On 17 Mar., 11:08, Patruljen <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
> Videnskabens objektivitet
> Der indgår tre vigtige elementer i metoden, hvoraf de to – test og
> falsifikation – allerede har været nærmere omtalt. Hvad angår
> hypoteserne, kan man spekulere over: Hvem bør fremsætte dem? Hvilke
> krav skal de opfylde? I svaret finder vi Poppers demokratiske, anti-
> autoritative ånd. Bortset fra at hypoteserne skal kunne falsificeres,
> er der stort set ingen krav. Alle, uanset alder, religion, race, køn,
> uddannelse, stjernetegn osv., skal fremsætte hypoteser. Mærkelige,
> geniale, grænsebrydende hypoteser. Ingen behøver forklare eller
> begrunde deres »åbenbaringer«. Ligegyldigt hvor bizarre eller
> uforståelige eller fejlagtige tankerne eller personerne er, der skaber
> det nye, kan det vise sig at være guld værd. Dog gælder det, at lige
> så løsagtige folk bør være i frembringelsen af hypoteser, lige så
> pedantiske og nidkære skal de være i den efterfølgende test. Med alle
> midler skal de udsætte deres favorithypoteser for udspekulerede
> prøvelser, som kan eliminere dem og skabe grobund for den fortsatte og
> uendelige evolution i den videnskabelige erkendelse.
>
> Selv om skabelsen af grænsebrydende hypoteser erfaringsmæssigt ofte
> udføres af specielt begavede folk, er alle inviteret til efterfølgende
> at afprøve de store tanker. Når tiden er løbet fra en videnskabelig
> hypotese, må autoriteterne bøje sig og oven i købet glæde sig.
>
> Sammenlignet med en religiøs sekt eller en behandlerskole inden for
> new age, hvor de grundlæggende synspunkters gyldighed ofte sikres af
> folk med profetiske gaver eller særlige evner, er Poppers system
> respektløst. I samme øjeblik en hypotese er formuleret af sin
> ophavsmand, er den alles ejendom. Alle, der overhovedet kan forstå
> den, har samme ret til at teste den og falsificere den. Der findes nok
> specielt begavede mennesker, men ingen profeter med særlige
> rettigheder. I dette interpersonelle aspekt omkring test og
> falsifikation ligger videnskabens objektivitet. Det skal ideelt set
> være ligegyldig, hvem der kom med hypotesen. Alt, hvad vi skal
> forholde os til, er hypotesen selv og de eksperimenter, som
> falsificerer den, eller lader den leve på lånt tid.
>
> Hvorfor leve op til Poppers idealer?
> Med kravet om falsificerbarhed har Popper lavet en afgrænsning mellem
> videnskab og alt andet, også kaldet metafysik. Kendetegnende for
> videnskaben er, at den består af hypoteser, som kan falsificeres, det
> vil sige, de er i modstrid med visse mulige resultater af iagttagelse.
> Derved adskiller den sig fra for eksempel jura, etik, filosofi,
> matematik og religion, hvor grundlæggende antagelser ikke kan holdes
> op mod observationer af naturen.
>
> En af de mest udbredte misforståelser af Popper går ud på, at alle
> disse uvidenskabelige, metafysiske discipliner er værdiløse og uden
> mening. Denne sørgelige fejlopfattelse er absolut ikke Poppers
> holdning. Han er en stor beundrer af den gode metafysik, der jo blandt
> andet inkluderer hele hans egen videnskabsteori!
>
> Hvad angår metodens anvendelighed, er han ikke naiv. Videnskabsfolk er
> yderst fejlbarlige og lever sjældent op til de strenge fordringer. De,
> som følger metoden, opnår ikke nødvendigvis noget, og de, som ikke
> gør, kan nå gode resultater14.
>
> Hvad skal vi da med den? Bør vi ikke droppe enhver tale om metoder i
> erkendelsen af, at de bare virker begrænsende på vores frembringelser?
> Dette er naturligvis ikke videnskabsteoretikeren Poppers opfattelse.
> Selv om de færreste mennesker i et og alt efterlever reglerne for god
> opførsel, vil de næppe af den grund erklære enhver tale om god
> opførsel for unødvendig. Selv om grundloven også bliver overtrådt af
> jurister, og selv om den på mange måder virker begrænsende for
> lovgivernes frembringelser, vil de færreste undvære den. Tilsvarende
> kan en videnskabelig metode være et stærkt værktøj, uden at være
> hverken ufravigelig eller ufejlbarlig.
