Hjemmehjælp-chefer er så skitzo som H Thorning og M.
Frederiksen vedr valg af privatskole til egne børn.
Troværdighed hos områdechef Erik Jensen er pinligt ikke eksisterende,
når han ved for nylig møde i mit hjem bekræftede, at når man i årevis
ikke vil rengøre og bære skrald ud indendørs, pga hjemmets lugt, så
siger borgmesterens flexibilitets-regel at jeg så kan "bytte" med fx
mere hjælp til ærinder.
Men igen i dag var hjemmehjælperne instrueret om at afvise dette og
slippe omkring besøget hos mig med tre små indkøb i eet supermarked,
selvom jeg havde større behov.
Som yderligere argument for at nægte et ærinde på Frederiksberg, hvor
de ofte har gået ærinder i forbindelse med bankbesøg på Frederiksberg,
løj de i dag, at de ikke må handle udenfor kommunen - hvilket
områdechefen påstod i årevis, men sadlede om vedr bankbesøg.
Når man som jeg bor på kommunegrænsen til Frederiksberg, er
hjemmehjælperdovenskaben uhyrlig. Og man overtræder egne regler
igenigen
Erik Jensen erkendte ved mødet her for nylig at Arbejdsmiljøloven er
et påskud og kun det - selvfølgelig er lugten her såre normal , især
efter at jeg har malet gulvet selv med special-malinger. Men også da
min læge inden da besøgte mig, fandt han lugten normal
Det kan ikke måles og vejes så loven er ubrugelig
GENTAGELSE
Hjemmehjælp-skandale der overgår TV2s
For at skabe job til vennefirma opfandt kommunen at arbejdsmiljøloven
ikke overholdtes af mit hjem, så for at overholde visitationen mht
hjemmehjælp sendte de rengørere til at fjerne lugt.
Først desinfeceredes køkkenet og det hjalp ikke, så det
fupprivatiserede firma sendte folk til min dagligstue, hvor 18
flyttekasser med bøger skulle slæbes ned i kælderen først. Da jeg
erfarede, at det havde kostet skatteyderne 28000 kr for 10
arbejdsmandstimer, nedlagde jeg veto og klagede
På højeste sted besluttedes at visitationen SKAL overholdes, men at
finde billigere rengørere kunne overlades til mig selv.
Min praktiserende læge mener som jeg at lugten er uvæsentlig og ret
normal, men jeg fandt med besvær i min vennekreds en momsregistreret
håndværker, der ku gøre en indsats.
Så fandt kommunen på, at den formue jeg har, er for stor til personlig
tilskud - men fra starten havde jeg oplyst, at den er for stor til
tandlægehjælp, og det fremgår af deres computerregistreringer.
Så ligegyldig hvor gangbesværet jeg er, så må jeg ud på havegangen for
at udveksle penge og huskeseddel med hjemmehjælperne som ugentlig
køber ind for mig i de to nærmeste dagligvare butikker. Jeg finder det
skandaløst, at da venner af kommunen sku ha skattepenge, var der ingen
smalle steder, men når mine venner er på tale, så blæser man på
klageinstansens afgørelse og dropper alt.
Klage over Københavns Kommunes hjemmehjælp-administration
Fordi jeg er gangbesværet har jeg gået førtidspension siden 1993 og
hjemmehjælp siden 2005
Af de over 100 hjemmehjælpere, der har besøgt mig har en enkelt ment,
at arbejdsmiljøet i mit hjem var uacceptabelt efter loven derom, fordi
der var blomsterfluer i mit køkken og en grim lugt. Hun mente at fluer
ku sætte sig på hende og derved komme til hendes hjem….
Tre udføreenhed-chefer har besøgt mit hjem og haft møde med mig i op
mod en time (værre er der altså ikke!) og ved hvert af de to møder har
man diskuteret mine andre klager og er gået hjem og har besluttet at
lugt var grund nok til at undlade at levere den hjælp, som visitator
har besluttet, så i 2½ åt har jeg måtte stå på havegangen i regn ,
storm og frost og forklare ærinder og afregne byttepenge - dagligvarer
og bankærinder er eneste del af det visiterede, der er hjulpet med.
