/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Erhvervslejeloven - er der nogle advoka
Fra : Sika


Dato : 21-10-10 15:53

Hej gruppe,

Jeg og min makker sidder i den situation, at vi har et erhvervslejemål,
dvs. vi er lejere, som vi ikke er tilfreds med. Har man som lejer nogen
mulighed for at klage, søge nedslag i lejen, ophæve lejemålet eller
andet ud fra følgende beskrivelse?

Lejekontrakten (hvor der ikke står noget om efterfølgende) blev skrevet
under for 1 år siden, og vi rykkede ind med den mundtlige aftale fra
udlejer om, at den gamle/rådne/ikke-lukkede kælder under bygningen ville
blive indstandsat og isoleret hurtigst muligt.

Vi rykker ind i lokalerne, da vi har brug for pladsen, og sidste vinter
er RIGTIG kold... I alle lokaler var vi heldige, hvis vi kom over 20
grader, selvom radiatorerne bragede derudaf, og på lageret, hvor der
ingen radiator er overhovedet, var der (og er der) pissekoldt altid.

Vi påpeger mundtligt overfor udlejer, at der er koldt, og da
varmeregnskabet gøres op til 1. juni, er udlejer klar over, at vi har
brugt ekstraordinært mange penge på varme pga den manglende
isolering/aflukning af kælderen, og han tilbyder at betale halvdelen af
varmeudgifterne. Det bliver aftalen.

Efterfølgende sker der ikke yderligere i en periode, og selv henover
sommeren har vi dørene åbne ud mod solen/varmen for at få varme lukket
ind i lokalerne (der i øvrigt kun har vinduer mod nord bortset fra nogle
få vinduer i en port til lageret, der vender mod vest).

Allerede midt i august er her kun 18 grader indenfor, og vi fryser. Midt
i september er temperaturen indendøre nede på 16 grader, men vi kan ved
hjælp af en gasovn og fyrfadslys komme op på 18-19 grader. Vi ønsker
ikke at tænde for radiatorerne, da vi er erfaring fra sidste vinter ved,
at der bliver endnu koldere, og at radiatorerne kun kan varme de to små
kontorer op - og det koster dyrt hver gang.

I starten af oktober måtte vi overgive os og tænde for radiatorerne på
de to kontorer, hvor vi opholder os mest, for her var kun 13-15 grader
indendøre.

Ved at have radiatorerne kørende kan vi i de to lokaler nu nå 21-22
grader, men på lageret, i gangene, i showroom m.m. er der stadig koldt
(og vi taler her de der 13-15 grader som udgangspunkt). Vi kan naturligt
nok ikke gøre noget ved den manglende varme i de lokaler, hvor der ikke
er radiator.

Vi har dog en fornemmelse af, at en stor del af den varme, der kommer
fra radiatorerne forsvinder ud i "intetheden" af flere grunde:

1: Over alle vinduer sidder store plastikplade-partier på ½ m. højde og
ca. 16 meters længde i alt. Disse plastikplader er ca. 1 cm tykke, og
der er ikke anden form for afskærmning/isolering mellem lokalerne og
udenfor.

2: Der er ingen radiatorer eller andre varmekilder på lageret, som ikke
kan "lukkes" af (dørene fra begge kontorrum fører direkte ud til
lagerdelen, og man skal herigennem for at nå til resten af lokalerne).

3: Hele vestvæggen af lageret er en port - af samme grund med begrænset
isolering.

4: Kælderen under bygningen er stadig ikke lukket af, og der er ikke
andet end beton mellem vores gulv og den tomme kælder nedenunder
(udlejer er dog nu gået i gang med at lukke kælderen af, men det tager
selvfølgelig sin tid).

5: De to yderdøre i hver sin ende af bygningen lukker ikke helt tæt.
Dette er påpeget overfor udlejer for 2 måneder siden, men der er ikke
blevet gjort noget ved det endnu.

Derudover har vi mundtligt påpeget et par andre ting overfor udlejer -
desværre har vi intet på skrift...

1: Der er problemer med låsene i begge dører - de glider ikke, som de
skal (hakker meget i det og virker lidt som om, nogen har ødelagt dem i
et forsøg på at bryde ind eller sådan noget).

2: Der er ingen tagrender overhovedet. Vi har, allerede da vi lejede et
andet lokale i samme bygning for fire år siden, påpeget overfor lejer,
at der mangler tagrender, og at vi bliver drivvåde, når det regner -
hvilket vi ikke ønsker at byde hverken os selv eller vores kunder. På en
"god" dag skal man nærmest gennem et vandfald for at komme ind, og man
kan nå at blive RIGTIG våd, inden man får låst op, hvis døren ikke i
forvejen er åben, og man kan næsten løbe igennem.

3: Visse steder i bygningen kan man mærke "kuldebroer" - særligt mod den
vestvendte væg (hele bygningen er egentlig en gammel staldbygning, der
er renoveret, men ydervæggene er de originale).

Vi har ca. 200 kvm, hvoraf de ca. 80 er uden opvarmningsmuligheder.
Resten er fordelt på 2 kontorlokaler, et lille køkken, 2 toiletter, en
gang, et 40 kvm. showroom og et "mellemlokale", hvortil man ikke kan
lukke dørene. På 8 måneder har vi betalt ca. 19.000 kr i forbrug, ekskl.
moms og ekskl. udlejerens frivillige betaling på varmeregnskabet på ca.
6.200 kr. Dvs. reel udgift for 8 måneder har været ca. 25.000 kr. Vi har
ingen store maskiner, der bruger en masse strøm, vi har nogle computere
og printere, men det meste er varmeregnskab - vi har dog ikke nogen
konkret specifikation på, hvad der har kostet hvad.

Nå, men det endelige spørgsmål er, som vi også skrev i indledningen:

Har vi nogen som helst mulighed for enten at få nedslag i huslejen,
ophæve aftalen eller noget som helst i den stil?

Det skal måske lige tilføjes, at vi i sidste måned fik nok af kulde, har
fundet et andet lejemål og har opsagt vores lejemål, der dog har 6
måneders opsigelse, hvilket vil sige, at vi hænger på lejen til og med
marts 2011, selvom vi reelt kan flytte nu, hvis vi vil (det nye lejemål
kan overtages med det samme).

Nogen, der har nogle kommentarer eller andet?

Og nej.. I behøver ikke påpege, at det er dumt, at vi ikke har noget på
skrift. Det ved vi godt nu, men man kan jo altid være bagklog...

/Sika

 
 
Sika (22-10-2010)
Kommentar
Fra : Sika


Dato : 22-10-10 10:43

> Derudover har vi mundtligt påpeget et par andre ting overfor udlejer -
> desværre har vi intet på skrift...
>
> 1: Der er problemer med låsene i begge dører - de glider ikke, som de
> skal (hakker meget i det og virker lidt som om, nogen har ødelagt dem i
> et forsøg på at bryde ind eller sådan noget).
>
> 2: Der er ingen tagrender overhovedet. Vi har, allerede da vi lejede et
> andet lokale i samme bygning for fire år siden, påpeget overfor lejer,
> at der mangler tagrender, og at vi bliver drivvåde, når det regner -
> hvilket vi ikke ønsker at byde hverken os selv eller vores kunder. På en
> "god" dag skal man nærmest gennem et vandfald for at komme ind, og man
> kan nå at blive RIGTIG våd, inden man får låst op, hvis døren ikke i
> forvejen er åben, og man kan næsten løbe igennem.
>
> 3: Visse steder i bygningen kan man mærke "kuldebroer" - særligt mod den
> vestvendte væg (hele bygningen er egentlig en gammel staldbygning, der
> er renoveret, men ydervæggene er de originale).

