En lille og billig film - sikkert af nogle anset for at være en film under
det middelmådige. Under alle omstændigheder en Cloverfield / The Mist rip
off. men jeg blev alligevel rimeligt betaget, efterhånden som jeg kom frem i
den.
..
..
..
..
..
..
..
Spoiler
..
..
..
..
..
..
Jeg synes faktisk den er ret god. Langsomt fortællende og ikke så
spændingsfuld og hektisk som Cloverfield. Det er en god ide at give monstret
en livscyklus, der også i det virkelige liv ville være svær at inddæmme og
eliminere. At den starter som lille svamp på et træ, går i floden og flyder
til havet, hvor det i dybet vokser til et monster - det er da i al sin
simplicitet genialt. Èn ting er at bekæmpe dinostore uhyrer - en helt anden
at udrydde en svampeart, der kan vokse næsten overalt, for ikke at tale om
utallige små dyr i havets dyb...
.... og så handler den vel egentlig ikke om aliens fra rummet, men om aliens
fra syd for den amerikanske grænse til det latinske. I virkeligheden er
denne film måske om truslen fra den illegale immigration, om muren og om den
økonomiske regression i USA. Alle ruinerne syd og nord for grænsen er
tilsyneladende resterne efter kampe med monstrene, men kunne lige så godt
være ruinerne efter det økonomiske kollaps i Amerika - som det bl.a. kan ses
i Detroit.
Og en enkelt konspirationsteori eller to kunne det også blive til, for hvad
er det, myndigheder sprøjter ud i atmosfæren? Er det kun til gavn for
menneskeheden, eller handicaperer stoffet mennesker lige så meget som
aliens? Hvilket "secret" stads er det, de gyller ud i den luft, vi alle
lever af?
Andre politiske statements? Hvad med disse? Journalisten spørger
mexicanerne, hvordan de kan leve med uhyrerne. De siger, at det går rimeligt
godt, for uhyrerne er normalt ikke så uhyrlige. Det er kun når de "grumme
amerikanere" kommer og progressivt ønsker at omvælte uhyrernes verden, der
går ged i den, for det vil de ikke finde sig i, og så bliver de aggressive.
med andre ord, hvis bare amerikanerne vil lade dem være, så kan vi andre
måske leve sammen med dem ... måske!
Og hvad med denne: I virkeligheden er monstrene smukke, og da vor helt og
heltinde er kommet helt tæt på dem, og har set det helt vidunderligt smukke
i deres (måske) parringsdans, når de til erkendelse af, at dette, der på
afstand så faretruende og modbydeligt ud, måske i virkeligheden er jordens
smukke back-to-nature fremtid. og efter dette udbryder hun, at hun ikke
ønsker at vende hjem, hvor hun kom fra, og han udtrykker noget hen ad det
samme. Deres egne vestlige værdier er ikke længere attraktive.
Tilbage i Amerika er deres tanker nu alligevel helt ubetydelige, for "de
fremmede" har allerede sprængt alle hegn, barrikader og mure, der har vist
sig at være nyttesløse, og de har bevæget sig ind i USA. Intet bliver
nogensinde som før - Og dette bliver filmens sidste profetiske hovedbudskab,
at muren mod syd er omsonst, og at det, amerikanerne kæmper i mod af al
kraft, alligevel inden længe vil have svømmer ind over alle grænser og
proklameret sin ret til den til den tid udvandede amerikanske drøm.
Efter min meninge r filmen en go' lille ting.
So let it be written, and so let it be done!
Simon
|