Vidal skrev:
> Hvis jeg kommer til at vælge et indlæg, mens MT er ved
> at hente nye indlæg, kommer det til at stå som tomt.
Du har tilsyneladende en dårlig forbindelse. Jeg har ofte 
været ude for det, når jeg er i udlandet, hvor ping-tiderne 
kan være lange. Og det er, som du skriver, ofte, når der 
samtidig udføres andre opgaver, at det sker.
Thunderbird husker indlægget, så længe programmet er åbent, 
hvorfor det ikke hjælper noget at prøve at hente det igen. 
Det hentes bare fra hukommelsen, og så er du lige vidt.
Men hvis du lukker Thunderbird ned og genstarter programmet, 
så er indlægget ikke længere i hukommelsen, og så kan det 
hentes. Men vent lidt, efter du har genstartet Thunderbird, 
for i starten hentes nye mails og antal indlæg i 
nyhedsgrupperne, og så risikerer du, at problemet gentages.
Jeg kender desværre ikke andre løsninger. Jeg har selv 
prøvet at lege med time out-indstillingerne, uden det har 
gjort nogen forskel.
-- 
Mvh. Kim Ludvigsen
Stor guide til installation og brug af mailprogrammet 
Thunderbird 3:
http://kimludvigsen.dk/programmer-internet-thunderbird.php