsificere
Hubble konstanten og kassere en Nobel pris.

---

On 06-07-2011 14:13, Martin Andersen wrote:
> kassere

Indkassere, naturligvis.

---

Martin Andersen wrote:

> On 05-07-2011 13:53, Stig Johansen wrote:
>> Jørgen Farum Jensen wrote:
>>
>>> PS: Det er ikke område jeg følger vældig
>>> meget med i, så korreks mig gerne hvis
>>> min viden om sagerne er forældet
>>
>> Din 'viden' er sikkert ikke forældet, men tænk over følgende:
>>
>> Hele BB teorien er ene og alene baseret på antagelsen om, at
>> rødforskydning _alene_ kan ske som følge af hastighed.
>>
> Nej. Det er baseret på antagelsen at fysikkens love er universelle og at
> universet er ensartet og isotropisk. Antagelser som observationer ikke
> sidenhen har modbevist.
>
>> Antager man at rødforskydning _også_ kan ske som følge af afstand, ser
>> regnestykket helt anderledes ud.
>>
>> (Jo, rødforskydning kan sagtens ske uden energitab, så undlad venligst at
>> bruge det argument).
>>
> Sådan fungerer det ikke. Byrden er hos dig, for at finde på et
> eksperiment (eller observation man kan gøre) der vil bekræfte din tired
> light model. Dvs. komme med en forudsigelse der er forskellig fra den
> standard modellen gør og som kan verificeres af anden vej og er
> konsistent med alle andre observationer.
>
> Man kan måle rødforskydning så nøjagtigt at selv den minimale
> hastighedsforskel i retning jorden, en exoplanet påfører den stjerne den
> kredser omkring, kan måles. Hastighedsforskelle målt helt ned i meter i
> sekundet.
>
> Med så følsomme instrumenter burde det være en smal sag at falsificere
> Hubble konstanten og kassere en Nobel pris.

Lidt kort.

Jeg forholder mig ikke til _tired light_, men er nok nærmere _tired man_ ;)

Jeg har min egen teori, som hænger samme på kryds og tværs, og ikke
modbevist af nogle observationer, men lad os angribe dit udsagn:

> Nej. Det er baseret på antagelsen at fysikkens love er universelle og at
> universet er ensartet og isotropisk. Antagelser som observationer ikke
> sidenhen har modbevist.

Ad "fysikkens love er universelle"
Hvordan forklarer du at man opererer med differentierede lov afhængig om det
er 'mikro' eller 'makro' ?
(mikto = kvantemekanik, makro = relativitetsteorien).

Hvornår nødes de, og hvad sker der præcist i 'skillepunktet'.

Hvorfor opererer man med MOND for at forklare det uforklarlige?

Skulle MOND stå til troende afliver man samtidig 'dark matter'.

Hvor befinder 'dark matter sig' ?

Det kan ikke befinde sig omkring solen, da pioneer anomalien (og mange
andre) ville være lagt større.

Skulle det befinde sig i nærheden at mælkevejens 'sorte hul', invaliderer
det enhver tese om størrelse af samme.

Skulle det derimod befinde sig isotropisk, vil det ikke yde nogen påvirkning
af modellerne, og dermed invalidere sig selv.

Ad rødforskydning.
Bemærk at jeg ikke fornægter Doppler effekten, men antager at rødforskydning
_også_ kan skyldes afstand.

Det er faktisk ufattelig let at indse, men problemet er, at man forveksler
energi og effekt, eller blander det sammen.

Prøv at lave en sinuskurve, hvor ethvert punkt er et udtryk for
vekselvirkning mellem potentiel energi og impuls.

Integrér det over en hel bølgelængde og den samlede energi/impuls = 0 -
dette er bevist utallige gange, hvor 'lys' i modfase ophæver hinanden.

Tager vi en ½ bølgelængde, så er der intet energitab ved at sammenholde 2
integralligninger, hvor disse integraler er ens.

Når de er ens, er det intet energitab.

Det var blot lidt impulser, og jeg har ikke til hensigt at deltage i disse
debatter.


--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

On 6 Jul., 14:12, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> > On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
> >> Den 01-07-2011 13:48, J rgen Farum Jensen skrev:
> >>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
> >>> gudsbegrebet som rsag. Eller sagt mere
> >>> direkte: gud er ikke en forklaring p noget
> >>> som helst, hverken et n ldeblad eller
> >>> Big Bang.
>
> >> I diskussionerne om Schr dingers kat kom k benhavnerskolen
> >> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> >> n dvendig for at kollapse b lgefunktionen. Alts verden er
> >> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> >> (af (en) gud).
>
> >> Det er selvf lgeligt en simplificeret gengivelse.
>
> > Nej, det en misforst else p flere planer.
>
> > Du kan ikke overf re en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen..
>
> Det var faktisk diskussionen, som K benhavnerskolen f rte.
> Einstein h nede dem ved at sp rge, er m nen p himlen, fordi
> der sidder en mus og kigger p dem.
>
> > Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
> > have en observat r. Man beh ver ikke at v re en gud for at observere.
>
> HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>
> Det er en udl ber af diskussionen om Schr dingers kat. Eugene
> Wigner skrev i den forbindelse: it was not possible to formulate
> the laws of quantum mechanics in a fully consistent way, without
> reference to the consciousness [of the observer] . . . the very
> study of the external world led to the conclusion that the content
> of the consciousness is the ultimate reality.
>
> Eksistens er afh ngige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
> den ultimative virkelighed. Der skal v re nogen til at kollapse
> b lgefunktionen, s den antager en bestemt form.
>
> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
> bevidsthed.
>
> X-posr dk.livssyn.kristendom
>
> --
> Venlig hilsen,
>
> Vidal

