Når politi ringer til min læge, så håber de at få medhold i at jeg må
være senil eller sindssyg.
Da denne hadske fordom ikke bekræftes men lægen udtrykker, at jeg er
normal og sjæleligt sund, så finder de ikke på at fortsætte snakken
med noget relevant.
Jeg har ved sommerens møder med politiet oplyst, at mit
inkontinensproblem gør det praktisk med nederdel, som de hver gang har
set og fundet sjusket men dækkende.
De har hver gang set ud, som om de anså det for en dårlig
undskyldning, at jeg siger jeg forsker i og letter et alvorligt
personligt sygdomsproblem vedr lægeordination af bleer, som kommunen
sender mig gratis, men som er så ubehagelige at hyppige spadsereture i
nederdel på fortovet er nødvendige.
Havde de spurgt lægen om dette, kunne han have bekræftet mine
forklaringer.
Jeg virker nok irriterende ved at omtale mine eksperimenter som
"videnskab" og
ikke kun selvterapi, og de
tror næppe på den fornemme publicering jeg har opnået af 10 artikler
hidtil (Ugeskrift for Læger)
Men de bør have empati med løsning af et sygdomproblem, som burde
afføde tolerance, selv hvis nogen havde set ud af børnehavens 1.sals
vindue og på 15 m afstand set mig.
Havde en hel penis været blottet ville det opfylde en promille af en
promille af synsfeltet og næppe blive bemærket af nogen voksen eller
barn på en grå sne-eftermiddag.
Hvis jeg tager fejl i det, ku politiet hjælpe mig til indsigt ved at
foranledige fotografi taget og derved hjælpe mig ud af
misforståelsens nederlag
"Nederlag skal op i lyset, ikke graves ned. Det er af dem man bliver
menneske". Aksel Sandemose
Politi bør problemløse og skabe forståelse og hjælpe - ikke primært
straffe. Værn mod misforståelse er forståelse
|