>
> Creationismens videnskabelige status
> NÃ¥r man vurderer creationismens videnskabelighed ud fra en poppersk
> tilgang, må man skelne mellem på den ene side de hypoteser, der
> fremsættes af creationister, og på den anden side den efterfølgende
> test af hypoteserne.
>
> Creationisternes påstande om de meget korte tidsrum i forbindelse med
> jordens og det levendes skabelse, en million gange mindre end de
> alment accepterede, er i allerhøjeste grad falsificerbare. De er
> dermed også videnskabelige.
>
> Hvor creationisterne for alvor svigter videnskabsidealerne, er i
> testen og falsifikationen af hypoteserne. Alle forskningsresultater og
> dateringsmetoder, der ikke stemmer overens med den meget snævre
> fortolkning af Første Mosebog, bliver automatisk opfattet som
> uinteressante. Den del af Poppers metode, der involverer test og
> falsifikation, er derfor ladt ude af billedet.
>
> NÃ¥r falsifikationismen er blevet brugt som grundlagskritik mod
> creationismen, er kritikerne af creationismen ofte røget ind i et
> paradoks. De har på den ene side indføjet en stor mængde observationer
> og eksperimenter som argument mod forkerte creationistiske hypoteser.
> På den anden side har de erklæret creationismen for ikke-falsificerbar
> og dermed uvidenskabelig. Hvordan kan man falsificere creationismen,
> hvis den er ikke-falsificerbar? Problemet opstår, hvis man ikke
> skelner præcist mellem på den ene side skabelsen og formuleringen af
> videnskabelige hypoteser og på den anden side den efterfølgende test
> og mulige falsifikation. Mange creationister har en eller anden
> baggrund i det etablerede system. Dér har de fået en forståelse for
> nødvendigheden af præcise testbare påstande. I kraft af deres
> religiøse opvækst evner de dog ikke at rette skytset fra observationer
> mod opfattelser, som i deres religiøse samfund er afgørende prøvesten
> på troens styrke.
>
> Åbenhed og selvkritik er idealer for Popper. Videnskabsfolk må ikke
> sky nogen anstrengelser for at falsificere deres yndlingspåstande.
> Virkelighedens videnskabsfolk lever sjældent op til idealerne. Ofte
> hænger de ved deres egne frembringelser meget længere end saglige
> vurderinger kan bære. Det betyder dog ikke, at videnskab er subjektiv
> og usaglig. Den almindelige videnskabelige konservatisme er af en helt
> anden beskaffenhed end den religiøse fundamentalisme. Hvis en forsker
> har brugt en stor del af sit liv på udviklingen af bestemte hypoteser,
> vil vedkommende ofte klamre sig til dem. Det samme gælder bare ikke
> den pågældendes kolleger. De vil sikre den fornødne kritik og
> falsifikation.
>
> Alle grene af den etablerede forskning har oplevet revolutionerende
> omvæltninger inden for bare de seneste 100 år. Til sammenligning har
> de fundamentale antagelser i creationismen stået næsten uændret i et
> par hundrede år. En traditionel forsker vil naturligvis være
> forudindtaget omkring jordens alder, som han vil mene er ca. 4,5
> milliarder år. Forskellen mellem ham og creationisten er dog, at han
> dybest set er ligeglad med om jorden er 6.000 eller 6.000 milliarder
> år. Han vil bare vide, hvor gammel den er. Til sammenligning måtte
> creationistiske forskere ved det ledende Institute for Creation
> Research (ICR) i midten af 70′erne aflægge ed på følgende en gang
> årligt:
>
> »Vi tror på fuldstændigheden af Den hellige Skrift, og på at dens
> inspiration ved Den hellige Ånd gælder de enkelte ord, i henhold til
> den sammenhæng de står i, skrevet af mennesker som Gud har udrustet
> hertil. Hele Skriften, både Det Gamle og Nye Testamente, er fejlfri i
> sin behandling af ethvert emne, der skal forstås udfra tekstens
> ligefremme og tilsigtede mening… Alt i universet blev skabt og
> frembragt af Gud på de seks dage, sådan som den særlige skabelse er
> beskrevet i Første Mosebog.
