Bertel Lund Hansen wrote:
> Per skrev:
>
>> Hvorfor er det så svært at få fx. en cykel, en nål en tynd plade
>> eller lign. til at balancere af sig selv ?
>
> Der er to slags balance: stabil balance, og ustabil balance.
>
> En bil og en stol er i stabil balance. Hvis man skubber til dem
> så noget af deres støtte løftes fra jorden, vil de af sig selv
> falde tilbage til den stabile balance (inden for visse grænser af
> stødkraft).
>
> En tegnetrekant sat på spidsen er i ustabil balance. Den mindste
> forstyrrelse vil bevirke at tyngdepunktet forskydes så det ikke
> ligger lige over støttepunktet, og så vil tyngdekraften påvirke
> tyngdepunktet med en nedadrettet kraft der vil få trekanten til
> at vælte.
>
> En opret cykel er i stabil balance hvad frem/tilbage angår, men i
> ustabil balance hvad sidelæns angår. Hvis rytteren læner sig
> frem, befinderer tyngdepunktets lodrette projektion (TLP) sig
> stadig mellem de to støttepunkter (dækkenes berøringspunkter).
> Den vælter kun frem hvis TLP flyttes hen foran det forreste
> støttepunkt.
>
> Sidelæns vil den ringeste bevægelse bevirke at TLP ikke længere
> ligger lige over dækkenes støttepunkt, men lidt ved siden af, og
> så virker tyngdekraften ubønhørligt.
>
> Jamen, hvorfor vælter den så ikke sidelæns omgående når vi
> cykler?
>
> Fordi dens konstruktion (buet forgaffel) betyder at den retter
> sig selv op hvis den blot er i bevægelse. Hvis den vælter til
> højre, drejes forhjulet også mod højre, og så flyttes
> støttepunkterne til højre - ind under tyngdepunktet igen. Det
> sker hele tiden med umærkelige bevægelser, men bliver tydeligt
> hvis man slipper styret og læner sig en smule til siden. Det er
> forklaringen på at man kan holde balancen på den uden hænder.
>
>> Altså man stiller genstanden fra sig og så kan den stå af sig selv...
>
>> Ville det kunne lade sig gøre, hvis man fik en robot til at stille
>> genstanden til balance ?
>
> Nej, ikke hvis genstanden skal slippes. Der skal nærmest kun et
> molekyle til at skubbe genstanden ud af balance. Hvis robotten
> indbygges i genstanden og korrigerer hele tiden, kan det lade sig
> gøre.
>
>> Eller ville det kunne lade sig gøre i et lufttomt rum ?
>
> Det vil formodentlig være en mikroskopisk smule lettere, men
> f.eks. en ændring i tyngdekraften fra et himmellegeme vil være
> nok til at ødelægge balancen. Der kan også være et støvkorn der
> lige rammer genstanden.
Tak for et rigtig godt svar Bertel
Mvh. Per