On 19 Mar., 21:51, DADK <d...@webspeed.dk> wrote:
> Patruljen wrote:
> >> Jeg forst r din tankegang, det er den slags ting jeg g r op i selv, men
> >> tror du rlig talt nogle m ddinger har delagt alt liv i 350 r? Hvad
> >> med at kigge lidt p jordsammens tningen osv, hvad med at forske i
> >> hvorfor man i det hele taget udlagde dette stykke jord som en ny del af
> >> dyrehaven. Jeg kommer selv fra landet og har muget ud under k er og
> >> arbejdet p en gammel kulturg rd hvor s nnen havde arvet fra sin far der
> >> havde arvet fra sin far der havde arvet fra sin far osv. Alts i
> >> princippet m ddingsgrunde der var flere hundrede r gamle. Set masser af
> >> m ddinger, ogs dem der i dag ville give store b der. De mest sp ndende
> >> planter var sgu omkring m ddingerne. Gederams, kodrivere (ogs de
> >> sj ldne r de) orkideer osv. Jeg tror simpelthen ikke p , at fordi der
> >> har v ret nogle m ddinger for 350 r siden, s er det rsagen til at der
> >> "kun" lever br nden lder. Jeg tror det er omvendt, at man udlagde jorden
> >> til park fordi man alligevel ikke kunne dyrke korn.-
>
> > Jeg kikker n rmere p en jordbundsprofil, s snart jeg har v rkt jet
> > til en n jere unders gelse.
>
> Det er vel ogs vanskeligt at g re retrospektivt. Du kan jo ikke lave
> "isboringer" p samme m de, eftersom overfladevand osv vel tr kker
> kv lstof mv ned gennem sedimentet.
:) Nej. Man kan ikke lave isboringer i de forskellig jordlag. Man kan
sammenligne jordlagene med andre jordlag som ligger i samme område,
men lige udenfor vækstgrænserne.
Det er iøvrigt også fosfat, som interesserer i forbindelse med
møddingerne, hvis vi skal være præcise.
Du kan eksempelvis læse dette på wikipedia: Fosfatgødning omdannes
ret hurtigt til råfosfat, og det samme gælder de organiske
fosfatforbindelser i føden. Det betyder, at menneskelige boliger vil
være synlige i årtusinder på den mørkegrønne vækst, som planter får,
når de vokser nær menneskers boliger.
Jorden ( i vores lille habitat - Stokkerup) vil også have en
anderledes PH-værdi. Den vil være sur -
Ligesom vandet i Stokkerup kær er sur og uden kalk.
> Indtil videre har jeg et mikroskop, som s
>
> > tilgeng ld er ganske kraftigt. Og har s taget pr ver til 60 cm.med et
> > almindeligt jordbor. Jeg burde i princippet bev ge mig l ngere ned,
> > men det kr ver at jeg begynder at grave et ret stort hul. Og det er
> > skovfogeden utvivlsomt ikke s rligt begejstret for :)
>
> Er det personlig interesse eller et forskningsprojekt? I begge tilf lde
> burde du egentlig godt kunne f tilladelse, i vrigt.
Det er en opgave jeg har arbejdet på på lærer-seminariet. En opgave,
hvor de studerende arbejder med/observerer på et habitat i et år - man
kommer altså gennem alle sæsoner. Og laver så en beskrivelse af det.
Men som jeg så roder videre med af ren interesse. Og så slæber jeg
nogle elever med i ny og næ, så de kan oparbejde færdigheder i at tage
prøver på jord og vand -
> > Det er rigtigt, at sige, at det er for tidligt at konkludere
> > endegyldigt, at der udelukkende skyldes et h jt kv lstofindhold, at
> > der er en meget ringe biodiversitet i plantelivet p stedet.
> > Lysforholdene spiller en rolle, ligesom hjortene gnaver i v ksterne.
>
> hja, men der var ikke mange kronhjorte i 1670, og mere end 100 r
> senere beordrede kongen faktisk alle kronhjorte udryddet, undtagen dem i
> vist J gersborg.
Nej. Men nu tænkte jeg på vores samtid. Der er idag meget vildt, som
græsser på Eremitagesletten. Og som bruger adgangen til drikkevand.
> > Med andre ord - der er en h rfin balance mellem gr sningstryk og
> > tilgroning. Endvidere er der en ret kraftig tilf ring af kv lstof fra
> > luften og nedb ren.
>
> > En kodriver er i vrigt ogs en indikatorplante. De trives i stiv og
> > leret (fugtig) jord ved en ph-v rdi p 7.5 - 5.5.
>
> OK. Den eneste grund til at jeg kender noget til kodrivere er at jeg
> samlede p alle slags kodriver-typer i min lille have da jeg var barn,
> og jeg var meget stolt da jeg fik fat i den sj ldne r de. Den findes
> nemlig kun helt specielle, meget f steder. Jeg aner helt rligt absolut
> intet om jordtyper og ph-v rdier osv. Jeg kan bare ikke f det du
> skriver til at "g op" hvis du forst r.
Ja - jeg er med.
> > Det ser ud somom at livet i Stokkerup k r var anderledes i 1988, hvor
> > der var en lille bestand af vandsalamander og der fort lles ogs om
> > bundvegetation. Jeg har ikke v ret ude og vade i k ret. Bunden er
> > slam. Men unders gt iltindholdet. P en solrig da vil Co2 indholdet
> > v re h jt ved solopgang. Og Iltindholdet lavt. Efterh nden som
> > fotosyntesen tager fat, vil iltindholdet stige og Co2 indholdet falde
> > tilsvarende pga.vegetationens oms tning. N r det ikke er tilf ldet -
> > er der ingen n vnev rdig bundvegetation.
