On 13 Mar., 21:14, "\( ` . P.N. . \)" <l...@hotmail.com> wrote:
> "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> skrev i en meddelelsenews:eu2dnft-7_aKhODQnZ2dnUVZ7o-dnZ2d@giganews.com...
>
> > /John <no...@pladderballe.ok> skrev i meddelelsen
> > 4d7d0fe4$0$56793$edfad...@dtext02.news.tele.dk:
>
> > If lge gruppens skr mmende mange antisemitter, er selv sp db rn legitime
> > m l i en denne "krig". Fy for helvede.
>
> > --
> > -Jens B.
>
> Antisemitisme er selvf lgelig ikke acceptabelt, men! de her mennesker har
> selv spillet op til dans s at sige, men lad os lige huske at for r tilbage
> blev en j disk familie slagtet i deres restaurant i Paris og hvem mon der
> blev udn vnt Pal stin nserne og hvad skete der s , ja politiet fandt ud af
> at morderne var en anden j disk familie og at ofrene var en del af den
> lokale underverden.
Skrevet af Max Blumenthal.
I betragtning af hvor meget vold de lokale palæstinensere har været
udsat for af beboerne i Itamar og nærliggende bosættelser, ville jeg
ikke blive overrasket, hvis morderen viser sig at være en
palæstinensisk slynge opsat på hævn. I et tilfælde dokumenteret i 2007
knivdræbte bosættere fra Itamar en 52-årig hyrde ved navn Mohammad
Hamdan Ibrahim Bani Jaber, mens han passede sin flok. Rutinemæssige
angreb fra Itamar har forårsaget en næsten total evakuering af
landsbyen Izbat Al Yanoon, alt imens bosættere fra den nærliggende
jødiske Yitzhar-koloni har iscenesat angreb med hjemmelavede raketter
på lokale palæstinensere og brændte deres moskeer. Som jeg tidligere
har rapporteret er Yitzhar hjemsted for Rabbi Yitzhak Shapira,
forfatter til den berygtede bog "Torat Hamelech", der ud fra rabbinske
kilder retfærdiggør drab på ikke-jødiske civile, også børn, i
kampsituationer.
For et år siden blev israelske soldater anklaget for henrette lokale
unge i de nærtliggende palæstinensiske landsbyer Awarta og Irak Burin
under optøjer mod bosættelserne. Som Jesse Rosenfeld (journalist på
den engelske avis The Guardian, red.) rapporterede blev ingen af de
soldater, der holdt palæstinenserne i forvaring mens de blev skudt,
dømt for nogen forbrydelse til trods for klare beviser for
henrettelseslignende drab. Og så vidt jeg ved var der ikke nogen
officiel amerikansk reaktion den gang. De belejrede landsbyer nær
Itamar er såledet blevet efterladt uden nogen hjælp og uden juridiske
midler til at genoprette deres chikane og mord.
Israels besættelsesmetode og dets regler for militære magtanvendelse
-- der støttes af USA i ånd og handlinger som det nylige veto mod den
seneste bosættelsesresolution i FN -- tilsidesætter helt åbent
folkeretten og fjerner mulighed for udefra at mægle konflikten eller
behandle klager over civile skadet af krig. Når skellet mellem civile
og kombattanter bevidst sløres for at udvide Israels kontrol over
militært erobret jord, åbnes der for at rædselsvækkende angreb som dem
der angiveligt er sket i Itamar kan ske.
Den israelske hær har vendt sig mod zionistiske akademikere som
filosofiprofessor ved universitetet i Tel Aviv Asa Kasher for at
etablere et etisk grundlag for militære operationer der konsoliderer
besættelsen. I hærens tjeneste sprøjtede Kasher dybtgående manifester,
der begrundede Israels taktik under Libanon II og Operation Cast Lead
(december 2008, red.). Kasher's forestillinger om krigsførelse
illustreres bedst af hans udtrykkelige retfærdiggørelse af drab på
ubevæbnede civile i enhver situation, hvor israelske soldater mente at
være i fare. Kasher strakte sin logik så langt at han fremhævede USAs
invasion af Fallujah i Irak 2004, hvor amerikanske tropper affyrede
hvid granater med hvis fosfor ind i byens centrum og re hundredvis af
hjem ned, som en retfærdiggørelse af Israels handlinger i Gaza. "Hvis
det står mellem soldat og terroristen nabo, så har soldaten første
prioritet" sagde Kasher. "Alle lande ville gøre det samme."
