Tiden går, uret slår, og tiderne skifter, men der er noget, som ikke
forandrer sig det mindste. Som nu f.eks. palæstinensisk tv.
Jo, dét.
Ikke at jeg ser – eller kan modtage det; jeg forstår jo heller ikke,
hvad de siger. Men det er der desværre mange, der gør i det
palæstinensiske selvstyreområde. Et af resultaterne er millioner af
børn og unge med et internaliseret had til staten Israel, jøderne og
alt israelsk. Det bliver de unge simpelthen oplært til gennem levende
billeder: had for enhver pris.
Jeg blev sent opmærksom på den palæstinensiske propaganda, der støttes
varmt af den såkaldt “moderate” præsident Mahmoud Abbas.
I mellemtiden er nok en fredsproces mellem USA og de involverede
parter indledt, uden at det ser ud til at have påvirket propagandaen
via tv og populærkultur i selvstyreområdet. Der hjernevaskes fortsat
på livet løs, ingen forandring dér. Mens Abbas soler sig i vestlig
forståelse, opbakning eller ligefrem beundring, fortsætter hans regime
med at producere det mest ideologiske tv, man kan forestille sig.
Den israelske NGO, Palestinian Media Watch bringer på hjemmesiden en
lang række nye eksempler.
De af jer, der har tid og mentalt overskud intakt, kan klikke sig
igennem galleriet af kulturel jihad og f.eks. se, hvordan der i den
palæstinensiske udgave af X Factor opfordres til jihad mod Israel og
danses strækmarch for Allah til myndighedernes store glæde, mens en
“tv-journalist” uddeler dollars til palæstinensere, der kan huske
navnene på “palæstinensiske” byer, hvoraf de fleste er israelske.
Meningen med det sidste indslag er klar som frost en decembermorgen:
Befolkningen skal bestikkes til at fabrikere historien og lade som om,
at Israel slet ikke eksisterer.
Der er også mulighed for at synge med på det af præsidenten
prisbelønnede band, her med nummeret Pull the Trigger.
Et par nærliggende spørgsmål presser sig på:
Hvordan kan det være, at de vestlige nyhedsmedier er larmende tavse om
denne voldsforherligende og systematiske propaganda?
Hvorfor mediernes minutiøse fokus på alt, hvad Israels regering
foretager sig, mens opmærksomheden på interne forhold i det
palæstinensiske selvstyreområde er sporadisk, for ikke at sige
ikke-eksisterende?
Selv har jeg svært ved at forstå, hvordan Hillary Clinton & Co. har
tænkt sig, at palæstinenserne skal blive klar til fred, en fred, der
holder, hvis der i lokale medier konsekvent sker det, at Israels
eksistens bliver negligeret, vold nyder moralsk opbakning og terror
glorificeres af lokale autoriteter og myndigheder. For nu at sige det
på udenlandsk: It’s not gonna happen, Hillary.
Militant jihad næres ved kulturel jihad som den, palæstinensisk tv
fremmer. Imens snorksover de vestlige medier og retter pr. refleks
lyskeglen mod alt, hvad Israel gør eller ikke gør.
Palæstinensisk tv giver mig kvalme. De vestlige nyhedsmedier får mig
til at kaste op.
http://blogs.jp.dk/frontalt/2010/12/06/kulturel-jihad/
--
Si vis pacem - para bellum