nå Vidal ,,hvad er så Kristen videnskab for noget

---

Den 08-07-2011 01:32, tkruse skrev:
> nå Vidal ,,hvad er så Kristen videnskab for noget

Der er ikke nogen specifik *kristen* videnskab.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Vidal skrev i
news:4e174840$0$36586$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Den 08-07-2011 01:32, tkruse skrev:
>> nå Vidal ,,hvad er så Kristen videnskab for noget
>
> Der er ikke nogen specifik *kristen* videnskab.

Der er i al fald en ateistisk videnskab!!

--
Med venlig hilsen Andreas Falck
http://bibeltro.dk/ + *DebatForum*
http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://SDAsyd.dk/ *SDA i Synnejylland*

---

On 7 Jul., 15:27, Thomas Hejl Pilgaard <t.pilga...@adslhome.dk.dk>
wrote:
> On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> > Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> >> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
> >>> Den 01-07-2011 13:48, J rgen Farum Jensen skrev:
> >>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
> >>>> gudsbegrebet som rsag. Eller sagt mere
> >>>> direkte: gud er ikke en forklaring p noget
> >>>> som helst, hverken et n ldeblad eller
> >>>> Big Bang.
>
> >>> I diskussionerne om Schr dingers kat kom k benhavnerskolen
> >>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> >>> n dvendig for at kollapse b lgefunktionen. Alts verden er
> >>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> >>> (af (en) gud).
>
> >>> Det er selvf lgeligt en simplificeret gengivelse.
>
> >> Nej, det en misforst else p flere planer.
>
> >> Du kan ikke overf re en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen.
>
> > Det var faktisk diskussionen, som K benhavnerskolen f rte.
>
> Nej, det kan jeg ikke tro.
> Har du noget at dokumentere den p stand med? Eller i det mindste
> pr cisere? - For du mener da ikke at politiets fartm ler bliver mere
> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
> > Einstein h nede dem ved at sp rge, er m nen p himlen, fordi
> > der sidder en mus og kigger p dem.
>
> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet p ovenn vnte.
> M nen eksisterer selvf lgelig. Det er lyset fra m nen, man kan lege med
> diverse tanker omkring.
>
> >> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
> >> have en observat r. Man beh ver ikke at v re en gud for at observere.
>
> > HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
> > ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>
> Hvis du ikke kigger p m nen, er der nok en anden, der g r det.
> Vi beh ver ingen til at kigge p det hele p en gang.
>
> > Eksistens er afh ngige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
> > den ultimative virkelighed. Der skal v re nogen til at kollapse
> > b lgefunktionen, s den antager en bestemt form.
>
> Eller noget.
> F.eks. kunne vi jo blot s tte et videokamera op.
> Vi beh ver derefter ikke engang kigge p det b ndede materiale.
> "Skaden" er sket.
>
> > Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
> > bevidsthed.
>
> N r f rst noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
> intetheden helt spontant. Og de fleste f dsler har mindst 1 vidne...

der findes en fælles måde at observere på,,Solen
universet er vores fælles uvidenhed ,,er der noget i det usynlige ?
men føler vi os selv , så ved vi at der kun er EN af slagsen i hele
universet
og tror vi på Jesus,,så må vi tro på hans ord,,guds rige er inde i jer

