/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Afventer slutduellen mandag
Fra : Henrik V Blunck


Dato : 25-11-10 22:25

Det er, som bekendt, altid farligt at pelse bjørnen før den er skudt.
Dette princip gælder også i forhold til duellen mellem Helle Thorning
Schmidt og Pia Kjærsgaard.

Ingen er jo i tvivl om min egen holdning. Jeg kan ikke fordrage Pias
konstante ævleri om indvandrere som om de er roden til alt ondt, men
samtidig må jeg så også erkende, at der var steder hvor Pia skal være
glad for Helle Thorning Schmidt ikke var blevet coachet omkring
kommunalreformen og det med at stemme med i forhold til forlig, for så
var svarene blevet endnu bedre og tydeligere...

Med hensyn til forlig er det nemlig således, at man desværre forventer
af hele "forligskredsen" at de stemmer for lovforslag der henhører under
det enkelte forlig. Dette er f.eks. grunden til at partier som
grundlæggende var IMOD multimedieskatten var nødsaget til at stemme "ved
ikke" fordi et forlig ellers blev brudt ved at stemme nej.

Dette får det så til at fremstå som om Socialdemokraterne er med på
flere af regeringens politikområder, hvilket er forkert.

I øvrigt en tradition som kunne tages op til endelig revision, og hvis
man samtidig fjernede clearings-princippet mellem regering og opposition
ville det blive sikret at MF'erne SKULLE møde op hver dag (ganske som
"almindelige" arbejdstagere forventes at give møde på deres
arbejdsdage), fordi man ellers risikerer at komme i mindretal. Clearing
er sikringen af at hvis regeringen har 40 der ikke møder næste dag gør
oppositionen det samme, og det kunne vi lige så godt fjerne. Så må folk
gøre op med sig selv om de har tid til de møder der er i Folketinget FØR
de stiller op i stedet for slet ikke at passe jobbet bagefter.

Når det så gælder påstanden om at fire ud af fem regioner styres af
socialdemokratiske regionsformænd som om det var årsagen til problemer i
sundhedsvæsenet, så glemmer Pia Kjærsgaard - ganske behændigt - at
nævne, at kommunalreformen og regionssammenlægningerne blev vedtaget i
Folketinget. De nye regioner (og kommuner) der efterfølgende opstod
skabte en nødvendighed af nye rådhuse og regionsbygninger, og det har
OGSÅ presset økonomien.

Det er nemlig ikke nok at påstå, at en kommunes økonomi afhænger af hvem
der sidder på borgmesterposten. Ofte ligger der "skæve" flertal bagved,
og desuden er mange budgetposter nærmest vedtaget på forhånd. Det er
f.eks. Folketinget der har vedtaget hvad en førtidspensionist eller en
kontanthjælpsmodtager skal have i overførselsindkomst. Ganske som det er
umuligt for kommunerne at overføre f.eks. budgetter for snerydning fra
"milde" år til de meget kolde år, hvorved der netop så bagefter opstår
et likviditetsproblem i forhold til snerydning i et år som det vi
oplever nu...

Mange steder hvor tonen sagtens kunne skærpes over for Pia Kjærsgaard.
Hun er kvinden som har haft meget indflydelse gennem det seneste årti,
og hun burde tage ansvaret for de love hun har været med til at
gennemføre. For hende bliver det svært at styre partiet når de mister
indflydelsen, og topstyringen står for skud den dag de ikke længere har
en central rolle i forhold til en regering. Vi har set lignende kriser i
Venstre og Konservative de seneste år, og vil også komme til at se det i
forhold til Dansk Folkeparti.

Men spændende bliver det at følge 2. halvleg i Sønderborg mandag aften.
God weekend.

Kommentarer:
<http://politisk-blog.blogspot.com/2010/11/afventer-slutduellen-mandag.html>

--
Med venlig hilsen
Henrik Blunck - Ruds Vedby
SEO for begyndere
http://seo-for-begyndere.blogspot.com

 
 
Jesper (26-11-2010)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 26-11-10 01:17

Henrik V Blunck <henrik@blunck.dk> wrote:

> I øvrigt en tradition som kunne tages op til endelig revision, og hvis
> man samtidig fjernede clearings-princippet mellem regering og opposition
> ville det blive sikret at MF'erne SKULLE møde op hver dag (ganske som
> "almindelige" arbejdstagere forventes at give møde på deres
> arbejdsdage), fordi man ellers risikerer at komme i mindretal. Clearing
> er sikringen af at hvis regeringen har 40 der ikke møder næste dag gør
> oppositionen det samme, og det kunne vi lige så godt fjerne. Så må folk
> gøre op med sig selv om de har tid til de møder der er i Folketinget FØR
> de stiller op i stedet for slet ikke at passe jobbet bagefter.

Det er bare så pinligt for oppossionen når de så ikke kan få alle mand
af huse til vigtige afstemninger. Sådan som reglerne er idag kan
oppossionen opsige clearingreglerne når som helst, til hvilken som helst
afstemning. Det har de valgt ikke at gøre, end ikke engang til
afstemningen om danske deltagelse i irakkrigen i 2003, som de ellers har
tordnet imod. Enten fandt de ikke afstemningen vigtig nok, eller også
var de fuldt ud klar over at de ikke kunne få alle mand af huse selv.
--
Jesper
*********************************************
Chuck Norris doesn't wear a watch.
HE decides what time it is.

Kim Larsen \(på AltB~ (01-12-2010)
Kommentar
Fra : Kim Larsen \(på AltB~


Dato : 01-12-10 02:19

"Henrik V Blunck" <henrik@blunck.dk> skrev i en meddelelse
news:4ceed42b$0$36582$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>
> I øvrigt en tradition som kunne tages op til endelig revision, og hvis
> man samtidig fjernede clearings-princippet mellem regering og
> opposition ville det blive sikret at MF'erne SKULLE møde op hver dag
> (ganske som "almindelige" arbejdstagere forventes at give møde på
> deres arbejdsdage), fordi man ellers risikerer at komme i mindretal.
> Clearing er sikringen af at hvis regeringen har 40 der ikke møder
> næste dag gør oppositionen det samme, og det kunne vi lige så godt
> fjerne. Så må folk gøre op med sig selv om de har tid til de møder
> der er i Folketinget FØR de stiller op i stedet for slet ikke at
> passe jobbet bagefter.

Det er faktisk en ret dum ide som du har fået der. Den slags ideer kommer af
at folk ikke aner hvor meget af folketingsarbejdet som foregår udenfor
folketingssalen. Hvis man forestiller sig at man skulle følge den rigide ide
om at alle 189 mandater skulle møde op til samtlige afstemninger, så ville
det for det første betyde at vigtige lovforslag blev forkastet eller
vedtaget ved et falsk flertalsgrundlag. Falsk fordi det betyder at
folketingsmedlemmer som er blevet forhindret i at deltage på grund af sygdom
eller anden "legitim" grund kan være afgørende for vigtige afstemninger. Den
slags har fornuftige mennesker på borgen så aftalt ikke skal spille nogen
rolle. Det du foreslår kunne sætte en ordentlig krig af genfremsættelser af
lovforslag i gang på det mest barnlig niveau. Det undgår man ved at tænke
sig om og lave disse her clearingsaftaler ved de fleste
folketingsafstemninger. På den måde møder for det meste kun folk op som har
indsigt i de pågældende sager til forhandling/behandling i folketinget. Det
vil være ministeren for området samt ordførere og udvalgsmedlemmer fra de
forskellige partier samt selvfølgelig andre MF´er som enten interesserer sig
for sagen eller som er der i forvejen fordi de venter på en afstemning som
vedrører deres ordførerområder eller udvalgsområder. Et krav om at alle 189
FT-medlemmer skulle være til stede ved alle afstemninger ville betyde et ret
ineffektivt folkestyre. Det ved alle som har indsigt i dette emne.

Folketingsarbejdet er langt mere omfattende og hårdt end de fleste
forestiller sig. Mange af de landsbytosser som huserer i dette forum har i
realiteten ikke en skid forstand på de fleste af de emner/lovforslag som er
under behandling i folketinget. Og slet ikke noget grundlag som kan bruges
til at træffe nogen som helst kvalificeret afgørelse. Ofte er der tale om
meget komplekse love i folketinget som der skal stemmes om. Her nytter det
ikke noget at et par knold- og totter herfra dk.politik (som for eksempel
Jens Rovsing Bruun) møder op med absolut ingen indsigt på området. Sådanne
folk er der ingen som respekterer i folketinget, sådan at forstå at de ikke
sætter sig grundig ind i noget som helst. Der er heller ingen partier (med
undtagelse af Liberal alliance) som ønsker at opstille dovne og ubegavede
folk op i deres kredse. Folk som bliver udpeget som kandidater til FT i de
enkelte valgkredse er folk som har en baggrund som gør at de vil være en
gevinst på flere områder for deres parti.

Når valgperioden er overstået kommer der et nyt valg og her skal de enkelte
MF´er stå til regnskab for vælgerne i forhold til hvad de har bedrevet. Her
nytter det ikke noget ikke at have bedrevet noget som helst. Det skader ikke
alene dem selv men også partiet.

De bodega-diskussioner som finder sted her i dk.politik har intet at gøre
med en dagligdag på Christiansborg. Jeg tager ikke dk.politik særligt
seriøst. Det hele foregår på et boulevardpresseniveau, der er ikke ret mange
som kommer særligt dybt ned i substansen (læs: ingen) selv om de selv tror
det. Og for min skyld gør det ikke det store. Jeg lærer intet af de
diskussioner som finder sted i dette her forum og skal jeg være helt ærlig,
så er det også en meget stor del af grunden til at jeg bruger dette forum
til en masse drilleri, sjov og ballade - samt selvfølgelig at fyre
socialistisk bredside af når det passer mig bedst.

--
Kim Larsen (kun på en af udbyderne: AltBinaries.com eller Datemas.de)
Socialist, republikaner, atomkraftmodstander og EU-modstander
Tag et kig på: http://dokusiden.itgo.com/ground69.htm
Stop Danmarks krige NU ! E-mail: kl2607@gmail.com



Martin Larsen (01-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 01-12-10 02:36

On 12/01/2010 02:19 AM, Kim Larsen (på AltBinaries.com eller Datemas.de)
wrote:

> Jeg tager ikke dk.politik særligt seriøst.

Kimsebasse - kunne du så ikke nøjes med at feje sne af fortorvet??


J. Nielsen (01-12-2010)
Kommentar
Fra : J. Nielsen


Dato : 01-12-10 17:06

On Wed, 1 Dec 2010 02:19:08 +0100, "Kim Larsen \(på AltBinaries.com
eller Datemas.de\)" <kl2607@gmail.com> wrote:

>De bodega-diskussioner som finder sted her i dk.politik har intet at gøre
>med en dagligdag på Christiansborg. Jeg tager ikke dk.politik særligt
>seriøst. Det hele foregår på et boulevardpresseniveau, der er ikke ret mange
>som kommer særligt dybt ned i substansen (læs: ingen) selv om de selv tror
>det. Og for min skyld gør det ikke det store. Jeg lærer intet af de
>diskussioner som finder sted i dette her forum og skal jeg være helt ærlig,
>så er det også en meget stor del af grunden til at jeg bruger dette forum
>til en masse drilleri, sjov og ballade - samt selvfølgelig at fyre
>socialistisk bredside af når det passer mig bedst.

Symbiosen er fuldbragt. Kim Larsens indlæg er nu ikke længere til at
skelne fra hans mentors.
--

-JN-

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste