© Polfoto/Carolyn Kaster/AP
Intelligent design. I Kitzmiller vs. Dover-retssagen i USA i 2005
indklagede en gruppe bekymrede forældre en skolebestyrelses indførelse
af id-undervisning i biologitimerne - og vandt. Søgsmålet fandt bl.a.
støtte hos eleverne selv, fx denne pige, der bekymrer sig om
sandheden. Læs mere
intelligent design, id, den tanke, at livet på Jorden er formet og
dannet af en form for intelligent væsen, fremført på måder og med et
sprog, som kan minde om naturvidenskabens. Tanken er et opgør med den
traditionelle videnskabelige evolutionsteori og er det seneste forsøg
på at tilføre kreationisme et skær af videnskabelighed. Tanken om en
intelligent skaber kendes fra mange religioner, bl.a. kristendommen,
og id-tilhængere hentes især blandt konservative evangeliske
protestanter og har sin største udbredelse i USA, men intelligent
design får også støtte fra bl.a. muslimske kredse.
I sin moderne udgave så betegnelsen dagens lys i 1980’erne, men
bevægelsen har især rørt på sig siden 1990’erne, hvor den har været
indblandet i en række retssager omkring det betimelige i at undervise
i skabelsesberetninger i fx biologitimerne (hvor id skulle have samme
plads som evolutionsteorien), sager, som id-bevægelsen oftest har
tabt.
Idéens tilhængere sætter en række spørgsmålstegn ved den
videnskabelige evolutionsteori, som de enten mener ikke er dækkende
eller er direkte forkert. Et ofte brugt argument er fx, at mange
strukturer er "ureducerbart komplekse", dvs. at de umuligt kan være
dannet ud fra mere simple strukturer gennem evolution. Et almindeligt
eksempel er øjet, som selv Charles Darwin anså for noget af et
problem. Ny forskning har imidlertid påvist måder, hvorpå strukturer
kan udvikles, så de danner et stadig mere effektivt øje. Dette rører
ved en af id-bevægelsens akilleshæle: Der sættes ofte lighedstegn
mellem "manglende viden" og "umulig". Hvis noget synes umuligt at
danne gennem evolution, må det være blevet skabt. Men som øje-
eksemplet viser, er videnskab en proces, hvor der til stadighed
ophobes viden, herunder svarene på gamle mysterier. Heri ligger
bevægelsens virkelige problem:
Deres idéer, som de gerne vil kalde videnskabelige teorier, er uden
videnskabelig substans. For at arbejde videnskabeligt må man kunne
opstille teorier og hypoteser, der kan be- eller afkræftes gennem
forsøg og eksperimenter; med en almægtig intelligent skaber som
drivkraft er det svært at se, hvordan sådanne teorier kan opstilles og
afprøves: Id kan simpelthen forklare alt – og dermed intet. Dette har
været et af de vigtigste argumenter for bl.a. domstole og bekymrede
forældre mod at lade id få plads i videnskabs- og især
biologiundervisningen. Dobbelt ironisk er det, at id-tilhængere
forsøger at pille evolutionsteorien ned (som den måske vigtigste
videnskabelige teori i biologien) med det argument, at det jo blot er
en teori, hvilket vidner om manglende indsigt i videnskabelig metode,
hvor velafprøvede teorier netop er en af de stærkeste former for viden
om verden. Trods sine aspirationer har bevægelsen bag id skær af
antiintellektualisme, og ofte bliver der stillet spørgsmålstegn ved
videnskabsmandens evne til at forstå verden gennem sund fornuft,
ligesom hans moralske habitus drages i tvivl. Et ofte fremført
argument mod evolutionsteorien er fx, at den er umoralsk, forstået på
den måde at den ikke forholder sig til rigtigt og forkert i naturen,
noget, der ligger helt uden for videnskabens område. Den form for
udfald mod videnskaben afslører i stedet bevægelsens sande identitet
som en moderne afart af kreationisme og med bund i den jødisk-kristne
skabelsesberetning i GT.
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Genetik_og_evolution/Evolutionsl%c3%a6re/intelligent_design