Katastrofen med VKO
From: Ole Gerstrøm <gerstrom@post2.tele.dk>
Date: Tue, 18 Jan 2011 22:50:16 +0100
http://jp.dk/opinion/kronik/article2308606.ece Jyllands-Posten
Katastrofen med VKO
MORTEN UHRSKOV JENSEN, forfatter, cand. mag.
Offentliggjort 18.01.11 kl. 03:01 Tillad mig at gelejde læseren
gennem den danske udlændingepolitiske katastrofe, som den tager sig ud
i øjeblikket, og lad mig understrege, at både Venstre, De Konservative
og Dansk Folkeparti med åbne øjne lader dette fortsætte.
Ønsker man, at den kulturelle og folkelige opløsning af Danmark skal
gå lidt langsommere, end tilfældet under alle omstændigheder vil være,
skal man stemme på rød blok ved det næste folketingsvalg. I så fald
vil massetilstrømningen til Danmark af mennesker fra den tredje verden
sandsynligvis blive dæmpet en smule. Grænserne vil bl.a. på grund af
EU's regler, som det danske folketing har valgt at følge, stadig stå
vidt åbne, men dog i lidt mindre grad end under VKO.
Denne umiddelbart helt usandsynlige konklusion er desværre slet ikke
så vanvittig, som den lyder. Tillad mig at gelejde læseren gennem den
danske udlændingepolitiske katastrofe, som den tager sig ud i
øjeblikket, og lad mig understrege, at både Venstre, De Konservative
og Dansk Folkeparti med åbne øjne lader dette fortsætte. Dansk
Folkeparti ville ganske vist stramme, hvis det kunne, men det kan det
som bekendt ikke gøre alene, og derfor har partiet valgt at lade
tingene sejle. En regering under Helle Thorning-Schmidt derimod vil
meget sandsynligt stramme ét af de steder, jeg nu vil gennemgå. Det
vil en sådan regering gøre, sandsynligvis uden at lempe de andre
steder.
Den danske udlændingepolitik består groft sagt af tre dele:
a) flygtningepolitikken
b) familiesammenføringspolitikken
c) opholdstilladelser givet i forbindelse med studier eller arbejde.
Flygtningepolitikken blev strammet i 2002 under den nytiltrådte
VK-regering, idet de såkaldte de facto-flygtninge fra da af ikke
længere havde et retskrav på asyl. Denne stramning har sparet Danmark
for modtagelsen af titusinder af såkaldte flygtninge (såkaldte, fordi
langt de fleste flygtninge, betydeligt over 90 procent, ikke er
politiske flygtninge, men fattigdomsflygtninge), der så i sagens natur
heller ikke har kunnet opnå familiesammenføring i Danmark. Denne
fortjeneste er helt klart VKO's, da den tidligere SR-regering ikke
ville fjerne dette retskrav.
Men de facto-begrebet vil ikke blive genindført under en ny
socialdemokratisk ledet regering. Ikke engang Det Radikale Venstre har
talt om dette. Så her vil der ikke ske nogen ændring, hvis Helle
Thorning-Schmidt kan overtage nøglerne til Statsministeriet efter det
næste valg.
Den 5. januar kunne JP så i øvrigt fortælle, at antallet af anerkendte
asylsøgere igen stiger kraftigt. Således forventes der nu 2.850
anerkendte flygtninge i 2011, alle med ret til familiesammenføring på
grund af Danmarks afgivelse af suverænitet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, som i 1992 blev en del af dansk lov. Men
denne selvstændige katastrofe ændrer jo ikke noget ved forholdet
mellem en Helle Thorning-Schmidt- og en Lars Løkke Rasmusen-ledet
regering. Begge vil fortsætte med at lade abstrakte principper tælle
mere end dansk selvstændighed.
Den 13. november skrev jeg i en kronik i denne avis, hvordan jeg havde
dokumenteret, at 24-årsregel og tilknytningskrav - to af de meget
vigtige stramninger i 2002 - ikke længere virker og i virkeligheden
aldrig har gjort det. Kædevandringerne til Danmark er ikke blevet
standset, idet personer med baggrund i lande i den tredje verden, især
fra muslimsk dominerede lande, i massivt omfang benytter enten den
såkaldte Malmø-model, men i stigende grad også reglerne efter EU's
opholdsdirektiv.
Min dokumentation er overbevisende og bygger på en gennemgang af
reglerne efter EU's opholdsdirektiv, af en rapport fra den statslige
forskningsinstitution SFI samt af tal fra Danmarks Statistik, der
viser, at vandringerne tilbage fra Sydsverige til Danmark nu foregår
systematisk. Disse tal optræder ikke i statistikken over
familiesammenførte. I stedet figurerer de pågældende som EU-borgere,
der er omfattet af den fri bevægelighed i EU. I tal over vandringer
fra f.eks. Tyskland (”Flensborgløsningen” har været nævnt flere gange
i pressen), som der, så vidt jeg ved, ikke føres særskilt statistik
over, vil man givet finde samme mønster, dog nok i mindre grad, da så
stor en del af indvandrerbefolkningen bor i Storkøbenhavn, hvor Malmø
og Sydsverige er nære naboer.
Familiesammenføringspolitikken er altså brudt sammen. 24-årsregel og
tilknytningskrav er nærmest ligegyldigheder, der formentlig i højere
grad er til gene for Thomas på 23 år, der møder den amerikanske Cindy
på 22 år, end de forhindrer Muhammed i at føre sin Razia til Danmark
efter nogle år, ved brug af EU's opholdsdirektiv formentlig efter 12
uger. En regering ledet af Helle Thorning-Schmidt kan dårligt gøre
noget for at liberalisere yderligere.
Hvad angår den tredje del af udlændingepolitikken, kan der derimod
godt tænkes at ske ændringer under en socialdemokratisk ledet
regering. Der er naturligvis tale om spekulation fra min side, men jeg
vil mene, at den kan underbygges, og de ændringer, der vil finde sted,
vil gå i retning af at mindske tilstrømningen, ikke øge den.
I VK-regeringens tid, støttet af Dansk Folkeparti, er antallet, der
uden for EU kommer til Danmark for at arbejde eller studere,
eksploderet. I de første 10 måneder af 2010 drejer det sig om næsten
22.000 personer. I 2009 var der tale om ca. 26.000. TV-Avisen 18:30
havde den 18. december et indslag, der fortalte lidt af historien.
Halvdelen af dem, der får adgang for at arbejde med en bestemt
uddannelse, tager ufaglærte jobs. TV 2 har i marts 2010 dokumenteret,
at der finder massiv svindel sted i forbindelse med såkaldte
studerende, der ikke studerer, men formentlig arbejder illegalt i
Danmark. Der er ingen kontrol med, om disse ”studerende” forlader
Danmark igen. En del vil gøre det, men mange vil ikke, det attraktive
ved at komme til og forblive i et (endnu) rigt vestligt land taget i
betragtning. I indslaget i den nævnte TV-Avis gav en repræsentant for
fagbevægelsen udtryk for alvorlig bekymring, idet mange af disse
personer fra tredjeverdenslande underbyder dansk arbejdskraft.
Forfatter Lars Olsen kunne i en kronik i JP den 29. december 2010
fortælle om en bygningsmaler, der havde givet udtryk for desperation
over tilstandene på det danske arbejdsmarked for faglærte og ufaglærte
danskere som følge af tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, både
fra EU og fra tredjelande. I nytårstalen den 1. januar 2011 glædede
statsminister Lars Løkke Rasmussen sig over de mange ”studerende”, og
i december 2010 var VK ude med et forslag om at gøre det endnu nemmere
at komme til Danmark for at arbejde. Selv hvis man ser bort fra den
samfundsopløsning, der vil finde sted som følge af masseindvandringen
fra tredjeverdenslande, er der tale om nationaløkonomisk vanvid.
Nationalbanken beregnede i 2008, at kun såkaldte ”superindvandrere”
giver et positivt nettoresultat for Danmark. En sådan person er tæt
ved at være ikke-eksisterende, idet det forudsætter, at personen først
kommer hertil efter endt uddannelse, ikke på noget tidspunkt er på
overførselsindkomst, undlader at søge om familiesammenføring og til
slut rejser hjem inden pensioneringen.
På grund af Socialdemokraternes tætte bånd til fagbevægelsen er det
overvejende sandsynligt, at masseindvandringen i forbindelse med
studier og arbejde vil blive kraftigt nedbragt under Helle
Thorning-Schmidts ledelse. Fagbevægelsen kan ikke leve med den
nuværende tingenes tilstand.
Summa summarum: Det er overvejende sandsynligt, at den røde blok vil
føre en lidt mindre katastrofal indvandringspolitik, end VK støttet af
Dansk Folkeparti har vist sig i stand til endsige ønsket. En
socialdemokratisk ledet regering vil på ingen måde standse opløsningen
af Danmark som en nation beboet af et folk, men en fortsat VK-regering
vil efter alt at dømme accelerere denne opløsning. Jeg må konstatere,
at danskerne kan vælge mellem den hurtige og den meget hurtige vej til
tilstande, som vore efterkommere vil forbande os for. Vi vil se
islamisering, som vi allerede ser det i uhyggelig målestok i f.eks.
Frankrig, vi vil se stærkt forøget og forgrovet kriminalitet, og vi
vil få et land, der for hvert år, der går, bliver ringere at leve i.
Det kan vi takke vore politikere for, der, hvad enten de tilhører rød
eller blå blok, er fast besluttede på at afvikle Danmark. Men
paradoksalt nok vil VK gøre det endnu hurtigere. Jeg har ved de
seneste tre folketingsvalg stemt på Dansk Folkeparti. Det vil jeg ikke
gøre næste gang. Næste gang vil jeg slet ikke stemme. Jeg har ikke
tænkt mig at låne legitimitet til politikere og partier, der ikke vil
mit land noget godt.