Hvad med ofrene for lægefejl?
Elektronisk brev til Brittish Medical Journal.
http://www.bmj.com/
Oversat fra: What about the victims of medical error?
http://bmj.com/cgi/eletters/323/7307/280#EL7
Den 6. august 2001
Af Gurli Bagnall,
Patientrettighedsforkæmper, New Zealand.
Der er blevet sagt meget i det seneste års tid om håndteringen af lægefejl
og der synes at være enighed om, at man skal forsøge at lære noget af hvert
eneste tilfælde (hvilket det fleste kan være enige i), og at der ingen skal
have skylden derfor (hvilket de fleste udenfor lægeverdenen ikke er enige
i). Hvis lægeskabt sygdom forekom i 1% af alle tilfælde, ville det være et
akcepterbart niveau, men de rapporterede lægefejl er i omegnen af 33,3% og
det er langt ud over det ansvarlige. Medtager man de urapporterede tilfælde,
der som oftest er fejldiagnostiserede, er vi i en situation hvor
lægeverdenen selv skaffer sig arbejde og indtægter.
Ved at give sig kast med "lærde" afhandlinger om årsagerne til lægeskabt
sygdom, som BMJ gjorde for nogle måneder siden og mene, at det er en som
infektionssygdom udenfor lægens kontrol, distancerer lægeverdenen igen sig
selv fra ansvarligheden.
Som forkæmper for patienternes rettigheder er jeg bekymret for, at ofrene i
disse tilfælde næsten aldrig får nogen opmærksomhed. Den besked de får er,
at den ansvarlige læge skal beskyttes med alle midler, hvorimod menneskeliv,
helbred, karriere, økonomisk tryghed for ofrene ikke er værd at tage i
betragtning. Hvad værre er, når skaden først er sket, står patienterne uden
tilbud om den hjælp de har behov for, da problemerne ikke er deres egen
fejl, og så vender lægeverdenen dem ryggen og lader dem kæmpe alene med
påtvungen fattigdom og mangel på lægelig hjælp og støtte.
Læge"fejl" går hånd i hånd med tilskyndelser fra medicinalfirmaerne til at
udskrive bestemte medikamenter, ligesom de går hånd i hånd med politisk
lobbyvirksomhed og bidrag til diverse fonde. I USA beløb medicinalfirmaernes
lobbyvirksomhed sig i første halvdel af 2000 til 42,9 millioner dollars, og
man forudser, at medicinalfirmaerne ville anvende 230 millioner dollars
under valgkamgpagnen. Den utvivlsomt mest indflydelsesrige mand i verden,
George W. Bush, har ingen betænkeligheder ved at tillade industrien at bruge
1,7 millioner dollars på hans indsættelseshøjtidelighed (Brittish Medical
Journal 27. jan 2001). Beløb i den størrelsesorden gives ikke væk uden løfte
om modydelser.
Roche havde for tredive år siden en snedig plan, som gik ud på at trænge ind
på markedet med de afhænggighedsskabende benzodiazepiner. De forsynede
gratis hospitalerne med Valium og Librium. Ikke alene forhindrede det
konkurrence, de medvirkede også til at skabe afhængighed. Som svar på
Monopolkommisionens forespørgsel, ophørte Roche med denne praksis i 1972.
Samme år udgav Dr. Anthony Clift sin første rapport om afhængighed af
sovemedicin, hvori han vurderede, at en ud af fem af hans patienter var
begyndt med sovemedicinen på et hospital. ("Power and Dependence - social
audit on the safety of medicines" af Charles Medawar)
Benzodiazepiner er den største medicinske svøbe nogensinde. Hvor mange af de
mennesker, som lider af afhængighedens virkninger og af langvarige eller
permanente neurologiske skader, optræder i statistikken over læge"fejl"?
Hvor er statistikkerne over udviklingshæmmede børn? Hvor er de optegnelser,
som siger hvor mange af disse børn, der efterfølgende er blevet kuet med
Ritalin? Og hvor er statistikkerne om lægeskabte fødselsdefekter som f.eks.
læbe/ganespalte?
I sin artikel "The big tranquillizer cover-up" ("Den store mørklægning om
nervepiller") udgivet i "What doctors don't tell you" ("Hvad lægerne ikke
fortæller dig"), juni 2001, beskriver Margaret Bell hvordan hendes ven og
offer for benzodiazepiner døde. "Min ven Simon døde sidste år i en alder af
36 år efter 15 år med smertefulde post-abstinenser. Selvom han var over 180
cm høj vejede han kun 45 kg. Obduktionen viste hævelser og tydelige blege
områder i hele hjernen. Han led også af svagt hjerte, åreforkalkning,
væskeansamlinger, leverskader og mavesår. Patologen angav dødsårsagen til at
være fejl ved flere organer. I live havde Simons læge givet ham diagnosen
angst. I den grad en tilsløring af sandheden.
"Fejltagelser" som disse og benægtelsen af dem, har slidt på offentlighedens
tillid. Lægeverdenen er selv forfatter til offentlighedens råb om
ansvarlighed. Det vil være en fejltagelse af dimensioner fortsat at ignorere
det.
Gurli Bagnall, New Zealand
--
Venlig hilsen
Steen J