Udføreenhedschef Erik Jensen, der var ved begge møder i mit hjem, har
fået et kommunalt udvalgt firma, venne-firmaet
"Renland" , til at rengøre mit køkken. Det ændrede ikke lugt og fik
ikke hjemmehjælperne til at genoptage hjælpen der.
Det ødelage el-installationer som stadig er defekte, trods min
oplysning skriftligt 5 gange om at min advokat mener at kommunen er
erstatningsretligt forpligtiget til at sende elektriker.
Da man ville lade samme firma rengøre hele hjemmet, nedlagde jeg veto
dog først efter at firmaets to arbejdsmænd havde båret 18 flyttekasser
med mine bøger ned i min kælder for at gøre rent bag stuelejligheedens
bogreoler
Boligkonsulenten oplyste mig at de to gange fem timers arbejde har
kostet kommunen 28000 kr i timen , og da jeg ikke vil være medskyldig
i så groteske udgifter - Renland skønnede mindst ti sådanne
arbejdsdage krævedes - klagede jeg over, at kommunen ville påtvinge
mig skadelig rengøring som betingelse for at overholde visitationen.
Første instans sagde, at arbejdsmiljølov krævede den kommunalt betalte
rengøring, og anden instans nuancerede dette, så at 1. visitationen
SKAL overholdes 2. Jeg skal selv udvælge rengørere jeg har tillid til
og kommunen betaler.
Man prøvede med et nyt venne-firma, MG Enterprise, men da de ikke
kunne udføre på en måde, der er vigtig for, at jeg kan finde mine ting
bagefter, afviste jeg også dette og fandt efter ½ års forskning en
metode til lugtfjernele med overmaling (med specialmaling som jeg har
indkøbt for tusinder af kroner men ikke kan få refunderet, og som
nogle af mine momsregistrerede venner kunne udføre maling af
lejligheden med.
Så fandt boligkonsulenten pludselig på en vej til at forpurre dette,
nemlig at der skulle ansøges om personlig tillæg, og til det meddelte
jeg, at så kan jeg ikke få det, for jeg kan ikke få tandlægekort pga
for stor formue. Hane målrettede ignoreren denne meddelelse - og så
længe - er blandt det meget beklagelige i min historie
Jeg har aldrig skjult at denne formue (øremærket til vigtig
tagreparation) er for stor, og da boligkonsulenten besøgte mig
medbringende ansøgningsskema, gentog jeg, at de selv kan gå ind på
skattevæsenets oplysninger og se, at den er for stor.
Han overværede, at jeg på meget kort tid skulle udfylde skemaet, _mens
han var her_, og jeg gav ham bankens telefonnummer og mit Visakorts
bankkontonummer og efterfølgende bad han mig telefonisk om telefonisk
at skaffe tal for visakorts kontos indestående det gjorde jeg i det
følgende døgn og mailede.
Det forvrænges i Rasmus Hansens brev af 22.9.10 til at jeg har oplyst
kun en del af min formue , men jeg har gjort præcis hvad han bad mig
om og var glad for at han helt afblæste rengøringsjobbet , efter at
han omsider adlød min instruks om at tjække med skattevæsenet og
derved indse at min formue er for stor. Rasmus Hansen, der er min
sagsbehandler, er en af de mange der har spildt min tid pr. møde i
mit hjem og løfter om at jeg var berettiget til den af
ankeinstans-nr-2 foreslåede rengøring udført af folk, jeg har tillid
til.
Men jeg forstår nu, at udføreenheden stadig ikke vil rette sig efter
visitator, så alt om rengøring, der skulle udføres af momsregistrerede
bekendte, jeg har tillid til, har kun været en forhalende og
tidkrævende farce. som aldrig har været seriøst ment.
Vedr den katastrofale præcedens som berettiget hermed klages over,
bør det fastslås, at lugt er noget normalt og harmløst, og folk der
besøger mig, bl.a. min praktiserende læge, siger at lugt hos mig er
helt normal for et Nørrebrohjem.
Der er ingen grænseværdier for "hjems ilde lugt" som jo er en
subjektiv oplevelse, så brug af Arbejdsmiljølov er en FEJL.
Pasteur modbeviste i 1860 "miasma"-teori om at lugt kan overføre
smitte.
Jeg har fra kommunens indledende fornærmelser mod min yndlingsparfume
- mit hjems lugt - forklaret hvorfor Pasteur-sandheden er banal - lugt
er små molekyler og kun celler hhv virus (begge lugtløse) kan overføre
infektion. Det ved læger, og jeg har tigget og bedt om, at kommunen
talte med min læge eller en anden fagperson, så komunens
arbejdsmiljølov-alibi for pengespild kan fejes af banen
Det er påfaldende, at pengespild på hundreder af tusinder var OK, når
kommunens fupprivatiserede firmaer sku tjene pengene, men mindre
udgift var ikke, når mine venner sku. - først da fandt man på, at
personlig tillæg skulle ansøges om, så ankeinstans-2 forslaget
umuliggjordes.
Journalisme-specialeopgave dec 2009
_Mennesket bag plankeværket _
Han er stemplet som landsbytossen på Nørrebro med lorteforsøg til
udstilling. Stifteren af Sædhjælpsfonden. Ulandsarbejderen der gik i
Glistrups fodspor. Familiefaren der blev forladt. Musen i
skyttegraven. - Bo Warming har gjort det til en livsmission at følge
sin indre stemme og udleve sin personlige frihed i en højere sags
tjeneste, uden prisen for øje.
En skikkelse kommer til syne bag dørens snavsede vinduer, der er
beskyttede af metalgitre.
"Det er Bo Warming, hvem der?" Lyder en forsigtig stemme bag den
lukkede dør.
Et menneske af hud og hår, en halvsnavset skjorte og intet andet byder
høfligt inden for.
Stuen er indrettet efter inspiration af cockpittet i en flyvemaskine,
det er ideen om at kunne leve sit liv fra sofakanten med alting inden
for rækkevidde, som optager ham.
"Jeg har spændt de her snore op i loftet, fordi jeg måske kunne bruge
det til et eller andet," forklarer Bo og skænker lidt hvidvin op i et
plastikkrus på gulvet under computeren.
Bo Warming er 63 år og har i løbet af de 32 år, han har boet i huset
på Bjelkes Allé på Nørrebro, oplevet en del af livets op- og nedture i
tæt forbindelse til sin trang til at gå sine helt egne veje. Bo ser
sit liv som et kunstværk og sætter en stolthed og en ære i at være sig
selv, og gøre det, som hans indre stemme siger, er det rigtige. Hvad
end så verden måtte synes om det.
"Jeg vil gerne være en Georg Gearløs, en Edison, der opfinder en ny
glødelampe.
Jeg vil opfinde nogle nye måder at gøre
tingene på. Jeg gør det, som jeg tror skaber en bedre verden. Det er
det, der giver mig integritet. Hvis jeg ikke kan finde nye projekter,
så har jeg ikke noget at leve for. Så dør jeg."
_Hyperaktive ideer_
I 1993 henvendte Bo sig til en neurolog på grund af en værkende
hovedpine. Neurologen fandt ingen forklaringer og sendte Bo videre til
en psykiater, der diagnosticerede ham med en grad af skizofreni, som
følge af "overlødige ideer, neurologismer og bizar fremtoning." Bo
studerede derefter sin egen diagnose i psykologibøger og forklarer;
"Altså overlødige ideer, det er bare ideer, som ligger uden for, hvad
samfundet normalt accepterer. Neurologismer er det samme, som Glistrup
havde, når han sagde; 'Efterløn er noget pjat, det er et
blålys-livsløgns-fatamorgana,, Andre af hans neologismer er i stil med
pinafore-admiral-bureaukrati-latterlighed,' altså sådan nogle
mærkelige ting han satte sammen ud af associationer. Bizar fremtoning
er, at mit tøj er beskidt, og jeg render rundt i shorts om vinteren."
Bo ser dog ikke sig selv som mere sindssyg end resten af samfundet:
"Jeg kan da godt forklare, analysere og sige; 'jamen det er naturligt,
at jeg er røget lidt ud på det sidespor jeg er, og har haft lyst til
at provokere.' Det stammer fra, at min mor har pacet mig til at skulle
være berømt. Det giver en indbildskhed, som fører til, at man skal
have endnu mere gevinst, men når man ikke får den, synes man, det er
de andre, der er noget galt med. Det er den forurettethed, der ligger
i os alle sammen, og dét er samfundets normale sindssyge."
Bo blev i forbindelse med diagnosen tildelt førtidspension fra sit job
på et gymnasium, hvor han havde undervist.
"Men da jeg prøvede at få forhøjet førtidspensionen ved at gå til fem
andre psykiatere, som var højere på strå, sagde den ene efter den
anden; 'Du fejler ikke en skid, der er ikke noget der. Hvis du er
noget, så kan vi kalde dig hypertym.' Hypertym er det samme som at
være hyperaktiv, bare med ideer i stedet for bevægelser," forklarer
Bo.
_Færdig med "godhedsindustrien"_
Efternavnet Warming og dets utal af lærde mænd har dog også været med
til at sætte pres på Bos drømme om at skrive verdenshistorie og gøre
en forskel for menneskeheden.
Bo's far Andreas Warming var en dygtig ingeniør og kreativ opfinder,
og Bo ser i dag meget op til sin fars liberalistiske ideer om, at 'alt
skal være tilladt, så længe man ikke skader andre FYSISK.'
Men i ungdomsårene var Bo en trofast SF'er, og da Bo var færdig som
kemi-studerende på universitetet, rejste han ud som ulandsarbejder og
brugte sin viden til at producere undervisningsfilm for de lokale om
skolelandbrug og dambrug i drømmen om "at redde verden."
Men da Bo vendte tilbage efter fire år i Zambia og Afghanistan, havde
han mistet troen på "godhedsindustrien"
"Hvis du gør noget for andre, som de selv kunne have gjort, så stjæler
du det største, mennesket ejer, og det er selvtilliden."
Bo meldte sig derfor ind i Fremskridtspartiet, hvor han så større
muligheder for at skabe en bedre verden i form af en minimalstat,
fritaget for "tossegodhed."
Bo er dog ikke medlem af partiet længere, men er stadig ualmindeligt
aktiv i sin kamp med systemet. Hver morgen læser Bo sig igennem fem
aviser for at samle inspiration til sine mange bloggindlæg på
internettet. Samtidig bruger Bo sit plankeværk til lufte sine markante
og udskældte holdninger i nærmiljøet på Nørrebro, om alt lige fra
muslimer til prostitution.
Men på det seneste har Bo droslet ned på propagandaen efter et væld af
angreb. "Politiske aktivister og voldsmuslimer," har smadret vinduer,
sat ild til huset og oversvømmet Bos kælder og ødelagt mange af hans
hundrede bøger om videnskab, historie og filosofi.
"Jeg er skræmt ned i et musehul af de lede terrorister der, for næste
gang kan det jo være en molotovcocktail, der ryger ind gennem vinduet.
Jeg gider ikke have mere hærværk, for det var sgu nogle bøger jeg
holdt af. " fortæller Bo, som har barikaderet huset med brædder og
plexiglas for vinduerne.
_I videnskabens navn_
"Hvordan vil du beskrive lugten her?" Spørger Bo fra sofaen, hvor han
sidder solidt plantet med de bare baller i madrassen.
Bo har arvet vanen med at gå uden bukser i hjemmet og haven fra sin
far, men Bos mor var til forskel meget striks med at få sin mand i
bad, inden han skulle på arbejde.
"Synes du her lugter af lort?
Her kan være en smule lugt, fordi jeg udfører videnskabelige
eksperimenter med mit eget lort, hvor jeg lorter i en køkkenklud, og
drysser mel udover for at fjerne de værste lugtgener," forklarer Bo
gravalvorligt, imens han demonstrerer sit eksperiment ved at drysse
mel fra en krydderibøtte ned i en karklud, dog uden
indhold.Efterfølgende skal melet massseres ind i lorten så det suger
vandet ud og hindrer bakterierne i at danne lugt
Det er endnu ikke helt lykkedes Bo at få helt bugt med lugten. Selvom
melet stort set fjerner lugten, han han stadig ikke fundet den helt
optimale løsning.
Bo begyndte sine alternative toiletforsøg i forbindelse med moderens
død i 1996. Moderen, som blev syg af kræft, faldt og brækkede
lårbenet en nat hun skulle på toilettet på plejehjemmet. Bo mener, at
hun mistede livsgnisten med faldet, og dette gav ham inspiration til
at finde nye veje for ældre gangbesværede at gå på toilettet.
Især at urinere i et plastikbæger eller syltetøjsglas med tætsluttende
metalskruelåg.
I Ugeskrift for Læger
Bo er dog godt klar over, at hans forsøg med menneskelort er svære for
de mere konforme borgere at forstå. Men som sin far, kan Bo godt lide
at stille spørgsmålstegn ved samfundets normalitetsbegreber. Og det
morer ham at provokere lidt og studere folks reaktioner.
Det vakte da også noget opsigt, da Bo beskrev sine forsøg på
internettet og hængte et af sine lugtløse eksperimenter med tilhørende
beskrivelser op på plankeværket ud til gaden i foråret.
Ud over metoden med karkluden og melet, har Bo også opfundet et system
med en kop, en tragt og nogle tomme flasker, han har placeret foran
sofaen, så han ikke behøver at rejse sig, når han skal tisse.
Til trods for manges hån af Bo's tabuiserede projekter, optog
Ugeskrift for Læger en artikel i 2004 om Bo's ideer med tissekoppen
som hjælpemiddel til ældre. Bleer er jo tortur
"Det her kunne enhver pensionist gøre, når han ligger i sin seng, og
der ikke kommer en plejer, der gider følge ham på toilettet. Så det
ser jeg som fremtidens løsning, men det kan godt være, at tiden ikke
er moden til det. Men Nietzsche var jo også hundrede år forud for sin
tid."
Fremhævet citat:
Der er jo ikke noget galt i at være ensom. Alle gode ideer er opstået
i
ensomhed. Jeg tror ikke, Edison sad i
fuldemandslag og sagde;
'Jeg vil opfinde glødelampen.'"
Kommunal korruption blev dokumenteret af TV2 vedr hjemmehjælpere, der
fusker . Her en historie om langt større bedrag, men højere oppe i
hierarkiet
Jeg er visiteret til en anelse rengøring, men selvom min læge siger at
de fleste hjem lugter værre end mit, har hjemmehjælpen nægtet at gå
indendørs hos mig pga lugt. Selvom jeg trives perfekt, insisterer min
EL-nevøs socialborgmesterafdeling på at forære mig en hovedrengøring
udført af et firma, der er venner med pamperne.
Først rengjordes køkkenet. Så slæbte de 18 flyttekasser med bøger ned
i kælderen for at rengøre dagligstue, Da jeg hørte, at det sidste
kostede skatteyderne 28000 kr for ti arbejdsmandstimer, klagede jeg
over ødselheden og nægtede firmaet adgang. Pamperne fik medhold. Jeg
ankede og øverste instans vedtog nu, at visitationen skal overholdes,
og hovedrengøring skal udføres af nogen, jeg har tillid til. Jeg fandt
sådanne personer og så afvistes den løsning - for nu var det pludselig
af betydning, at jeg har formue! Så længe det var kommunens venner,
der forkæledes, ignorerede man den formue som jeg aldrig har lagt
skjul på. Bo Warming, kemigymnasielærer,Bjelkes Alle 46, 2200 N,
|