---

On 8 Jul., 01:44, tkruse <tkru...@gmail.com> wrote:
> On 7 Jul., 15:27, Thomas Hejl Pilgaard <t.pilga...@adslhome.dk.dk>
> wrote:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> > On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
>
> > > Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> > >> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
> > >>> Den 01-07-2011 13:48, J rgen Farum Jensen skrev:
> > >>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
> > >>>> gudsbegrebet som rsag. Eller sagt mere
> > >>>> direkte: gud er ikke en forklaring p noget
> > >>>> som helst, hverken et n ldeblad eller
> > >>>> Big Bang.
>
> > >>> I diskussionerne om Schr dingers kat kom k benhavnerskolen
> > >>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> > >>> n dvendig for at kollapse b lgefunktionen. Alts verden er
> > >>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> > >>> (af (en) gud).
>
> > >>> Det er selvf lgeligt en simplificeret gengivelse.
>
> > >> Nej, det en misforst else p flere planer.
>
> > >> Du kan ikke overf re en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen.
>
> > > Det var faktisk diskussionen, som K benhavnerskolen f rte.
>
> > Nej, det kan jeg ikke tro.
> > Har du noget at dokumentere den p stand med? Eller i det mindste
> > pr cisere? - For du mener da ikke at politiets fartm ler bliver mere
> > usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
> > > Einstein h nede dem ved at sp rge, er m nen p himlen, fordi
> > > der sidder en mus og kigger p dem.
>
> > Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet p ovenn vnte.
> > M nen eksisterer selvf lgelig. Det er lyset fra m nen, man kan lege med
> > diverse tanker omkring.
>
> > >> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
> > >> have en observat r. Man beh ver ikke at v re en gud for at observere..
>
> > > HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
> > > ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>
> > Hvis du ikke kigger p m nen, er der nok en anden, der g r det.
> > Vi beh ver ingen til at kigge p det hele p en gang.
>
> > > Eksistens er afh ngige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
> > > den ultimative virkelighed. Der skal v re nogen til at kollapse
> > > b lgefunktionen, s den antager en bestemt form.
>
> > Eller noget.
> > F.eks. kunne vi jo blot s tte et videokamera op.
> > Vi beh ver derefter ikke engang kigge p det b ndede materiale.
> > "Skaden" er sket.
>
> > > Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
> > > bevidsthed.
>
> > N r f rst noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
> > intetheden helt spontant. Og de fleste f dsler har mindst 1 vidne...
>
> der findes en fælles måde at observere på,,Solen
> universet er vores fælles uvidenhed ,,er der noget i det usynlige ?
> men føler vi os selv , så ved vi at der kun er EN af slagsen i hele
> universet
> og tror vi på Jesus,,så må vi tro på hans ord,,guds rige er inde i jer

der findes en fælles måde at observere på,,Solen
universet er vores fælles uvidenhed ,,er der noget i det usynlige ?
men føler vi os selv , så ved vi at der kun er EN af slagsen i hele
universet
og tror vi på Jesus,,så må vi tro på hans ord,,guds rige er inde i
jer
og Kristen livssyn handler mere om hvordan vi skal holde fred med den
ENE vi er
og ikke Einsteins teorier ,,det høre mere hjemme i dk.videnskab

---

On 8 Jul., 20:37, "Andreas Falck" <dewn...@dewnull.dk> wrote:
> Vidal skrev inews:4e174840$0$36586$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>
> > Den 08-07-2011 01:32, tkruse skrev:
> >> nå Vidal ,,hvad er så Kristen videnskab for noget
>
> > Der er ikke nogen specifik *kristen* videnskab.
>
> Der er i al fald en ateistisk videnskab!!
>
> --
> Med venlig hilsen  Andreas Falckhttp://bibeltro.dk/+ *DebatForum*http://skabelsen.info/+ *DebatForum*http://SDAsyd.dk/*SDA i Synnejylland*

viden om et eller andet
bøn skaber ånd
at skabe ånd bliver måske den største videnskab i verden
jeg ved jeg kan se igennem væge når jeg fornyer min ånd igennem det
første og største bud
måske kan man en dag se vad der findes på fremmede planeter ved hjælp
af ånd
jeg har flere gange fået et lille forsmag på at ånd kan mere end
kikkerter og raketter

---

On 12 Jul., 11:45, Thomas Hejl Pilgaard <t.pilga...@adslhome.dk.dk>
wrote:
> On 08-07-2011 20:11, Vidal uttered:
>
>
>
>
>
> > Den 07-07-2011 15:27, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> >> On 06-07-2011 14:12, Vidal uttered:
> >>> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> >>>> On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
> >>>>> Den 01-07-2011 13:48, Jørgen Farum Jensen skrev:
> >>>>>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
> >>>>>> gudsbegrebet som årsag. Eller sagt mere
> >>>>>> direkte: gud er ikke en forklaring på noget
> >>>>>> som helst, hverken et nældeblad eller
> >>>>>> Big Bang.
>
> >>>>> I diskussionerne om Schrödingers kat kom københavnerskolen
> >>>>> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> >>>>> nødvendig for at kollapse bølgefunktionen. Altså verden er
> >>>>> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> >>>>> (af (en) gud).
>
> >>>>> Det er selvfølgeligt en simplificeret gengivelse.
>
> >>>> Nej, det en misforståelse på flere planer.
>
> >>>> Du kan ikke overføre en konklusionen om mikroverdenen til
> >>>> makroverdenen.
>
> >>> Det var faktisk diskussionen, som Københavnerskolen førte.
>
> >> Nej, det kan jeg ikke tro.
> >> Har du noget at dokumentere den påstand med? Eller i det mindste
> >> præcisere?
>
> > Det handler jo om Heisenbergs usikkerhedsprincip, som fik
> > Schrödinger til at formulere sit tankeeksperiment, kaldet
> > 'Schrödingers kat', som jeg formoder, du er bekendt med.
>
> Selvfølgelig.
> Men jeg bad om dokumentation for at Københavnerskolen påstod
> at en konklusion om mikroverdenen kunne overføres til
> makroverdenen.
> Ikke om et link til et tankeeksperiment, der er udført af en
> kritiker af Københavnerskolen, som valgte at kritisere deres
> fortolkninger af mikroverdenen ved selv at overføre dem til
> makroverdenen.


