Usmart at sætte libyer i *taknemlighedsgæld* . Sygt med flyfri zone (
især nu)
Mor-magt kopieres pr taknemligheds-gæld=skyldfølelse = det modsatte af
ære og stolthed
Hvis du afsløres i at stjæle fra dit fællesskabs kaffekasse, vil du
føle skam - som er en skyld der sætter dig i lav status, så du
lettere straffes fremover
Mødre er - overfladisk set - mere humane og mindre ærlige end
kaffefællesskaber. De overøser barnet med alt for mange gaver i en alt
for lang barndom, så barnet overfor mor har en nedsat status = er i
taknemlighedsgæld dvs føler skyld og pligt til at hjælpe mor, når hun
får brug for det
Dyr har ikke meget af den slags - kattemor og solsorteforældre ønsker
hurtigst muligt at gøre ungerne selvhjulpne, så man kan få ny unger
Mennesker har forlænget barndom, så mor opsparer den luksus mht
tryghed som det er, at moderbinding gør børn afhængige og behagelystne
overfor forældre
Får du en ny kollega på jobbet, er der snu fordele i at at gøre
tjeneser, så han knytter sig til netop dig.
Vesten søger p..t. at tackle Libyen mm som en kollega der skal sættes
i taknemlighedsgæld ved, at vi måske nedkæmper /truer Gadafis
luftforsvar, så Gadafi kan væltes
EU og USA vil gerne sætte libyerne i taknemlighedsgæld, så de knytter
sig til Vesten og ikke til Kina.
Indianere og japanere mm har forfinet gavegivningens taknemlighedsgæld
lidt udover hvad kendes fra dansk jul
I stedet for at udkæmpe krige, kan indianerstammer møde til et
gæstebud, hvor man skal overgå hinanden, og den der ikke har råd til
at smadre så fine ting (eller for arabere skære fine kamelridedyrs
sener til blods) som den anden, vil varigt være skamfuld, som var en
krig mod den overlegne tabt.
Skyldfølelse hos japanere menes at være et gavnligt socialt
smøremidddel, der binder sammen og giver korpsånd og et storsindet og
generøst gen-givningsforhold kan opstå mht både varer og tjenester.
Udfra idealisme i den retning har franske filosoffer påbudt Vesten at
støtte oprør mod Gadafi uden at "stjæle" revolutionen fra den menige
libyer, altså tage æren fra gadepøblen
Jeg tvivler på at vi er i korpsånd med libyerne, så meget at vi kan
håbe på gen-tjenester i fremtiden, hvis NATO støtter gadeoprørerne nu.
Da yderligere Gadafi har fremgang bør al støtte til hans modstandere
skrinlægges som journalistpjat.
|