Frits Jürgensen 1818-1862
MANDEN TIL KONEN EFTER DE HAR LAGT SIG TIL NATTE "Hør nu, søde Malle,
sig mig Din Mening ganske oprigtigt! Er det ikke en frivillig Sag om
han vil gi'e de 250 eller ikke: jeg tvinger ham jo ikke dertil?
KONEN Du tvinger vist Ingen til at gi'e Dig Noget, kjere Johan, dertil
er Du altfor ædel og uegennytting
..Og Skavanken, den behøver jeg da ikke at tale om?
Du veed jo slet ikke om Hesten feiler noget, Du troer det jo kun.Ja,
ikke sandt?
Jeg kan jo ikke se Dyret indvendigt! Godnat, Du er en sød Kone,
Godnat!
Fritz Jürgensen
"Hun! Lokket mig til sig? Gud naar Du blot kjendte bende, hun er
Blidheden og Aabenhjertigheden selv. Det var det samme om Du gjorde
mig ulykkelig, men jeg kan ikke udholde at hun skal lide. Og jeg veed
hun elsker mig rædsomt. Fritz Jürgensen
"Ja, Fa'er, det kan have været rigtigt I Din Tid; men husk paa at
Verden ikke staaer stille. Hvad der I vore Dage passer sig og ikke
passer sig, det troer jeg nok, jeg bedre kan have en Mening om end
baade Du og Onkel! Fritz Jürgensen
"Mo'er! Petrine stjæler af Kammerraadens Pindebrænde og kommer det i
vores Kakkelovn!
MODEREN TIL SIN DATTER: Ti dog stille med så grimme ord, hvad bryder
den fine herre sig om et par stykker brænde. Fritz
Jürgensen
"Hvad mener kammerherreråden
"Tja herom lader sig jo sige meget,pro et contra. Fritz Jürgensen
"Fa'er, er det Verdenshavet?"
"Nej, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal" Fritz
Jürgensen
"Om jeg vilde dø for Dig! Jeg tørster efter en Leilighed til at vise
Dig det. - Tørster Du? Jeg begynder ogsaa at blive et Gran tørstig.
Fritz Jürgensen
|