>
> Skabelsesberetningen opfattes som en præcis beskrivelse af en konkret
> historisk begivenhed, og er således a f grundlæggende betydning
> forforståelsen af ethvert forhold og fænomen i det skabte univers.«15
>
> Jeg havde en længere samtale med en forsker på ICR. I dag sværger man
> ikke længere. Til gengæld er en tilsvarende remse nedfældet i en
> kontrakt, der skal fornyes en gang hvert år. Publiceres
> forskningsresultater, der ikke er overensstemmende med kontraktens
> ordlyd, er det fyringsgrund!
>
> De almindelige idealer om akademisk frihed har trange kår på de
> creationistiske forskningscentre, og det adskiller dem fra de fleste
> andre forskningscentre. Kan man for eksempel forestille sig
> almindelige forskere på almindelige universiteter sværge troskab mod
> Darwin en gang årligt i deres ansættelse?
>
> Retssagen i Arkansas afgøres
> Som nævnt tidligere skiftede creationisterne strategi i starten af
> 70′erne. Frem for at forbyde undervisning i evolutionsteori blev der
> krævet ligeret for creationister og evolutionister. Strategien
> kulminerede med lovene om ligebehandling i Arkansas og Louisiana i
> 1981.
>
> Der var konstant pressedækning af Arkansas-retssagen, som ikke var
> uden humoristiske elementer. Ikke et øje i retssalen var tørt, da et
> af creationisternes ekspertvidner bekendtgjorde, at han troede på
> flyvende tallerkner, fordi han havde læst om dem i Det Bedste, og at
> han i øvrigt anså dem for at være sendt af Satan.16
>
> Evolutionisternes ekspertvidner klarede sig godt og var stærkt
> bevæbnede med eksempler på citatfusk, snyd og bevidste misforståelser
> begået af creationister. Creationisternes advokater holdt efterhånden
> op med at krydsforhøre dem, da det kun gjorde ondt værre. Omvendt
> måtte creationisternes mest prominente figurer pænt holde sig nede i
> salen, da de nødigt skulle gøres til grin offentligt.
>
> Ligebehandlingsloven blev underkendt af forbundsdommer William R.
> Overton, der i sin begrundelse for dommen fremførte en yderst poppersk
> videnskabsopfattelse. Overton definerede de centrale elementer i
> videnskaben således:
>
> 1.Den ledes af naturlovene.
> 2.Den skal forklare med udgangspunkt i naturlovene.
> 3.Den kan testes i forhold til den virkelige verden.
> 4.Dens konklusioner er af foreløbig karakter.
> 5.Den er falsificerbar.17
> Creationismen klarer sig ikke ret godt på nogen af punkterne. Da
> verden opfattes som skabt af Gud i stort set den nuværende form, og da
> de nuværende naturlove efter behag opfattes som ugyldige, hvis tingene
> ikke kan bringes i overensstemmelse med Bibelen, vil 1) og 2) kun være
> korrekt i særlige situationer. Som argumenteret for tidligere er dele
> af creationismen testbare, andre er ikke. 3) er delvist opfyldt. De
> mest afgørende elementer i creationismen er ikke af foreløbig
> karakter. De står i Første Mosebog, som ikke vil blive skrevet om
> foreløbigt. Der gives bundkarakterer i henseende til punkt 4). De dele
> af creationismen, som kan testes, er blevet testet og falsificeret. PÃ¥
> grund af religiøse skrupler vil creationisterne dog aldrig selv smide
> deres hypoteser ud til fordel for nogle mere tidssvarende. De lever
> ikke op til punkt 5).
>
> Det kan synes som et problem for Poppers videnskabsteori, at den ikke
> præciserer, hvad man stiller op, når der ikke er total enighed blandt
> alle, om hvorvidt nogle hypoteser skal falsificeres eller ej. Det er
> et problem, men ikke nødvendigvis i dette tilfælde. Med edsvorne
> erklæringer om troskab mod bestemte opfattelser vedrørende verdens
> tilblivelse har creationisterne ifølge Popper sat sig uden for det
> videnskabelige spil.
