Det Gamle Testamente er fyldt med sætninger, der kan rives ud af en
sammenhæng og bruges som profetier om Jesus' fødsel og liv. Den
vigtigste og kendteste profeti må være den, hvor Herrens engel
afslører, at profeten Esajas har spået, at Frelseren skulle fødes af
en jomfru.
Historien starter med, at englen i en drøm fortæller Josef, at hans
forlovede allerede er en lille smule gravid:
Gustave Doré. Et barn er født.
Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus;
for han skal frelse sit folk fra deres synder.«
Matthæus 1,22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren
har talt ved profeten, der siger:
Matthæus 1,23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de
skal give ham navnet Immanuel« - det betyder: Gud med os.
Umiddelbart er det svært at se logikken i, at en profeti om et barn
ved navn Immanuel kan handle om Jesus. Der er simpelthen ingen steder
i Bibelen, hvor Jesus bliver kaldt Immanuel. Men lad os se på, hvad
Esajas siger i den såkaldte profeti:
Esajas 7,14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde
skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet
Immanuel.
Bemærk for det første, at Esajas ikke snakker om en jomfru, men om ung
kvinde. På dette punkt er Bibelen omsider - efter næsten 2.000 år -
blevet korrekt oversat. Ordet der bruges på hebraisk er "almah", der
betyder ung kvinde. Det er det samme ord, der bruges i Højsangen (6,8)
om Salomons harem: »Der er tres dronninger og firs medhustruer og unge
piger [almah] uden tal;«. Unge piger i et harem er sjældent jomfruer!
Hvis Esajas virkelig mente, at den vordende moder var jomfru, ville
han bruge ordet "bethulah".
Der er tale om en meget gammel oversættelsesfejl: Kirkefaderen Justin
levede fra ca. år 100-165, og i hans skrivelse til jøden Tryfo bruger
han flere kapitler på netop dette Bibelcitat: »But since you and your
teachers venture to affirm that in the prophecy of Isaiah it is not
said, 'Behold, the virgin shall conceive,' but, 'Behold, the young
woman shall conceive, and bear a son;' […]«. Justin Martyrs skrift er
næsten lige så gammelt som Matthæusevangeliet, og hans brev viser, at
allerede de første kristne var klar, at oversættelse med jomfru ikke
blev accepteret af skriftkloge jøder (se eksternt link forneden).
Kirken burde altså have rettet denne fejl for 1850 år siden. Og uanset
hvor gammel fejlen er, er det stadig en absurd tanke, at Herrens engel
kommer med en profeti på grundlag af en oversættelsesfejl!
Men oversættelsen er stadig ikke helt korrekt. Der står »den unge
kvinde skal blive med barn« i stedet for det korrekte »den unge kvinde
er med barn«. Sådan her lød den første prøveoversættelse til den
Bibel, der blev autoriseret i 1992:
Bibelen i Lego,
Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig".
Esajas 7,14 […] Se, den unge kvinde er gravid, hun skal føde en søn og
give ham navnet Immanuel«.
(Prøveoversættelse til den autoriserede danske Bibel)
Her er det svært at se sammenhængen mellem en ung, gravid kvinde på
Esajas' tid, og en jomfrufødsel 700 år senere. Derfor måtte Indre
Mission på banen og bearbejde den såkaldte "revisionskomité".
Formanden for revisionskomitéen Niels Jørgen Cappelørn udtalte dengang
i 1991, »Først og fremmest er gengivelsen 'den unge kvinde' blevet
angrebet og anklaget for at løsne forbindelsen mellem Det Gamle og Det
Nye Testamente. Dernæst er der rettet indvendinger imod udsagnsordets
tid i udtrykket "er gravid" med den teologiske begrundelse, at nutid
neddæmper den forståelse, at Es. 7,14 - også - er et profetisk udsagn
om Jesu fødsel; den profetiske forståelse ville komme bedre frem ved
brug af fremtid "skal blive gravid"«.(1)
Det går selvfølgelig ikke, at en korrekt oversættelse ødelægger en af
kristendommens vigtigste profetier. Niels Jørgen Cappelørn har ret i,
at en korrekt oversættelse ville »løsne forbindelsen mellem Det Gamle
og Det Nye Testamente« d.v.s. afsløre, at de mange bøger i jødernes
"gamle" testamente og det kristne Nye Testamente ikke har en pind at
gøre med hinanden. En korrekt oversættelse ville »neddæmpe den
forståelse«, at en kvinde, der var gravid allerede på Esajas tid og
snart skulle føde, kunne have nogen som helst forbindelse med en
overnaturlig jomfrufødsel 700 år senere.
