"Allan S. Olsen" <nuller@goj.net> skrev i en meddelelse
news:4d741902$0$36563$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej gruppe.
>
> Ser der i en lind strøm for tiden tilløber enddog store mængder med
> forslag på musik.
> Vil da i den forbindelse lige gøre opmærksom på et for mig ret ukendt
> "fedt" nummer med Mike Oldfield.
>
> Tilbage i 1998 udgav Oldfield sit tredje Tubular Bells album.
> På dette album medtog han et nummer der blev skrevet tilbage i 1983
> (kilde: Wikipedia).
> Men hvor det tilbage i 1983 var Maggie Reilly der stod for det vokale
> islet, er det på dette nummer en dame med navnet Cara Dillon.
> Det skulle ikke undre mig om numret var tiltænkt Maggie og jeg ville sætte
> stor pris på at høre det med netop hende.
> Men det er nok ikke muligt.
>
> Nuvel, Cara har en dejlig stemme, så lyt til numret og bedøm selv:
>
http://www.youtube.com/watch?v=fuKX6cf33mc
>
> Nu ser der ikke ud til at Cara har medvirket til en video optagelse af
> numret, hvorfor der er brugt en stand-in.
> Stand-inden er intet mindre en den ene halvdel af popduoen Pepsi og
> Shirly, som også var backing group for Wham!
> Hendes egen fortolkning af numret kan høres her:
>
http://www.youtube.com/watch?v=IdIb5RPabjw
>
> Ikke at jeg skal forklejne Pepsi's stemme, men min favorit er helt klar
> Cara's
> Og som sagt, ville jeg elske at høre samme nummer med Maggie.
>
> Og nu vi er i gang, så er det da vist lige før vi skal tilkalde
> musikpolitiet.
> For numret er på mange område en tæt kopi af Oldfields egen Moonlight
> Shadow:
http://www.youtube.com/watch?v=tt8d3Shlfrg
> Men man kan vel ikke blive anklaget for at stjæle fra sig selv ?!?!
>
> Med det "in mind", så forstår man at numret har ventet til senere med at
> blive udgivet.
> Men min holdning, er at Oldfield skulle have udgivet den et par år senere
> og jeg ville tro den var gået hen og blevet et stort hit.
> Man skal smede mens jernet er varmt !
> Jeg er overbevidst om, at pga. den lange ventetid med at udgive den, er
> årsagen til at den er forblevet ret ukendt.
>
> Synd, for selvom den ligger tæt op ad Moonlight Shadow, så har numret sin
> egen charme.
> Og er lige nu et af mine favoritnumre med hr. Oldfield.
>
> Nyder det guitarspil hr. Oldfield præsentere ca. 2.05 min inde i numret
> (på
http://www.youtube.com/watch?v=fuKX6cf33mc).
>
> Giv den et forsøg hvis i er til Oldfield.
>
>
> Allan
>
Jeg ville nu egentligt være mere interesseret i, hvorfor en stump
guitarspil, jævnt ofte skal hentes frem i rampelyst... Man glæder sig så til
at høre noget helt ekseptionelt, men det ender med at være noget, som enhver
gennemsnits guitarist skulle kunne præstere.... Jeg har da hørt adskillige,
ganske almindelige gennemsnits guitarister, der har præsteret lige så flotte
resultater, efter blot et par gennemspilninger... Der er så vidt jeg kan
høre, intet i hverken det nummer, eller Moonlight shadow, som Jonas Kragh
F.eks ikke ville kunne gøre efter. OK, Jonas Kragh, vil nogle nok betragte
som over gennemsnittet... Men dog mest baseret på en TV optræden, hvor han
jo faktisk kun blev set udføre relativt simple opgaver, der på ingen måder,
viste hvad Jonas Kragh kan præstere på sin guitar.
Egentligt når vi nu er i gang... Så hvorfor er det altid F.eks som her....
Mike Oldfield, der står som det store fede navn på scenen, når det er Cara
Dillon der laver den største præstation. Lige som det var med Moonlight
shadow... For ganske vist havde Oldfield skrevet nummeret... Men det var jo
trods alt, Maggie Reilly der bragte det op til skyerne.... Husker jeg ikke
helt galt, gik der faktisk en rum tid, før man hørte hendes navn nævnt....
Ikke for at det ikke er to fede numre, for det er det, men hvorfor er det
sådan.... Nogen der har en forklaring på dette ?
M.V.H....Benny..