Jeg mener det er på høje tid at komme ud af det korupte cirkus:
Magtens veje i Europa-Parlamentet
Jens-Peter Bonde
Offentliggjort 10.10.10 kl. 03:01
Et medlem af Europa-Parlamentet kan have større indflydelse end et
folketingsmedlem.
Europa-Parlamentet er ikke et rigtigt parlament, som vedtager love og
udnævner regeringen, som Folketinget. Men det enkelte medlem af
Europa-Parlamentet kan have større indflydelse på lovenes indhold end
hele Folketinget tilsammen!
Hvordan kan man forklare dette paradoks?
Parlamentet skal godkende den kommission, som statsministrene har
udpeget. Den udpegede kommissionsformand mødes derfor med Parlamentets
forskellige grupper før udnævnelsen. Her kan gruppeformændene
fremlægge deres ønsker og få forskellige indrømmelser, fordi formanden
gerne vil vælges med et stort flertal.
Den tidligere italienske statsminister Romano Prodi lovede mig at
offentliggøre dagsordener og referater fra kommissionens møder.
Dagsordenerne fandtes tidligere kun på fransk og var hemmelige,
æigesom referaterne.
Embedsmændene var rasende. De fremstillede en ny type dagsordener og
referater, hvor kun nogle af punkterne var taget med, og hvor
referaterne var meget tynde. En dag trak jeg ham til side og viste ham
den oktober måneds referater, hans embedsmænd havde sendt til mig, og
de 100 siders rigtige referater fra den samme måned, som jeg havde
fået under hånden af en venlig embedsmand.
Mamma mia! udbrød Prodi. Det blev så titlen på en lille bog, hvor jeg
fortæller om kampen for åbenhed i EU. Efter fire år lykkedes det Prodi
at indfri løftet fra tiltrædelsen. I dag kan dagsordener og referater
ses på dette link:
http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/ojOverview.cfm?CL=en
I 1999 skulle den portugisiske statsminister, José Manuel Barosso,
udnævnes. Jeg blev kaldt til samtale på hans kontor og bad ham
udlevere den hidtil hemmeligholdte liste over arbejdsgrupper i
kommissionen. Jeg fortalte om hans forgængeres vanskeligheder med at
få embedsmændene til at parere ordrer. Det tog også Prodis forgænger,
Jacques Santer, fire år at udlevere den dengang fortrolige telefonbog
over kommissionens ansatte.
Så trådte Barosso i karakter og bad kommissionens generalsekretær om
at udlevere listen til mig straks. Næste dag kl. 8 fik jeg så listen
med i alt 3.094 indtil da hemmeligholdte arbejdsgrupper.
Barosso lovede mig også listen over rådgivere i de mange
arbejdsgrupper. Over en middag spurgte han, om jeg ikke var glad for
de mange navne. Jeg måtte fortælle, at jeg ikke havde fået listen over
rådgiverne, som han havde bedt sine embedsmænd ekspedere.
Jeg skulle straks få den.
Nogle uger efter fik jeg i stedet et håndskrevet brev, hvor han
beklagede, at han alligevel ikke kunne udlevere navnene på grund af
databeskyttelse.
Jeg rejste afslaget på et koordinatormøde i budgetkontroludvalget og
fik enstemmig opbakning til at insistere på navnene. Vi blev også
enige om at true med at sende eksperternes rejsebudget i reserven, så
rejsepengene først blev frigivet, når vi fik navnene.
Nu var det alvor for kommissionen. Møderne ville stoppe, hvis de ikke
slap informationerne. Så bøjede de sig og lovede et register med alle
navne, som skulle være færdig 1. januar 2009.
Registret findes nu på dette link:
http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/
Det er ikke fuldstændigt. En række arbejdsgrupper mangler, og under en
række grupper mangler personnavnene. Men det er en god begyndelse, og
det er blot et af talrige eksempler, som viser, at parlamentsmedlemmer
kan gøre en forskel.
Den lovgivende magt i EU er fordelt mellem kommissionen og
Ministerrådet, men Europa-Parlamentet har voksende indflydelse. Gennem
den almindelige lovgivningsprocedure kan parlamentet forkaste
lovforslag eller komme med forslag til ændringer.
De fleste ændringsforslag fra Parlamentet vedtages rent faktisk,
oftest dog i ændret form. Forhandlingerne omkring dem giver flittige
parlamentsmedlemmer mulighed for en konkret indflydelse, som kan være
meget større end hele Folketingets samlede indflydelse på loven.
Et godt eksempel er reglerne for sprøjtegifte i landbruget.
Kommissionen ønskede at forbyde Danmark at forbyde 13 sprøjtegifte,
hvoraf de 12 var fundet i det danske grundvand. Folketinget og den
danske regering havde tabt slaget. Danmark var stemt ned i
Ministerrådet. Jeg fik et forslag vedtaget i parlamentet med 20
stemmer mere end nødvendigt og kunne sammen med Dan Jørgensen få de
øvrige medlemmer af parlamentets forligsudvalgsdelegation til at
støtte forslaget.
Det hjalp ikke meget, måske fordi den danske regering var indbyrdes
uenig og ikke støttede vores forslag før på det allersidste møde. Jeg
tog så fat i kommissionens formand under et møde i formandskonferencen
og fik hans støtte. Det endte med et tåleligt kompromis, hvor vi fik
lov til at have en undtagelse for hele Danmarks territorium.
Andre MEP'ere kan fortælle andre historier. Den enkelte MEP'er kan
rent faktisk påvirke lovenes udformning. Det er lettest for
gruppeformænd, som møder kommissionens ledere regelmæssigt. Men det
kan også gøres af gruppernes ordførere og koordinatorer i de enkelte
fagudvalg.
Kommissionen har eneret til at stille forslag. Med dens støtte kan en
ordfører, skyggeordfører, koordinator, udvalgsformand eller
gruppeformand få reel indflydelse. Uden støtte fra Kommissionen har en
MEP'er ingen chance, for et forslag kan så kun vedtages i
Ministerrådet med enstemmig tilslutning fra samtlige 27 medlemslande.
Folketinget har større magt end Europa-Parlamentet, fordi alle love
skal vedtages af et positivt flertal i Folketinget, mens
Europa-Parlamentets tilslutning til love kun er nødvendig efter de
meget sjældne såkaldte tredjebehandlinger. I 2007 blev seks love
vedtaget på den måde i Europa-Parlamentet. I 2008 kun én enkelt lov
blandt 1999 regler i alt.
Paradokset er, at Europa-Parlamentet ikke har magt som Folketinget,
men den enkelte MEP'er kan få meget større indflydelse end
Folketinget. Indflydelsen er bare skjult, som de andre lobbyisters?
Se under ”Democracy” og ”Numbers” i euabc.com for at få mere viden om
vælgerne, folkestyret og EU.
--
Si vis pacem - para bellum