Findes ikke -


> Jeg angav selv et eksempel på absurditeten i at gøre dette,
> som du tilsyneladende valgte at ignorere, da du citerede mig.
> Jeg var ellers nysgerrig på at høre dit svar:
>
> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?

Lol -

> Jeg ser ingen som helst observationer, der understøtter, at
> Heisenberg's usikkerhedsprincip skulle have nogen som helst
> form for praktisk konsekvens i makroverdenen.

Nej. De findes ikke.

> >>> Einstein hånede dem ved at spørge, er månen på himlen, fordi
> >>> der sidder en mus og kigger på dem.
>
> >> Hvilket blot er endnu et slag i ansigtet på ovennævnte.
> >> Månen eksisterer selvfølgelig. Det er lyset fra månen, man kan lege med
> >> diverse tanker omkring.
>
> > Ikke i dette tilfælde. Det handler om at kollapse usikkerhedsrelationen.
> > Månens lys har som sådan ikke noget med det at gøre.
>
> Ikke forstået.
> Er du enig, eller uenig med Einstein's pointe?
> Eksisterer månen, uanset om nogen måler på den?
> Kan makroverdenens objekter, der en gang er målt på, ophøre med at
> eksistere, hvis folk stopper med at observere dem?
>
> >>>> Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
> >>>> have en observatør. Man behøver ikke at være en gud for at observere.
>
> > Njah, det er nok min gudstro, der manifesterer sig.
>
> > Men hvilket væsen, kan du forestille dig, vil kunne observere
> > hele universet i et hug/ at bringe universet ud af dets
> > usikkerhedsrelation.
>
> Hvorfor skal det være i ét hug?
>
> Usikkerhedsrelationen gælder, så vidt jeg har forstået det, lige som
> resten af kvantemekanikken kun for partikler.
>
> Hvor forskelligt forestiller du dig overhovedet et observeret
> og et uobserveret univers kan være?
>
> >>> HVis man kan observere hele universet på engang, så er man
> >>> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>
> >> Hvis du ikke kigger på månen, er der nok en anden, der gør det.
> >> Vi behøver ingen til at kigge på det hele på en gang.
>
> > Så du mener, universet befinder sig i en ikke-defineret tilstand,
> > indtil Hubble tager et foto?
>
> Når Hubble tager et foto, er det en form for måling af lyset, der
> kommer fra den retning af universet, ja.
> Men der er meget andet i universet, som det samme lys kunne have
> ramt - interageret med - og dermed være blevet "målt" af.
> Og det gælder alt lys i universet, i alle retninger.
>
> > Eller accepterer du ikke Heisenbergs
> > usikkerheds princip, eller mener du Schrödingers eksempel er
> > overdrevet eller simpelthen fejlagtigt.
>
> Jeg mener det er et glimrende argument for at princippet udelukkende
> har en praktisk effekt i mikroverdenen. Hvilket stemmer overens med
> den fuldstændigt fraværende samling observationer, der viser effekt
> på makroverdenen.
>
> >>> Eksistens er afhængige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
> >>> den ultimative virkelighed. Der skal være nogen til at kollapse
> >>> bølgefunktionen, så den antager en bestemt form.
>
> >> Eller noget.
> >> F.eks. kunne vi jo blot sætte et videokamera op.
> >> Vi behøver derefter ikke engang kigge på det båndede materiale.
> >> "Skaden" er sket.
>
> > Det vil sige, du er enig i, at der kræves en observation for
> > at bringe verden/et givet objekt i en definitiv tilstand?
>
> Nej, jeg mener at selv HVIS det var et krav, er det et krav, der
> er MEGET let at opfylde i makroverdenen. Der er meget "noget" i
> makroverdenen.
>
> >>> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
> >>> bevidsthed.
>
> >> Når først noget er bragt til eksistens, kan det ikke fordufte ud i
> >> intetheden helt spontant.
>
> > Jo, men nu taler vi jo f.eks. om en galakse mia af lysår borte. Hvilken
> > iagttager forestiller du dig der?
>
> Stof.
>
> >> Og de fleste fødsler har mindst 1 vidne...
>
> > Nu taler vi jo om andet og mere end fødsler.
>
> En ting ad gangen. Du præsenterede en påstand ovenfor, som kunne afvises
> med argumentet jeg gav her om tilstedeværelsen af mindst ét vidne ved
> min fødsel.

---

On 12 Jul., 22:40, "Ulrik Smed" <u...@post1.tele.dk> wrote:
> Thomas Hejl Pilgaard wrote:
> > Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
> > usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
> Vi ta'r et billede af en porsche der drøner forbi, med ultrakort lukkertid.
> Det billede bliver skarpt og giver et præcist indtryk af hvor bilen befinder
> sig, men giver til gengæld nærmest ingen indtryk af hvor hurtigt den kører.
> Så ta'r vi et billede til med lang lukkertid. Det bliver udtværet så man
> ikke rigtig kan se præcis hvor bilen er, men til gengæld giver et godt
> billede af farten.
>
> Er det en god makro-analogi til 'det der med usikkerheden'?

Nej -

---

On 6 Jul., 14:12, Vidal <vi...@webspeed.dk> wrote:
> Den 06-07-2011 11:45, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> > On 01-07-2011 23:49, Vidal uttered:
> >> Den 01-07-2011 13:48, J rgen Farum Jensen skrev:
> >>> Dermed troede jeg at jeg havde afvist
> >>> gudsbegrebet som rsag. Eller sagt mere
> >>> direkte: gud er ikke en forklaring p noget
> >>> som helst, hverken et n ldeblad eller
> >>> Big Bang.
>
> >> I diskussionerne om Schr dingers kat kom k benhavnerskolen
> >> frem til det resultat, at en (overordnet) iagttager var
> >> n dvendig for at kollapse b lgefunktionen. Alts verden er
> >> ikke tilstede i definitiv form, medmindre den bliver iagttaget
> >> (af (en) gud).
>
> >> Det er selvf lgeligt en simplificeret gengivelse.
>
> > Nej, det en misforst else p flere planer.
>
> > Du kan ikke overf re en konklusionen om mikroverdenen til makroverdenen..
>
> Det var faktisk diskussionen, som K benhavnerskolen f rte.
> Einstein h nede dem ved at sp rge, er m nen p himlen, fordi
> der sidder en mus og kigger p dem.
>
> > Derudover propper du lige pludselig en gud ind, i stedet for blot at
> > have en observat r. Man beh ver ikke at v re en gud for at observere.
>
> HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>
> Det er en udl ber af diskussionen om Schr dingers kat. Eugene
> Wigner skrev i den forbindelse: it was not possible to formulate
> the laws of quantum mechanics in a fully consistent way, without
> reference to the consciousness [of the observer] . . . the very
> study of the external world led to the conclusion that the content
> of the consciousness is the ultimate reality.
>
> Eksistens er afh ngige af en iagttagende bevidsthed, ja det er faktisk
> den ultimative virkelighed. Der skal v re nogen til at kollapse
> b lgefunktionen, s den antager en bestemt form.
>
> Du eksisterer ikke med mindre du er omfattet af en iagttagende
> bevidsthed.
>
> X-posr dk.livssyn.kristendom
>
> --
> Venlig hilsen,
>
> Vidal

HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
ikke helt uden evner, vil jeg sige.
når nu det er Kristen livssyn det handler om
så siger Jesus,,ingen har nogensinde set det
så måske er paradiset et beskyttet sted i universet,,med en høj og
svær mur med 12 porte med vær sin krystal
eller lige som Jøderne som får et skjold send fra himlen
det undre mig at der står skrevet om den tid hvor jøderne får et
skjold fra himlen,,der findes havet ikke mere
jeg har lige set en udsendelse på dr HD tv,,videnskaben mener at solen
bliver støre og støre og mere kraftig i sit lys
og havet vil forsvinde
til sidst bliver solen så stor at den vil fylde hele himlen og opsluge
jorden
det er set i kikkert om andre stjerner og deres skæbne

---

Den 16/07/11 03.06, tkruse skrev:
> HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
> når nu det er Kristen livssyn det handler om

Nej, videnskabsgruppen handler om videnskab.

Kan I ikke holde op med den chikanerende krydspost. Jeg troede egentligt
at kristendom gik ud på at respektere andre mennesker.

Mvh. Lars

---

Den 16-07-2011 08:28, Lars Kongshøj skrev:
> Den 16/07/11 03.06, tkruse skrev:
>> HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
>> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>> når nu det er Kristen livssyn det handler om
>
> Nej, videnskabsgruppen handler om videnskab.
>
> Kan I ikke holde op med den chikanerende krydspost. Jeg troede egentligt at
> kristendom gik ud på at respektere andre mennesker.

I videnskaben findes der megen tænkning, der er
parallel med religiøse opfattelser. Der er blot tale om
et valg, når man ser bort fra det. Det er ikke specielt
videnskabeligt at være ateist. Det er blot en lukken sig
om sig selv.

Jeg kan godt se, der i denne gruppe er en tendens til at se
bort fra religiøse aspekter og folk sætter en særlig ære i
at betegne det som fantasi og overtro. Det er kun et udtryk
for at folk enten ikke kender de aspekter eller vælger at se
bort fra dem.

