/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Lejelov
Fra : Connie


Dato : 08-12-10 03:30

Jeg bor i et alment byggeri drevet af en boligforening. I den
forbindelse har jeg flere spørgsmål.

Jeg har (desværre) det der kaldes en A-konto. Vil det sige, at jeg KUN
kan bruge pengene fra vedligeholdelseskontoen på maling den dag jeg
fraflytter?

Boligselskabet har oplyst mig at:

1) Jeg kan kun bruge pengene på maling - og kun den dag jeg flytter.
Efter 8 år er der sparet 100% op til maling af hele lejligheden, men
KUN hvis jeg bruger deres maler. Hvis jeg selv finder en anden (og
billigere men ligeså kompetent maler) så skal jeg selv betale det
hele. Må de forbyde mig at finde anden maler end deres - der 'sjovt
nok' er dyrere end alle andre?

2) Selvom jeg bor i lejligheden i 30 år (hvilket er tilfældet for
nogle af mine medbeboere) - så kan vi ikke benytte os
af muligheden for at få malet, da vi ikke er fraflyttet. Hvis dette
virkelig er tilfældet - hvor går pengene fra de sidste 30 års
opsparing så hen?

3) Der er sket en skade på mit køkkenbord, som jeg godt kunne tænke
mig at få repareret. Er der en mulighed for det? Det skete ved at jeg
tabte en varm gryde på bordet.

 
 
alexbo (08-12-2010)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 08-12-10 11:56

"Connie" skrev

> Jeg har (desværre) det der kaldes en A-konto. Vil det sige, at jeg KUN
> kan bruge pengene fra vedligeholdelseskontoen på maling den dag jeg
> fraflytter?

Jeg tror du forveksler A ordning med vedligeholdelseskonto.
En vedligeholdelseskonto er en konto hvor der indbetales hver måned, som kan
bruges på vedligeholdelse af lejemålet efter behov.
En A ordning er en ordning hvor lejer har vedligeholdelsespligten, men hvor
boligselskabet overtager istandsættelsen efter flytning med 1% om måneden.

Har man boet i 100 md. skal man ikke betale alm. istandsættelse, d.v.s. at
man rent faktisk kan bytte med en anden der også har opsparet
istandsættelse, så flytter begge til en nyistandsat lejlighed.
Der er ingen mulighed for på nogen anden måde at bruge af kontoen, den
findes faktisk ikke, det er ikke en konto det er en forpligtigelse.

Jeg har nederst indsat de relevante paragraffer fra lejeloven om almene
boliger.

§ 25 om valget mellem konto eller aftrapning.
§ 26 aftrapningsmodellen
§27 vedligeholdelseskonto-modellen.


mvh
Alex Christensen


§ 25. Udlejeren skal træffe beslutning om, hvorvidt boligernes
vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske
efter reglerne i enten § 26 eller § 27. Der kan fastsættes forskellige
regler for de forskellige boligtyper i afdelingen.

§ 26. Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom, sørger
lejeren for og afholder udgiften til at vedligeholde boligen indvendigt med
hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden.

Stk. 2. Ved fraflytning af boligen gennemføres for lejerens regning en
normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og
tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Udlejeren kan beslutte, at
lejeren i stedet betaler et af udlejeren fastsat hertil svarende
normalistandsættelsesbeløb. Udlejeren overtager i løbet af en periode på
højst 10 år fra lejerens overtagelse af lejligheden gradvis lejerens udgift
til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet.
Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler lejeren kun
den andel, som på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget
af udlejeren. Har udlejeren opsagt lejeren efter § 85, stk. 1, nr. 1,
betaler lejeren ikke til normalistandsættelse af boligen ved fraflytning ud
over den andel, som er overtaget af udlejeren på det tidspunkt, hvor
lejemålet ophører.

§ 27. Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom,
vedligeholder udlejeren boligen indvendigt med hvidtning, maling,
tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler
tilvejebringes ved lejerens indbetaling af et beløb til en
vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes af udlejer til et
årligt beløb pr. m² bruttoetageareal. Lejeren kan forlange, at der udføres
vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og
gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens
vedligeholdelseskonto.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409075
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste