---

   Albansk charmør-psykologi i Mozart genialitet
At lave syngespil som gir noget at tænke over, er ikke let. Shaws My
Fair Lady og Wagners operaer er heri vellykkede men ikke noget for den
unge generation i dag, desværre.
Verdi og Pucinnis operaer er sentimentalt overspillende kult og West
Side Story er træls med tolerance overfor importerede Bahama-sorte i
NewYork, som jo ikke har gavnet storbyen
Tidløs genial er derimod 3-4 Mozart operaer , de 3 store italienske
1.Don Juan, 2.Figaros Bryllup og 3. Cosi van Tutte og den tysksprogede
Tryllefløjten
1.   belastes af den moraliserende historie om helvedesstraf mod
promiskuitet, som også Moliere skød sig i foden ved at forsøge at
underholde med
2.   Som optakt til Den Franske Revolution skrev man i Paris et
effektivt skuespil om grevers misbrug af retten til første nat med
bønders brude, altså sæddonor-ret, og i opera bygget over den
oprørske franske lystspil-bestseller er verdens største
duetter-sextetter skrevet og Mozart lægger kompliceret psyke for hver
person ind i musikken.
3.   Som en musikalsk toer, men etter som helhed er min
yndlingsopera "Cosi van Tutte" ="Sådan gør alle (kvinder)" om to
forelskede officerer, der vædder med en erfaren kyniker, om hvorvidt
kæresterne kan finde på utroskab
Officererne foregiver at være kaldt i krig af deres SydItalienske
konge og rejser væk og klær sig ud som albanske adelsmænd og kommer
retur og forfører hinandens kærester og taber væddemålet. Her er
realisme i top og replikkerne intelligente og sjove, og musikken
matcher på en måde, som få operaer kommer i nærheden af (Figaro excl )
Derudover foretrækker jeg UDDRAG af Den glade Enke og Sommer i Tyrol
fra dengang de tysksprogede operetter overhalede angelsaksiske
musicals så overlegent, at UK og USA blev nødt til at starte og vinde
to verdenskrige for at bevare stoltheden.