>
> Popper om darwinismen
> Darwin var en af Poppers favoritter blandt videnskabsfolk. I et for
> vor filosof usædvanligt følelsesbetonet indlæg ved Darwin College i
> Cambridge beskrev han ham således:
>
> »Det er grunden til, at jeg har kendt Darwins ansigt og navn så langt
> tilbage, som jeg kan huske. Jeg vidste, at han var en stor engelsk
> opdagelsesrejsende, en af de mest betydningsfulde udforskere af
> dyreverdenen nogensinde, og jeg holdt meget af ham. Darwin er ikke
> bare den største af alle biologer, han er ofte blevet sammenlignet med
> Newton, men også en agtværdig, beundringsværdig og i særdeleshed en
> meget elskelig person.18
>
> Popper beundrede Darwin og foragtede creationisterne. Det kan derfor
> undre, at han var en af deres favoritfilosoffer i begyndelsen af
> 70′erne. Årsagen lå i nogle problemer, Popper gennem sin karriere har
> haft omkring evolutionsteoriens status som videnskab. Er den en
> videnskab, skal den kunne falsificeres. Kan den det? Hvilke
> forudsigelser giver for eksempel hypotesen: »Den bedst tilpassede
> overlever«? Vil vi på forhånd kunne gå ind i en naturpark, udpege de
> bedst tilpassede næsehorn, og så se om de klarer sig bedre end de
> andre? Det vil oftest være umuligt. De bedst tilpassede er næsten per
> definition dem, der overlever, og vi er så endt i en indholdsløs
> ringslutning af formen: »Den der overlever – overlever«.. Med
> overvejelser som disse konkluderede Popper først:
>
> »Jeg er nået til den konklusion, at darwinismen ikke er en testbar
> videnskabelig teori, men et metafysisk forskningsprogram, en ramme
> omkring testbare videnskabelige teorier.«19
>
> Ovenstående citat findes overalt i creationistlitteraturen. De elsker
> det!20 Hvis evolutionisterne kan dyrke et ikke-videnskabeligt
> metafysisk forskningsprogram, kan creationisterne vel med sindsro gøre
> det samme? Og hvad med Erik von Dänikens idé om, at menneskets
> udvikling gennem årtusinder blev styret af intelligente væsner fra
> andre dele af verdensrummet? Bør skolerne ikke også inddrage hans
> metafysiske program?
>
> Det ville Popper ikke mene. Han skiftede holdning. Om skiftet alene
> skyldes teoretiske overvejelser, eller om det også har spillet en
> rolle, at han meget nødigt ville fortsætte i rollen som en af
> creationismens åndelige faderfigurer, vides ikke. Følgende citat er
> jeg endnu ikke stødt på i den creationistiske litteratur:
>
> »Den naturlige udvælgelse har ødelagt beviset for skaberens mirakuløse
> indgriben… Modrevolutionen mod videnskaben kan ikke retfcerdiggøres
> intellektuelt; moralsk set er den uforsvarlig… Ikke desto mindre har
> jeg skiftet mening omkring testbarheden af teorien om naturlig
> udvælgelse og dens logiske status; og jeg er glad for at have en
> lejlighed til at kunne tage mine ord i mig igen.«21
>
> Selv om Popper skiftede mening, gav han aldrig en fyldestgørende
> løsning på problemet om testbarheden af evolutionsteorien. Det har
> andre til gengæld forsøgt.
>
> Fire år efter, at Popper udtalte ovenstående til videnskabsfolkene på
> Cambridge, blev Ruse i Arkansas udspurgt om evolutionsteoriens
> videnskabelige status. Kan den være i modstrid med observationer?
> Dialogen mellem udspørgeren Sp og Michael Ruse Sv forløb således:
>
> Sp: Kan du give os et eksempel på, hvordan en falsifikation virker?