En anden akademisk med tætte bånd til det israelske militær- og
efterretningsvæsen, professor Arnon Soffer fra Haifa Universitet, også
kaldet "Araber-optælleren", opfordrede hæren til at massakrere civile
palæstinensere efter en tilbagetrækning fra ulovlige bosættelser af
Gush Katif i Gaza. Soffer, der udtænkte adskillelsesmuren for at
isolere palæstinenserne på Vestbredden i områder som han kaldte "tre
pølser", ræsonnerede at massemordet var den eneste måde at opretholde
sikkerheden i de sydlige israelske udkanstssamfund og samtidig undgå
politiske indrømmelser til palæstinenserne i Gaza.
Prof. Arnon Soffer: ''Dræb, dræb, dræb''
"Når 2,5 millioner mennesker bor i et aflukket Gaza, vil det skabe en
menneskelig katastrofe," argumenterede Soffer. "De mennesker vil blive
endnu større dyr, end de er i dag, hjulpet af en vanvittig
fundamentalistisk islam. Trykket ved grænsen bliver forfærdeligt. Det
bliver en frygtelig krig. Så hvis vi vil overleve bliver vi nødt til
at dræbe og dræbe og dræbe. Hele dagen, hver dag."
Og det er præcis hvad Israel gjorde, da landet fulgte Soffers logik i
Operation Cast Lead. (Bemærk brugen af ordet "dyr" i Soffer's
sprogbrug og i det sprog, som israelerne reagerer på mordene i Itamar
med. Ordet er i bund og grund et signal til at dræbe palæstinensere
vilkårligt).
Mens Soffer og Kasher begge har tjent som eksterne konsulenter for
israelske regeringer og for hæren, så er en anden fortaler for
nedslagtning af civile palæstinensere, Yaakov Amidror, udnævt som
Benjamin Netanyahus nationale sikkerhedsrådgiver. "Det er en helt
ulovlig ordre" bed Amidror engang efter det israelske nyhedsanker Haim
Yavin, der havde sagt at israelske soldater var instrueret i at undgå
civile tab i Libanon. "Hvad skal siges er 'dræb flere af de svin på
den anden side, så vi vinder.' Punktum".
Amidror har kritiseret Kasher for at formalisere hærens etiske kodeks:
"Jeg har sagt at dette bør forblive uskrevent, så der ville ikke var
noget skrevet ned, eftersom det [så] ville blive teknisk" erklærede
han -- og opfordrede endda til at henrette israelske soldater på
stedet, der nægtede at gå frem i kamp. (Amidror er tilfældigvis også
en religiøs bosætter, der lever på Vestbredden.)
Kasher, Soffer, og Amidrors argumenter i forbindelse med drab af
civile har en uhyggelig lighed med dem, der fremsættes af religiøse
nationalistiske rabbinere ud fra de gammeljødiske lovtekster Halacha.
Yitzhak Shapira, rabbiner for bosættelsen Yitzar ved siden af Itamar,
har skrevet i sin bog "Torat Hamelech" at ikke-jøder er "ubarmhjertige
af natur" og bør aflives for at "bremse deres onde tilbøjeligheder".