Science and religion are two windows that people look through,
trying to understand the big universe outside, trying to
understand why we are here. The two windows give different views,
but they look out at the same universe. Both views are one-sided,
neither is complete. Both leave out essential features of the real
world. And both are worthy of respect.

(Freeman Dyson)


--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Den 16-07-2011 08:28, Lars Kongshøj skrev:
> Den 16/07/11 03.06, tkruse skrev:
>> HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
>> ikke helt uden evner, vil jeg sige.
>> når nu det er Kristen livssyn det handler om
>
> Nej, videnskabsgruppen handler om videnskab.
>
> Kan I ikke holde op med den chikanerende krydspost. Jeg troede egentligt at
> kristendom gik ud på at respektere andre mennesker.

I videnskaben findes der megen tænkning, der er
parallel med religiøse opfattelser. Der er blot tale om
et valg, når man ser bort fra det. Det er ikke specielt
videnskabeligt at være ateist. Det er blot en lukken sig
om sig selv.

Jeg kan godt se, der i denne gruppe er en tendens til at se
bort fra religiøse aspekter og folk sætter en særlig ære i
at betegne det som fantasi og overtro. Det er kun et udtryk
for at folk enten ikke kender de aspekter eller vælger at se
bort fra dem.

Science and religion are two windows that people look through,
trying to understand the big universe outside, trying to
understand why we are here. The two windows give different views,
but they look out at the same universe. Both views are one-sided,
neither is complete. Both leave out essential features of the real
world. And both are worthy of respect.

(Freeman Dyson)


--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On 16 Jul., 08:28, Lars Kongshøj <lars_kongs...@hotmail.com> wrote:
> Den 16/07/11 03.06, tkruse skrev:
>
> > HVis man kan observere hele universet p engang, s er man
> > ikke helt uden evner, vil jeg sige.
> > når nu det er Kristen livssyn det handler om
>
> Nej, videnskabsgruppen handler om videnskab.
>
> Kan I ikke holde op med den chikanerende krydspost. Jeg troede egentligt
> at kristendom gik ud på at respektere andre mennesker.
>
> Mvh. Lars

jeg er magtesløs,,jer svare i dk.livssyn.kristendom

---

On 13 Jul., 10:23, Jørgen Farum Jensen <jfjen...@yahoo.dk> wrote:
> Den 12-07-2011 22:40, Ulrik Smed skrev:> Thomas Hejl Pilgaard wrote:
> >> Du mener da ikke at politiets fartmåler bliver mere
> >> usikker, jo mere sikkert den lokaliserer Porschen's position?
>
> > Vi ta'r et billede af en porsche der drøner forbi, med ultrakort lukkertid.
> > Det billede bliver skarpt og giver et præcist indtryk af hvor bilen befinder
> > sig, men giver til gengæld nærmest ingen indtryk af hvor hurtigt den kører.
> > Så ta'r vi et billede til med lang lukkertid. Det bliver udtværet så man
> > ikke rigtig kan se præcis hvor bilen er, men til gengæld giver et godt
> > billede af farten.
>
> > Er det en god makro-analogi til 'det der med usikkerheden'?
>
> Nej. Et foto af bilen tjener alene
> som dokumentation af hvilken bil det
> er. Fartmåleren kan objektiv fortælle
> såvel position som fart i det øjeblik,
> der måles.
>
> Heisenbergs usikkerhedsprincip har
> ingen mening i makro-verdenen.
>
> --
> Jørgen Farum Jensenhttp://webdesign101.dk
> .

vis der sættes to punkter i højisonden ,,så kan man se på camera hvor
hurtigt bilen bevæger sig immellem to punkter

---

"ASKF" <nospam@askf.dk> skrev i en meddelelse news:qchq075ppcdn6rdonfkqf6sd2nk30qhh2u@4ax.com...
> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?
>
> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?

Hvis universet kan opstå ud af 'empty space',
så kan det vel ikke være en særlig usandsynlig begivenhed.

A Universe From Nothing' by Lawrence Krauss
http://www.youtube.com/watch?v=7ImvlS8PLIo

Ved ca. 0:30:00 kommer han ind på at universets totale energi er 0
og kan opstå fra 'quantum fluctuations'.


Jan Rasmussen

---

> "ASKF" <nospam@askf.dk> skrev i en meddelelse news:qchq075ppcdn6rdonfkqf6sd2nk30qhh2u@4ax.com...
>> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?
>>
>> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
>> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?
>
> Hvis universet kan opstå ud af 'empty space',
> så kan det vel ikke være en særlig usandsynlig begivenhed.
>
> A Universe From Nothing' by Lawrence Krauss
> http://www.youtube.com/watch?v=7ImvlS8PLIo
>
> Ved ca. 0:30:00 kommer han ind på at universets totale energi er 0
> og kan opstå fra 'quantum fluctuations'.
>
>
> Jan Rasmussen

Hvis du også snupper denne her, så tro jeg det er mere klart at spørgsmålet
ikke giver noget mening, på nuværende tidspunkt.

http://www.youtube.com/watch?v=M9iJMWJdyw8
Neil Turok: What Caused The Big Bang?

Ved ca. 0:35:00 kommer han ind på 'M-teori' -og den 'cykliske egenskab' ved denne,
to 'brains' støder sammen og skaber bigbang o.s.v..


Jan Rasmussen

---

On 02-07-2011 19:38, Jan Rasmussen wrote:
>> "ASKF"<nospam@askf.dk> skrev i en meddelelse news:qchq075ppcdn6rdonfkqf6sd2nk30qhh2u@4ax.com...
>>> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?
>>>
>>> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
>>> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?
>>
>> Hvis universet kan opstå ud af 'empty space',
>> så kan det vel ikke være en særlig usandsynlig begivenhed.
>>
>> A Universe From Nothing' by Lawrence Krauss
>> http://www.youtube.com/watch?v=7ImvlS8PLIo
>>
>> Ved ca. 0:30:00 kommer han ind på at universets totale energi er 0
>> og kan opstå fra 'quantum fluctuations'.
>>
>>
>> Jan Rasmussen
>
> Hvis du også snupper denne her, så tro jeg det er mere klart at spørgsmålet
> ikke giver noget mening, på nuværende tidspunkt.
>
> http://www.youtube.com/watch?v=M9iJMWJdyw8
> Neil Turok: What Caused The Big Bang?
>
> Ved ca. 0:35:00 kommer han ind på 'M-teori' -og den 'cykliske egenskab' ved denne,
> to 'brains' støder sammen og skaber bigbang o.s.v..
>
Det er 'branes' som i membranes :)

---

Den 02-07-2011 19:38, Jan Rasmussen skrev:
>> "ASKF"<nospam@askf.dk> skrev i en meddelelse news:qchq075ppcdn6rdonfkqf6sd2nk30qhh2u@4ax.com...
>>> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?
>>>
>>> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
>>> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?
>>
>> Hvis universet kan opstå ud af 'empty space',
>> så kan det vel ikke være en særlig usandsynlig begivenhed.
>>
>> A Universe From Nothing' by Lawrence Krauss
>> http://www.youtube.com/watch?v=7ImvlS8PLIo
>>
>> Ved ca. 0:30:00 kommer han ind på at universets totale energi er 0
>> og kan opstå fra 'quantum fluctuations'.
>>
>>
>> Jan Rasmussen
>
> Hvis du også snupper denne her, så tro jeg det er mere klart at spørgsmålet
> ikke giver noget mening, på nuværende tidspunkt.
>
> http://www.youtube.com/watch?v=M9iJMWJdyw8
> Neil Turok: What Caused The Big Bang?
>
> Ved ca. 0:35:00 kommer han ind på 'M-teori' -og den 'cykliske egenskab' ved denne,
> to 'brains' støder sammen og skaber bigbang o.s.v..

Måske pea-braines?

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

"Vidal" <vidal@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4e0f9b42$0$36565$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Den 02-07-2011 19:38, Jan Rasmussen skrev:
>>> "ASKF"<nospam@askf.dk> skrev i en meddelelse news:qchq075ppcdn6rdonfkqf6sd2nk30qhh2u@4ax.com...
>>>> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?
>>>>
>>>> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
>>>> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?
>>>
>>> Hvis universet kan opstå ud af 'empty space',
>>> så kan det vel ikke være en særlig usandsynlig begivenhed.
>>>
>>> A Universe From Nothing' by Lawrence Krauss
>>> http://www.youtube.com/watch?v=7ImvlS8PLIo
>>>
>>> Ved ca. 0:30:00 kommer han ind på at universets totale energi er 0
>>> og kan opstå fra 'quantum fluctuations'.
>>>
>>>
>>> Jan Rasmussen
>>
>> Hvis du også snupper denne her, så tro jeg det er mere klart at spørgsmålet
>> ikke giver noget mening, på nuværende tidspunkt.
>>
>> http://www.youtube.com/watch?v=M9iJMWJdyw8
>> Neil Turok: What Caused The Big Bang?
>>
>> Ved ca. 0:35:00 kommer han ind på 'M-teori' -og den 'cykliske egenskab' ved denne,
>> to 'brains' støder sammen og skaber bigbang o.s.v..
>
> Måske pea-braines?
>

Mere i retning af Lawrence Krauss hopper rundt til
http://www.youtube.com/watch?v=RijB8wnJCN0

Jan Rasmussen

---

Vidal <vidal@webspeed.dk> writes:

> MÃ¥ske pea-braines?

Ja, din er den ene.

Man bør lade være med at gøre sig munter over ting man ikke
forstår. Du bør i særdeleshed undlade at beskæftige dig med kosmologi.

http://lmgtfy.com/?q=brane

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*

---

Den 03-07-2011 09:31, Anders Wegge Keller skrev:
> Vidal<vidal@webspeed.dk> writes:
>
>> MÃ¥ske pea-braines?
>
> Ja, din er den ene.

Er din den anden?

> Man bør lade være med at gøre sig munter over ting man ikke
> forstår.

Jeg kan jo ikke vide, hvad du forstår.

> Du bør i særdeleshed undlade at beskæftige dig med kosmologi.

Er det et kategorisk imperativ og i såfald, hvilket 'bør'
opererer du med?

> http://lmgtfy.com/?q=brane
>

Du må altså meget undskylde, jeg svarede på indlægget, jeg havde
glemt du, som universalgeniet over dem alle, har overdommerkvali-
teter både her og på wiki og burde spørges først.

Men det er i øvrigt en vits, jeg har hentet hos Kaku:

Our universe might be some kind of “three-brane,” a three-
dimensional object that has length, width, and breadth.
(As one wit noted, if space has p dimensions, p being an
integer, then our universe is a p-brane,( pronounced
“pea-brain.)” A chart showing all these pea-brains is called
a “brane-scan.”

Her er det så åbenlyst og klart demonstreret, at ikke alle kan
påskønne det.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Den 03/07/11 11.27, Vidal skrev:
> > Du bør i særdeleshed undlade at beskæftige dig med kosmologi.
>
> Er det et kategorisk imperativ og i såfald, hvilket 'bør'
> opererer du med?

Næppe.

http://de.wikipedia.org/wiki/Kategorischer_Imperativ

---

Den 06-07-2011 21:51, Lars Kongshøj skrev:
> Den 03/07/11 11.27, Vidal skrev:
>> > Du bør i særdeleshed undlade at beskæftige dig med kosmologi.
>>
>> Er det et kategorisk imperativ og i såfald, hvilket 'bør'
>> opererer du med?
>
> Næppe.
>
> http://de.wikipedia.org/wiki/Kategorischer_Imperativ

Og det tror du ikke, Wegge kender?

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

Den 06/07/11 23.47, Vidal skrev:
> Den 06-07-2011 21:51, Lars Kongshøj skrev:
>> Den 03/07/11 11.27, Vidal skrev:
>>> > Du bør i særdeleshed undlade at beskæftige dig med kosmologi.
>>>
>>> Er det et kategorisk imperativ og i såfald, hvilket 'bør'
>>> opererer du med?
>>
>> Næppe.
>>
>> http://de.wikipedia.org/wiki/Kategorischer_Imperativ
>
> Og det tror du ikke, Wegge kender?
>

Jeg vil ikke blande mig i jeres gode polemik, eller om AWK kender
teorien bag.

Jeg tror bare at du tog fejl, da du dømte KI.

Mvh. Lars

---

Den 07-07-2011 15:43, Lars Kongshøj skrev:
> Den 06/07/11 23.47, Vidal skrev:
>> Den 06-07-2011 21:51, Lars Kongshøj skrev:
>>> Den 03/07/11 11.27, Vidal skrev:
>>>> > Du bør i særdeleshed undlade at beskæftige dig med kosmologi.
>>>>
>>>> Er det et kategorisk imperativ og i såfald, hvilket 'bør'
>>>> opererer du med?
>>>
>>> Næppe.
>>>
>>> http://de.wikipedia.org/wiki/Kategorischer_Imperativ
>>
>> Og det tror du ikke, Wegge kender?
>>
>
> Jeg vil ikke blande mig i jeres gode polemik, eller om AWK kender teorien bag.
>
> Jeg tror bare at du tog fejl, da du dømte KI.

Det er bare en vits. Ligesom også oplægget til det var.

--
Venlig hilsen,

Vidal

---

On 01-07-2011 06:03, ASKF wrote:
> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?
>
> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?

Sandsynligheden for det sidste kortspil du spillede er astronomisk.
Betyder det at du ikke spillede det?

Det giver ikke mening at tale om sandsynligheden for BB er hændt. Hvis
det er tilfældet er sandsynligheden 100%. Ellers 0%. Alt tyder på det er
sket.

---

Den 7/1/2011, skrev Martin Andersen:
> On 01-07-2011 06:03, ASKF wrote:
>> Er der nogen som har beregnet sandsynligheden for at BB er hændt?
>>
>> Hvis ja, hvillke resultater er man da kommet frem til?
>> Og hvilke modeller er brugt som grundlag for beregningerne?
>
> Sandsynligheden for det sidste kortspil du spillede er astronomisk. Betyder
> det at du ikke spillede det?
>
> Det giver ikke mening at tale om sandsynligheden for BB er hændt. Hvis det er
> tilfældet er sandsynligheden 100%. Ellers 0%. Alt tyder på det er sket.

Jeg har valgt, ikke at se en konflikt mellem religionen og videnskaben
- det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan man formulerer sig.
Naivt!? Ja sikkert, men jeg er gammel nok til at være ligeglad!
mvh
kk