---

Nysprog i Mandela-opreklamering
Apartheid skabte harmoni mellem racerne i SydAfrika da jeg var turist
i CapeTown i 1973. Der var dengang en strøm af sorte fra hele Afrika,
der stemte med fødderne og ønskede ansættelse i apartheid-systemet
(analogt med folkevandringen af muslimer ind i EU i dag)
Der var de magtfulde hvide, som sammen med multinationale firmaer
ejede de altafgørende miner og som ejede vinmarker og det øvrige
velgungerende landbrug, som hele Afrika har mulighed, men kun boerne
har evnet det
Briter,boere og amerikanere bredte sig til nabolande hvor krom,
diamant og mange andre miner skabte uhørt rigdom.
Zambia, hvor jeg arbejdede , havde været madeksportør indtil
uafhængigheden, nu klarede de sig på kobberminer og mad kom delvis fra
USA eller SydAfrika.
ANC-terroristerne, som Mandela var fængslet leder for, havde myrdet og
lemlestet ensomt boende storbønder og deres sorte ansatte i stor stil,
men der var fred, mens man afventede Zimbabwes skæbne.
USA-negre valfartede til Afrika for at hylde deres rødder og et stort
negerkvarter i Nord-Øst-USA opkaldtes efter Mandela.
Af indenrigspolitiske grunde lagde USA stadig større pres på Verwoerd,
Vorster og deKlerk regeringerne og volden mod de hvide blev ubærlig.
Verwoerd døde ved et attentat og selvom boycots mod sydafrikanske
varer havde været lattelig ineffektiv, så indså de Klerk at landet
ikke kunne være en ø i en verden med menneskerettigheds-fanatisme.
Så han løslod Mandela, og dennes sorte pampere overtog landets
imponerende produktions-resourcer idet de lovede og delvis overholdt
tilgivelsespolitik.
Medierne skabte og skaber et falsk billede af, at der skulle have
været Gandhi-agtig pacifisme i Mandelas politik, og selvom de sortes
morder-tendenser i storbyerne overgår selv USA-slums, så kan man pr
sportsbegivenheders overfladiskhed opretholde et bedrag om, at
apartheid-afskaffelsen ikke skadede landets økonomi og harmoni.