---

På Nationalbankens hjemmeside kan man læse

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/088C7BE280D577A0C1257855002C3A66/$file/KVO_1_2011_2del_web.pdf

"De danske boligpriser udviste usædvanligt store udsving i 2000-tallet. Artiklen
opstiller og estimerer en ny kontantprisrelation for Danmark i et forsøg på at
forklare udviklingen. Analysen peger på, at der i midten af 2000'erne opstod en
egentlig boligprisboble, som er svær at forklare ud fra de normale sammenhænge
på boligmarkedet. Analysen indikerer endvidere, at en meget stor del af
stigningen
i boligpriserne i årene forud for finanskrisen var drevet af indførelsen af
nye låneformer og af fastfrysningen af den nominelle ejendomsværdiskat. Artiklen
sætter den danske udvikling i internationalt perspektiv og afrundes med en
diskussion af, om de aktuelle danske boligpriser kan siges at være
overvurderede."

-----------
Kommentar:

Det er jo meget godt at analysen kan pege på at der opstod en 'egentlig
boligprisboble' midt i 2000'erne.

Det andet med fastfrysning af ejendomsværdiskat og nye låneformer har ikke meget
med de grundliggende problemer og boblens opståen at gøre.

Hvad de ikke fortæller er i hvilket omfang nationalbanken selv er del af
problemet. De har ansvaret for den økonomiske politik og alt som det indebærer.

Alle typer økonomiske bobler har rødder i det nuværende pengegsystems
grundliggende problemer, hovedsagelig at penge - eller det som vi forstår ved
penge - er udstedt af private banker som en rentebærende gæld. Nationalbanker er
typisk også del af private karteller.

Afhængig af i hvilken grad det ønskes - det (financielle bobler) er hvad som
altid vil ske når den overordnede strategi er at først udvide pængemængden
hvorefter den sammentrækkes. De virkelige problemer kommer først ved
sammentrækningen, the credit crunch.

I denne process føres pengemidler fra mindre velhavende til mere velhavende.

Der blev pumpet store mængder gæld ud på lånemarkeder, hvilket VAR den
overordnede strategi, internationalt.
Når så skuden vendes og det besluttes at i stor udstrækning lukke for udlån så
vil det alt andet lige føre til en økonomisk nedgang i en grad alt efter hvor
meget skruen strammes.

---

Sømand1 skrev:
> Hvad de ikke fortæller er i hvilket omfang nationalbanken
> selv er del af
> problemet. De har ansvaret for den økonomiske politik og alt
> som det indebærer.

Du glemmer da vist politikerne.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hjælp til computeren og internettet:
http://kimludvigsen.dk

---

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:3PydnUzs85Xivh_Q4p2dnAA@giganews.com...
> Sømand1 skrev:
>> Hvad de ikke fortæller er i hvilket omfang nationalbanken
>> selv er del af
>> problemet. De har ansvaret for den økonomiske politik og alt
>> som det indebærer.
>
> Du glemmer da vist politikerne.
>
ja og nej.

Hvorfor siger du det?

---

Sømand1 skrev:
> "Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
>> Sømand1 skrev:
>>> Hvad de ikke fortæller er i hvilket omfang nationalbanken
>>> selv er del af
>>> problemet. De har ansvaret for den økonomiske politik og alt
>>> som det indebærer.
>>
>> Du glemmer da vist politikerne.
>>
> ja og nej.
>
> Hvorfor siger du det?

Fordi det er dem og ikke Nationalbanken, der har ansvaret
for den økonomiske politik.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hjælp til computeren og internettet:
http://kimludvigsen.dk

---

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:NbmdnZN44pVE2x_Q4p2dnAA@giganews.com...
> Sømand1 skrev:
>> "Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
>>> Sømand1 skrev:
>>>> Hvad de ikke fortæller er i hvilket omfang nationalbanken
>>>> selv er del af
>>>> problemet. De har ansvaret for den økonomiske politik og alt
>>>> som det indebærer.
>>>
>>> Du glemmer da vist politikerne.
>>>
>> ja og nej.
>>
>> Hvorfor siger du det?
>
> Fordi det er dem og ikke Nationalbanken, der har ansvaret for den økonomiske
> politik.
>
Du må gerne udpensle lidt her. Hvad du mener med at politikere har ansvaret?
Hvor går deres grænser? Er de også ansvarlige for pengepolitikken?

---

Sømand1 skrev:
> "Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
>>
>> Fordi det er dem og ikke Nationalbanken, der har ansvaret
>> for den økonomiske politik.
>>
> Du må gerne udpensle lidt her. Hvad du mener med at
> politikere har ansvaret?

At det er dem, der fastsætter den økonomiske politik, og at
det er dem, der får skylden, hvis det går galt. Det har
Nationalbanken intet at gøre med. Der er ikke noget at
udpensle, det er ganske simpelt.

Og det er for øvrigt slut for mit vedkommende, jeg opdager
lige, at du endnu engang starter en tråd i flere grupper.
Denne gang uden at gøre opmærksom på det. Det er ikke kun
den økonomiske politik, du bør lære lidt om, tjek også gerne
begrebet netikette.

Selvom det piner mig at efterlade dig i en videnskabsgruppe,
så sætter jeg FUT til dk.videnskab.oekonomi, ifald andre har
lyst til at debatere emnet med dig.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hjælp til computeren og internettet:
http://kimludvigsen.dk

---

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:Qu2dnZep7euMFh7Q4p2dnAA@giganews.com...
> Sømand1 skrev:
>> "Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
>>>
>>> Fordi det er dem og ikke Nationalbanken, der har ansvaret
>>> for den økonomiske politik.
>>>
>> Du må gerne udpensle lidt her. Hvad du mener med at
>> politikere har ansvaret?
>
> At det er dem, der fastsætter den økonomiske politik, og at det er dem, der får
> skylden, hvis det går galt. Det har Nationalbanken intet at gøre med. Der er
> ikke noget at udpensle, det er ganske simpelt.
>
Det vil jeg tro måske er for simpelt.
Det er politikere som får skylden af menigmand, det kan vi ikke være uenige om,
men det er ikke det samme som at det er dem som bærer ansvaret... ultimativt.

Politik er som et håndværk, hvor materialerne eller råvarerne er skaffet til vejs
af andre som har monopol på dette. Dvs dem som skaffer råvarerne kan bringe dem
eller de kan lade være. Er der mangel på eller ingen råvarer er der naturligvis
et stort problem og er der for mange er det også et problem, men i mindre grad.
De samme monopol-indehavere som skaffer råvarer til politik skaffer også råvarer
til alt mulig andet i samfundet, også som monopol-indehavere.
Alle råvarer her drejer sig ultimativt om skabelse af penge og financiering og
hvem som retsmæssigt gør hvad. Det er her centralbank-systemet kommer ind... Her
er en artikel som kaster lidt lys over dette emne:
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=23572

Politikere gør normalt som de får besked på, det ser vi bl.a. på de ekstreme
sparerunder i EU nu. Det er ikke deres 'opfindelse' - som debitorer har de
egentlig ikke noget valg.

> Og det er for øvrigt slut for mit vedkommende, jeg opdager lige, at du endnu
> engang starter en tråd i flere grupper. Denne gang uden at gøre opmærksom på
> det. Det er ikke kun den økonomiske politik, du bør lære lidt om, tjek også
> gerne begrebet netikette.
>
Jeg skulle naturligvis have gjort opmærksom på at at jeg krydspostet til 2
grupper. Min fejl og beklager. Jeg tror dog ikke det er sket den store skade da
dk.videnskab.oekonomi stort set er død. Men alligevel.

> Selvom det piner mig at efterlade dig i en videnskabsgruppe, så sætter jeg FUT
> til dk.videnskab.oekonomi, ifald andre har lyst til at debatere emnet med dig.
>
x-postet igen

---

Sømand1 skrev blandt andet:

> Det vil jeg tro måske er for simpelt.
> Det er politikere som får skylden af menigmand, det kan vi ikke være
> uenige om, men det er ikke det samme som at det er dem som bærer
> ansvaret... ultimativt.
> Politik er som et håndværk, hvor materialerne eller råvarerne er
> skaffet til vejs af andre som har monopol på dette. Dvs dem som
> skaffer råvarerne kan bringe dem eller de kan lade være. Er der
> mangel på eller ingen råvarer er der naturligvis et stort problem og
> er der for mange er det også et problem, men i mindre grad. De samme
> monopol-indehavere som skaffer råvarer til politik skaffer også
> råvarer til alt mulig andet i samfundet, også som monopol-indehavere. Alle
> råvarer her drejer sig ultimativt om skabelse af penge og
> financiering og hvem som retsmæssigt gør hvad. Det er her
> centralbank-systemet kommer ind... Her er en artikel som kaster lidt
> lys over dette emne:
> http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=23572
> Politikere gør normalt som de får besked på, det ser vi bl.a. på de
> ekstreme sparerunder i EU nu. Det er ikke deres 'opfindelse' - som
> debitorer har de egentlig ikke noget valg.

Dit indlæg hører ikke hjemme i hverken dk.penge eller dk.videnskab.oekonomi.
Men måske du kan finde nogen der gider forholde sig til dine synspunkter i
dk.politik

--
vh
Ole C

---

"Ole C" <mail@olec.invalid> wrote in message
news:4d83b993$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
> Sømand1 skrev blandt andet:
>
>> Det vil jeg tro måske er for simpelt.
>> Det er politikere som får skylden af menigmand, det kan vi ikke være
>> uenige om, men det er ikke det samme som at det er dem som bærer
>> ansvaret... ultimativt.
>> Politik er som et håndværk, hvor materialerne eller råvarerne er
>> skaffet til vejs af andre som har monopol på dette. Dvs dem som
>> skaffer råvarerne kan bringe dem eller de kan lade være. Er der
>> mangel på eller ingen råvarer er der naturligvis et stort problem og
>> er der for mange er det også et problem, men i mindre grad. De samme
>> monopol-indehavere som skaffer råvarer til politik skaffer også
>> råvarer til alt mulig andet i samfundet, også som monopol-indehavere. Alle
>> råvarer her drejer sig ultimativt om skabelse af penge og
>> financiering og hvem som retsmæssigt gør hvad. Det er her
>> centralbank-systemet kommer ind... Her er en artikel som kaster lidt
>> lys over dette emne:
>> http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=23572
>> Politikere gør normalt som de får besked på, det ser vi bl.a. på de
>> ekstreme sparerunder i EU nu. Det er ikke deres 'opfindelse' - som
>> debitorer har de egentlig ikke noget valg.
>
> Dit indlæg hører ikke hjemme i hverken dk.penge eller dk.videnskab.oekonomi.
> Men måske du kan finde nogen der gider forholde sig til dine synspunkter i
> dk.politik
>
Prøv at begrunde din holdning.

---

Sømand1 skrev blandt andet:

> Prøv at begrunde din holdning.

Nemt.
Gruppens fundats: Man kan diskutere alle emner relateret til investeringer i
alle slags vaerdipapirer, fast ejendom, raavarer, futures, obligationer.
Reklamer for boersmaegler eller investeringsprojekter er uønsket. Spam, og
alt ikke investeringsrelevant uønsket.

--
vh
Ole C

---

"Ole C" <mail@olec.invalid> wrote in message
news:4d83d53b$0$23755$14726298@news.sunsite.dk...
> Sømand1 skrev blandt andet:
>
>> Prøv at begrunde din holdning.
>
> Nemt.
> Gruppens fundats: Man kan diskutere alle emner relateret til investeringer i
> alle slags vaerdipapirer, fast ejendom, raavarer, futures, obligationer.
> Reklamer for boersmaegler eller investeringsprojekter er uønsket. Spam, og alt
> ikke investeringsrelevant uønsket.
>
Jeg kan ikke finde noget på:

http://www.usenet.dk/fundats/dk.penge.txt
eller på:
http://www.usenet.dk/fundats/dk.videnskab.oekonomi.txt

som kan begrunde og forsvare din holdning.

---

Politik skal diskutteres i den dertil hørende gruppe - også selv om det er
pengepolitik.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> wrote in message
news:4d845dcc$0$36561$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Politik skal diskutteres i den dertil hørende gruppe - også selv om det er
> pengepolitik.
>
Jeg henviser til min forrige post, igen.