Derfor har gode kristne gjort det, de er bedst til, og har sørget for
at forfalske oversættelsen. Det mest groteske er, at der faktisk var
flertal i revisionskomiteens for den korrekte oversættelse: 6 stemmer
for futurum, men 8 imod, og alligevel "vandt" den forfalskede
oversættelse. Indre Missions magt var åbenbart for stor. For flere
detaljer, se de eksterne links nederst på denne side.
Men der er meget mere galt end det. Matthæus gør simpelthen det, som
kristne altid anklager deres modstandere for at gøre: Han citerer ude
af sammenhæng. Lad os derfor kigge på sammenhængen:
Immanuel
Vi befinder os 700 f. Kr., og Guds udvalgte folk er igen i færd med at
snitte struben over på hinanden. Kong Akaz af Judæa frygter et angreb
fra to konger, der lige har angrebet ham. Esajas fortæller kong Akaz,
at Gud vil hjælpe ham (Akaz):
Esajas 7,1 Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i
Juda, drog Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn,
op til angreb på Jerusalem. Men de kunne ikke erobre den.
Esajas 7,7 Dette siger Gud Herren: Det skal ikke lykkes, det skal ikke
ske!
Derefter prøver Esajas at illustrere, hvor hurtigt Herren vil løse
alle problemer for kong Akaz. Indre Missions falskneri er rettet og
markeret med [[firkantede klammer]]:
Gustave Doré, De hellige tre konger.
Esajas 7,10 Herren talte på ny til Akaz:
Esajas 7,11 »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget
eller oppe fra det høje.«
Esajas 7,12 Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg
vil ikke udæske Herren.«
Esajas 7,13 Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at
I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud?
Esajas 7,14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde
[[er gravid og skal]] føde en søn, og hun skal give ham navnet
Immanuel.
Esajas 7,15 Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at
vrage det onde og vælge det gode.
Esajas 7,16 For inden drengen forstår at vrage det onde og vælge det
gode, skal det land lægges øde, hvis to konger du gruer for.
Esajas 7,17 Over dig og dit folk og din fars hus skal Herren sende
dage, som der ikke har været magen til, siden Efraim rev sig løs fra
Juda - assyrerkongen.«
(Bibelen, hvor Indre Missions falskneri er rettet og markeret med
gult)
Så i mere klart sprog: På den korte tid der går, før en kvinde, der
allerede er gravid, føder sit barn, vil det gå så meget bedre for
landet, at barnet kan leve af tykmælk og honning, og inden drengen
bliver gammel nok til at kende forskel på ondt og godt, er de to
kongeriger, Akaz gruer for, lagt øde.
Barnet er altså ikke spændende i sig selv, kun som tidsmåler og som
symbol på Guds velvilje (Immanuel = Gud er med os). Barnet er en
profeti — javist — men tidshorisonten er kun de få år, barnet lever af
tykmælk og honning. Udløbsdatoen på denne profeti var 700 år før
Kristi fødsel.
Lad os tilføje, at Jesus ikke blev døbt Immanuel, at Jesus ikke levede
af tykmælk og honning, at Jesus (som er en alvidende Gud) altid har
kendt forskel på godt og ondt, og at Aram og Israel ikke blev lagt øde
i løbet af Jesus' barndom.
Tidsmåler-barnet bliver født i næste kapitel af Esajas:
Esajas 8,3 Så lå jeg hos profetinden; hun blev gravid og fødte en
søn. Og Herren sagde til mig: »Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz.
Esajas 8,4 For inden drengen kan sige far og mor, skal rigdommen fra
Damaskus og byttet fra Samaria bringes til assyrerkongen.«
[.. .. ..] [. . .]
Esajas 8,8 den oversvømmer Juda, vælter frem og stiger, indtil den når
dem til halsen. Dens udbredte vinger skal fylde hele dit land,
Immanuel.
Det står ikke lysende klart, om Immanuel ("Gud er med os") og Maher-
Shalal Hash-Baz ("Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov") er den samme dreng. Men
det er stadig drengens alder, der bruges som indikation af, hvor snart
to kongeriger skal lægges øde. Bemærk, at drengen nu er født - 700
f.Kr.
Bemærk også ordene: »Så lå jeg hos profetinden« - der er ingen, der
påstår, at moderen var jomfru! Ejajas ligger selv hos profetinden for
at gøre hende gravid. Det kan man i dén grad kalde en selvopfyldende
profeti!
Senere i samme kapitel viser Esajas sine børn frem. Børnene, der altså
allerede er født, her 700 f.Kr., er tegn og varsler:
Esajas 8,18 Og jeg og de børn, Herren har givet mig, er tegn og
varsler i Israel fra Hærskarers Herre, der bor på Zions bjerg.
Det lyder selvfølgelig underligt, at en profet får børn, med det ene
formål at give dem sjove navne, men allerede i vers 7,3 har Esajas en
anden søn ved navn Shearjashub, der betyder "en rest vender om". Prøv
også at læse Hoseas bog kapitel 1-2, hvor Hoseas gifter sig med en
horkvinde udelukkende for at kunne kalde sine børn Ikke-Fundet-
Barmhjertighed og Ikke-Mit-Folk.
Esajas 7,3: Da sagde Herren til Esajas: "Gå ud sammen med din søn
Shearjashub og mød Akaz ved enden af Øvredammens vandledning, ved
vejen til vaskepladsen,
Tilbage er der blot at tilføje, at Herren ikke holdt ord, og at Esajas
spåede forkert. Kong Akaz tabte krigen mod »Arams konge, Resin, og
Israels konge, Peka, Remaljas søn«. Det kan man se i Anden
Krønikebog:
2 Krønike 28,1 Akaz var tyve år, da han blev konge, og han regerede
seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i Herrens
øjne, sådan som hans fader David gjorde.
2 Krønike 28,5 Derfor gav Herren hans Gud ham i aramæerkongens hånd;
aramæerne slog ham og tog mange af hans folk til fange og førte dem
til Damaskus. Han selv blev også givet i Israels konges hånd, og han
led et stort nederlag.
2 Krønike 28,6 Peka, Remaljas søn, dræbte på én dag hundrede og tyve
tusind mand i Juda, alle sammen dygtige krigere, for de havde svigtet
Herren, deres fædres Gud.
Anden Krønikebog kender ikke noget til Esajas' profeti, men fortæller,
at Akaz blev slået, fordi han ikke gjorde, »hvad der var ret i Herrens
øjne«. Det er selvfølgelig ekstra pinligt, eftersom Akaz, Jotams søn,
Uzzijas sønnesøn, optræder i Matthæus' stamtavle som en af Jesus'
forfædre.
Hvem skal man så tro på? Skal man tro Esajas, der lover, at Akaz
vinder over Peka? Eller skal man tro på 2. Krønikebog, der fortæller,
at Peka, Remaljas søn, vandt over Akaz? Ingen af dem, faktisk - for
ifølge 2. Kongebog blev Peka allerede dræbt, mens Jotam, Akaz far, var
konge:
2 Konge. 15,30 Så stiftede Hosea, Elas søn, en sammensværgelse mod
Peka, Remaljas søn, slog ham ihjel og blev konge efter ham i Uzzijas
søn Jotams tyvende regeringsår.
Kong Akaz var lovet et tegn om de to konger, han gruede for. Hans liv
var i fare her og nu, og han spurgte ikke om, hvorvidt der skulle
fødes en frelser 700 år senere.
Desuden var profetien falsk.
http://www.biblen.info/Immanuel.htm