> Sv: Ja, lad os tage et eksempel fra palæontologien. Evolutionsteorien
> forudsiger en ordning af fossilerne i den fossile tidstavle fra det
> mindre komplekse til det mere komplekse. Hvis den fossile tidstavle
> indeholdt samtlige arter – fra trilobitter til dinosaurer til
> mennesker – i alle geologiske lag, ville dette trække i retning af en
> falsifikation af evolutionsteorien. Det har dog ikke været tilfældet,
> og teorien er derfor ikke blevet falsificeret. Men den kan
> falsificeres.22
>
> Altså – når forskere overalt på jorden ikke finder fossiler fra
> pattedyr i de nedre aflejringer hørende til jordens middelalder,
> oldtid og urtid; ikke finder fossiler fra dinosaurer i lagene hørende
> til oldtid og urtid; ikke finder fossiler fra nogen dyr overhovedet
> nederst i urtiden, og når radiometriske og andre dateringer
> samstemmende bekræfter den store aldersforskel på alle disse dyr, er
> det et meget stærkt argument for, at alle disse arter eksisterede til
> forskellige tidspunkter. Den pæne orden på fossilerne er uforståelig i
> lyset af en teori, som siger, at de blev dannet ved en kortvarig
> global oversvømmelse. Havde fossilerne ligget kaotisk blandet i alle
> lag, og havde radiometrien tildelt dem samme alder, ville jeg og mange
> andre være overbeviste creationister.
>
> Nobelpristagerne går i aktion
> Med Poppers videnskabsteori som uundværlig støtte var creationismen af
> forbundsdomstolen i Arkansas blevet vurderet til at være religion i
> forklædning, og ligebehandlingslovene i Arkansas var dermed ikke
> længere gyldige.
>
> Forbundsdomstolen i Louisiana fulgte i 1985 Arkansas’ eksempel.
> Creationisterne klarer sig generelt godt i medierne og ved offentlige
> møder, hvor salvelsesfuld retorik og karisma er det afgørende. I
> retssale, hvor der debatteres over uger og tages bunkevis af
> referater, klarer de sig oftest dårligt.
>
> Denne gang gav de sig dog ikke så let. Sagen blev appelleret til USA’s
> højesteret, der godtog den med henvisning til dens principielle
> betydning. Under de indledende retsmøder blev det klart, at
> creationisterne var forberedt til tænderne. Deres strategi var
> tostrenget. For det første ville de påpege den uenighed, der er blandt
> fagfilosoffer omkring Poppers falsifikationisme. For det andet ville
> de undgå at sige noget som helst positivt om deres egen videnskabelige
> position og i stedet fremhæve fejl og svindel begået af evolutionister
> i tidernes løb. Strategien var rimeligt succesfuld. Det største
> problem for retten var som tidligere: Hvad er videnskab, og hvem har
> ret til at definere den? Har creationister ikke ret til at bruge deres
> egne definitioner?
>
> Af frygt for sagens udfald tog amerikanske skeptikere, deriblandt
> nobelpristageren i fysik Murray Gell-Mann, initiativ til en
> fælleserklæring fra nobelpristagere i fysik, kemi, medicin og
> fysiologi. Brevet blev indgivet til højesteret 18. august 1986, og
> samme dag holdt talsmændene for de i alt 72 nobelpristagere et
> pressemøde, der blev omtalt over hele verden. I brevet argumenteres
> for, at creationisternes fjernelse af bibelcitater og lignende fra
> offentligt tilgængeligt materiale mere er et skalkeskjul end et udtryk
> for en holdningsændring. Det var for eksempel ikke lykkedes de
> advokater og videnskabsfolk, der havde udfærdiget dokumentet, at finde
> en eneste creationistisk skolebog uden religiøse henvisninger.
>
> Et andet centralt tema i brevet er en definition af videnskab, der
> klart udelukker creationisme. Normalt ville så mange forskere ikke
> kunne blive enige om en sådan definition, men sagens betydning
> forenede alle. Naturvidenskabernes metode beskrives således:
>
> »Videnskabens opgave er at formulere og teste naturlige forklaringer
> på naturlige fænomener. Det er en proces, hvor data og optegnelser for
> den fysiske verden indsamles, ordnes og studeres for at skabe de
> principper for naturen, der bedst forklarer de observerede fænomener…
> For at være en korrekt videnskabelig ‘hypotese’ må et forklarende
> princip være overensstemmende med fortidige og nutidige observationer,
> og må kunne testes mod fremtidige observationer. Hvis et forklarende
> princip ifølge sin natur ikke kan testes, er det uden for videnskabens
> sfære. Gennem den fortløbende test af hypoteser tildeler
> videnskabsfolkene størst troværdighed til de hypoteser, der opnår mest
> støtte gennem observationer eller eksperimenter. Disse hypoteser
> bliver kendt som ‘videnskabelige teorier’. Hvis en teori succes fuldt
> forklarer en stor og alsidig mængde af kendsgerninger, er det en
> specielt ‘pålidelig teori. Selv den mest robuste og pålidelige teori
> er dog foreløbig. En videnskabelig teori vil altid kunne tages op til
> genovervejelse…«23
>
> I formuleringen genkender man tydeligt Popper og tilsvarende
> formuleringer fra Arkansas-sagen fem år tidligere. Begrebet
> »falsifikation« er helt udeladt, hvilket er meget bevidst. Op gennem
> historien har en stor del af kritikken af Popper gået på muligheden
> for at falsificere hypoteser. De, der vil fordybe sig yderligere i
> disse interessante problemstillinger, henvises til den omfattende
> litteratur om videnskabsfilosofi.
>
> Erklæringens virkning
> En erklæring med underskrifter fra de største videnskabelige genier
> gennem ca. 40 år vil gøre indtryk på de fleste. Creationisterne gik i
> panik. Ledende creationister kaldte brevet »et smart plot«,
> »evolutionist-propaganda« og så videre, og der blev sendt
> følelsesladede breve til underskriverne af brevet. I et brev til
> Murray Gell-Mann hed det sig:
>
> »]esu Kristi blod renser os for al synd. Enhver, som ikke findes
> nedskrevet i livets bog, vil blive kastet i ildfloden. Syndens løn er
> døden, men Guds gave er evigt liv gennem Jesus Kristus vores Herre.
> Bed straks Herre Jesus om frelse. Termodynamikkens 2. lov beviser, at
> evolution er umuligt. Hvorfor er du så bange for
> creationistvidenskaben?«24
>
> Ingen af nobelpristagerne skiftede mening på baggrund af tumulten. Den
> 19. juni 1987 afgjorde højesteret sagen. Det blev 7-2 i dommerstemmer
> til evolutionisterne. Med denne afgørelse har det siden været
> vanskeligere for de mange creationistvenlige skolebestyrelser i
> delstaterne at holde evolutionsteorien ude af klasseværelserne. Om
> dommerne lod sig påvirke af nobelpristagernes erklæring, er
> naturligvis vanskeligt at afgøre. Det rygtedes dog fra retten, at
> mindst en af dommerne havde lagt vægt på erklæringen.
>
> Den humanistiske forskning i naturvidenskabernes metode har nok ikke
> ladet sig influere af begivenhederne i 80′erne. De forskere, der
> underskrev erklæringen, var eksperter på hver deres
> naturvidenskabelige område, og kunne med stor ret afvise
> creationismens påstande om evolutionen og jordens alder. Deres
> holdning til videnskabsteori er derimod mindre interessant, da de ikke
> var eksperter på dette felt.
>
> Creationisternes comeback
> Højesteretsdommen fra 1987 gjorde det umuligt for delstaterne at
> sidestille creationisme og evolutionisme i
> undervisningsbekendtgørelserne for skolerne. Den efterlod dog nogle
> huller. For det første kan den enkelte lærer af egen fri vilje stadig
> inkludere alternative teorier om menneskets oprindelse i sin
> undervisning. Dog kun, hvis formålet er klart ikke-religiøst
> motiveret. Dette hul er blevet udnyttet til fulde. Når skolebørnene i
> Alabama åbner biologibøgerne, kan de læse følgende erklæring om
> evolutionsteorien:
>
> »Denne lærebog omhandler evolution, en kontroversiel teori, der af
> visse forskere præsenteres som en videnskabelig forklaring på livets
> oprindelse… Evolution refererer også til den overbevisning, som ikke
> er bevist, at tilfældige, retningsløse kræfter producerede en verden
> afliv.«25
>
> Der står sådan set ikke noget forkert i ovenstående citat. På den
> anden side giver det heller ikke den studerende nogen fornemmelse af,
> at evolutionsteorien er det altafgørende, samlende paradigme inden for
> biologien. Med samme betydning for den moderne naturvidenskab som for
> eksempel atomteorien, kvantemekanikken og Big Bang.