---

Sømand1 skrev blandt andet:

> Jeg kan ikke finde noget på:
>
> http://www.usenet.dk/fundats/dk.penge.txt
> eller på:
> http://www.usenet.dk/fundats/dk.videnskab.oekonomi.txt
>
> som kan begrunde og forsvare din holdning.

Et gammelt råd lyder: "Don't feed the troll."
Det vil jeg nu tage i anvendelse.

--
vh
Ole C

---

"Ole C" <mail@olec.invalid> wrote in message
news:4d847875$0$23754$14726298@news.sunsite.dk...
> Sømand1 skrev blandt andet:
>
>> Jeg kan ikke finde noget på:
>>
>> http://www.usenet.dk/fundats/dk.penge.txt
>> eller på:
>> http://www.usenet.dk/fundats/dk.videnskab.oekonomi.txt
>>
>> som kan begrunde og forsvare din holdning.
>
> Et gammelt råd lyder: "Don't feed the troll."
> Det vil jeg nu tage i anvendelse.
>
Du har været ude og hente dine citater (længere oppe) fra
http://www.usenet.dk/fundats/dk.penge.investering.txt .
Om det har forbigået din opmærksomhed, så er det IKKE een af de to steder dette
er postet.

Vis mig hvor den RELEVANTE fundats klart går imod hvad jeg skriver.

Det må du helt selv om, men det ville være fint om du kom med et rationelt
argument istedet for simple fuskerier, og når så ikke det går, så bare
namecalling.

---

"Sømand1" skrev

> "De danske boligpriser udviste usædvanligt store udsving i 2000-tallet.
> Artiklen opstiller og estimerer en ny kontantprisrelation for Danmark i et
> forsøg
> på at forklare udviklingen. Analysen peger på, at der i midten af
> 2000'erne
> opstod en egentlig boligprisboble,

I betragtning af at vi ikke er nået længere end 2011 må ovenstående vel
nærmest betragtes som en spådom.

> Alle typer økonomiske bobler har rødder i det nuværende pengegsystems
> grundliggende problemer, hovedsagelig at penge - eller det som vi forstår
> ved penge - er udstedt af private banker som en rentebærende gæld.
> Nationalbanker er typisk også del af private karteller.

Penge som sådan er ikke rentebærende, man kan låne penge ud mod betaling,
som man kan låne sin cykel ud mod betaling, men penge er ikke mere
rentebærende end en cykel.
Man kan have lommen fuld af penge uden hverken at modtage eller betale
renter.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d84a491$0$23757$14726298@news.sunsite.dk...
> "Sømand1" skrev
>
>> "De danske boligpriser udviste usædvanligt store udsving i 2000-tallet.
>> Artiklen opstiller og estimerer en ny kontantprisrelation for Danmark i et
>> forsøg
>> på at forklare udviklingen. Analysen peger på, at der i midten af 2000'erne
>> opstod en egentlig boligprisboble,
>
> I betragtning af at vi ikke er nået længere end 2011 må ovenstående vel
> nærmest betragtes som en spådom.
>
Det var sådan de skrev det på DNB's hjemmeside. De mener ca år 2005.

>> Alle typer økonomiske bobler har rødder i det nuværende pengegsystems
>> grundliggende problemer, hovedsagelig at penge - eller det som vi forstår
>> ved penge - er udstedt af private banker som en rentebærende gæld.
>> Nationalbanker er typisk også del af private karteller.
>
> Penge som sådan er ikke rentebærende, man kan låne penge ud mod betaling,
> som man kan låne sin cykel ud mod betaling, men penge er ikke mere
> rentebærende end en cykel.
> Man kan have lommen fuld af penge uden hverken at modtage eller betale
> renter.
>
Hvis du skal til at sammenligne din cykel med hvad vi normalt definerer som
'penge', så vil jeg gerne høre hvordan du kommer til den konklusion. Kan du
logisk gøre rede for det?
Hvordan definerer du 'penge'?

Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel. Vi taler her
om pengenes væsen og livscyklus (deres skabelse - liv - og terminering). Hvis du
har 100 kr i lommen som du låner til din onkel, så er det ikke penge du har
skabt. De var allerede i omløb, i deres livsforløb.
Om du overfører 100 kr fra din konto din til onkels så det det samme, du har ikke
skabt noget. (heller ikke banken i lige det tilfælde)

---

"Sømand1" skrev

> Det var sådan de skrev det på DNB's hjemmeside. De mener ca år 2005.
Nåh du citerede det bare uden at læse hvad de skrev.

> Hvis du skal til at sammenligne din cykel med hvad vi normalt definerer
> som 'penge', så vil jeg gerne høre hvordan du kommer til den konklusion.
> Kan du logisk gøre rede for det?
Der er såmænd ikke så meget at gøre rede for, penge er af natur ikke
væsenforskellig fra cykler, konkylier eller rødspætter.

> Hvordan definerer du 'penge'?
Penge er en vare man tillægger en værdi, om det er Nationalbankens
penge, Bank of Englands penge, jetoner i et casino eller glasperler på et
feriested er uden betydning.
Deres værdi kan være deres egenværdi som det var før i tiden, et lille
stykke sølv eller en ravklump, eller værdien ligger i at modtageren har
tillid til at værdien også er til stede når han skal bruge den.
Penge er blot en let omsættelig vare, indtil nogen synes der er for mange af
dem så er det pludselig en svært omsættelig vare, så skal der flere til for
at bytte til en mere eftertragtet vare.

> Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel.
Jamen så husker jeg på det.

>Vi taler her om pengenes væsen og livscyklus (deres skabelse - liv - og
>terminering).
Din påstand er at penge er rentebærende, det påstår jeg er forkert, jeg kan
ikke påvise eller redegøre for noget der ikke findes, men hvis du kan påvise
pengenes rentebærende evne er det fint.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d861ab0$0$23762$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Sømand1" skrev
>
>> Det var sådan de skrev det på DNB's hjemmeside. De mener ca år 2005.
> Nåh du citerede det bare uden at læse hvad de skrev.
>
Det var hvad de skrev, hvilket jeg læste.

>> Hvis du skal til at sammenligne din cykel med hvad vi normalt definerer
>> som 'penge', så vil jeg gerne høre hvordan du kommer til den konklusion.
>> Kan du logisk gøre rede for det?
> Der er såmænd ikke så meget at gøre rede for, penge er af natur ikke
> væsenforskellig fra cykler, konkylier eller rødspætter.
>
Det afhænger helt af hvordan man definerer penge. Det er ikke så ligetil som du
giver udtryk for.

>> Hvordan definerer du 'penge'?
> Penge er en vare man tillægger en værdi, om det er Nationalbankens
> penge, Bank of Englands penge, jetoner i et casino eller glasperler på et
> feriested er uden betydning.
> Deres værdi kan være deres egenværdi som det var før i tiden, et lille
> stykke sølv eller en ravklump, eller værdien ligger i at modtageren har
> tillid til at værdien også er til stede når han skal bruge den.
> Penge er blot en let omsættelig vare, indtil nogen synes der er for mange af
> dem så er det pludselig en svært omsættelig vare, så skal der flere til for at
> bytte til en mere eftertragtet vare.
>
Alt dette her kommer an på hvem som skaber penge, hvordan og som hvad de bliver
skabt, og under hvilke regler de skal fungere.

>> Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel.
> Jamen så husker jeg på det.
>
>>Vi taler her om pengenes væsen og livscyklus (deres skabelse - liv - og
>>terminering).
> Din påstand er at penge er rentebærende, det påstår jeg er forkert, jeg kan
> ikke påvise eller redegøre for noget der ikke findes, men hvis du kan påvise
> pengenes rentebærende evne er det fint.
>
Det er tydelig du ikke har gjort dig nærmere overvejelser her.
Du bliver nødt til at gå lidt tættere på det her hvis du vil forstå penges natur,
som slet ikke er givet.

Jeg vil ikke begynde at gentage mig selv herfra, og jeg har slet ikke tænkt mig
at bruge tid på at overbevise dig mod din vilje. Det eneste jeg kan gøre er at
henvise dig til informationer heromkring, og hvis det har interesse så kan du
arbejde på det og beslutte dig om det passer eller ej.

Her er et link hvor man kan læse grundliggende om hvad det drejer sig om.
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=23572

Et par bøger (som kan lånes på biblioteket)
John Kenneth Galbraith: "Money: Whence it Came, Where it Went" (JKG har mange ok
bøger om emnet)
Ellen Brown: "Web of Debt"
Stephen Zarlenga: "The lost Science of Money"

---

"Sømand1" skrev

> Jeg vil ikke begynde at gentage mig selv herfra, og jeg har slet ikke
> tænkt mig at bruge tid på at overbevise dig mod din vilje. Det eneste jeg
> kan gøre er at henvise dig til informationer heromkring, og hvis det har
> interesse så kan du arbejde på det og beslutte dig om det passer eller ej.

Det vil sige at du ikke kan redegøre for din påstand om at penge er
rentebærende gæld, det var bare det jeg ville vide.

"det som vi forstår ved penge - er udstedt af private banker som en
rentebærende gæld"

En klar påstand som man burde kunne redegøre for hvis man mener noget med
det man skriver.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d87af5d$0$23764$14726298@news.sunsite.dk...
> "Sømand1" skrev
>
>> Jeg vil ikke begynde at gentage mig selv herfra, og jeg har slet ikke
>> tænkt mig at bruge tid på at overbevise dig mod din vilje. Det eneste jeg
>> kan gøre er at henvise dig til informationer heromkring, og hvis det har
>> interesse så kan du arbejde på det og beslutte dig om det passer eller ej.
>
> Det vil sige at du ikke kan redegøre for din påstand om at penge er
> rentebærende gæld, det var bare det jeg ville vide.
>
> "det som vi forstår ved penge - er udstedt af private banker som en
> rentebærende gæld"
>
> En klar påstand som man burde kunne redegøre for hvis man mener noget med
> det man skriver.
>
Det er derfor jeg prøver at få dig til at tænke over hvad penge er for noget så
du selv kunne komme til den konklusion. Det ville du ikke, så selv om det er
relativt simpelt, kan det derfor blive overordentlig vanskeligt at forstå det,
navnligt når du ikke vil.


Den eneste måde hvorpå penge kan komme i omløb i dagens pengesystem er ved at det
lånes ud, hvor pengene i realiteten således optræder som en gæld eller en såkaldt
IOU. Penge - under de nuværende regler - betyder således at det er noget banken
har skabt og lånt ud, dvs det er bankens fordring, på kundens anmodning. Er du
med på det?

Det kan eksempelvis være når staten, private eller en virksomhed låner penge til
et eller andet. Før eller senere kommer disse penge ud blandt alm folk, men det
er oprindelig stadigvæk et rentebærende lån. Disse udlån (gælden, penge, IOUs) er
rentebærende, for lånet har måske en ti-årig løbetid eller hvad ved jeg.
(kontanter eller dele heraf falder sandsynligvis ikke under her, men de er en
meget lille del af den samlede pengemængde.)

(Det kritiske er at du forstår at penge er en gæld. En gæld er næsten altid
rentebærende.)

Bankens udlån bliver på mystisk vis bankens 'asset' lige pludselig - dvs banken
øger underligt nok deres pengebeholdning ved af at låne ud penge. Når man
tager i betragtning at banken ikke kun tilegnet sig f.x. et par millioner (lånet,
gælden) på under fem minutter, men indtægten blev skabt dér og da ud af
ingenting, så kan det forekomme noget sært.

Derudover, i og med rentens funktion vil det samlet set ikke være muligt at komme
af med al gæld uden at det hele kollapser, for det vil ufravigelig medføre at
alle penge i omløb støvsuges ud af samfundet, med katastrofale følger.
Med jævne mellemrum skal derfor stadigvæk bøgerne balanceres, eller
tilnærmelsesvis balanceres, hvilket bl.a. er hvad som sker når folk må gå fra hus
og hjem når ikke terminen kan betales pga af sparerunder og nedskæringer affødt
af centralbankens pengepolitik.
I en situation hvor der er monopol på pengeskabelse og det foregår under de
nuværende forhold, så vil dette næsten altid være tilfældet.

Når bankernes udlånpraksis ændrer kurs og bliver mere tilbageholdende med udlån
vil det inden lang tid føre til en økonomisk depression da udlån mindst skal
svare til hvad som tilbagebetales på lån, samlet set.
Da centralbankernes pengesystemet kører efter samme model i stort set alle lande
er det derfor et globalt problem. I en nærmere analyse vil man kunne se at privat
Central banking (og Fractional Reserve Banking) skaber anledning og grobund ud i
alverdens kriminalitet.

Men det har ikke altid været sådan, for der er andre og meget bedre alternativer
til det nuværende system. For eks kan staten selv skabe penge udenom private
banker, hvilket der er gode erfaringer med.

---

"Sømand1" skrev

> Den eneste måde hvorpå penge kan komme i omløb i dagens pengesystem er ved
> at det lånes ud,
Det minder meget om din.
"Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel."

> IOU. Penge - under de nuværende regler - betyder således at det er noget
> banken
> har skabt og lånt ud, dvs det er bankens fordring, på kundens anmodning.
> Er du
> med på det?
Næh.

> Det kan eksempelvis være når staten, private eller en virksomhed låner
> penge til et eller andet.
Og en gang til.
"Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel."

> (Det kritiske er at du forstår at penge er en gæld. En gæld er næsten
> altid
> rentebærende.)
Penge er ikke gæld, det er heller ikke tilgodehavende, penge er formidling,
en omregningsenhed der forenkler omregningen fra halve grise eller
blikkenslagertimer til et TV.

Du roder penge og udlån sammen, husk nu at det er ikke som at låne 100 kr.
til din onkel,

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d87d0a4$0$23763$14726298@news.sunsite.dk...
> "Sømand1" skrev
>
>> Den eneste måde hvorpå penge kan komme i omløb i dagens pengesystem er ved
>> at det lånes ud,
> Det minder meget om din.
> "Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel."
>
Hvis du blander de to ting sammen så har du ikke engang begyndt at forstå min
pointé.
De to forhold er helt grundlæggende forskellige.

>> IOU. Penge - under de nuværende regler - betyder således at det er noget
>> banken
>> har skabt og lånt ud, dvs det er bankens fordring, på kundens anmodning.
>> Er du
>> med på det?
> Næh.
>
>> Det kan eksempelvis være når staten, private eller en virksomhed låner
>> penge til et eller andet.
> Og en gang til.
> "Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel."
>
Samme som ovenover.

>> (Det kritiske er at du forstår at penge er en gæld. En gæld er næsten
>> altid
>> rentebærende.)
> Penge er ikke gæld, det er heller ikke tilgodehavende, penge er formidling,
> en omregningsenhed der forenkler omregningen fra halve grise eller
> blikkenslagertimer til et TV.
>
Sålænge du forlanger kun at køre rundt i de overfladiske konventionelle
forklaringer og modeller, mange af hvilke jeg anser for at fungere som
tågelægning af området om ikke rene hallucinationer, så er det ikke meget at gøre
her.

Det er en absolut nødvendighed at definere hvad penge er, på hvad det kunne eller
burde være.

Hvis f.x. staten ville kunne skabe penge udenom de private banker (dvs. uden at
det blev skabt som en rentebærende gæld) , som så blev sat i omløb via
forskellige kanaler, så ville penge have en helt anden funktion end hvad det er i
dag. De ville i et sådant tilfælde være stort set som tallene på et regnskabsark,
for at bruge en en analogi.
Af visse årsager er vi blevet fortalt at staten ikke kan stå for en sådan
pengekreation, men det er der ikke nogen bæredygtig grund til at påstå. Tvert
imod.

> Du roder penge og udlån sammen,
>
Lad os sige at det du kan bruge det som vi forstår som et lån (for banken udlån)
til, det kan du også bruge det vi forstår som penge til. Afhængig af hvordan ens
situation er, så kan man købe et hus kontant, eller man kan betale tre gange så
meget via et lån.

Det er vigtig at gå efter analysen, og hvis der skulle være to ting med stort set
ens egenskaber, så ville det alt andet lige stort set være det samme.

Som også allerede skrevet, dette er ikke rocket-science, men det kræver at man
sætter sig ind i tingene.

---

"Sømand1" skrev

>>> Den eneste måde hvorpå penge kan komme i omløb i dagens pengesystem er
>>> ved at det lånes ud,

>> "Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel."

> Hvis du blander de to ting sammen så har du ikke engang begyndt at forstå
> min
> pointé.
> De to forhold er helt grundlæggende forskellige.

Ikke det ringeste forskellige, du kommer med en model hvor der lånes penge
ud, og påstår at det er grundlæggende forskelligt fra at låne ud.

Din påstand er at penge er rentebærende fordi man kan låne eller udlåne dem.
Om man låner penge ud eller lejer cykler ud gør ingen forskel udover at det
ville passe bedre at kalde det pengeudlejning.

Den rentebærende effekt kommer af udlånet ikke af pengene i sig selv.

Jeg synes det burde hedde låne når det er gratis og leje når det koster.
Et rentefrit familelån lyder fornuftigt, som at låne sin onkels cykel,
men et banklån med gebyr og rente gør ikke, det burde hedde leje, man lejer
nogle penge som man lejer en cykel.

At kalde penge for rentebærende er lige så meningsløst som at kalde en cykel
for rentebærende.

>Lad os sige at det du kan bruge det som vi forstår som et lån (for banken
>udlån)
>til, det kan du også bruge det vi forstår som penge til. Afhængig af
>hvordan ens
>situation er, så kan man købe et hus kontant, eller man kan betale tre
>gange så
>meget via et lån.

Det er noget sludder, man giver nøjagtig det samme for huset, man betaler
blot leje af de penge man har lånt/lejet.
Køber man kontant mister man den indtægt man kunne have haft ved at leje
sine penge ud i stedet for at købe hus.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d88777e$0$23760$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
> "Sømand1" skrev
>
>>>> Den eneste måde hvorpå penge kan komme i omløb i dagens pengesystem er
>>>> ved at det lånes ud,
>
>>> "Du skal huske på at dette ikke er som at låne 100 kr til din onkel."
>
>> Hvis du blander de to ting sammen så har du ikke engang begyndt at forstå
>> min
>> pointé.
>> De to forhold er helt grundlæggende forskellige.
>
> Ikke det ringeste forskellige, du kommer med en model hvor der lånes penge
> ud, og påstår at det er grundlæggende forskelligt fra at låne ud.
>
At låne og at låne kan være to vidt forskellige ting. Så langt så godt.

> Din påstand er at penge er rentebærende fordi man kan låne eller udlåne dem.
>
Forkert.

> Om man låner penge ud eller lejer cykler ud gør ingen forskel udover at det
> ville passe bedre at kalde det pengeudlejning.
>
> Den rentebærende effekt kommer af udlånet ikke af pengene i sig selv.
>
Forkert.
Den rentebærende effekt bunder selvsagt i de aftaler som regulerer (ud)lånet,
ikke af hverken lån eller kredit per se (hvis du vælger at skille dem ad).

> Jeg synes det burde hedde låne når det er gratis og leje når det koster.
>
Det kan du måske have ret i. Og det kan let henlede ens opmærksomhed og
forståelse i en forkert retning, når ord anvendes logisk forkert. Også det har
nok sin årsag.

> Et rentefrit familelån lyder fornuftigt, som at låne sin onkels cykel,
> men et banklån med gebyr og rente gør ikke, det burde hedde leje, man lejer
> nogle penge som man lejer en cykel.
>
Her er du inde på noget fundamentalt.
Men det er stdigvæk pengenes NATUR som du skal analysere, hvor der er stor
forskel på pengenes natur i et rentefrit og gebyrfrit familielån og så på et
banklån hvor man betaler begge dele.
Det kan være lidt som at analysere et spøgelse.

> At kalde penge for rentebærende er lige så meningsløst som at kalde en cykel
> for rentebærende.
>
En cykel kan for så vidt godt være rentebærende, afhængig af de regler og aftaler
som regulerer et evt udlån af cyklen.

>>Lad os sige at det du kan bruge det som vi forstår som et lån (for banken
>>udlån)
>>til, det kan du også bruge det vi forstår som penge til. Afhængig af
>>hvordan ens
>>situation er, så kan man købe et hus kontant, eller man kan betale tre
>>gange så
>>meget via et lån.
>
> Det er noget sludder, man giver nøjagtig det samme for huset, man betaler
> blot leje af de penge man har lånt/lejet.
>
For nu at gå over det samme en sidste gang, ganske kort. Får håbe det rækker.
Når man låner til et hus, låner man ikke bankens penge. Og dette skal forestille
at være en lille bankhemmelighed. I banken bliver de nødvendige penge (lånet)
skabt i det øjeblik man anses som kreditværdig og lånet accepteres, normalt med
sikkerhed i huset. Pengene var der ikke før, de er taget ud af den blå luft.
Kunden har derved taget initiativ til pengekreation, som banken blot accepterer
eller ej.
Det som reelt har sket er at banken på få minutter har erhvervet sig et hus, for
stort set ingen bestræbelser, *for penge skabt til lejligheden*. Det var normalt
ikke penge de bare har liggende, og hvis det var, så var det ikke bankens penge
alligevel, men indskydernes.
Det penge eller lån man får af banken eller långiveren får sin 'fødsel' i og med
at man anmoder om lånet. Lånet (pengene) er den gæld man forpligter sig til at
betale banken iflg. det aftalte.

> Køber man kontant mister man den indtægt man kunne have haft ved at leje sine
> penge ud i stedet for at købe hus.
>
Det er i sin natur helt afhængig af den aktuelle situation, man kan ikke sige ret
meget kategorisk om det. Langt vigtigere er det at forstå selve
penge-skabelses-processen.

---

>Når man låner til et hus, låner man ikke bankens penge. Og dette skal
>forestille at være en lille bankhemmelighed. I banken bliver de nødvendige
>penge (lånet) skabt i det øjeblik man anses som kreditværdig og lånet
>accepteres, normalt med sikkerhed i huset. Pengene var der ikke før, de er
>taget ud af den blå luft.

Og her knækkede filmen så fuldstændigt. Hvis pengene kommer af den blå luft,
hvorfor skal de så betales tilbage?

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> wrote in message
news:4d89233b$0$36572$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>Når man låner til et hus, låner man ikke bankens penge. Og dette skal
>>forestille at være en lille bankhemmelighed. I banken bliver de nødvendige
>>penge (lånet) skabt i det øjeblik man anses som kreditværdig og lånet
>>accepteres, normalt med sikkerhed i huset. Pengene var der ikke før, de er
>>taget ud af den blå luft.
>
> Og her knækkede filmen så fuldstændigt. Hvis pengene kommer af den blå luft,
> hvorfor skal de så betales tilbage?
>
Godt spørgsmål.
Tro det eller lade være, det kommer bl.a. af de aftaler man indgår om at
tilbagebetale når man låner.

Men det er et stort MEN her.
Man kan godt sige at i og med denne låneprocess (pengeskabelse og den juridiske
aftale man indgår om tilbagebetaling), så afgiver ikke banken noget, dvs de
udfører ikke en modtjeneste som kan forsvare at man kan bindes til en
tilbagebetaling. Der er ikke consideration, som man siger. Det er i allermest i
kraft af at processen er så dårligt forstået at den kan bibeholdes.
Der er ført (ihvertfald en enkelt) retssager herom, med success, men desværre
levede dommeren ikke længe bagefter.

Som det sker med stort set ethvert udlån, de penge man angiveligt låner bliver i
banken skabt til lejligheden - de er ikke nogle penge banken allerede var i
besiddelse af. Dertil er denne form for sociopatisk og uhæderlig adfærd bibeholdt
og cementeret i tradition og de regelsæt og love som nationalbanken læner sig op
ad.

Politikere forstår som regel heller slet ikke hvordan dette fungerer, de tror
også at penge er lissom den cykel de cykler til og fra arbejde på, desværre må
mand sige. Og selv om de gjorde, så har de selv interesser her og de løber
ærinder som de altid har gjort.

---

"Sømand1" skrev

> Når man låner til et hus, låner man ikke bankens penge. Og dette skal
> forestille at være en lille bankhemmelighed. I banken bliver de nødvendige
> penge (lånet) skabt i det øjeblik man anses som kreditværdig og lånet
> accepteres, normalt med sikkerhed i huset. Pengene var der ikke før, de er
> taget ud af den blå luft.

Jeg synes det er dig der har argumenterne solidt plantet i den blå luft, der
er vist ingen grund til vi fortsætter.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d89a38e$0$23755$14726298@news.sunsite.dk...
> "Sømand1" skrev
>
>> Når man låner til et hus, låner man ikke bankens penge. Og dette skal
>> forestille at være en lille bankhemmelighed. I banken bliver de nødvendige
>> penge (lånet) skabt i det øjeblik man anses som kreditværdig og lånet
>> accepteres, normalt med sikkerhed i huset. Pengene var der ikke før, de er
>> taget ud af den blå luft.
>
> Jeg synes det er dig der har argumenterne solidt plantet i den blå luft, der er
> vist ingen grund til vi fortsætter.
>
Ja penge opstår ud af ingenting, og det har det gjort i lang tid. Og ikke nok med
det, de forsvinder mærkelig nok ud i den blå luft også.

Jeg ved det kan være svært at anerkende, for man har altid set på sine penge som
på sin cykel, de er der bare, og den illusion vil man ikke ønske at ændre på.

Plus, man ønsker ikke at tro så ille om den (centralbank) bankverdenen som sætter
rammerne for vores liv på den måde.

Det er ikke kun den logiske konklusion af det jeg har sagt hele tiden, det ER
hvad jeg har sagt igennem hele forløbet?

Hvis ikke det var sådan, hvis penge var som din cykel f.x. , kan du så forklare
mig hvordan der kan opstå en nær global depression samtidig? Hvor bliver alle
disse cykler af?

Det kan dog være noget forbavsende at dette kommer SÅ bagpå dig. Men jeg giver
dig ret i at pengeverdenen kan være noget uransagelig og utrolig, navnlig inden
man ser hvor enkelt men dybt bedraget er. Hidden in plain view, siger man vidst.

Derfor, der er intet nyt i disse faktuelle forhold som har stået på i flere
hundrede år, helt tilbage fra før oprettelsen af Bank of England i 1694 eller fra
Amsterdam Bank i 1609. Men det var i og med denne at de private centralbanker fik
grundlaget. Enhver som har læst sin historie, ved det, men det er ikke del af
pensum, selv i de højere læreanstalter i dag, så det er intet under at du ikke
kender det. Desværre kan man kun sige.
Danmarks Centralbank skal angivelig have været på private hænder fra oprettelsen
i 1818 til 1936. Siden den var kendt som en privat bank, så påstår de at den
dengang (i 1836) blev ændret til en så-kaldt selvejende institution, alt sammen
for at imødegå problemer som man kunne forvente i og med en centralbank på
private hænder. Så kan man tro hvad man vil om den sag, om den fortsat er en
privat bank eller ej for den er ikke særlig 'gennemsigtig'.

Det er derfor jeg henviste til de bøger lidt længere oppe. De vil også give det
historiske grundlag for at forstå det.
Her er lidt læsestof af samme slags, noget som er udgivet af the Federal Reserve
Bank of Chicago i 1950erne engang.
http://www.rayservers.com/images/ModernMoneyMechanics.pdf

---

"Sømand1" skrev

> Enhver som har læst sin historie, ved det, men det er ikke del af pensum,
> selv i de højere læreanstalter i dag, så det er intet under at du ikke
> kender det.

I betragtning af at det kun er en måned siden du i økonomigruppen spurgte om
der er forskel på penge og kredit, er det forbløffende så skråsikkert du
udtaler dig.
En måned gik der fra du ikke anede noget som helst, til du er den eneste der
har forstået sammenhængen.

Sømand1 d. 14/2
Citat:
"Danske kroner, i enhver form, er de kredit eller er de penge?
Er der forskel på penge og kredit?"

Jeg ved ikke hvor du har fundet svaret, sikkert i den samme blå luft som
pengene kommer fra.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4d8a06b4$0$23755$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Sømand1" skrev
>
>> Enhver som har læst sin historie, ved det, men det er ikke del af pensum,
>> selv i de højere læreanstalter i dag, så det er intet under at du ikke
>> kender det.
>
> I betragtning af at det kun er en måned siden du i økonomigruppen spurgte om
> der er forskel på penge og kredit, er det forbløffende så skråsikkert du
> udtaler dig.
> En måned gik der fra du ikke anede noget som helst, til du er den eneste der
> har forstået sammenhængen.
>
Hvordan kom du til den konklusion?

---

"Sømand1" <someone@yahoooo.pdf> wrote in message
news:im8ho7$2r9$1@news.eternal-september.org...

>
> Det kan eksempelvis være når staten, private eller en virksomhed låner penge
> til
> et eller andet. Før eller senere kommer disse penge ud blandt alm folk, men det
> er oprindelig stadigvæk et rentebærende lån. Disse udlån (gælden, penge, IOUs)
> er
> rentebærende, for lånet har måske en ti-årig løbetid eller hvad ved jeg.
> (kontanter eller dele heraf falder sandsynligvis ikke under her, men de er en
> meget lille del af den samlede pengemængde.)
>
I pjecen "Nationalbankens Opgaver" (linket nedenunder) kan man bl.a læse...

"Møntningsgevinsten
Møntningsgevinst kaldes den indtjening, som opnås gennem
Nationalbankens udstedelse af sedler og mønter.
Når Nationalbanken udleverer kontanter, svarer det til, at
Nationalbanken optager et rentefrit lån. Værdien af lånet
kan Nationalbanken placere i aktiver, der giver renteindtægt.
Efter fradrag af omkostninger til produktion og
distribution af sedler og mønter er der tale om en betydelig
indtægtskilde for Nationalbanken."

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/EED631BC6B7AC655C1257463002FFAE4/$file/Brochure_nationalbankens_opgaver_WEB.pdf

Kommentar:
Her er de til en forandring rimelig klare i deres melding om hvad de gør, hvilket
hvad jeg også forklarede umiddelbart nedenunder. Forskellen er at NB her taler om
mønter og sedler, som jeg ikke var helt sikker på under hvilke betingelser de
blev udlånt. Men de bekræfter her deres rentebærende effekt. Det er jo kun
rimeligt at når de tager renter for de penge som ikke koster noget at fremstille,
så vil de også have noget for de penge som det koster noget at lave.

> (Det kritiske er at du forstår at penge er en gæld. En gæld er næsten altid
> rentebærende.)
>
> Bankens udlån bliver på mystisk vis bankens 'asset' lige pludselig - dvs banken
> øger underligt nok deres pengebeholdning ved af at låne ud penge. Når man
> tager i betragtning at banken ikke kun tilegnet sig f.x. et par millioner
> (lånet,
> gælden) på under fem minutter, men indtægten blev skabt dér og da ud af
> ingenting, så kan det forekomme noget sært.
>
> Derudover, i og med rentens funktion vil det samlet set ikke være muligt at
> komme
> af med al gæld uden at det hele kollapser, for det vil ufravigelig medføre at
> alle penge i omløb støvsuges ud af samfundet, med katastrofale følger.
> Med jævne mellemrum skal derfor stadigvæk bøgerne balanceres, eller
> tilnærmelsesvis balanceres, hvilket bl.a. er hvad som sker når folk må gå fra
> hus
> og hjem når ikke terminen kan betales pga af sparerunder og nedskæringer affødt
> af centralbankens pengepolitik.
> I en situation hvor der er monopol på pengeskabelse og det foregår under de
> nuværende forhold, så vil dette næsten altid være tilfældet.
>
> Når bankernes udlånpraksis ændrer kurs og bliver mere tilbageholdende med udlån
> vil det inden lang tid føre til en økonomisk depression da udlån mindst skal
> svare til hvad som tilbagebetales på lån, samlet set.
> Da centralbankernes pengesystemet kører efter samme model i stort set alle
> lande
> er det derfor et globalt problem. I en nærmere analyse vil man kunne se at
> privat
> Central banking (og Fractional Reserve Banking) skaber anledning og grobund ud
> i
> alverdens kriminalitet.
>
> Men det har ikke altid været sådan, for der er andre og meget bedre
> alternativer
> til det nuværende system. For eks kan staten selv skabe penge udenom private
> banker, hvilket der er gode erfaringer med.
>
>
>

---

>rimeligt at når de tager renter for de penge som ikke koster noget at
>fremstille,
>så vil de også have noget for de penge som det koster noget at lave.

Du har da ikke fattet noget som helst om penge og økonomi.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> wrote in message
news:4d8cf339$0$36564$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>rimeligt at når de tager renter for de penge som ikke koster noget at
>>fremstille,
>>så vil de også have noget for de penge som det koster noget at lave.
>
> Du har da ikke fattet noget som helst om penge og økonomi.
>
> Mvh Maria
>
Prøv at læse dette.
Appendix E fra bogen "In this Age of Plenty" by Louis Even

-------------
http://www.michaeljournal.org/appenE.htm
-------------

Appendix E - Money Is Created by Banks
Evidence Given by Graham Towers

Some of the most frank evidence on banking practices was given by Graham F.
Towers, Governor of the Central Bank of Canada (from 1934 to 1955), before the
Canadian Government's Committee on Banking and Commerce, in 1939. Its proceedings
cover 850 pages. (Standing Committee on Banking and Commerce, Minutes of
Proceedings and Evidence Respecting the Bank of Canada, Ottawa, J.O. Patenaude,
I.S.O., Printer to the King's Most Excellent Majesty, 1939.) Most of the evidence
quoted was the result of interrogation by Mr. "Gerry" McGeer, K.C., a former
mayor of Vancouver, who clearly understood the essentials of central banking.
Here are a few excerpts:

Q. But there is no question about it that banks create the medium of exchange?

Mr. Towers: That is right. That is what they are for... That is the Banking
business, just in the same way that a steel plant makes steel. (p. 287)

The manufacturing process consists of making a pen-and-ink or typewriter entry on
a card in a book. That is all. (pp. 76 and 238)

Each and every time a bank makes a loan (or purchases securities), new bank
credit is created - new deposits - brand new money. (pp. 113 and 238)

Broadly speaking, all new money comes out of a Bank in the form of loans.

As loans are debts, then under the present system all money is debt. (p. 459)

Q. When $1,000,000 worth of bonds is presented (by the government) to the bank, a
million dollars of new money or the equivalent is created?

Mr. Towers: Yes.

Q. Is it a fact that a million dollars of new money is created?

Mr. Towers: That is right.

Q. Now, the same thing holds true when the municipality or the province goes to
the bank?

Mr. Towers: Or an individual borrower.

Q. Or when a private person goes to a bank?

Mr. Towers: Yes.

Q. When I borrow $100 from the bank as a private citizen, the bank makes a
bookkeeping entry, and there is a $100 increase in the deposits of that bank, in
the total deposits of that bank?

Mr. Towers: Yes. (p. 238)

Q. Mr. Towers, when you allow the merchant banking system to issue bank deposits
which, with the practice of using the cheques as we have it in vogue today,
constitutes the medium of exchange upon which I think 95 per cent of our public
and private business is transacted, you virtually allow the banks to issue an
effective substitute for money, do you not?

Mr. Towers: The bank deposits are actual money in that sense, yes.

Q. In that sense they are actual money, but, as a matter of fact, they are not
actual money but credit, bookkeeping accounts, which are used as a substitute for
money?

Mr. Towers: Yes.

Q. Then we authorize the banks to issue a substitute for money?

Mr. Towers: Yes, I think that is a very fair statement of banking. (p. 285)

Q. 12 per cent of the money in use in Canada is issued by the Government through
the Mint and the Bank of Canada, and 88 per cent is issued by the merchant banks
of Canada on the reserves issued by the Bank of Canada?

Mr. Towers: Yes.

Q. But if the issue of currency and money is a high prerogative of government,
then that high prerogative has been transferred to the extent of 88 per cent from
the Government to the merchant banking system?

Mr. Towers: Yes. (p. 286)

Q. Will you tell me why a government with power to create money, should give that
power away to a private monopoly, and then borrow that which parliament can
create itself, back at interest, to the point of national bankruptcy?

Mr. Towers: If parliament wants to change the form of operating the banking
system, then certainly that is within the power of parliament. (p. 394)

Q. So far as war is concerned, to defend the integrity of the nation, there will
be no difficulty in raising the means of financing, whatever those requirements
may be?

Mr. Towers: The limit of the possibilities depends on men and materials.

Q. And where you have an abundance of men and materials, you have no difficulty,
under our present banking system, in putting forth the medium of exchange that is
necessary to put the men and materials to work in defence of the realm?

Mr. Towers: That is right. (p. 649)

Q. Would you admit that anything physically possible and desirable, can be made
financially possible?

Mr. Towers: Certainly. (p. 771)