Som retningslinje for alle, der overvejer hvornår det er tilladt at
dræbe på 'goyim' (ikke-jøder, red.), har rabbiner Dov Lior fra
bosættelsen Kiryat Arba beskrevet bogen som "meget relevant, især i
denne tid." Lior, der har sagt, at "hedninges sædceller fører til
barbarisk afkom" er også en fast fortaler for nedslagtning af civile
palæstinensere. I 2008, da IDF's (Israel Defense Force, de israelske
forsvarsstyrker, red.) overrabbiner og brigadegeneral Avichai Ronski
tog en gruppe af militære efterretningsfolk til en særlig rundvisning
i Hebron, sluttede han dagen af med et privat møde med Lior, der
udpenslede sit syn på moderne krigsførelse overfor officererne: "Ikke
noget der hedder civile i krigstid." (Selv har Ronski opfordret
israelske tropper til "ingen nåde" at vise overfor civile
palæstinensere.)
Netanyahus nationale sikkerhedsrådgiver Yaakov Amidror: Dræb de
civile
Så hvad er forskellen mellem rabbinere som Lior og Shapira og
verdslige akademikere som Kasher og Soffer? Det spørgsmål stillede jeg
til en bosætter i tyverne (den sidste fyr jeg interviewede i denne
video) under et møde til forsvar for udgivelsen af "Torat Hamelech".
"Jo, forskellen er, at sådan nogle som Kasher taler fra hans kishkes
[indvolde]" fortalte nybyggeren mig. "Men Yitzhak Shapira taler fra
Toraen. Han taler fra Hashem (i guds navn, red.)". Med andre ord,
filosoffen og rabbinere deler en filosofi, som retfærdiggør drab på
ikke-jødiske civile, men etikeren benytter rationelle argumenter med
rod i den verdslige oplysningstids tanker, mens rabbineren hævder at
oversætte Guds ord fra gamle dokumenter. I sidste ende er begge
arbejder på at fremelske et miljø, hvor juridisk og moralsk
beskyttelse af civile tilsidesættes til fordel for den jødisk
nationalismes maximalistiske mål (Maximalisme: en jødisk
nationalistisk ideologi i 1930erne bygget på Moussolinis ideer, red.).
Under sin åbningstale i en debat mod dommer Richard Goldstone ved
Brandeis Universitetet den 5. november 2009 hævdede den tidligere
israelske ambassadør Dore Gold, at Goldstone-rapporten (FN-rapporten
om Gaza, red.) rent faktisk var et angreb på israelske samfund. I et
afsnit med titlen "Bagtale af det israelske samfund" skrev Gold og
oberstløjtnant Jonathan Dahoah Halevi: "Det sprog der anvendes i FNs
Gaza rapport - og grovheden af sine påstande om "forsætlige" israelske
angreb på civile - bagtaler det israelske samfund som en helhed, for
de israelske forsvarsstyrker er borgernes hær, en hær der består af
Isrels folk".
Med Golds egne ord er der ingen forskel på israelske civile og
soldater - hæren er samfundet. Uden at vide det, fremsatte Gold dermed
selvsamme argument som palæstinensiske militante grupper har brugt til
at retfærdiggøre selvmordsangreb inde i Israel og mord på børn af
bosættere på Vestbredden. Således afslørede Gold i hvor høj grad den
omfattende militarisering af det jødisk israelske samfund - et
centralt mål for zionismen siden Joseph Trumpeldors dage (Tidlig
zionist fra 1920erne, red.) - havde udvisket skellet mellem civile og
kæmpende, og dermed omdannet alle mennesker til et muligt mål.
I et sådant miljø er rædselsvækkende vold mod uskyldige ikke alene
mulig, men også uundgåelig. Selvfølgelig vil den meste vold udmåles
mod palæstinenserne, der lever under en tilsyneladende permanent
besættelse med ubetydelig afskrækkende militær kapacitet og uden
politiske rettigheder. Men israelerne skal også leve i denne moralske
ødemark og leve med de deprimerende konsekvenser. Skulle de en dag
acceptere, at de var ansvarlige for at have skabt den, kunne det blive
den mest grusomme skæbne af alle.
http://p77.dk/samfund-mennesker/samfund/460-efter-itamar-den-kyniske-logik-der-gor-alle-til-et-mal