>
> Det kan g op og ned. Jeg husker en lille (lille og lille) naturlig dam
> ingen kendte til i et skovomr de der kaldes Blemmelyng p Bornholm. Jeg
> fangede gigantisk store skaller, og engang jeg stod og fiskede kiggede
> jeg ned, i det i vrigt krystalklare vand, s jeg noget hvor jeg t nkte
> "det ligner en trilobit hvis ikke jeg ved det er en sten" eller s dan
> noget. S gjorde jeg en bev gelse, og rujtsc str g "stenen" v k henover
> bunden. Jeg spekulerede l nge i hvad det kunne have v ret, indtil jeg
> for et par r siden l ste, at man har f et bek ftet at den gamle
> europ iske skildpadde har overlevet i nogle jyske s er og p Bornholm
> efter sidste istid.
Spændende :)
> Der var ogs k mpestore krebs, den st rste jeg fik
> fat i m lte 38 cm, havde den hele vejen med hjem i et stykke stof, m lte
> den og cyklede tilbage og satte den ud igen. Hver tur p 4-5 kilometer.
> Da jeg et par r senere m dte en krebseforsker fortalte jeg ham om denne
> s , og vi aftalte at m des - han troede simpelthen ikke p det (det m
> ogs v re noget n r rekord) - da vi kom frem var s en en stinkende sump
> af alger. Ingen krebs, ingen fisk. Den dag i dag kan jeg ikke lade v re
> med at t nke p om jeg m ske overf rte en sygdom til fiskene og
> krebsene, forstyrrede dem p n eller anden m de. Det var midt inde i
> skoven og ingen landbrug i n rheden, ejheller tilløb/fraløb til bække
> eller er. Jeg vil sikkert kunne pege stedet ud p google maps.
Det lyder usandsynligt i mine ører, at du har kunne tilføre noget som
har haft en så gennemgribende effekt. Jeg tænker, at du mere skal
kikke på, hvorvidt der er kalk i undergrunden og iøvrigt tanke på at
nedbør idag er sur og kvælstof-holdigt. Hvis der ikke er kalk, som kan
modvirke en forsuring er det sikkert det som er i spil. Tilførelse af
kvælstof (og iøvrigt også fosfat) betyder at der vil være en algevækst
og at den vil øges. Til en punkt, hvor bundvegationen ikke kan få lys
og omsætte CO2 til ilt. Bunden bliver til slam, fordi der heller ikke
er ilt til en almindelig nedbrydningsproces. Det betyder så igen - at
vegationen ikke kan komme sig, når lyset vender tilbage fordi også
algerne dør - Vandet bliver iltfattigt og mange organismer vil dø -
især fisk. Men også omtrent alt andet.
Du kan se den samme proces i vores indre farvande, hvor fosfat, nitrat
og kvælstof udvaskes markerne og ender i vandet. Det er en
selvforstærkende cirkel.
Nedbøren slår iøvrigt også de svenske søer ihjel - der er ingen kalk i
undergrunden, som kan neutralisere.
> > I en s med liv vil du se en kurve - s en nder s at sige ind og ud.
> > Hvis der alts er liv i den -
>
> Ja
>
>
>
> > Samtidig er der en historie at fort lle om stedet. Du kan evt. l se
> > lidt her, hvor du ogs kan se et foto af stedet.
> >
http://www.mattsson.dk/dyrehaven.html#landsby
>
> > "I midten den skovl se Eremitageslette med Eremitagen (hvor den af
> > Chr. 5. nedlagte landsby Stokkerup l )
> >
http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/D_text_OK.pdf
>
> > Landsbyen blev fjernet fordi Christian d.5 nskede det. Og beboerne
> > blev flyttet - sandsynligvis til Vedb k. Ihvertfald havde man en
> > samtidig befolknings gelse ved Vedb k havn osv. navne som pludselig
> > dukker op der.
>
> Ja, men det /kunne/ jo teoretisk v re "af guds n de", dvs ikke en
> tvangsforflytning fra en god jord, men en kongelig befaling om at de nu
> m bruge en bedre jord et andet sted. PDF-linket har jeg starred, orker
> det ikke nu.
Nej. De historiske kilder beretter samstemmende om en
tvangsforflyttelse. Kongen ville have plads til at drive jagt.
> > Men: Det er rigtigt. At n r man ikke har meget pr cist laboratorie
> > udstyr til r dighed b r jeg lave en komparativ unders gelse et andet
> > sted, hvor der ogs har ligget en m dding. Der er dog lavet
> > professionelle unders gelser, som meget tydeligt p peger
> > tilstedev relser af kv lstof, fosfor, nitrat osv. Man kan ligefrem se,
> > hvor der har v ret marker - henholdsvis gr sningsarealer.
>
> Det er der jo ingen tvivl om. Imho. Det jeg kan v re lidt skeptisk
> overfor er, at landbrug for 350 r siden skulle v re skyld i m ngden af
> br nden lder.-
Der er meget klare vækstgrænser, som ikke umiddelbart hænger sammen
med lysforhold eller andet. Tilgengæld er der andre PH-værdier og et
langt højere fosfat indhold. Det er umiddelbart ikke let at få øje på
andre årsager -
I de tidligere analyser af biologien i området kan jeg se, at der er
sket store forandringer mht. livet i dammene. Dengang beskrives
stederne som belastede og udsatte. Siden da, har der været en
kontinuerlig tilførelse af kvælstof og sur nedbør. Jeg tænker, at en
udsat/belastet biologi har fået - dødstødet via nedbøren.