Vi har lige en tilføjelse, pkt 4, som vi glemte i går:

Inden vi skrev under på lejekontrakten, fortalte udlejer (under
istandsættelsen af bygningen), at der ville komme et repos med trappe og
rampe ud mod den tilhørende parkeringsplads, så folk kunne komme direkte
ind fra parkeringspladsen i stedet for at skulle rundt om bygningen og
ind på bagsiden.

Udlejer har også lavet denne finde indgangsdør, men reposet mangler
stadig her 1 år efter (dvs. der blot er et MEGET højt trin ned... lad os
bare kalde det et trin på ca. 2-3 meter). Der er ikke skærmet af på
nogen måde, så hvis vi låser døren op, kan man faktisk træde direkte ud
og falde ned...

Vi har selvfølgelig også her anmodet udlejer om at få sat reposet op, så
vi kunne begynde at få kunder ind den vej, men udlejers svar er nu, at
det skal vi selv betale for. Det ville vi ikke, så han svarede, at vi jo
lige kunne vurdere, hvor meget vi ville betale for det, så skulle han
nok sætte det op (dvs. betalingen kun skulle dække materialerne). Vi
tilbød ham 500 kr og en kasse øl (for ligesom at understrege, at vi ikke
havde tænkt os at betale noget til det, eftersom vi blev lovet det før
underskriften), men det har blot resulteret i, at udlejer ikke vil lave
noget repos/nogen trappe.

/Sika

Ukendt (22-10-2010)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-10-10 11:50

Sika <vilikkeh@vespam.nu> skrev :

>Vi har lige en tilføjelse, pkt 4, som vi glemte i går:

I har nok glemt al snusfornuft i jeres handlen, det bedste i kan gøre
er at tage kontakt til en advokat, og lade ham finde hovede og hale i
tingene

Jeg tror ikke nogen her fra gruppen kan/eller vil røre sådan en sag ,
som den er fremstillet.

( sagt på en anden måde - for mig, ser det ud som i har en
ualmindeligt dårlig sag, og måske også har omgivet jer med nogle
temmeligt dårlige rådgivere ( om nogen )

--
Jan_stevns
....det er satme svært at smække med en svingdør !

Maria Frederiksen (25-10-2010)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 25-10-10 21:10

>> 2: Der er ingen tagrender overhovedet. Vi har, allerede da vi lejede et
>> andet lokale i samme bygning for fire år siden, påpeget overfor lejer,

> Inden vi skrev under på lejekontrakten, fortalte udlejer (under
> istandsættelsen af bygningen), at der ville komme et repos med trappe og
> rampe ud mod den tilhørende parkeringsplads, så folk kunne komme direkte
> ind fra parkeringspladsen i stedet for at skulle rundt om bygningen og ind
> på bagsiden.


I har kendt til bygningens stand i 4 år. I har tegnet en ny lejekontrakt med
nogle relativt favorable vilkår - det er meget usædvanligt at man kan komme
ud af en erhvervslejekontrakt blot 1½ år efter man flyttede ind.
Se at komme ud, så I ikke skal betale for varmen her i vinter på lejemålet,
og sørg for at aflevere nøglen med skriftlig kvittering hurtigst muligt.

Mvh Maria


Sika (26-10-2010)
Kommentar
Fra : Sika


Dato : 26-10-10 11:28

> Se at komme ud, så I ikke skal betale for varmen her i vinter på
> lejemålet, og sørg for at aflevere nøglen med skriftlig kvittering
> hurtigst muligt.

Ja, det er også vores umiddelbare tanke... Vi har dog ikke kendt til
bygningens stand i 4 år, da udlejer først renoverede den sidste år og
p.t. arbejder på renoveringen af kælderen, men vi burde nok - set i
bagklogskabens lys - ikke være flyttet ind, før alting var 100%, som vi
havde fået mundtlig lovning på.

/Sika

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste