---

Inden for de sidste 10-15 år har astronomerne fået data om type Ia
supernovaer der fortæller os, at vi bevæger os med en relativ øgende
ekspansionshastighed i forholdet til de universelle objekter og
accelererende stigende jo længere væk de er fra os.

Da vi går ud fra at det er os der har den højeste
ekspansionshastighed, vil denne så ikke give sig til kende ved at vi
også vil have den højeste hastighed i forholdet til vore naboobjekter?

Hvordan kan det så passe med, at vi har en ekspansionshastighed der er
accelererende stigende og højere jo fjernere objekterne er og dermed
at det er de fjerne objekter har de højeste hastigheder i forholdet
til deres naboobjekter end vi har til vores naboobjekter?

Kan det være fordi vi i vort forståelsesbillede af universet går ud
fra et terra-centreret synsfelt og glemmer at forholde de universelle
objekter til hinanden, i stedet for kun til os selv?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

"fribytteren"
"Inden for de sidste 10-15 år har astronomerne fået data om type Ia
supernovaer der fortæller os, at vi bevæger os med en relativ øgende
ekspansionshastighed i forholdet til de universelle objekter og
accelererende stigende jo længere væk de er fra os.
Da vi går ud fra at det er os der har den højeste
ekspansionshastighed, vil denne så ikke give sig til kende ved at vi
også vil have den højeste hastighed i forholdet til vore naboobjekter?"


RS:
Man kan ikke sige, at vi har den højeste ekspansionshastighed - vi ligger
stille, men objekter bevæger sig bort fra os - jo længere væk de er, des
større er hastigheden (jfr. Hubbles lov).
Vi har derfor heller ikke en høj hastighed i fht. naboobjekter.


"Fribytteren"
"Hvordan kan det så passe med, at vi har en ekspansionshastighed der er
accelererende stigende og højere jo fjernere objekterne er og dermed
at det er de fjerne objekter har de højeste hastigheder i forholdet
til deres naboobjekter end vi har til vores naboobjekter?"

RS:
Spørgsmålet giver ingen mening. Fjerne objekter har også en lav hastighed i
fht. deres naboobjekter.


"Fribytteren"
"Kan det være fordi vi i vort forståelsesbillede af universet går ud
fra et terra-centreret synsfelt og glemmer at forholde de universelle
objekter til hinanden, i stedet for kun til os selv?"

RS
Nej


Hilsen Regnar Simonsen

---

Eller også er rødforskydningen slet ikke udtryk for at rummet udvider sig,
men blot en egenskab ved lys, der endnu ingen forklaring har.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben R. Sørensen skrev:

> Eller også er rødforskydningen slet ikke udtryk for at rummet udvider sig,
> men blot en egenskab ved lys, der endnu ingen forklaring har.

Ja, og tyngdeloven gælder slet ikke. Tingene falder ned fordi de
har en særlig uforklarlig egenskab.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev
>
> Ja, og tyngdeloven gælder slet ikke. Tingene falder ned fordi de
> har en særlig uforklarlig egenskab.

De falder slet ikke ned, det er blot det lokale rum mellem dem der skrumper,
så det er der da en forklaring på.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben R. Sørensen skrev:

> De falder slet ikke ned, det er blot det lokale rum mellem dem der skrumper,
> så det er der da en forklaring på.

Det er da ikke en forklaring. Det er bare en anden måde at
mystificere det på. Hvis du har ret, er det da uforklarligt
hvorfor rummet skrumper. Men det er måske på en lokal slankekur?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Preben R. Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:4d41ef34$0$36560$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Eller også er rødforskydningen slet ikke udtryk for at rummet udvider sig, men
> blot en egenskab ved lys, der endnu ingen forklaring har.
>
Som du ved, Halton Arp (m.fl.) har i årevis forsket i dette samt skrevet en del
bøger herom. Han kunne ikke ubetinget få RF til at støtte den alm teori om
udvidelse af rummet og dermed BB hypotesen.
Dertil optræder RF for forskellig fra objekter som ligger forholdsvis tæt op ad
hinanden, fra objekter som iflg BB teorien skulle have ens
RF. Der er for mange 'anomalies'.

---

"Sømand1"
> Som du ved, Halton Arp (m.fl.) har i årevis forsket i dette samt skrevet
> en del bøger herom. Han kunne ikke ubetinget få RF til at støtte den alm
> teori om udvidelse af rummet og dermed BB hypotesen.
> Dertil optræder RF for forskellig fra objekter som ligger forholdsvis tæt
> op ad hinanden, fra objekter som iflg BB teorien skulle have ens
> RF. Der er for mange 'anomalies'.

Halton Arp har ganske rigtig påvist anomale rødforskydninger, men de fleste
kan nu forklares på normal vis - og de seneste målinger støtter heller ikke
hans teorier.
Han står også ret alene blandt fagfolk med sine teorier.

Hilsen Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
news:4d4308e6$0$23761$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Sømand1"
>> Som du ved, Halton Arp (m.fl.) har i årevis forsket i dette samt skrevet en
>> del bøger herom. Han kunne ikke ubetinget få RF til at støtte den alm teori om
>> udvidelse af rummet og dermed BB hypotesen.
>> Dertil optræder RF for forskellig fra objekter som ligger forholdsvis tæt op
>> ad hinanden, fra objekter som iflg BB teorien skulle have ens
>> RF. Der er for mange 'anomalies'.
>
> Halton Arp har ganske rigtig påvist anomale rødforskydninger, men de fleste kan
> nu forklares på normal vis - og de seneste målinger støtter heller ikke hans
> teorier.
>
Du skriver at 'de fleste [anomalies] kan forklares på normalt vis'. Jeg ved ikke
om det som Arp kalder 'Intrinsic Redshift in quasars and galaxies' er een af
disse, men i så fald hvor kan man læse om forklaringer?

> Han står også ret alene blandt fagfolk med sine teorier.
>
er det ikke lidt irrelevant?

---

"Sømand1" "
> Du skriver at 'de fleste [anomalies] kan forklares på normalt vis'. Jeg
> ved ikke
> om det som Arp kalder 'Intrinsic Redshift in quasars and galaxies' er een
> af
> disse, men i så fald hvor kan man læse om forklaringer?

RS
>> Han står også ret alene blandt fagfolk med sine teorier.

> er det ikke lidt irrelevant?

Nej - selv om videnskab ikke er et spørgsmål om flertalsafgørelser, er der
også mange eksempler på ellers gode videnskabsfolk, som kører et sololøb med
egne og ofte noget specielle teorier.
Dette er også fint, men det bliver af og til lettere komisk, når nyere og
bedre observationer er i modstrid med disse, og disse videnskabsfolk så i en
slags desperation prøver at modificere og tillempe teorierne til nyere data.
Hvis disse havde været kendt fra starten, havde teorien nok ikke været
blevet fremlagt i første omgang.
Arp er et eksempel herpå - andre eksempler er Hoyle og Narlikar omkring
Steady State teorien.


Citat fra http://en.wikipedia.org/wiki/Intrinsic_redshift
"Arp's hypothesis that quasars are local and contain large intrinsic
redshifts has never gained any significant support in the astronomy research
community. Arp's work is based on a limited number of specific quasar-galaxy
associations. Most astronomers believe these associations are simply the
result of chance and point to the hundreds of thousands of quasars
documented in more recent redshift surveys. These surveys show quasars to be
distributed randomly over the sky, rather than associated with radio
galaxies"

Dvs. Arps postulat at quasarer er nære objekter ikke er i overensstemmelse
med de nyeste observationer. Hvis fordelingen hen over himlen er isotrop,
antyder det enten objekter tæt på (fx. under skalahøjden i den galaktiske
plan) - eller kosmologiske objekter. Observationer er bedst i
overensstemmelse med det sidste.

Hilsen Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
news:4d43f6ca$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Citat fra http://en.wikipedia.org/wiki/Intrinsic_redshift
> "Arp's hypothesis that quasars are local and contain large intrinsic redshifts
> has never gained any significant support in the astronomy research community.
> Arp's work is based on a limited number of specific quasar-galaxy associations.
> Most astronomers believe these associations are simply the result of chance and
> point to the hundreds of thousands of quasars documented in more recent
> redshift surveys. These surveys show quasars to be distributed randomly over
> the sky, rather than associated with radio galaxies"
>
Jeg hæfter mig bl.a. ved følgende:

"Most astronomers believe these associations are simply the result of chance..."

Det er jo lidt synd når denne type godt formudret argument optræder som en
videnskabelig (?) afvisning af Arps observationer.

Hvorfor skulle det være nødvendig at anse disse quasar-galaxy associationer -
Arps 'begrænsede mængde af'påviste anomaliteter som (uforklarlige)
'tilfældigheder' - hvis der er så mange andre og senere undersøgelser som
angiveligt klart skal påvise at han tager fejl?

Er der noget som ikke passer helt her eller er det bare tåget skrevet?

Jeg har ikke noget investeret i Arp eller hans teorier, jeg har dog læst to af
hans bøger (skrevet sammen med en del andre kosmologer), og jeg finder dem ganske
interessante. Jeg er ikke enig med ham om alting.

Wikis artikel virker seriøst amputeret når man tager diskussionen i betragtning.
Når man også tager ScienceApologists (wiki's ekspert her) holdning med i dette
spørgsmål, ville han nok alt andet lige sikre sig at en evt. falsificering af
Arps observationer klart of tydelig blev publiceret der et sted, måske endda
under 'intrinsic redshift'. Det er ikke til
dags dato gjort, såvidt jeg kan se. Men jeg kan jo tage fejl...

---

"Sømand1"
> Jeg hæfter mig bl.a. ved følgende:
> "Most astronomers believe these associations are simply the result of
> chance..."
>
> Det er jo lidt synd når denne type godt formudret argument optræder som en
> videnskabelig (?) afvisning af Arps observationer.

Man kender over 100000 quasarer; en del af disse vil statistisk set være i
samme retning som galakser, som der jo også er milliioner af.
Hvis man måler rødforskydningen for et sådant par, vil man derfor normalt få
forskellige værdier (med den største z-værdi for quasaren)
Arp mente at kunne tolke nogle fotos til at der også er en fysisk
forbindelse mellem galaksen og quasaren - en sådan tolkning er dog noget
kontroversiel; de fleste mener, at det er "øjet der snyder", lidt som man
også engang kunne se linier på Mars (også set af anerkendte astronomer, men
senere modbevist vha. bedre observationsmetoder).
Det mest anvendte eksempel er galaksen Makarian 205, der ligger tæt ved
galaksen NGC 4319; men her viser de seneste fotos at quasaren er asymmetrisk
pga. af en nærliggende galakse; asymmetrien gør, at man tror at quasaren er
forbundet med den nære galakse NGC 4319.
Se fx.: http://www.sciencephoto.com/images/download_lo_res.html?id=829200006

Grunden til at man nu generelt betragter quasarer som fjerne kosmologiske
objekter er bla.
1. Man har fundet flere eksempler på en galakse, som huser quasaren.
Se fx. http://www.astr.ua.edu/keel/agn/qsohosts.html
2. Gravitationel linseeffekt. En mellemliggende galalakse eller galaksehob
afbøjer lyset fra en quasar, som ses så ses i 2 eller flere eksemplarer.
Dette kan kun lade sig gøre, hvis quasaren er væsentlig længere borte en
galaksen.
3. Man har fundet absorptionslininer af en mellemliggende gas
4. Fordelingen er nogenlunde isotrop

Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
news:4d45c8b6$0$23759$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Sømand1"
>> Jeg hæfter mig bl.a. ved følgende:
>> "Most astronomers believe these associations are simply the result of
>> chance..."
>>
>> Det er jo lidt synd når denne type godt formudret argument optræder som en
>> videnskabelig (?) afvisning af Arps observationer.
>
> Man kender over 100000 quasarer; en del af disse vil statistisk set være i
> samme retning som galakser, som der jo også er milliioner af.
> Hvis man måler rødforskydningen for et sådant par, vil man derfor normalt få
> forskellige værdier (med den største z-værdi for quasaren)
> Arp mente at kunne tolke nogle fotos til at der også er en fysisk forbindelse
> mellem galaksen og quasaren - en sådan tolkning er dog noget kontroversiel; de
> fleste mener, at det er "øjet der snyder", lidt som man også engang kunne se
> linier på Mars (også set af anerkendte astronomer, men senere modbevist vha.
> bedre observationsmetoder).
>
Dette er jo ganske givet et kontroversielt emne, navnligt når man tager i
betragtning de konsekvenser det ville kunne få om man åbnede døren på klem her.
Denne dør kan ikke åbnes, af andre grunde end de videnskabelige.
BB hypotesen står og falder med denne underteori.

Ang Wikipedia: Generelt vil man få en langt bedre indsigt i kontroversielle emner
hvis man *også* læser diskussionen som pågår sideløbende med hovedartiklen.
http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:Redshift

> Det mest anvendte eksempel er galaksen Makarian 205, der ligger tæt ved
> galaksen NGC 4319; men her viser de seneste fotos at quasaren er asymmetrisk
> pga. af en nærliggende galakse; asymmetrien gør, at man tror at quasaren er
> forbundet med den nære galakse NGC 4319.
> Se fx.: http://www.sciencephoto.com/images/download_lo_res.html?id=829200006
>
Jeg er ikke helt med på hvad du egentlig skriver her.??!! (Det virker
modstridende)

Makarian 205 er en såkaldt quasar (ikke en galakse) som iflg Arp skulle befinde
sig i fysisk kontakt med galakse NGC 4319, det er rigtig.
Jeg synes ikke dette billede afklarer mere end noget foregående om hvorvidt M 205
skulle befinde sig så meget længere væk end NGC 4319. Der er en synlig
forbindelse til galaksen, en forbindelse som dog ser lidt 'forarbejdet ud' (eller
spejlvendt), i forhold til alle de foregående billeder af samme.
Der er billeder af quasarer som befinder sig *foran* en galakse, og med store
udsving i z.

Dette er jo een af de centrale punkter som Arp m.fl. i årevis har arbejdet med,
om den synlige forbindelse reelt er til den nærliggende galakse. Data indtil
videre kan tyde på det.

Man ser oftest hvad man ønsker at se.
Eet af de helt centrale points her er, efter min mening, om hvorvidt
rødforskydning kun kan skyldes afstand og velocitet. Det er der ikke enighed
om, det er dog den eneste tilgrundliggende fortolkning i wikipedias
hovedartikler om emnet, gennemtrumfet af ScienceApologist.

> Grunden til at man nu generelt betragter quasarer som fjerne kosmologiske
> objekter er bla.
> 1. Man har fundet flere eksempler på en galakse, som huser quasaren.
> Se fx. http://www.astr.ua.edu/keel/agn/qsohosts.html
>
Dette kan jeg ikke se skulle betyde noget.

> 2. Gravitationel linseeffekt. En mellemliggende galalakse eller galaksehob
> afbøjer lyset fra en quasar, som ses så ses i 2 eller flere eksemplarer.
> Dette kan kun lade sig gøre, hvis quasaren er væsentlig længere borte en
> galaksen.
>
Muligt, men det er så en spekulation.

> 3. Man har fundet absorptionslininer af en mellemliggende gas
> 4. Fordelingen er nogenlunde isotrop
>
..

---

"Sømand1" <someone@yahoo.dk> wrote in message
news:ii8kf6$3j7$1@news.eternal-september.org...


> Der er billeder af quasarer som befinder sig *foran* en galakse, og med store
> udsving i z.
>
Der skulle selvfølgelig stå, "Der er også billeder af en quasar som befinder sig
*foran* en galakse, hvor quasarens z-værdi er størst.

---

"Sømand1"

RS
>> Det mest anvendte eksempel er galaksen Makarian 205, der ligger tæt ved
>> galaksen NGC 4319; men her viser de seneste fotos at quasaren er
>> asymmetrisk
>> pga. af en nærliggende galakse; asymmetrien gør, at man tror at quasaren
>> er
>> forbundet med den nære galakse NGC 4319.
>> Se fx.:
>> http://www.sciencephoto.com/images/download_lo_res.html?id=829200006

"Sømand1"
> Jeg er ikke helt med på hvad du egentlig skriver her.??!! (Det virker
> modstridende)

RS
Nej - ikke hvis du læser teksten til fotoet; her står at Makarian205 er
asymmetrisk pga. en "companian galaxy" - dermed menes ikke NGC4319, men en
anden galakse.
Desuden står der jo også, at nabogalaksen til Makarian 205 har en
rødsforskydning, der matcher Makarian 205 - og dermed at begge ligger i
samme høje afstand.


Sømand
> Makarian 205 er en såkaldt quasar (ikke en galakse) som iflg Arp skulle
> befinde sig i fysisk kontakt med galakse NGC 4319, det er rigtig.


RS
Om Makarian 205 er en galakse eller en quasar afhænger lidt af definitionen.
Fx. står her http://heritage.stsci.edu/2002/23/supplemental.html :
"Markarian 205 (Mrk 205) is object number 205 in a catalog compiled by
theArmenian astronomer, Benik Markarian. These are galaxies withstrong
ultraviolet emission; many of them active galaxies. It's usually classified
as a Seyfert galaxy, one with a bright nucleus, or as a low-luminosity
quasar."

I samme kilde er fotos af nabogalaksen til Makarian 205


Sømand:
> Jeg synes ikke dette billede afklarer mere end noget foregående om
> hvorvidt M 205
> skulle befinde sig så meget længere væk end NGC 4319. Der er en synlig
> forbindelse til galaksen, en forbindelse som dog ser lidt 'forarbejdet ud'
> (eller
> spejlvendt), i forhold til alle de foregående billeder af samme.

RS:
Iflg. forgående kilde:
"In the view of most astronomers, the juxtapositions are just due to chance.
The filamentary connection became less convincing as better images became
available. John Bahcall and collaborators made a noteworthy contribution
when they showed that NGC 4319 absorbs some of the light from Mrk 205, just
as expected if NGC 4319 is projected in front of Mrk 205 (Astrophysical
Journal 1992). In time, many quasars were found to lie in galaxies with
exactly the same redshift, providing powerful evidence that quasars are an
event that occurs in the nucleus of galaxies.
Today the redshift controversy has almost faded from view. Only a few
astronomers still think there is reasonable evidence for noncosmological
redshifts"

Altså:
Bedre oberservationer og teknikker har vist, at sammenhængen er tilfældig.
Diskussionen omkring dette emne verserede for ca. 25 år siden, men idag er
den ikke særlig aktuel.
Bemærk fx. at NGC4319 absorberer lys fra Mrk205 - dette kan kun lade sig
gøre, hvis Mrk ligger bag ved NGC4319.


Sømand
> Dette er jo een af de centrale punkter som Arp m.fl. i årevis har arbejdet
> med,
> om den synlige forbindelse reelt er til den nærliggende galakse. Data
> indtil videre kan tyde på det.

RS:
Nej, det kan data indtil videre ikke tyde på.


Sømand
> Man ser oftest hvad man ønsker at se.
> Eet af de helt centrale points her er, efter min mening, om hvorvidt
> rødforskydning kun kan skyldes afstand og velocitet. Det er der ikke
> enighed
> om, det er dog den eneste tilgrundliggende fortolkning i wikipedias
> hovedartikler om emnet, gennemtrumfet af ScienceApologist.

RS:
Rødforskydning kan skyldes flere ting - det ved alle; men den kosmologiske
rødforskydning pga. rummets udvidelse er bedst i overensstemmelse med
målingerne.
Fx. er teorien om "tired light" ikke i overensstemmelse med observationer.
Et simpelt forhold er fx. også: de svageste objekter har den største
rødforskydning - dette er helt som forventet inden for BB.


RS
>> Grunden til at man nu generelt betragter quasarer som fjerne kosmologiske
>> objekter er bla. Man har fundet flere eksempler på en galakse, som huser
>> quasaren.
>> Se fx. http://www.astr.ua.edu/keel/agn/qsohosts.html
>>
Sømand
> Dette kan jeg ikke se skulle betyde noget.

RS:
Dette er da meget afgørende, da man dermed knytter quasaren til en galakse,
som man også kan måle rødforskydningen af.


RS
>> 2. Gravitationel linseeffekt. En mellemliggende galalakse eller
>> galaksehob
>> afbøjer lyset fra en quasar, som ses så ses i 2 eller flere eksemplarer.
>> Dette kan kun lade sig gøre, hvis quasaren er væsentlig længere borte en
>> galaksen.
Sømand:
> Muligt, men det er så en spekulation.

RS
??
Målinger er ikke spekulation - se fx:
http://en.wikipedia.org/wiki/Twin_Quasar
Her ses 2 "instanses" af samme quasar. Der er en tidsforskydning på 413
dage - dvs. hvis der sker en lille fluktuation ved den ene, sker den samme
fluktuation ved den anden 413 dage senere.
Dette beviser, at det er samme quasar.
Rødsforskydningen for quasaren er 1,41, mens den er 0,35 for den
mellemliggende galakse - som man også kan se.
Dette er ikke spekulation, men fakta. Du må gerne prøve at forklare disse
ved alternative teorien - men de skal så også helst være konsistente med
alle andre obervationer.

Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:4d41e921$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "fribytteren"
> "Inden for de sidste 10-15 år har astronomerne fået data om type Ia
> supernovaer der fortæller os, at vi bevæger os med en relativ øgende
> ekspansionshastighed i forholdet til de universelle objekter og
> accelererende stigende jo længere væk de er fra os.
> Da vi går ud fra at det er os der har den højeste
> ekspansionshastighed, vil denne så ikke give sig til kende ved at vi
> også vil have den højeste hastighed i forholdet til vore naboobjekter?"
>
>
> RS:
> Man kan ikke sige, at vi har den højeste ekspansionshastighed - vi ligger stille, men objekter
> bevæger sig bort fra os - jo længere væk de er, des større er hastigheden (jfr. Hubbles lov).
> Vi har derfor heller ikke en høj hastighed i fht. naboobjekter.


Dette bliver illustreret så smukt ved 10:00
http://www.youtube.com/watch?v=7ImvlS8PLIo




Jan Rasmussen

---

On 27 Jan., 22:52, "Regnar Simonsen" <rel...@tiscali.dk> wrote:
>> "fribytteren"
>> "Inden for de sidste 10-15 år har astronomerne fået data om type Ia
>> supernovaer der fortæller os, at vi bevæger os med en relativ øgende
>> ekspansionshastighed i forholdet til de universelle objekter og
>> accelererende stigende jo længere væk de er fra os.
>> Da vi går ud fra at det er os der har den højeste
>> ekspansionshastighed, vil denne så ikke give sig til kende ved at vi
>> også vil have den højeste hastighed i forholdet til vore naboobjekter?"
>
> RS:
> Man kan ikke sige, at vi har den højeste ekspansionshastighed - vi ligger
> stille, men objekter bevæger sig bort fra os - jo længere væk de er, des
> større er hastigheden (jfr. Hubbles lov).
> Vi har derfor heller ikke en høj hastighed i fht. naboobjekter.

Dit svar undre mig en del, for har vi ikke den højeste
ekspansionshastighed må det jo være de fjerneste objekter der har den
højeste ekspansionshastighed og så er ekspansionen af universet jo
faldende og det er ikke ligefrem det der siges i dag om den
universelle ekspansion.

Når der er en bevægelse væk fra os eller omvendt, vil denne bevægelse
også give sig til kende objekterne indbyrdes i forholdet til deres
naboobjekter. Især når der er en stigende øgning af hastigheden ud
gennem universet.

>> "Fribytteren"
>> "Hvordan kan det så passe med, at vi har en ekspansionshastighed der er
>> accelererende stigende og højere jo fjernere objekterne er og dermed
>> at det er de fjerne objekter har de højeste hastigheder i forholdet
>> til deres naboobjekter end vi har til vores naboobjekter?"
>
> RS:
> Spørgsmålet giver ingen mening. Fjerne objekter har også en lav hastighed i
> fht. deres naboobjekter.

Hvis alle objekter, nære som fjerne har samme hastighed i forholdet
til deres naboobjekter, er der jo ingen ekspansion og rødforskydningen
må da have en anden årsag end en bevægelse væk fra os og
rødforskydningen kan herefter ikke tolkes ud fra en Dopplereffekt, for
ellers ville der netop være forskellige hastigheder indbyrdes mellem
objekterne i forholdet til deres naboobjekter.

>> "Fribytteren"
>> "Kan det være fordi vi i vort forståelsesbillede af universet går ud
>> fra et terra-centreret synsfelt og glemmer at forholde de universelle
>> objekter til hinanden, i stedet for kun til os selv?"
>
> RS
> Nej

Vil du hermed sige, at når der bliver sagt, at de fjerne objekter har
en øgende hastighed væk fra os, ud fra rødforskydningens information,
så er det ikke ud fra et terra-centrisk synsfelt?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

"fribytteren"
Dit svar undre mig en del, for har vi ikke den højeste
ekspansionshastighed må det jo være de fjerneste objekter der har den
højeste ekspansionshastighed og så er ekspansionen af universet jo
faldende og det er ikke ligefrem det der siges i dag om den
universelle ekspansion.

RS
Jo længere væk et objekt er, des hurtigere bevæger det sig bort fra os - fx.
vil en galakse i Hubble-afstanden bevæge sig med lysets hastighed; hvis den
ligger i den dobbelte af denne afstand er hastigheden det dobbelte af lysets
hastighed osv.
Accelerationen - dvs. hastighedsændringen - har i en lang periode været
negativ; dvs. galaksernes bevægelse er blevet bremset pga. gravitation, men
supernovamålinger tyder på, at der pt. og fremover er positiv acceleration -
dvs. de vil få mere fart på (evt. pga. mørk stof eller energi)

"fribytteren"
Når der er en bevægelse væk fra os eller omvendt, vil denne bevægelse
også give sig til kende objekterne indbyrdes i forholdet til deres
naboobjekter. Især når der er en stigende øgning af hastigheden ud
gennem universet.

RS
Hastigheden er radiel - dvs. ligger på rette linier ud fra os.


"fribytteren"
Hvis alle objekter, nære som fjerne har samme hastighed i forholdet
til deres naboobjekter, er der jo ingen ekspansion og rødforskydningen
må da have en anden årsag end en bevægelse væk fra os og
rødforskydningen kan herefter ikke tolkes ud fra en Dopplereffekt, for
ellers ville der netop være forskellige hastigheder indbyrdes mellem
objekterne i forholdet til deres naboobjekter.


RS
Nære objekter til os har lav hastighed (i fht. os), da rummets udvidelse er
lille på en lille skala.
Et fjernt objekt har høj hastighed - og et objekt der fx. er lidt længere
væk, har så også et lidt højere hastighed (v=H*R og dV/dR = H)
Set fra det fjerne objekts synspunkt vil man så se et nært objekt med lav
relativ hastighed - det er der ikke noget mystisk ved.
Note: den kosmologiske rødforskydning er ikke en Dopplereffekt.

>> "Fribytteren"
Vil du hermed sige, at når der bliver sagt, at de fjerne objekter har
en øgende hastighed væk fra os, ud fra rødforskydningens information,
så er det ikke ud fra et terra-centrisk synsfelt?

RS:
Jo - det er set fra jorden

---

On 27 Jan., 10:25, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
> Inden for de sidste 10-15 år har astronomerne fået data om type Ia
> supernovaer der fortæller os, at vi bevæger os med en relativ øgende
> ekspansionshastighed i forholdet til de universelle objekter og
> accelererende stigende jo længere væk de er fra os.
>
> Da vi går ud fra at det er os der har den højeste
> ekspansionshastighed, vil denne så ikke give sig til kende ved at vi
> også vil have den højeste hastighed i forholdet til vore naboobjekter?
>
> Hvordan kan det så passe med, at vi har en ekspansionshastighed der er
> accelererende stigende og højere jo fjernere objekterne er og dermed
> at det er de fjerne objekter har de højeste hastigheder i forholdet
> til deres naboobjekter end vi har til vores naboobjekter?
>
> Kan det være fordi vi i vort forståelsesbillede af universet går ud
> fra et terra-centreret synsfelt og glemmer at forholde de universelle
> objekter til hinanden, i stedet for kun til os selv?
>
> Med venlig hilsen
> Lars Kristensen

hvorfor så indviklet,,,vi bevæger os vel omkring det sorte huld
og nu længere vi er borte fra centrum nu mere fart er der på
eller du mener måske at hele vores galaksen bevæger sig et eller andet
sted hen i forhold til andre galakser

---

On 10 Feb., 16:34, tkruse <tkru...@gmail.com> wrote:
>
> hvorfor så indviklet,,,vi bevæger os vel omkring det sorte huld
> og nu længere vi er borte fra centrum nu mere fart er der på
> eller du mener måske at hele vores galaksen bevæger sig et eller andet
> sted hen i forhold til andre galakser

Det handler ikke om vort solsystems bevægelse rundt i Mælkevejen, men
om de fjerne objekters bevægelser i forholdet til deres naboobjekter
og så fremdeles.

Om vor galakse Mælkevejen bevæger sig i forholdet til andre galakser,
er der næppe nogen der er i tvivl om, især i forholdet til Andromeda
galaksen.

Men nu er der jo teorien om Big Bang der siger, at det universelle rum
ekspanderer og som får de universelle objekter (galaksehobene) til at
bevæge sig væk fra hinanden og det er det spørgsmålet i starten af
tråden handler om.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen