---

Minibækken og mug
Det er ikke højtenologi som DKs over en million natpissere har brug
for.
Min farbrors natpotte var et monstrum med låg og det har taget ham
uger at fylde den, indtil han balancerede den ned fra 1.sal til haven
uden at spilde en dråbe , og der lugtede ikke i hans rum af gæret
urin, selv når jeg besøgte ham i sommervarme.
Da jeg i min barndom var på hospital, var der indenfor rækkevidde i
sengebordet en glaskolbe til pis og et fladt bækken til lort (og til
begge hvis du er en kvinde )
Forudseende teltliggere på RoskildeFestival køber på apoteket en
plastkolbe, også på en liter, og når de skal tisse, sker det i den , i
teltet evt i soveposen
Moderne hospitaler har minibækken evt i toiletstol, så der kan skides
i sengen uden sengetøj plettes
Det faldt mig naturligt. da jeg blev natpisser at blive i sengen og
have diverse marmeladeglas og plastkopper i størrelse svarende til,
hvor stor tår fornemmes er på vej , og en ny tom ved hvert ærinde, og
om morgnen bæres de 2-3 fyldte til toilet og tømmes der. Det er
umådeligt fordelagtigt, at man ikke slæber urin frem og tilbage når
man fører beholder frem og tilbage mellem seng/pik og natbord.
I en friluftsbutik har jeg købt en såkaldt "mug" af plast. Det er en
flad kop tilspidset modsat hanken, som let kan skydes ind i skridtets
bund incl af en pige og den kan rumme en lort eller én pisportion.
Sådant i forskellige størrelser bør tilbydes på plejehjem og
selvfølgelig kan de tømte mugs gå i opvaskemaskine sammen med service
- urin er sterilt og vandtemperatur gor smitte dobbelt umulig.
Med rette størelsesvalg kan man få beholder ind under urinhul, uanset
køn, og tisse, og så tilbage med fyldt beholder uden at skifte
stilling, og så falder man hurtigt i søvn igen - et stort problem for
mange gamle
Hvis man træner de enkle rutiner mens man er midaldrende, er jeg
sikker på, at selv en mest senile Altzheimer kan genoplive dem, når
de bliver nødvendige.
Der bør snakkes åbent og uden fnis om disse småproblemer som ellers
kan blive store og forpeste og forkorte en inkontinent alderdom. Hån
fristes alle farisæere til , imod de ikke-stuerene. Hån falder tilbage
på håneren i et miljø med åbenhed, og alle parter vokser da fra det.
Men stiltiende hån kan forkorte usikre forpinte gamles liv, for føler
man sig uønsket, bliver livsvilje mindre.
Alle finder selv egnet metode af de mange muligheder, hvis de er fri
ånder. Frihed er det bedste guld - og er hvad Thyra Frank (og jeg, men
ikke læger) står for
På stats-hjem er den gamle en "høne der lægger guldæg" og der er
dejlig mange job i bleskift og dejlig megen kommanderen med
under-personale til det som chefer og mellempersonale helst kun bruger
ord-ej-hånd på af stolthedsgrunde.