Dagen før dommen skriver Hedegaard nedenstående blogindlæg og nævner
ikke med et ord at udtalelserne var fuldemandssnak
så dommerens kattelem for at undgå at racisme paragraf
latterliggøres, har næppe meget på sig
To: <muhammedtidende@hotmail.com>
Subject: Lars Hedegaard: Før dommen (skrevet før dommen blev afsagt)
Date: Mon, 31 Jan 2011 20:07:31 +0100
Berlingske
http://www.b.dk/kommentarer/foer-dommen
Før dommen
»i dagens danske debatklima kan det være ét fedt, om man nogen
sinde har udvist fjendtlighed over mennesker på grund af deres
udseende eller afstamning, for ’racist’ betyder efterhånden ikke
andet, end at man er et menneske, som de retfærdige ikke bryder sig
om.«
Lars Hedegaard: Racismeparagraffen.
Retten afsiger i dag sin dom over Lars Hedegaard, der her svarer
kritikere som Naser Khader, der på berlingske.dk beskyldte Lars
Hedegaard for ikke at vide, hvad han talte om, når han udtalte sig om
kvindemishandling i den muslimske kultur.
27 Kommentarer
Af Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet
30. januar 2011, 22:30
I et blogindlæg på Berlingske tager Naser Khader til orde for,
at den standende retssag mod mig i anledning af mine betragtninger
over kvindemishandling inden for den muslimske kultur ikke bør føre
til domfældelse. Jeg er nemlig så ringe begavet, at det ikke er værd
at dømme mig. Desuden aner jeg ikke, hvad jeg taler om. Nogle af
Khaders venner mener tvært imod: Min IQ er ikke så ringe endda,
hvorfor jeg absolut skulle være modtagelig for straf. Flere af den
seneste tids kommentatorer mener desuden, at jeg er racist og derfor
burde have været buret inde for mange år siden.
Hvad racismebeskyldningen angår, er der imidlertid ikke enighed
blandt dem, der kender mig. I anledning af min retssag udtaler den
pakistansk-fødte islamforsker Ibn Warraq, at han har kendt mig i mere
end ti år, og i den periode har jeg »ikke på noget tidspunkt røbet
ringeste tegn på racisme - i skrift, tale eller adfærd. Hvordan kunne
han (altså LH) også det? Blandt hans nære venner er pakistanere,
iranere, bengalere, indere, jordanere og jøder.« For fuldstændighedens
skyld skal det tilføjes, at Ibn Warraq voksede op som muslim og er en
del brunere i huden end Naser. Men i dagens danske debatklima kan det
være ét fedt, om man nogen sinde har udvist fjendtlighed over
mennesker på grund af deres udseende eller afstamning, for 'racist'
betyder efterhånden ikke andet, end at man er et menneske, som de
retfærdige ikke bryder sig om.
Hvad der specielt undrer mig ved Naser Khaders fatwa er, at han
ikke synes at have bemærket, at islam har et problem, når det gælder
behandlingen af kvinder - og specielt seksuelle overgreb på småpiger.
Han er ellers født ikke så langt fra den syrisk-amerikanske psykiater
Wafa Sultan, der var rettroende muslim og gik med tørklæde, indtil hun
var ca. 30.
I 1970erne arbejdede hun som læge på en gynækologisk klinik i
den syriske by Aleppo, og det er artige sager, hun kan berette i sin
bog A God Who Hates fra 2009:
»Mit arbejde indskrænkede sig i de fleste tilfælde til at
diagnosticere graviditeter og bekræfte unge pigers status som
jomfruer. De fleste af pigerne var ugifte og kom med deres mødre eller
bedstemødre, der ønskede at få sikkerhed for, at deres datter eller
barnebarn var jomfru, og nogle kom også for at finde ud af, om de var
gravide. Det var lægens opgave at foretage en abort på de piger, der
var gravide, og at lappe på dem, der havde mistet deres mødom [...]
