"Preben R. Sørensen" skrev i meddelelsen
news:4d87cc7f$0$36587$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
"Per A. Hansen" <perhansen@energimail.dk> skrev
>> Der er udluftning på reaktorbygningerne, med HEPA-filtre.
>Men utilstrækkeligt til at forhindre brinteksplosionerne.
Det er ikke deres formål, det er der andre installationer, der gør.
Brint bliver nemlig fjernet fra kølevandet - men naturligvis kun hvis
kølvandet
cirkuleres.
>>Cementindeslutningen kan spares væk, da man alligevel lukker overtryk ud.
>
>> Der er væsenlige forskelle mellem en kogendevands (BWR) og en
>> trykvandsreaktor (PWR).
>> I den første omsluttes selve reaktoren af en gastæt indeslutning -
>> containmentet - udenpå
>> har vi raktorbygningen, der ikke er gastæt.
>> I en PWR er hele bygningen gastæt.
>> Alle udslip er kontrollerede d.v.s. man udlufter i følge de krav,
>> sommyndighederne foreskriver.
>Mener netop at man overhovedet ikke kontrollerer noget som helst.
Jeg svarede på påstanden om at man kunne spare cement(beton)indeslutningen
væk.
Det er ikke nogen god ide.
>> Betonindeslutningen sikrer reaktoren mod ydre angreb etc.
>Det er så den eneste grund til at bibeholde den.
Nej, den beskytter mod tryk indefra, såfremt kølvandet fordamper ved uheld.
>> Overtryk p.g.a. vanddamp klares ved overbrusning, så dampene fortættes.
>Den overrisling der udeblev, da man ikke har/havde flere af hinanden
>uafhængige systemer.
Jeg svarede generelt på sikkerhedssystemer, der er mere end 400 andre
atomreaktorer.
Man skal ikke undlade af bygge overrisling fordi det ikke blev aktuelt på
Fuhushima.
>>Reaktoren skal placeres i et hul, der passivt kan fyldes med vand, evt.
>>senere med beton. Nødudstyret kan så begrænses til materialer og udstyr
>>til betonblanding.
>> Det er ikke så heldigt for det sikkerhedsudstyr, som findes her. Det
>> består af bl.a. el-pumper
>> der drives af et eksternt net, der er dieselmotorer, der producerer
>> sgtrøm til kølepumperne og der
>> er batterier til drift af samme.
>Og det virkede som bekendt ikke.
Jo - begge dele virkede som bekendt.
At tsunamibølgen satte dieselmotorerne ud affuntion betyder kun, at det er
det problem,
der skal løses.
>> man kunne anvende flere eksterne el-forbindelser der var
>> jordskælvssikrede.
>Enig. Kan iøvrigt ikke rigtig se nogen god forklaring på strømsvigt i nu
>snart 14 dage.
Måske ikke, men forklaringen må vente til der er foregået en evaluering.
>> Det vil man uden tvivl se meget kritisk på i bestående anlæg kloden over
>> i den kommende tid.
>> Ikke mindst i Kina, der har 37 anlæg under bygning. De er sat i bero
>> indtil man har gennemgået
>> designet meget nøje.
>Det må vi da håbe. Det 'sjove' er, at det kunne man have tænkt igennem for
>ret så mange år siden.
Det har man også - bortset fra den detalje med tsunamibølgens højde.
Og en del menneskelig sjusk - og ejernes ignorering af advarsler etc.
Det gælder i øvrigt ikke bare atomenergi, men generelt.
En del mennesker er slået ihjel ved bygning af vindenergi - løsninger er
ikke at man skal
lade være med at bygge vindmøller, men at forbedre sikkerheden.
Den nukleare industri lærer af sine fejltagelser, det viser sig at de
menneskelige faktorer
er problemet - ikke de tekniske. Snyderi med blandingsforhold, byggesjusk,
kontrolsjusk er
et generelt problem.
Det er man da meget opmærksom på, men man kommer det aldrig 100% til livs.
I øvrigt har de japanske a-værkers jordskælvssikring virket fint i mange
år - de lukker
automatisk af ved en bestemt styrke. Men der kommer altid et større skælc
etc.
Men ingen kan dække sig 100% ind mod naturkatastrofer.
En del af dine kritikpunkter kunne faktisk bruges til at evaluere dødsfald
p.g.a. lynnedslag -
og trafikdød. Hvad med de bilister, der trodser skilte og kører i den
forkerte retning på motorvejene -
det var forudset, det var der skiltet imod etc. etc.
Mvh
Per A. Hansen