/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ophavsret
Fra : FStampe


Dato : 04-05-11 14:36

Hej

Sidste efterår var der en udsendelsesrække på DR, hvor man fulgte
opstandelsen, træningen og den kulminerende koncert for et kor i en
ghetto. Programmet hed, som koret i udsendelsen, Stemmer fra
Vollsmose.

Koret og dets medlemmer besluttede allerede under selve tv
produktionen, at koret ikke skulle stoppe, når kameraene blev slukket
og TV mistede deres interesse. Et kim var lagt og stemmerne ville
fotsætte.

Det førte til, at en meget stor del af det oprindelige kor arbejde
målrettet på at danne en sangforening med koret som primære aktivitet
og musikken som drivende kraft. Denne forening blev officielt stiftet
først for i 2011, da vedtægter var blevet formuleret og alle de
praktiske ting var faldet på plads.

Foreningen blev døbt "Stemmer fra Vollsmose", præcist som koret har
været kaldt fra dag 1 og fortsat er blevet kaldt og omtalt også efter
tv-produktionens afslutning. Både ved optrædener, tv-indslag og i
daglig tale. Stemmer fra Vollsmose er synonym med koret og dets
aktiviteter. Omtaler man Stemmer fra Vollsmose, selv i hovedstaden, så
forstås koret fra Odense og ikke andet.

Nu mødes vi så pludselig med en besked om, at DR ikke vil accepterere
at vi hedder sådan eller refereres til som Stemmer fra Vollsmose.
Begrundelsen er:

Citat:

DR er en uafhængig public service-virksomhed. Der må ikke være tvivl
om denne
uafhængighed. DR er derfor meget opmærksom på den måde og den
sammenhæng DRs
varemærker og logoer optræder i.

Citat slut.

Kan det virkeligt være rigtigt, at koret nu pludselig skal til at
finde et nyt navn og dermed skabe sig en helt ny identitet og tilmed
uden at måtte skabe reference til Stemmer fra Vollsmose? Vel, DR har
lavet et tv program, men har de ikke selv valgt at at koret skulle
hedde sådan og har de virkelig den ret til at omtale korets navn som
et varemærke??

Håber nogen kan kaste lidt lys over dette. Håber naturligvis at dette
kan ændres, men hvis ikke ville det betyde meget at virkeligt forstå
hvorfor det kan være sådan... Hele den process der startede med
programmet, ville fuldstændigt blive bremset og slukket igen, hvis vi
skal skabe os en helt ny identitet forfra...

/FStampe
Tenor i Koret

 
 
Jesper Lund (04-05-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 04-05-11 22:55

FStampe wrote:

> Sidste efterår var der en udsendelsesrække på DR, hvor man fulgte
> opstandelsen, træningen og den kulminerende koncert for et kor i en
> ghetto. Programmet hed, som koret i udsendelsen, Stemmer fra Vollsmose.

Siger du at koret eksisterede og hed "Stemmer fra Vollsmode" før DR kom
og lavede udsendelsen?

--
Jesper Lund

FStampe (04-05-2011)
Kommentar
Fra : FStampe


Dato : 04-05-11 16:15

On 4 Maj, 23:55, Jesper Lund <use...@jesperlund.com> wrote:
> FStampe wrote:
> > Sidste efterår var der en udsendelsesrække på DR, hvor man fulgte
> > opstandelsen, træningen og den kulminerende koncert for et kor i en
> > ghetto. Programmet hed, som koret i udsendelsen, Stemmer fra Vollsmose.
>
> Siger du at koret eksisterede og hed "Stemmer fra Vollsmode" før DR kom
> og lavede udsendelsen?
>
> --
> Jesper Lund

Nej, koret blev dannet under tv produktionen og havde eksisteret ca.
2½ mdr, da de første udsendelserne startede i tv. Men koret blev
dannet som en del af produktionen

/Finn

Jesper Lund (05-05-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 05-05-11 00:44

FStampe wrote:

> Nej, koret blev dannet under tv produktionen og havde eksisteret ca. 2½
> mdr, da de første udsendelserne startede i tv. Men koret blev dannet som
> en del af produktionen

Er der indgået nogle aftaler med DR om navnet? Hvem fandt på navnet?

Jeg så ikke udsendelserne, men ud fra din beskrivelse lyder det ikke
ligefrem som X-Factor, og jeg har lidt svært ved at se hvad DR ønsker at
beskytte. I udgiver jer vel næppe for at være DR ved at benytte DR logoer
o.lign.?

En anden ting er at varemærkeloven kun beskytter mod erhvervsmæssig
anvendelse, så hvis DR virkelig har en varemærkeret (jeg tvivler!) kan en
vurdering af foreningens aktiviteter være relevant. En eventuel
varemærkeret gælder også normalt kun i afgrænsede brancher (i gamle dage
havde vi Tulip bacon og Tulip computer, begge med varemærkebeskyttelse),
og DR laver TV programmer mens I laver et kor.

Det lyder lidt som Louis Vuitton som ikke vil forbindes med Nadia
Plesner's Dafur kunst, men hverken ophavsretsloven eller varemærkeloven
har til formål at beskytte mod den slags
<http://epn.dk/brancher/mode/luksus/article2420329.ece>
(og takket være Louis Vuitton's stupide advokater ved alle nu hvad sagen
handler om, så de har fremmet det som de gerne ville forhindre, haha!).

Nu er dk.v.j ikke stedet hvor man skal give juridisk råd, så derfor siger
ikke "lad dem sagsøge hvis de virkelig vil/tør".

Et knap så juridisk svar kunne være at sende brevet fra DR til Ekstra
Bladet. Det sker der i hvert fald ikke noget ved.

--
Jesper Lund

FStampe (05-05-2011)
Kommentar
Fra : FStampe


Dato : 05-05-11 06:56

On 5 Maj, 01:44, Jesper Lund <use...@jesperlund.com> wrote:
> FStampe wrote:
> > Nej, koret blev dannet under tv produktionen og havde eksisteret ca. 2½
> > mdr, da de første udsendelserne startede i tv. Men koret blev dannet som
> > en del af produktionen
>
> Er der indgået nogle aftaler med DR om navnet? Hvem fandt på navnet?
>

Der er ikke indgået nogen aftale med nogen. Stemmer fra Vollsmose var
et naturligt navn, da der nogen tid forinden havde været et lignende
projekt i Urban Planen ved København. Her hed udsendelsen Stemmer fra
Opgangen. Da vi har hjemme i Vollsmose, er der sikker nogen der har
fundet det nærliggende...

Jeg ved ikke præcist hvem der har fundet på det navn...

Jeg synes det virker mig noget "krakilsk" det her, da vi jo dels ingen
onde intentioner har og der da næppe kan gå noget af DR, men at vi
skal skabe en helt ny identitet er rent faktisk lig med at ødelægge
hele det koncept der skabte grobunden for udsendelsen.

Det drejede sig om at vise at forskellige nationaliteter kunne stå
sammen og synge. Skal vi glide i glemmebogen alene fordi vi ikke kan
bruge det navn, så er hele projektet spildte kræfter. Det hele kostede
5.000.000 kr. som bl.a. blev financieret af Odense Kommune og
Helhedsplanen for Vollsmose, samt andre støtter.

Jeg vil forsøge at få en advokat til at kigge på sagen, men vi har
ikke de store midler og tænkte jeg ville søge råd her først..

/Finn

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177578
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste