Vigtigere end kernefysik ER lortekemi IDAG
Siden tyskernes Hahn-Meitner opfandt og USA perfektionerede
uran-abomben, er der især i Japan opstået et utal af rentable sikre
kernekraftværker med bl.a. plutonium og en række tilsvarende geniale
løsninger har siden 1950 ligget parat "på den flade hånd" (fx
grønlandsk Thorium)og minerentabilitet og PR-politik-fnidder afgør,
hvilke af dem vi især vil lande på.
CERN-acceleratorer og Bohr-institut-superstrenge ser ikke ud til
nogensinde at få praktisk betydning. Teori forskes dyrt i, men chancer
for rentabilitet kan ingen øjne.
Tyskerne begyndte i 1800tallet at doble landbrugs output via indsigt i
planters behov for Phosphor, Kalium og især Kvælstofgødning og i
Augsburg greb kommunen et spinoff vedr latrinindsamling, som
rationaliseredes og gjordes næsten lugtfri ved at billig syntetisk
svovlsyre sattes til latrin, så ammoniakafgivelse hindredes.
Så ku man hælde latrin på flade fade og i det tørre bjergklima opnå
brunt pulver, poudrette, som er verdens bedste kunstgødning og næsten
lugtfrit. Men briternes træk-og-slip WC fik uretfærdigt bedre PR,
måske fordi Commonwealth symboliserede hvidrace overlegenhed.
For nogle få årtier siden forsvandt de sidste poudrette-anlæg.
Kemi-geniet Liebig i München knyttede desværre sin gødningsforskning
til stordrift, men han udraderede tabuer, overtro,medie-ulogik og det
bør trods det uretfærdigt fejlslagne poudrette-projekt videreføres til
rationel brug af viden om lort til gavn for pensionist-eneboere.
Mange af dem har svært ved at gå til og bruge toilet selv når det i
dag ofte er deres eget og i baderum nær deres seng. Inkontinens rammer
i høj alder ikke kun sjatpissere og stomiopererede - kolon-divertikler
som halvdelen af københavnske overvægtige pensionister har, gir hyppig
lortning.
Urin er nem at samle i småbægre og hælde sammen i dunk, der tømmes i
toilet eller have hver måned.
Min fækalieløsning er at have så mange små tynde ens hårde plastskåle,
som man har lortninger pr dag, stående indenfor rækkevidde.
Når man skal så sætter man sig skævt, så én røvballe hæves nogle
centimeter over siddeunderlaget, så kan en af skålene mases ind under
anus, og man skider. I stedet for toiletpapir har man en (te)ske parat
og med den fjernes lort, de sidder fast nær anus.
Med sukkerbøsse drysses på lort i skål lidt mel, der gør lorten
lugtløs, evt efter at "dejblanding" er sket i ½ minut med teskeen.
Eller teskeen bruges til at overføre lorten til en emballage, der er
på vej til den udendørs affaldskontainer, fx en brugt plastpose.
Hvis man er mobil og hurtigt overfører en således handi-gjorte lort
til et udendørs sted(fx en mellemstation lige uden for entredøren) så
kommer der absolut ingen lugt i pensionistens hjem på den måde. Kast
ud af en vindu er eenvej at få lort hurtigt udendørs og udendørs
lugtes en plastposeindpakket lort kun i hedebølge og på under en
meters afstand.
Hvis der går lang tid før nogen transporterer fra opholdssted og
udendørs, så kan mel-løsning være genial - eller der ku udvikles små
handy og virkelig tætsluttende "pedalspande".
Genbrug af ekskrement som havegødning er ikke et væsentligt emne i
rige Danmark, men en sjov sport for nærige gamle og genbrugsfreaks
Første tredjedel af mit liv boede jeg i etagebyggeri, af flere typiske
københavnske slags. Ved alle kunne lort være placeret på mellemstation
i fællesopgang og lugt havde været minimal eller nul, hvis rimelig
tæt indpakning med plastpose. Der er jo sjældent over 20 grader
celsius i opgang . Hvis ikke beboer selv vælger at overføre lort til
affaldskontainer, kan viceværten på få minutter pr pensionist pr dag
overføre og det er et renligt og lugtfrit job.
|