/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Tillykke til Darwin!
Fra : Patruljen


Dato : 14-02-11 12:06



Lørdag den 12. februar ville Charles Darwin være fyldt 202 år, hvis
altså ikke der var sket det, der normalt sker for mennesker og andre
dyr: Nemlig at han afgik ved døden - i Darwins tilfælde tilbage i
1882. Men inden da havde han skrevet en bog, der skulle få enorme
konsekvenser - ikke blot inden for biologien, men generelt for vores
forståelse af naturen og vores plads i den.

Og hvorfor så fejre Darwin? Ja, det er der egentlig heller ingen
decideret grund til. Det er ikke så meget ham som den teori, han var
med til at grundlægge, der er vigtig. Men idet Darwin på mange måder
er blevet synonym med evolution, så er der en klar signalværdi i at
holde en lille festlighed på netop hans fødselsdag.

Det er dog vigtigt at huske på, at hvis ikke Darwin havde skrevet
"Arternes oprindelse", så havde andre formuleret evolutionsteorien.
Rent faktisk var den lidt yngre forsker, Alfred Russel Wallace, helt
uafhængigt kommet frem til stort set samme konklusioner som Darwin, så
ideen om arternes udvikling og indbyrdes slægtsskab var kommet frem
lige meget hvad.

Videnskaben har udviklet sig siden Darwin.
Det er også vigtigt at huske, at selvom Darwin var en god forsker, og
selvom hans bog indeholder forbløffende mange korrekte observationer
og hypoteser, så er der sket meget i de godt 150 år, der er gået siden
bogen udkom. Biologien som videnskab har udviklet sig markant siden
dengang, og vi kan i dag se ting, man ikke havde nogen idé om på
Darwins tid.

Eksempelvis kendte man af oplagte grunde ikke til genetik og DNA
dengang, og det må jo siges at være ret væsentligt i vores moderne
forståelse af evolution. Videnskab er ikke en statisk størrelse, og
forskere er konstant med til at besvare spørgsmål og udvide vores
forståelse af verden omkring os.

En teori er næsten et faktum.
I dag er evolution ikke noget, man diskuterer inden for de biologiske
videnskaber, selvom forskerne ivrigt diskuterer de forskellige
mekanismer, der gør evolution muligt. Trods titlen af teori er
evolution et faktum på linje med tyngdekraften.

For folk, der ikke er helt vant til begreberne, kan det virke
besynderligt. En "teori" lugter jo lidt af en fiks idé, en mulighed,
en sjov tanke. Men inden for videnskaben har ordene en noget anden
betydning. Når en forsker får en idé, han vil teste, kalder man det en
hypotese. På et tidspunkt er en hypotese blevet bekræftet så mange
gange af så mange uafhængige forskere og med så mange forskellige
former for evidens, at det vil være fjollet at betvivle den.

De bedste ideer får så stemplet "teori", som er noget nær det
tætteste, man kommer på ordet "faktum" inden for videnskab. Det gælder
eksempelvis tyngdekraft, kvantemekanik og evolution.

Evolutionsteorien forklarer selektion.
Så evolutionsteorien i dag er langt mere omfattende og langt bedre
underbygget, end den var på Darwins tid. Darwin gjorde nogle
observationer i naturen, der fik ham til at beskrive kernen i
evolutionen: Alt liv er forbundet og udspringer fra det samme, simple
forstadie.

En population af individer - hvad enten det er alger, fugle eller
mennesker - vil være underlagt en række ydre pres, der stiller krav
til deres evner for at overleve. I hver generation vil der komme nye
individer til, der dels arver egenskaber fra moren og faren (i det
omfang disse to begreber giver mening), dels får nogle tilfældige
ændringer. Det er mutationer og udgør den variation, der er nødvendig..
Nogle individer vil klare sig godt, og andre vil klare sig mindre
godt. De individer, der klarer sig godt, vil med større sandsynlighed
sætte afkom i verden og derved sprede deres gode egenskaber i
populationen. Det er selektion. Hvor variationen er tilfældig, er
selektionen det bestemt ikke, og tilsammen udgør de den primære motor
i evolutionen.

Evolution giver os et fantastisk billede af verden.
Dette kunne Darwin og andre observere både blandt nulevende arter og
blandt fossiler af uddøde arter. I dag har vi en langt bedre
forståelse for, hvad der foregår - både på DNA-niveau og på
populationsniveau. Vi forstår nu, hvad mutationer er, hvordan de kan
ske, og til en vis grad hvilken effekt, de vil have. Vi har også et
langt bedre billede af livets forhistorie, idet mængden af fossiler er
vokset voldsomt siden Darwin.

Vi har flotte udviklingsrækker, der viser os, hvordan dyrene kom fra
havet til jorden, fra jorden til luften, og - som for eksempel ved
hvaler - fra jorden og tilbage i vandet.

Den nyeste udvikling inden for blandt andet DNA-teknologi betyder
også, at vi nu er i stand til at gå tilbage i tiden og se på det
genetiske materiale fra arter, der har været døde i tusindevis af år.
Vi skal ikke længere nøjes med fossilerne, og det kommer også til at
ændre vores forståelse af verden.

Det, der gør evolution til en så stærk teori, er netop at den igen og
igen over halvandet hundrede år er blevet bekræftet, underbygget og
udvidet. Forskere har gjort opdagelser, der passer perfekt ind i det
billede, evolutionen tegner af livets udvikling, ligesom man på
baggrund af teorien kan formulere hypoteser, der kan testes. Det
viser, hvor brugbar en idé det er.

Evolutionen giver os et fantastisk billede af verden, hvor mennesket
kan ses som endnu et dyr i et evigt forgrenende stamtræ. Set i lyset
af videnskaben bliver naturen omkring os blot endnu mere fascinerende.

Mennesket er også et dyr.
Og hvorfor har Ateistisk Selskab så valgt at fejre det? Jo, som jeg
har forsøgt at illustrere ovenfor, så er evolutionsteorien en
fantastisk, smuk og brugbar videnskabelig forklaring på livets
mangfoldighed. Hvis man holder af videnskab og af naturen, så kan man
ikke undgå at blive fascineret af den historie, evolutionen fortæller
os om livet på Jorden.

Men Darwins teori betød jo også, at vores - menneskets - plads i
naturen blev ændret. Nu er vi ikke længere forpagtere, der er hævet
over resten af naturen.

Nej, vi er endnu et dyr, der er opstået som følge af tilfældige
mutationer og naturlig selektion. Vi kan i dag se vores nærmeste
nulevende slægtning, chimpansen, i zoologiske haver, men hvis vi kunne
skrue tiden nogle millioner år tilbage og gentage eksperimentet, så er
det langt fra sikkert, at vi som art ville være her.

Gud er altså overflødig.
Det betyder også, at ideen om en skabende gud er overflødig og langt
hen af vejen direkte modbevist: Arterne er ikke skabt uafhængigt af
hinanden men følger tværtimod en udvikling fra det simple til det mere
komplekse og fra vandet til jorden - præcis som vi ville forvente,
hvis evolution er korrekt. Vi kan til gengæld også se, at de klassiske
skabelsesmyter ikke kan passe.

Det betyder ikke, at evolution nødvendigvis fører til ateisme, men jeg
må da erkende, at de to passer ret godt sammen. Men man kan
selvfølgelig godt være religiøs og stadig acceptere evolution. Jeg
kender selv flere, der kalder sig troende, og som ikke har et problem
med arternes udvikling. Pointen er, at med evolution som forklaring,
er gud ikke længere nødvendig. Det er en ligegyldig hypotese, som man
lige så godt kan droppe.

Men selvfølgelig kan man - på trods af mængden af evidens - stadig
vælge at tro på lige det, man vil, og det vil jeg til enhver tid
forsvare. Du må tro på Gud, julemanden, påskeharen eller lige hvad du
har lyst til. Men man kan ikke vælge sine egne fakta.

Og evolution er et faktum.

Stinus Lindgreen er ph.d. i bioinformatik, formand for Ateistisk
Selskab og panelist ved religion.dk.
http://www.religion.dk/artikel/408241:Synspunkt--Tillykke-til-Darwin?article_page=5

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste