---

Kinas sparsommelighed forklarer rigdommen
Vestens ynk-nag-ødselhed gør os tabere

Den mest afgørende og forkætrede sparsommelighed i Mao-Kina var at dem
der ikke gavnede produktionen fik lov at dø af sult.
Mao famlede i blinde og lod mange dygtige kinesere dø, da han havde
vundet borgerkrigen og skabt stabilitet og uundgåeligt gav alt land
til sine trofaste støtter og deres venner, som lovet.
Ethvert alternativ havde sandsynligvis betydet fortsætelse af den
fattiggørende borgerkrig, som var indledt med UKs og USA's opiumskrig
Maos hestekur gives ære for nuværende økonomiske succes af mange
Kina-eksperter. Selvom de synlige successer - kapitalisme og
etbarnspolitik - først sås klart efter Maos død.
I dag siger man, at sult er afskaffet i Kina, og meget tyder på at
intet andet uland har samme tendens. Men Kina slapper ikke af vedr
bund-underklassen og 2011-forkælelse rammer især middelklassen   - om
end kulmineulykker forebygges med elektronik så
minegang-sammen-styrtninger er dalet med 7% pr år i lang tid, og det
har man ikke sidestykker til andetsteds. Men det er ikke fordi
minearbejdere er klogere mht at stoppe befolknings-eksplosion end
andre - at oprydning efter ulykker er dyr, spiller ind.