Når lægen, efter at have undersøgt den unge pige, forklarede, at hun
ikke bare havde mistet sin mødom, men også var gravid, plejede de to
kvinder at græde og tigge lægen om hjælp til at løse deres problem.
Efter en række spørgsmål, tilstod den unge kvinde i de fleste
tilfælde, at hun i årevis, siden sin barndom, var blevet seksuelt
misbrugt af sin far, sin bror, en onkel eller en anden mandlig
slægtning. Ofte var pigen netop begyndt at menstruere og var blevet
gravid ikke længe efter sin første menstruation.«
Det er vist godt, at Wafa Sultan bor i Californien, hvor hun
ikke er umiddelbart tilgængelig for statsadvokaten for København og
Bornholm. Specielt i lyset af en mail, som hun sidste uge sendte til
Trykkefrihedsselskabet: »Som praktiserende læge i Syrien har jeg set
og behandlet talrige misbrugte kvinder, der var blevet mishandlet og
voldtaget med stiltiende samtykke af shariaen og familie-'æren'. De
ofre, jeg behandlede, var de samme ofre for æresvold, som dem hr.
Hedegaard har henvist til, hvilket han nu skal straffes for. ... Er
muslimske kvinder, der lider umådeligt under shariaen - også i Vesten
- ikke værdige til regeringens beskyttelse? ... Jeg opfordrer enhver,
der er ansvarlig for retssagen mod Lars Hedegaard, til at genoverveje
de forfærdelige konsekvenser af disse komplet meningsløse anklager mod
ham.«
Blandt de mange andre, der bør overveje at holde sig fra Danmark
for ikke at blive trukket i byretten, er den upåklageligt
venstreorienterede og prisbelønnede engelske journalist Robert Fisk,
som 7. september 2010 i det ligeledes venstreorienterede britiske
dagblad The Independent omtaler talløse eksempler på vold mod kvinder,
herunder familievoldtægter i den muslimske verden: »Det er svært at
forblive uberørt af det omfattende og detaljerede katalog over disse
forbrydelser. Hvordan bør man reagere over for en mand - dette er sket
både i Jordan og Egypten - som voldtager sin egen datter og derefter,
når hun er blevet gravid, dræber hende for at redde familiens 'ære'?
.... Tag for eksempel den 17-årige pige, der blev kvalt af sin ældre
bror i 2005 for at være blevet gjort gravid - af sin egen far. Han var
til stede, mens hun blev myrdet. Tidligere havde hun meldt sin far til
politiet. De hverken arresterede eller afhørte ham. ... Endog i det
liberale Libanon forekommer 'æresdrab', hvoraf et af de mest notoriske
er mordet på den 31-årige kvinde Mona Kaham, hvis far trængte ind i
hendes soveværelse og skar halsen over på hende efter at have hørt, at
hendes fætter havde gjort hende gravid.«
Enkeltstående tilfælde, som man skal straffes for at bringe til
offentlighedens kendskab? Næppe, for så havde den engelske pendant til
Politiken næppe ofret spalteplads på dem.
Den egyptiske kvindeforsker Nawal al-Saadawi kan berette
følgende: »De fleste små piger har oplevet hændelser af denne art
(seksuelle overgreb). De kan være nøjagtigt ens eller meget
forskellige afhængigt af omstændighederne. Manden kan være en bror,
fætter, farbror, morbror, bedstefar eller endog faderen selv.« Det er
sexologen Kirsten Damgaard, der bringer udsagnet frem i en omfattende
dokumentation, som er lagt ud på Trykkefrihedsselskabets
internetmagasin Sappho.dk. Hvor længe vil Kirsten Damgaard mon være på
fri fod?
Naser Khader kan til gengæld føle sig helt sikker, for han har
intet bemærket. Hvis nogen i øvrigt har lyst til at gøre sig bekendt
med retssagens baggrund og de talrige internationale
støtteerklæringer, Trykkefrihedsselskabet har modtaget, står det hele
på Sappho.dk.