>
> For det andet er der i højesteretsdommen ingen retningslinier for,
> hvor meget og hvordan der skal undervises i evolution. Også dette hul
> er blevet udnyttet. I dette år 1999 har delstaten Kansas’
> uddannelseskommission under indflydelse af stærke religiøse
> organisationer fjernet stort set alle referencer til universets og
> livets udvikling fra skolebøgerne. Et træk, der endnu en gang har fået
> debatten til at eksplodere i USA. Medierne sammenligner nu sagen med
> abe-processen.26
>
> Erobringen af klasselokalerne er altså fortsat med uformindsket
> styrke, og resultatet ses tydeligt ved spørgeskema-undersøgelser. Som
> nævnt tidligere mener 52% af alle voksne i USA, at de tidligste
> mennesker levede samtidig med dinosaurerne.
>
> Selv om creationismen først og fremmest er et amerikansk fænomen, er
> den godt på vej ud i verden. Der har naturligvis altid været enkelte
> creationister rundt omkring, men den mere organiserede form har først
> for alvor vundet frem uden for USA i 1990′erne. Der er på nuværende
> tidspunkt creationist-organisationer i Canada, Japan, Indien, Nigeria,
> Kenya, Brasilien, Argentina, Mexico, Tyskland, Storbritannien, Holland
> med flere, og i Australien fik man i 1997 en retssag, der kunne minde
> om abe-processen i USA i 1925.27
>
> Strategien for de nye organisationer er hver gang den samme. Hvor
> videnskabelige teorier normalt skal vinde anerkendelse i
> forskningsmiljøerne og på universiteterne, tør de præsenteres for
> skoleeleverne, går creationisterne helt uden om de gængse kanaler og
> direkte til skolebestyrelserne og forældrene. En »nedefra og op-
> metode«, som altid har tjent dem godt.
>
> I Danmark har debatten aldrig nået de samme højder som i udlandet. Det
> tætteste man herhjemme kommer organiseret creationisme, er formentlig
> en håndfuld konservative og fundamentalistiske akademikere, der siden
> begyndelsen af firserne har udgivet magasinet Origo. Origo består
> først og fremmest af oversatte artikler af svingende kvalitet. Det
> afsættes til kristne abonnenter. Medmindre man ligefrem abonnerer på
> Origo, støder man ikke ofte ind i kontroversen. I firserne, hvor
> bølgerne gik højt i USA, er der også en del kronikker og artikler i
> danske dagblade. De er stort set alle ironisk-nedladende over for
> creationismen.
>
> I halvfemserne har debatten stået på lavt blus. En enkelt undtagelse
> var en længere debat i Jyllands-Postens søndagsudgaver i marts-april
> 1996, hvor læserbrevsskribenter af forskellig observans udvekslede
> artigheder, indtil avisens debatredaktion ikke længere ville lægge
> tryksværte til flere indlæg. Relativt mange debattører var særdeles
> kritiske over for evolutionsteorien. Det skyldes dog næppe en stærk
> anti-evolutionistisk undergrund i Danmark, men snarere, at primært
> folk i opposition til den fremherskende opfattelse markerede sig.
>
> Med den styrke debatten har rundt omkring i verden, vil det dog undre
> mig, om den ikke i lighed med andre alternative bevægelser også får
> fodfæste herhjemme.
>
> Bibliografi
> Economist, The (1996): »Counter-attack«, The Economist, vol. 340, nr.
> 7979,17.-23. august, s. 44-45. Forfatteren er ikke angivet ved
> artiklen.
>
> Finkel, Elizabeth (1996): »Science of Creationism to Go on Trial in
> Australia next Year«, Lancet, 14. december.
>
> Klayman, Robert A. (1986): »Amicus Curiae Brief of 72 Nobel
> Laureates«. Jeg har ikke kendskab til, at det berømte brev til
> højesteret skulle være publiceret i sin fulde længde i noget
> tidsskrift eller nogen bog. Til gengæld ligger det overalt på
> internettet. En god adresse er Lincoln Universitetets hjemmeside:
http://www.lincoln.ac.nz/hals/phil303/creation/amicus~1.htm.
>
> Lasota, Jean-Pierre (1999): »Unmasking Black Holes«, Scientific
> American, vol. 280,nr. 5.
>
> Morison, Samuel Eliot (1942): Admiral of the Ocean Sea, Boston:
> Little, Brown and Company.
>
> Numbers, Ronald L. (1992): The Creationists, New York: Alfred A.
> Knopf, Inc.
>
> (1998); Darwinism Comes to America, London: Harvard University Press.
>
> Overton, William R. (1982): »Creationism in Schools: The Decision in
> McLean versus the Arkansas Board of Education«, Science, vol. 215, 19.
> februar 1982, s.934-943.
>
> Popper, Karl R. (1972a): The Logic of Scientific Discovery, London:
> Hutchinson & Co.
> (1972b): Conjectures and Refutations,London: Routledge & Kegan Paul.
> (1973): Kritisk Rationalisme, København: Nyt Nordisk Forlag.
> (1974): Objective Knowledge, London: Oxford University Press.
> (1978): »Natural Selection and the Emergence of Mind«, Dialectica,
> vol. 32, nr. 3-4.
> (1992): Unended Quest, London: Routledge.
>
> Price, George McCready (1902); Outlines of Modem Christianity’ and
> Modem Science, Oakland: Pacific Press.
>
> Rosin, Hanna (1999): »Creationism Evolves«, Washington Post, 8.
> august.
>
> Ruse, Michael (1996): But Is It Science?,New York: Prometheus Books.
>
> Shermer, Michael (1997): Why People Believe Weird Things, New York: W.
> H. Freeman and Company.
>
> Strahler, Arthur N. (1987): Science and Earth History, New York:
> Arthur Prometheus Books.
>
> White, Ellen G. (1945): Spiritual Gifts, vol. 3-4, Washington, D.C.:
> Review and Herald Publishing Association.
>
> Øhrstrøm, Peter (1994): »Sir Karl Popper«, ORIGO, nr. 46, oktober
> 1994.
>
> Noter
>
> 1.Undersøgelsen er foretaget af The National Science Foundation. The
> Economist (1996), s. 44.
> 2.Ronald L. Numbers (1992).
> 3.Ellen G. White (1945), s. 75.
> 4.George McCready Price (1902).
> 5.Ronald L. Numbers (1992), s. 90.
> 6.Ronald L. Numbers (1992), s. 294.
> 7.Michael Shermer (1997).
> 8.Michael Ruse (1996).
> 9.Jean-Pierre Lasota (1999).
> 10.Samuel Eliot Morison (1942), s. 654.
> 11.Karl R. Popper (1972a), s.27.
> 12.Karl R. Popper (1972b), s. 34.
> 13.Se fx Karl R. Popper (1974), s. 67-71.
> 14.Karl R. Popper (1973), s. 40.
> 15.Arthur N. Strahler (1987), s. 69.
> 16.Michael Ruse (1996), s. 31.
> 17.William R. Overton (1982).
> 18.Karl R.Popper (1978), s. 339-340.
> 19.Karl R.Popper (1992), s. 168.
> 20.Se for eksempel Peter Øhrstrøm (1994).
> 21.Karl R. Popper (1978), s. 343-344.
> 22.Michael Ruse (1996), s. 302.
> 23.Robert A. Klayman (1986), s. 10-11.
> 24.Michael Shermer (1997), s. 169.
> 25.Ronald L. Numbers (1998), s. 10.
> 26.Hanna Rosin (1999).
> 27.Elizabeth Finkel (1996).
> Dan Frederiksen
> Cand. scient., adjunkt ved Haderslev Katedralskole. Ekspert på
> områderne jordstråler og kreationisme.Tidligere kronikker i bl.a.
> Politiken, Information : Længe leve den sunde skepsis interviews i TV-
> A, etc. Redaktør og medforfatter på overtro og mytebogen "Bedst af
> alle verdener" - ved forlaget Fremad. Medforfatter på bogen
> "Politikens bog om det alternative - en håndbog i mystik og videnskab"
> Politikens Forlag, 2002.
>
> Uddrag af bogen "Bedst af alle verdener - myter i det 21. rhundrede".
> Redaktion: Dan Frederiksen og Lars Peter Jepsen
> Originaludgave: København : Fremad, 2000.
> ISBN 87-557-2286-5.
så mange ord og du skyder fuldstændigt ved siden af,,,spørg narkomanen
hvorfor han tager sit stof
vi bader alle i samme hav og med dit legeme mærker du kolde og varme
strømninger
og jeg ved med sikkerhed hvorfor de synger halleluja