Bevarelse af sund fornuft: Kabuls, Haithis og Sumatras vand og
toiletter
Min søn er netop kommet hjem fra Kabul, hvor han aldrig har set et
udhulet får med drikkevand.
I biblen læser man om vin på lædersække og da jeg arbejdede i Kabul
1974-76 sås hyppigt i gadebilledet trækvogne med bilhjul trukket af
lav-kaste-afghanere hvor en vandbærer fik et lift på bagsmækken, en
knap så lavkaste afghaner med tredobbelt-volumen fordi han om
overkroppen havde omslynget et fåreskind fyldt af rent drikkevand som
skulle bæres op til den halvdel af Kabuls borgere der boede højt oppe
på bjergsiderne hvor der ikke kan bores brønd.
Jeg lejede en villa med rør til vandværk og hørte aldrig om nogen
udlænding eller afghaner. der fik kolera eller anden vandoverført
sygdom . Min søster besøgte mig en måned og drak kun importerede
sodavand, men fik hepatitis og min tyske læge havde ingen forklaring -
læger er på bar bund om meget.
Hovedparten af de lokale havde en kloakgrøft løbende nær hjemmet og
når vandet var rent pga nyligt regnskyl tog de drikkevand her, men nu
er der så mange udlændinge i Kabul, især militær, at plastdunke med
rent vand sælges overalt og selvhjulpenhed med fåresække er væk - den
sunde fornuft er gået fløjten og FN påstår. at der kun er én løsning,
toileter og drikkevandsledninger.
Toiletter bidrager ikke til sundhed på anden måde end at lort ikke
kommer i drikkevand, hvad ikke skete i 1976, men sker nu fordi
snobberi med plastdunke er indført. Den tropesygdom som var årsag til
at min søn af universitetsforsikringens militærhelikopter fragtedes
fra sit pakistanske forskningsområde til Kabul-hospitalet var måske
simpel influenza fra drikkevand som udlændinge let får pga stress og
utrænet immunforsvar.
Min sunde fornuft havde fået mig til både i studietid, i Afrika og i
Kabul at være et svin. Dvs jeg var vaccineret pr sund fornuft og
naturlighed
I dag har USA demo for genindførsel af den sunde fornuft hvilket nu
betyder at man ikke må kritisere præsidenten.!
TV ævler om behov for vestlig livsstil vedr vand og toiletter i Haitis
Port-o-Prince og Sumatras småøer….
Vi vil så gerne føle os gode ved at give gaver til de fattige.
|