Rigsadvokaten har i et brev til Sapphos redaktør løftet sløret for,
hvad der skal til før en ytring er strafbar efter §266b. Det er ”helt
usaglige, generaliserende påstande”, der kan føre til dom og
bødestraf. Men hvem afgør, hvad der er sagligt?
Ingen anklage for katolicisme-hån
Tidligere på sommeren stillede Søren Farup her på siden et spørgsmål
til rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen (billedet). Farup ville vide, om
han gjorde sig skyldig i overtrædelse af §266b, når han i Sappho skrev
følgende:
"Selvfølgelig skulle min ven ikke have sagt, at der er katolske
præster, der er for nærgående overfor de kordrenge de har fået
overladt i deres varetægt, når sandheden synes at være, at de nøjes
med at forgribe sig på dem (de såkaldte pædofilisager) - og at
biskopper og kardinaler i øvrigt vender det blinde øje til.”
Søren Farup har endnu ikke modtaget et anklageskrift fra rigs- eller
statsadvokat. Udtalelserne, han fremsatte, kunne ellers godt føles
forhånende for den gruppe af mennesker, der kalder sig katolikker. Så
hvorfor er Farups katolicisme-forhånelser lovlige, mens Jesper
Langballe og Lars Hedegaards islam-forhånelser er ulovlige? Er
forklaringen, at der ikke har været en Niels Krause Kjær eller en
Niels-Erik Hansen til at blæse Farup-citaterne op i offentligheden og
ud af proportion? Spørgsmålene er mange, men 10. august gav Jørgen
Steen Sørensen en del af svaret.
”Helt usaglige, generaliserende påstande”
I et brev til mig kom han med denne oplysning om den generelle
baggrund for at rejse sag for overtrædelsen §266b. ”Det beror”, skrev
Jørgen Steen Sørensen, ”på en konkret vurdering af den enkelte
udtalelse og den sammenhæng, hvori den fremsættes”. Aha, og den
konkrete vurdering falder altså forskellig ud alt efter om det er
katolikker eller muslimer, der forhånes? Nej, det kan fastsættes
nærmere, lyder det fra Jørgen Steen Sørensen:
”Kerneområdet for bestemmelsen er udtalelser, der går ud på, at den
pågældende gruppe generelt mangler værdi som mennesker, herunder
ligestilling med dyr, samt grove og helt usaglige, generaliserende
påstande om grov kriminalitet, negative personlige egenskaber og
umoralsk eller anstødelig levevis.”
Nu har hverken Jesper Langballe eller Lars Hedegaard i deres
udtalelser sammenlignet nogen med dyr; de har heller ikke påstået, at
en gruppe mangler menneskelig værdi. Tværtimod udtrykker deres
udtalelser en voldsom protest imod en behandling af kvinder og børn,
der er resultat af, at man ikke tilkender dem menneskelig værdi. De
har ganske rigtigt udtalt, at der foregår grov kriminalitet rundt
omkring på kloden i muslimske miljøer. For både voldtægter og æresdrab
er selvfølgelig strafbare handlinger. Det er altså kriminelt at gøre
opmærksom på disse kriminelle handlinger og sætte dem sammen med
islams kvindesyn? Ja, hvis det er ”helt usaglige, generaliserende
påstande”, lyder det fra vismanden Sørensen.
Islameksperterne Sørensen og Nilas
Lad os repetere de udtalelser, som ifølge Sørensens og statsadvokat
Lise-Lotte Nilas er så usaglige, at de er strafbare.
Langballe skrev følgende: ”Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke
have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når
sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel
(de såkaldte æresdrab).”
Lars Hedegaard udtalte: ”Når svenske piger bliver voldtaget,
massevoldtægt etc.etc., er der intet galt i det, set fra et islamisk
perspektiv, dette er din ret. De voldtager deres egne børn. Det hører
man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres
onkler, deres fætre eller deres far. Kvinder har ingen værdi, de er
ikke mennesker." Og han præciserede fem dage senere: ”Jeg skal ...
beklage, hvis jeg givet det indtryk, at jeg ville anklage samtlige
muslimer - eller de fleste af dem - for at misbruge deres børn. Det
har naturligvis ikke været min hensigt."
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen og statsadvokat Lise-Lotte Nilas er
altså så meget inde i disse prekære sager, at de helt kan afskrive
deres sandhedsværdi. Vi må forstå, at Nilas og Sørensen i årevis har
lavet research og indgående beskæftiget sig med muslimske kvinders og
børns forhold og derfor – til stor lettelse for os alle – helt kan
afvise, at der er en kerne af sandhed i påstandene. De er også i stand
til at gendrive den empiri, som det norske Human Rights Service og det
britiske Centre for Social Cohesion har fremlagt. De er simpelthen
islameksperter.
Nilas’ og Sørensens fornemmelse for saglighed
Nå nej, det er vist ikke netop tilfældet. 52-årige Lise-Lotte Nilas
har tilbragt det meste af sit arbejdsliv bag et skrivebord i
Justitsministeriet, og heller intet tyder på, at Sørensen intenst har
gransket islams helligskrifter, århundreders udtalelser af islams
retslærde og islamisk praksis eller været på feltarbejde i Pakistan.
De ved bare, at når folk som Langballe og Hedegaard fortæller sådanne
ting, så er det ”helt usagligt”. Så usagligt, at de skal slæbes i
retten for det. De ved åbenbart også, at Weekendavisens Klaus Rotstein
er ”helt saglig”, når han skriver, at de irske katolske drenge gennem
mange år er blevet misbrugt af ”præsterne i den irske kirke”, og at
Politiken også er indenfor saglighedens grænser, når avisen trykker
denne groft generaliserende overskrift: ”Danskerne er vilde med
kokain.”
Konklusionen på svaret fra rigsadvokat Sørensen må derfor være
følgende: Om udtalelser er strafbare eller ej afhænger af
statsadvokaters og rigsadvokaters private ide om, hvad der er sagligt
og usagligt. Deres ide om saglighed svinger, som påvist, afhængigt af,
hvem der kommer med ytringerne, og hvilken religion, man ytrer sig om.
Sådan er vilkårene i Danmark i dag: Om en ytring er kriminel eller ej
afhænger af, hvad Nilas og Sørensen sådan lige synes er helt sagligt
eller helt usagligt. Det frie ord anno 2010 hviler altså på juristers
private fornemmelser for saglighed.
Med sådanne jurister og en sådan lovgivning kan det frie ord snart
komme til at hvile i fred.
http://www.sappho.dk/rigsadvokaten-usaglighed-strafbart.htm
--
Si vis pacem - para bellum